Hvornår er utroskab OK?

[MissRose 25]

• 
• 
• 

Den_glade_amatør skrev, for 1 time siden:

Mon ikke, at denne situation i kvindens øjne vil være, at manden har truffet en beslutning, når han siger, at det kan han ikke leve med? Sådan at det er ham, som har besluttet noget (at knalde udenom), snarere end at hun selv træffer en beslutning (om at gå)? Dermed er skylden for bruddet jo også entydigt placeret hos manden, også selvom hun måske har sagt nej til et aktivt sexliv i ægtesengen gennem flere år.

Kan det ikke være fuldstændig ligegyldigt hvem der har skylden for bruddet? At dit behov er steget eller hendes er faldet er jo ikke nogens skyld. Men hvis du ikke sætter ord på dit behov eller hun ikke er villig til at finde en løsning så kan du da godt snakke om skyld. Det kan også ske st hun er villig men ikke er i stand til at udføre det uden at hun selv knækker på det. Så er det jo heller ingens skyld men bare fakta at jeres behov ikke længere er kompatible. 
Det er dog helt sikkert at hvis du får stillet dine behov udenfor forholdet uden hun er klar over det eller klar over dit behov, og det ender med at være grunden til brud ja så er det din skyld

[TheVoice 9519]

MissRose skrev, 1 time siden:

Sikke noget pladder. Der er ikke nogen der snakker om at alle mennesker skal være ærlige om alting. Men hvis du lover troskab og lader din partner tro at I lever monogamt, men det gør du bare ikke, så frarøver du da hende muligheden for at vælge om det er noget hun vil deltage i. 
 

Det er ikke nogen der ikke vil mene "bare det forholdt sig således".  Man kan så spekulere lidt over, hvorfor praktiseres det sjældent.   Mennesket er konfliktsky, nogen mere end andre.  Ser man helt overordnet på forhold er de største trusler

1. Angsten for at modparten er utro
2. utroskab

Det er faktisk nemmere for de fleste at tale konstruktivt om emner som "hvad nu vi du/jeg dør"  end om "hvad nu hvis du eller jeg får lyst til at have sex med en anden".  De fleste har nok haft samtaler hvor man har kredset lidt rundt omkring sidste emne.   De fleste har sikkert også bemærket, at det er særdeles følsomt samt at det skaber følsomme reaktioner.  

Uden at skulle forsvare noget, så er det vel disse følsomme reaktioner der senere danner grundlag for, om man vil fortælle "Jeg har brug for noget sex ved siden af vores forhold.  Jeg synes i øvrigt vi har et dejligt forhold som jeg gerne vil bevare og bla bla".   Det vil i de fleste tilfælde skabe en gigantisk følelsesmæssigt konflikt, og som nævnt mennesker er konfliktsky, og risikovilligheden er nok også begrænset, når denne sættes i relation til tryghed og angsten for reaktionerne

Så må man da være særdeles egoistisk når det kommer til behovsopfyldelse ?  Ja.  

Mange vil sikkert føle sig provokeret af et sådant postulat og sige sådan er jeg ikke, jeg kunne aldrig finde på osv osv.   Den utro kan sagtens have moralske komplekser og dybe overvejelser før springet tages, men pudsigt nok er hjernen åbenbart således indrettet, at man hurtigt kan finde forklaringer som "min kone gider ikke",  "jeg har større sexlyst" eller "jeg bliver en bedre ægtefælde"  Man har med andre ord, særdeles svært ved at anerkende, at der er tale om et rent egoistisk behov.  Det har vel også noget med ens selvopfattelse at gøre. Den utro bliver jo i offentligheden qua samfundsnormer, moral m.v.  betragtet som et dårligt menneske

 

 

[MissRose 25]

TheVoice skrev, 1 time siden:

Det er ikke nogen der ikke vil mene "bare det forholdt sig således".  Man kan så spekulere lidt over, hvorfor praktiseres det sjældent.   Mennesket er konfliktsky, nogen mere end andre.  Ser man helt overordnet på forhold er de største trusler

1. Angsten for at modparten er utro
2. utroskab

Det er faktisk nemmere for de fleste at tale konstruktivt om emner som "hvad nu vi du/jeg dør"  end om "hvad nu hvis du eller jeg får lyst til at have sex med en anden".  De fleste har nok haft samtaler hvor man har kredset lidt rundt omkring sidste emne.   De fleste har sikkert også bemærket, at det er særdeles følsomt samt at det skaber følsomme reaktioner.  

Uden at skulle forsvare noget, så er det vel disse følsomme reaktioner der senere danner grundlag for, om man vil fortælle "Jeg har brug for noget sex ved siden af vores forhold.  Jeg synes i øvrigt vi har et dejligt forhold som jeg gerne vil bevare og bla bla".   Det vil i de fleste tilfælde skabe en gigantisk følelsesmæssigt konflikt, og som nævnt mennesker er konfliktsky, og risikovilligheden er nok også begrænset, når denne sættes i relation til tryghed og angsten for reaktionerne

Så må man da være særdeles egoistisk når det kommer til behovsopfyldelse ?  Ja.  

Mange vil sikkert føle sig provokeret af et sådant postulat og sige sådan er jeg ikke, jeg kunne aldrig finde på osv osv.   Den utro kan sagtens have moralske komplekser og dybe overvejelser før springet tages, men pudsigt nok er hjernen åbenbart således indrettet, at man hurtigt kan finde forklaringer som "min kone gider ikke",  "jeg har større sexlyst" eller "jeg bliver en bedre ægtefælde"  Man har med andre ord, særdeles svært ved at anerkende, at der er tale om et rent egoistisk behov.  Det har vel også noget med ens selvopfattelse at gøre. Den utro bliver jo i offentligheden qua samfundsnormer, moral m.v.  betragtet som et dårligt menneske

 

 

Jeg er ikke helt sikker på jeg forstår om du argumenterer med eller imod mig 

Men jeg kan sagtens nikke til det meste af det du skriver. Og jeg vil også gerne pointere at jeg altså ikke er så pokkers korrekt. Jeg har da også været utro, også den planlagte og kalkulerende slags, og jeg kan hellere ikke afvise at jeg aldrig kommer til det igen. I mit tilfælde var det ikke for at fastholde et forhold, men for at komme ud af et jeg ikke ville være i mere. Så jeg fandt en anden først i stedet for at gøre det forbi før jeg begyndte at lede. Men undskyldningerne er ligegyldige. Jeg var da stadig en dum skid over for min partner.
Det jeg lige falder over i dit skriv er den med “brug for sex ved siden af, men synes ellers vores forhold er godt og værd at bevare”. Nu er det jo ikke sikkert at konen mener at et forhold hvor manden får noget ved siden af er godt og værd at bevare! Og begges meninger må vel tælle lige meget. 

[MissRose 25]

Nannas Hjørne skrev, for 4 timer siden:

Er det lige så amoralsk at være utro og uærlig omkring det, når den anden partner har været det før? Det vil jeg sige ja til, dit eget indre moralske kompas viser stadig nord og syd, tro og utro, særligt hvis du ikke netop gav din anden partner lov til at fortsætte affæren eller hvad det nu var, da du opdagede den.

Men morale og menneskers følelser stemmer ikke altid overens. Med utroskab tror jeg ofte, at der er et kæmpe spring fra aldrig at have været utro, til at være utro første gang, men derefter bliver skridtene mindre og mindre og grænsen lettere og lettere at overskride. Det er da ikke usandsynligt, at dét, at ens partner overskred grænsen først, mindsker hvor stort springet så er, når man selv kaster sig ud i det. Det er noget med tillid og det ansvar man føler for sin partner, men det ændrer ikke på det amoralske i at være utro.

Med hensyn til nogle af de tidligere indlæg, har jeg det lige som et par stykker dér: jeg vil gerne have lov til selv at bestemme over hvilket liv jeg lever, og vil derfor gerne have lov til at sige nej, hvis en partner vil knalde udenom, velvidende at det måske ender i, at forholdet får en ende, og at det er lige så meget mig som har endt det som ham. Jeg ville aldrig selv have en affære og mene at jeg gjorde det bedste for mit forhold, ved at træffe den beslutning for min partner uden at lade ham få valget selv. Det betyder ikke, at jeg ikke kunne være utro, men jeg ville aldrig bilde mig selv ind, at jeg gjorde min partner eller mit forhold en tjeneste ved at gøre det.

Det er så mig, men jeg er ekstremt kommunikativ og ville aldrig ende i et forhold hvor vi ikke snakkede om den slags, men der er jo forhold hvor – som nævnt tidligere i tråden – spørgsmålet om sex bliver bragt på banen igen og igen, men den anden part nægter at have samtalen. Har det været sagt ligeud, at ”Jeg har brug for sex. Jeg elsker dig stadig, men hvis du ikke længere vil den del af vores forhold, bliver jeg nødt til at finde det et andet sted” og den anden part ikke har svaret og fortsat undgår både emnet og den fysiske kontakt, jamen så synes jeg egentlig ikke at det er moralsk forkert. Så er den anden part informeret, men vælger selv ikke at konfrontere det. Måske er det nogen hun/han godt kan leve med hvis hun/han ”ikke ved det”, men ikke ville kunne leve med aktivt at skulle forholde sig til. Så er det måske stadig utroskab, men bedraget i høj grad taget ud af ligningen.

Fuldstændig enig  Er vidst bare ikke lige så god til at få det sagt klart og præcist. 

[TheVoice 9519]

MissRose skrev, for 47 minutter siden:

Jeg er ikke helt sikker på jeg forstår om du argumenterer med eller imod mig 

Men jeg kan sagtens nikke til det meste af det du skriver. Og jeg vil også gerne pointere at jeg altså ikke er så pokkers korrekt. Jeg har da også været utro, også den planlagte og kalkulerende slags, og jeg kan hellere ikke afvise at jeg aldrig kommer til det igen. I mit tilfælde var det ikke for at fastholde et forhold, men for at komme ud af et jeg ikke ville være i mere. Så jeg fandt en anden først i stedet for at gøre det forbi før jeg begyndte at lede. Men undskyldningerne er ligegyldige. Jeg var da stadig en dum skid over for min partner.
Det jeg lige falder over i dit skriv er den med “brug for sex ved siden af, men synes ellers vores forhold er godt og værd at bevare”. Nu er det jo ikke sikkert at konen mener at et forhold hvor manden får noget ved siden af er godt og værd at bevare! Og begges meninger må vel tælle lige meget. 

Jeg har såmænd blot forsøgt at årsagsforklare, hvorfor folk ikke bare fortæller deres partner om deres lyst/behov for at dyrke sex med andre.  Jeg er fuldstændig enig i, at hvis samtalen så tages, så tæller begges parters mening lige meget, men det sker jo desværre sjældent af de årsager jeg angav i sidste indlæg.

Med hensyn til resten af dit indlæg, havde jeg egentligt troet, at det var din mand der var dig utro. 

[deralte 2240]

Det er OK at gå til en GP hvis man har en syg kone, men det er ikke OK at finde en fast kæreste ved siden af.

[MickeyM 1156]

deralte skrev, for 3 timer siden:

Det er OK at gå til en GP hvis man har en syg kone, men det er ikke OK at finde en fast kæreste ved siden af.

Saa utroskab med en GP kan vaere  I orden I visse tilfaelde?

[Liverpool 887]

Bananas skrev, den 27/4/2020 at 23:20:

Utroskab er en kristenmoralsk opfindelse. Du kan aldrig være utro nogen anden end dig selv - men det er på den anden side det værste du kan være.... en dødssynd som Bibelen glemte.

Det er rigtig, at vores begreb "utro" er påvirket af religiøs tænkning. Når det er sagt, så er jeg aldeles uenig med dig i resten. Man kan bestemt være tro mod et andet menneske og utro mod samme. Hvis du er tro mod en aftale med din partner eller en fælles forståelse eller fælles normer, så er du sagens natur utro mod samme hvis du bryder disse. Hvis du gør noget, som du ikke ville have at din partner ved, så nærmer du dig begrebet utroskab imvho. 

 

I jødedom er man først utro når man handler. Ganske som i jura.

I kristendommen er alene tanken om utroskab utroskab. 

 

For mig går grænsen ved selve handlingen.

 

Jeg er enig med dig i at man også kan være utro med egne værdier mm. - ganske som man kan være tro mod sig selv.

 

Men et rigtigt røvhul kan fint låver et andet menneske et masse ting som personen absolut ingen intension har om at holde. Det er utroskab mod den det andet menneske, men ikke utroskab mod røvhullet selv, hvis røvhullets værdier mm tillader dette. 

Nogen vil måske argumentere at ved at være et røvhul, så svigter røvhullet reelt sig selv (er reelt sig selv utro), og dermed har du ret i din kommentar, men her stopper jeg af en masse grunde, som vil føre for vidt.

 

---

 

Til det oprindelige spørgsmål. Jeg kan ikke komme i tanke om mange eksempler hvor utroskab er i orden. For mig er utroskab kujonens forsøg på selvratfærdigelse.

 

Der er ikke meget der kan undskylde, at man røvrender og spilder tiden for det menneske, som man elsker. Tænker man over det, så er problemet vel netop, at man i den filosofiske forståelse at begrebet kærlighed, netop ikke elsker den man er utro.

 

Undtagelse kunne være, hvis man måske havde en kone som f.eks. fysiske var ude af stand til at have sex. Man kan måske forestille sig en dødelig syg kone, som har nogle år tilbage, og er afhængig af manden. Manden forelsker sig i en anden, men venter med at gå fra konen indtil efter hun er død. Da han ikke ønsker at svigte hende ved at passe hende, og ikke ønsker at fylde hendes sidste tid med sorg fra ulykkelig kærlighed.

Pointen er her imvho, at man gør det af hensyn til hende, og kærlighed kan man kontrollere. Ikke af hensyn til sig selv.

 

Normalt er utroskab udtryk for det modsatte, at den utro netop kun tænker på no. one (til trods for alle de dumme undskyldninger der findes).

Redigeret 1. Maj, 2020 af Liverpool

[Bananas 17745]

MissRose skrev, den 30.4.2020 at 10:56:

Sikke noget pladder. Der er ikke nogen der snakker om at alle mennesker skal være ærlige om alting. Men hvis du lover troskab og lader din partner tro at I lever monogamt, men det gør du bare ikke, så frarøver du da hende muligheden for at vælge om det er noget hun vil deltage i. 
Jeg er ganske enig i dit poetiske afsnit, men er du selv det? For du vil jo ikke sætte hende fri til selv at vælge! Og hun får jo ikke muligheden for at lade dig leve når hun ikke ved det...

Ja, jeg er en rigtig pladderrøv.

[Overlord 113]

Altid - always ultra

[Lake 692]

Thaimig skrev, den 29.4.2020 at 20:31:

Åh jo måske, men forstår dog ej hvor det Religiøse kommer ind i Utroskab  

Man kan vel godt være utro uden at være religiøs og omvendt 

Kan slet ikk se hvor det religiøse kommer ind i utroskab

Hvis man har sex uden om sin Partners viden er det utro og man lever dermed på en løgn

Hvorvidt Gud er med, ændre ikk på løgnen

Go aften

 

Det religiøse kommer ind, hvis man er kirkeviet og har afgivet ægteskabsløftet. Jeg har her den autoriserede version fra 1912, som så vidt jeg ved stadig er gældende:

Præsten siger:

"Så tilspørger jeg dig N.N. (brudgommens navn):
Vil du have N.N. (brudens navn), som hos dig står, til din ægtehustru? - Ja!

Vil du elske og ære hende, og leve med hende både i medgang og modgang, i hvad lykke Gud den almægtige vil tilskikke jer, som en ægtemand bør leve med sin ægtehustru, indtil døden skiller jer ad? - Ja!

Ligeså tilspørger jeg dig N.N. (brudens navn):
Vil du have N.N. (brudgommens navn),
som hos dig står, til din ægtemand? - Ja!

Vil du elske og ære ham, og leve med ham både i medgang og modgang, i hvad lykke Gud den almægtige vil tilskikke jer, som en ægtehustru bør leve med sin ægtemand, indtil døden skiller jer ad? - Ja!

Så giv hinanden hånd derpå!  "

 

Af og til hører man også tilføjelsen;  ---og forsage alle andre,   men den har vist aldrig været en del af vielsesritualet.

 

Under alle omstændigheder. Er man kirkeviet, har man afgivet et løfte over for partneren og over for Gud.  Dermed er det religiøst.

 

Andre mennesker som har en partner, løs eller fast - bor sammen eller hver for sig, er ikke bundet af dette løfte. Det kan godt være at man har lovet hinanden noget eller at det er underforstået at man ikke har andre. 

Det kan også være at den ene mener at det er noget han/hun selv bestemmer og det skal partneren ikke blande sig i, og vil jeg ikke kalde det utroskab, for der er ikke et troskabsløfte.

 

Redigeret 1. Maj, 2020 af Lake

[MickeyM 1156]

Lake skrev, for 4 minutter siden:

Det kan også være at den ene mener at det er noget han/hun selv bestemmer og det skal partneren ikke blande sig i, og vil jeg ikke kalde det utroskab, for der er ikke et troskabsløfte.

Spændende vinkel.

Men, kan man så sige, at hvis man med sin partner aldrig har afgivet et løfte om, at det skal være et monogamt parforhold - så kan man dermed heller ikke være utro, netop fordi der aldrig er indgået en aftale om monogami, og at der derfor heller ikke er en aftale som brydes?

Eller sagt på en anden måde: Er jeg i min gode ret til at forvente, at min partner ikke er intim med andre, selvom vi ikke har lavet en aftale om dette, men blot fordi, at det er den gængse opfattelse i vores samfund?

Er det i virkeligheden samfundsnormer, der definere om jeg er utro, hvis ikke jeg har afgivet troskabsløfter til min partner? 

[Lake 692]

MickeyM skrev, for 2 minutter siden:

Spændende vinkel.

Men, kan man så sige, at hvis man med sin partner aldrig har afgivet et løfte om, at det skal være et monogamt parforhold - så kan man dermed heller ikke være utro, netop fordi der aldrig er indgået en aftale om monogami, og at der derfor heller ikke er en aftale som brydes?

Eller sagt på en anden måde: Er jeg i min gode ret til at forvente, at min partner ikke er intim med andre, selvom vi ikke har lavet en aftale om dette, men blot fordi, at det er den gængse opfattelse i vores samfund?

Er det i virkeligheden samfundsnormer, der definere om jeg er utro, hvis ikke jeg har afgivet troskabsløfter til min partner? 

Ja, det er de kulturelle normer af den ene eller anden slags.   

Det gør tingene langt sværere end bare at henholde sig til, hvad kirken mener, for så skal man tænke selv.

[MickeyM 1156]

Lake skrev, for 9 minutter siden:

Det gør tingene langt sværere end bare at henholde sig til, hvad kirken mener, for så skal man tænke selv.

Ja, enig. Hvis bare man kunne bekende sig til kristendommen, så ville jeg jo have et klart svar  Det kan jeg så ikke... (Altså bekende mig til kristendommen)

- Men hvad tænker du... Er spørgsmålet om utroskab, i højere grad defineret af hvad "omgivelserne mener", end de enkelte individuelle og faktiske forhold?   

[Guest Aarhuselsker]

MickeyM skrev, for 16 minutter siden:

defineret af hvad "omgivelserne mener",

Udelukkende. 

[Lake 692]

MickeyM skrev, for 22 minutter siden:

Ja, enig. Hvis bare man kunne bekende sig til kristendommen, så ville jeg jo have et klart svar  Det kan jeg så ikke... (Altså bekende mig til kristendommen)

- Men hvad tænker du... Er spørgsmålet om utroskab, i højere grad defineret af hvad "omgivelserne mener", end de enkelte individuelle og faktiske forhold?   

Helt konkret mener jeg at utroskab er når man foretager sig noget seksuelt eller går ind i en følelsesmæssigt relation som partneren ikke kender til og med rette kan føle sig forurettet over.
Den definition lægger op til fortolkning, især på grund af ordvalget ”med rette”.  

 

Hvad omgivelserne definerer, spørger du.  Det er mit indtryk at folk ofte udtaler sig imod utroskab, fordi de ikke selv ønsker at blive udsat for det. 

Når situationen bliver omvendt, og det er dem selv der er utro, så er de parat med de argumenter der retfærdiggør dem selv. 
 

[Lake 692]

deralte skrev, den 30.4.2020 at 16:29:

Det er OK at gå til en GP hvis man har en syg kone, men det er ikke OK at finde en fast kæreste ved siden af.

Kan man ikke finde en kæreste, hvis ens partner er syg?    Hvad skal man så gøre?   Forlade partneren?

[MickeyM 1156]

Lake skrev, 1 time siden:

...Den definition lægger op til fortolkning, især på grund af ordvalget ”med rette”...  

He he, ja, det er vel i virkeligheden det som tråden går ud på... Hvornår kan den anden part med rette føle sig bedraget?

[Lake 692]

MickeyM skrev, for 4 minutter siden:

He he, ja, det er vel i virkeligheden det som tråden går ud på... Hvornår kan den anden part med rette føle sig bedraget?

Jeg har været i det samme forhold i over 20 år.  I de år ved jeg at min partner i mindst to tilfælde har haft en interesse i en anden.  Hun har ikke sagt noget om det, men jeg ved det.  Det er ikke så svært at se de små tegn.

Om der har været tale om egentlige sidespring, ved jeg ikke.  Tror det umiddelbart ikke, og hvis det var, mener jeg ikke at hun skulle have fortalt mig noget. 

[MickeyM 1156]

Lake skrev, for 5 minutter siden:

Om der har været tale om egentlige sidespring, ved jeg ikke.  Tror det umiddelbart ikke, og hvis det var, mener jeg ikke at hun skulle have fortalt mig noget

Så du er OK i jeres forhold?

[Lake 692]

MickeyM skrev, for 8 minutter siden:

Så du er OK i jeres forhold?

Ja, bestemt.  Jeg har aldrig været jaloux.  Hun har vist været det et par gange, men for det meste ikke.

 

Redigeret 1. Maj, 2020 af Lake

[MickeyM 1156]

Lake skrev, for 5 minutter siden:

Ja, bestemt.  Jeg har aldrig været jaloux.  Hun har vist været det et par gange, men for det meste ikke.

Så utroskab har været en (naturlig?) del af jeres forhold, hvis jeg forstår dig ret?

[Lake 692]

MickeyM skrev, for 1 minut siden:

Så utroskab har været en (naturlig?) del af jeres forhold, hvis jeg forstår dig ret?

Jeg vil ikke sige utroskab, for det kræver at der er en der er forrettet.  

Min partner sagde fra starten at hun godt kunne acceptere engangs, men ikke ville bryde sig om at jeg havde en affære, fordi det medførte løgn.  

De sidespring jeg har haft, er i alle tilfælde foregået i forbindelse med mine udlandsrejser. Derfor har det ikke været nødvendigt at lyve.

Der var en periode, hvor vores forhold var i krise, og hvor jeg overvejede om det i virkeligheden var elskerinden jeg ville have, og i den periode var der tale om fortielse fra min side, men det er et overstået kapitel.  

Men jeg møder stadig mange kvinder i udlandet (eller gjorde indtil Corona), og det ved min partner.  I de fleste tilfælde er der tale om uskyldige venskaber.

 

[deralte 2240]

MickeyM skrev, den 30.4.2020 at 19:39:

Saa utroskab med en GP kan vaere  I orden I visse tilfaelde?

Det synes jeg. Med en GP får man ikke de samme følelser som ved en fast kæreste. For mig er det først og fremmest følelserne og forelskelsen der er utroskaben. 

[Liverpool 887]

Lake skrev, for 16 timer siden:

Det religiøse kommer ind, hvis man er kirkeviet og har afgivet ægteskabsløftet. Jeg har her den autoriserede version fra 1912, som så vidt jeg ved stadig er gældende:

Præsten siger:

"Så tilspørger jeg dig N.N. (brudgommens navn):
Vil du have N.N. (brudens navn), som hos dig står, til din ægtehustru? - Ja!

Vil du elske og ære hende, og leve med hende både i medgang og modgang, i hvad lykke Gud den almægtige vil tilskikke jer, som en ægtemand bør leve med sin ægtehustru, indtil døden skiller jer ad? - Ja!

Ligeså tilspørger jeg dig N.N. (brudens navn):
Vil du have N.N. (brudgommens navn),
som hos dig står, til din ægtemand? - Ja!

Vil du elske og ære ham, og leve med ham både i medgang og modgang, i hvad lykke Gud den almægtige vil tilskikke jer, som en ægtehustru bør leve med sin ægtemand, indtil døden skiller jer ad? - Ja!

Så giv hinanden hånd derpå!  "

 

Af og til hører man også tilføjelsen;  ---og forsage alle andre,   men den har vist aldrig været en del af vielsesritualet.

 

Under alle omstændigheder. Er man kirkeviet, har man afgivet et løfte over for partneren og over for Gud.  Dermed er det religiøst.

 

Andre mennesker som har en partner, løs eller fast - bor sammen eller hver for sig, er ikke bundet af dette løfte. Det kan godt være at man har lovet hinanden noget eller at det er underforstået at man ikke har andre. 

Det kan også være at den ene mener at det er noget han/hun selv bestemmer og det skal partneren ikke blande sig i, og vil jeg ikke kalde det utroskab, for der er ikke et troskabsløfte.

 

Helt uenig i dit sidste afsnit. Vi er voksne mennesker. Vi ved sku godt hvad partneren vil have eller ikke have. Er man i tvivl, så spørg.

Der er ingen som løber hele listen igennem inden et forhold, for at afkræve et helt konkret løfte om hvert enkelt punkt.

Hvis man elsker og respekterer et andet menneske, burde man kende det menneske godt nok til at vide hvor grænsen går. Er man i tvivl, må man have nok respekt til at spørge ind til og evt. aftale en ny grænse.

Når jeg dater gider jeg ikke bruge tid på umodne piger, som ikke af sig selv kan forstå de enkleste aspekter i et forhold. Jeg behøver f.eks. ikke at fortælle hende at hun ikke skal kysse med andre mænd. Det behøver jeg ikke at aftale. Kom hun derimod og spurgte mig om vi skal i swingerklub, så vil jeg ikke skride, for hun viser mig respekt. Og vi vil så kunne finde en fælles forståelse eller gå fra hinanden. 

 

For mig handler det om UBETINGET respekt og TILLID. Uden dette har man ikke et forhold.

 

Derfor åbenhed og spørg hvis det mindste i tvivl om partnerens position.

 

At man ikke har en klar aftale er aldrig en undskyldning i min optik (så få aftalen hvis det er vigtigt for dig). Jeg vil aldrig acceptere en undskyldning om, at “det har vi aldrig aftalt”. 

Redigeret 2. Maj, 2020 af Liverpool