Bananas

Tak for snakken @Joneleth og i andre. Havde været fint hvis også TS havde deltaget, men sådan er det jo som det plejer. Knus og godnat.

Undskyld min ev nedladende tone, men du læser altså ikke det jeg skriver.

Du mener at du vil blive skilt mange gange? Jeg håber dog det er sidste gang for mig. Det er ikke sjovt og simpelt skal jeg hilse og sige.

Og lige det forudsætter styrke og mod. Du har selvf. ret, men angst er også en del af mennesket. Som jeg siger .... efter et langt liv ved jeg nu hvordan jeg vil håndtere tingene i næste liv.

Det er lidt sjovt. Oplever det som at vi i tråden befinder os i forskellige faser af kærlighedslivet. Jeg har været der hvor Mr Sensual siger at han er. Og andre svære steder. Vi har jo vores erfaringer at forholde os til I hvert faldt er jeg blevet skilt igen - nu for sidste gang. Så nu kan jeg knalde løs til jeg dør - uden dårlig samvittighed. Det er en temmelig dejlig følelse. Selv om jeg hellere havde været monogam. Måske i næste liv?

Selvfølgelig har du ret i meget det du siger. Men det forudsætter også stærke mennesker; mennesker der ikke vakler mellem: hvad hvis jeg, eller hvad hvis hun, eller hvad hvis vi...?. Sådan er vi sjældent skruede sammen. Vi prøver os frem - og håber det ikke går ad helvede til. Men med det sagt.... Jeg har været hver eneste kvinde jeg har levet sammen med utro, og nogle gange har også hun været mig utro. Utroskabet har jeg kunnet leve med begge veje, men lige det at vi ikke har undersøgt og snakket om og enets om grunderne til vores fælles liv - har langt mere en utroskabet ødelagt forholdet. I næste liv - hvis jeg ikke genfødes som en dansk rotte eller noget andel uønskeligt - så vil jeg sagtens håndtere det anderledes.

Ingen af os herinde er ansvarlige overfor hinanden. Du har beskrevet en svær situation uden ironi eller selvforherligelse og den har i hvert fald jeg respekt for. Dog undrer jeg mig lidt over TS som gerne starter den her slags tråde, men siden deltager meget sparsomt?

Og hvem afgører det "rimelige" i forventningen? Dig? Prøv gerne at være lidt mindre nedladende i dine skriv. Det fungerer bedre vil jeg tro.

Forskellen mellem det du beskriver og det TS starter med, er at i hans forhold fungerer sex ikke overhoved. Det er den uløste knuden. Som jeg forstår dig, så krydrer du tilværelsen med eventyr som du føler behov for. Måske gør din kæreste også det? I min verden er det helt fint. Men når man begynder at bygge sit forhold på at man svigter sin kæreste, svigter tilliden og solidariteten - då mener jeg at man er ude på en kedelig vej.

Hvis vi nu har dårligt samvittighed. Det var jo det TS spurgte hvis han burde have. Men enig om at der ikke findes simple løsninger. Livet er jo ikke simpelt - desbedre

Du går lidt langt i din argumentation. Hemmeligheder er ikke per definition forkerte. Sandheden er at hvis vi fortalte alt vi tænker og gør til alle og enhver - så ville samfundet falde sammen.

Den forstår jeg altså ikke? Hvor har du den forskellen fra? Anerkender jeg ikke når jeg gør noget forkert? Og det ved du hvorfra? Stræber jeg ikke efter at gøre det bedere? Og det ved du hvorfra?

Men du har indsigt om det du laver. Du spørger ikke om du "burde have dårlig samvittighed". Jeg krydser finger for i klarer det.

Forskellen mellem det .... og hvad?

Du er også hemmelig indimellem vil jeg tro. Det er vi alle. Vi kan ikke sige alt vi tænker eller ønsker. Hemmeligheder er ikke altid farlige. Fortæller du f.eks. dem du holder nær at du skriver herinde?

Det er noget af kernen i det hele.

Jeg er all in for hemmeligheder. Man kan ikke - og skal ikke - dele alt. Det ville være forfærderligt. Dog tror jeg ikke at købesex redder særligt mange ægteskab. Måske dem der den ene er lykkelig og glad uden sex, og den anden er lykkelig og glad med sex udenom. Jeg tror ikke den slags forhold er særligt sædvanlige. Men nu er vi inde på en anden af de håndsyede italienske tråde: Den om monogami. Hvorfor skal man opretholde et forhold hvor væsentlige dele ikke fungerer? Det er nogen slags monogami in disguise.

Goes whithout saying... Derfor er hele problematiken overfladisk - og måske ikke "hudløst ærlig"? Hvis man oplever at det man gør er forkert i forhold til den moral man holder sig med, så har man dårlig samvittighed. Har man ikke dårlig samvittighed så oplever man det ikke som forkert. Hvis man har dårlig samvittighed over noget som man ikke oplever forkert, så går man omkring med en anden problematik som måske er mere interessant for psykoterapi. Hvis man ikke har dårlig samvittighed for det man ved er forkert - så går man formentlig omkring med nogen form for psykopati.

Det er du måske, men jeg snakker ikke om at du skal blive afslørret eventuelt. Jeg mener at situationen til sidst vil blive uudholdelig - for jer begge.

Lige præcis - det afhænger af individet. Så hvis jeg siger du skal have dårligt samvittighed for noget, eller du siger at Mr Sensual skal have det - så har det jo ingen betydning. Hvis man ikke har det - så har man ikke det.

Du starter virkelig mange tråde pt, herr italienske håndsyede sko. Mange med et underliggende spørgsmål. Den her gang synes jeg det er et lidt underligt og overfladiskt spørgsmål du stiller: Skal jeg have dårlig samvittighed? Enten har du det, eller så har du ikke det. Det er ikke noget man skal eller ikke skal. Du har åbenbart det ikke. Hvis du beskriver situationen "hudløst ærligt" som du siger, så mener jeg personligt at det er noget kedeligt noget du har igang. Ikke amoralsk nødvændigvis, men lidt håbløst på nogen måde. Hvis den her adfærden som du beskriver, virkelig er tilfredsstillende for dig så er dårlig samvittighed noget du kan stave til, men ikke føle. Det du gør - og det din kone ikke gør - vil dog ikke holde i det lange løb. Det er som at spænde guitarstrengen hårdere og hårdere og til sidst - brister den. Det vil briste til sidst også for jer. Det er en uløst knude som kræver nogen slags løsning - ikke lapperier. Lige nu lægger i det kun på fremtiden. You can't have the cake and eat it. Det er noget alle opdager til sidst. Uden undtagelse, vil jeg påstå.

Jamen for .... Vi snakker vel ikke ægteskab, men monogami. Det er ikke nødvendigvis det samme.

En korrektion: Måske har dine sko irriteret et par stykker - dog ikke mig. Det er bare sjovt at lege lidt med dem Er heller ikke på nogen måde irriteret på dig, hvis du muligtvis tror det. Og tror sikkert du er en verdensmand; brugte kun din persona herinde som eksempel. Min pointe var såmænd meget simpel: når det kommer til stykket, etc etc .... Og at monogami ikke kun har med kirken og religion at gøre, men faktistk har mange fordele - nu og historiskt.

Selfølgelig. Din plan, mit talent. Du betaler, jeg leverer.

Hvad er gagen?