Eva Nadine

Det er pissehamrende irriterrende. Det eneste der er at gøre (som jeg ser det) er at tackle det bedre. Altså gøre noget på sin egen banehalvdel, for på deres har man jo ingen indlydelse Det er min fornemmelse at det er mænd der er sex afhængige der gør det for størstedelens vedkommende. Dem der booker og ikke dukker op, gør det fordi de fantaserer om en aftale, men af en eller anden årsag ikke kan eller vil. Ved at booke en tid får de alt det de ønsker sig i flirt og mental forberedelse og det giver dem et kick. Det kan også være en slags "cock-blocking" hvor manden føler en slags tilfredsstillelse ved at ingen andre knalder med hende lige dér hvor han har bestilt tid. Nogle onanerer måske til tanken om hvad der var foregået hvis han var dukket op. I nogle tilfælde tænker han måske ikke over hvor negativt det er for sexarbejderen med både ærgrelse, følelse af afvisning og mistet potentiel indtjening fra en anden gæst. De tænker måske at det er harmløst og ligegyldigt. I nogle tilfælde ved de godt at det er lige præcis det der foregår og det i sig selv er der en tilfredsstillelse ved. Jeg har et par veninder der shopper luksusvarer online og går hele processen igennem lige indtil der skal trykkes på "betal". De siger det gør det nemmere ikke at shoppe i virkeligheden. De har en slags afhængighed de ikke helt kan kontrollere, og forsøger at gøre noget der er så tæt på virkeligt at det kan holde afhængigheden lidt i skak for en stund. Jeg tror at det her er lidt det samme. Det er nok svært at gøre ret meget ved det andet end at besværliggøre processen, og det vil så skræmme nogle af de seriøse væk. Det tætteste jeg er kommet på en løsning der virker bedre for mig er at alle aftaler skal bekræftes på selve dagen senest 3 timer før pr. sms. Bekræfter han ikke da skriver jeg en besked om at jeg betragter aftalen som aflyst, og så kan jeg give tiden til en anden. På den måde spilder jeg mindre af min tid, og giver samtidigt mulighed for at dem der gør det kommer så tæt på mål at de på en eller anden måde opnår det meste af det de var på jagt efter. Så koder jeg dem ind som "Udeblev Lør 2. April 2022" (som eksempel) og prøver de at booke igen, beder jeg om forudbetaling da de udeblev den og den dato. Det er dog min erfaring at det er de færreste der forsøger at gøre det igen. Dem der gør venter et halvt års tid eller mere, og det er dem der gør det systematisk. Det står ikke til at ændre som jeg ser det. Derfor har det for mig været bedst at jeg accepterer virkeligheden som den er og ikke ærgrer mig over at den ikke er som jeg godt kunne tænke mig den var. Ellers bliver der for mange dårlige dage. Kærligst, Eva

@Bananas vi ser helt forskelligt porno du og jeg. Dit lyder sjovere Og nu er det blevet i morgen Ja. Jeg glemmer jo at I findes medmindre jeg er sengeliggende eller leder efter overspringshandlinger ved skærmen. Og så læser jeg også kun grundigt med hvis jeg synes noget er interessant eller velargumenteret eller sjovt eller oplysende. Det hjælper nok. Hvis jeg bliver pissed er det fordi der er tale om hormonel ubalance eller jeg har måske lige slået tåen på et bordben. Jeg springer ret ofte skænderier og "jeg sagde du sagde"-indlæg over og scroller videre. Skyklapper er et hit sommetider Altså fordi de ikke skriver noget? Men er det forkert bare at snylte på andres oplevelser lige netop herinde? Jeg troede faktisk det lidt var det der var formålet med siden. Hvis det er forkert, så har jeg da virkelig fågget op idet jeg på annoncelight i perioder dagligt opfordrer folk til at snylte med links så de kan læse de anmeldelser der er af mine ydelser fordi det gør det nemmere for folk at vælge til eller fra når de har læst om andres oplevelser. (ikke med dette alter ego skal det måske siges førend nogen forsøger at snylte forgæves) Når man ser hvor mange der læser og hvor få der anmelder er det jo langt overvejende snylteri stedet her benyttes til. Men er der et koncept? For så har jeg vist også misforstået det. - - - - - Nu jeg tænker efter er jeg jo heller ikke den typiske kernebruger. Jeg kommer her ikke for (blandt andet?) at læse anmeldelser af andres oplevelser så jeg sparer penge og ærgrelser næste gang jeg skal bruge penge på min luksus-hobby. Så min tilstedeværelse og nysgerrighed er nok lidt anderledes motiveret end flertallets. Det er dog mit indtryk at der er mange der måske startede med at komme her for at læse anmeldelser, men som er blevet og nu bidrager af andre årsager. Det giver en bedre fælles nævner og gør at jeg alligevel synes at også jeg hører til her. Det er trist når vi med farvel'erne mister en del af diversiteten. Jeg sætter stor pris på de bidragere med hvem jeg sjældent er enig. Bl.a. fordi de får mig til at tænke over hvorfor jeg har det anderledes. Medspil og modspil er lige vigtigt for mig. Altså også herinde. Jeg synes faktisk ofte at vi når længere ind til kernen når vi er uenige. De lange tråde hvor emnet ændrer sig undervejs fordi andre folks tanker sætter nye kulører på paletten er de bedste. At nogen får lyst til at forlade stedet fordi det er blevet for iltert er lidt trist. Dem der får mundkurv på eller bliver losset ud er jeg sommetider også trist over at miste. Netop fordi vi mister noget af diversiteten. Jeg kan godt lide friheden i at jeg selv kan vælge om jeg vil læse en eller anden skvadderrøvs galde eller ej. Når han bliver censureret bliver jeg skuffet over at jeg ikke længere selv kan træffe valget lidt på samme måde som når folk annoncerer deres exit. Altså ligesom jeg synes det er fedt at jeg kan vælge imellem 108 forskellige slags slik i bland-selv-slikbutikken selvom jeg altid vælger de samme 4-5 ting hver gang Ej nu blev jeg sliksulten. Så farvel og på gensyn igen-igen

Jeg glemmer EG engang imellem. Sommetider er det ikke en gang med vilje. Sommetider er det. Så på forhånd farvel - og på gensyn Den dag jeg er væk herfra for altid er det nok bare fordi jeg har glemt at komme tilbage, gætter jeg på. Jeg forstår nu også godt at nogen kan have brug for ligesom at sige skarpt farvel. Hvis jeg gjorde det ville det være for at forhindre mig selv i at vende tilbage sådan af forfængelighedsmæssige årsager. Altså på den måde at hvis man har skrevet det, så er det måske sværere at bryde en aftale med sig selv man har annonceret med. Det er nok også bare svært for mig at forstå at man kan være sådan rigtigt uvenner eller for alvor føle sig ramt over noget der er skrevet online i det hele taget. Det er nok også en af årsagerne til at jeg ikke helt forstår hvorfor sociale medier er så populært. Det er for mig lidt som når jeg tuder til en film. Jeg mener det jo ikke sådan aller inderst inde i virkeligheden, for det er jo ikke ægte menneskers skæbne der påvirker mig. Jeg ved da godt at der bag skærmen er ægte mennesker. Men det er da så begrænset et billede man har af folk at det ikke for alvor kan påvirke mig. De fleste af dialogerne og debatterne er jo meget langt fra at ligne en samtale man har med folk ude i virkeligheden. I hvert fald for mig. På den måde er det lidt teatralsk både når det er godt og når det er skidt. Hvis der var en madklub eller en café hvor graden af anonymitet og "sikker afstand" var den samme som herinde, og alle dem der kom var der for at tale om de ting vi skriver om herinde, så ville jeg da gå derhen i stedet for at læse eller skrive her. Men jeg ville både censurere mig selv mere og forvente lidt mindre hudløs ærlighed også. Derfor ville jeg miste noget. Det der er EG's fordele er også EG's ulemper som jeg ser det. Forsiden og bagsiden af medaljen. Det er lidt ligesom frihed under ansvar. Er man ikke lige dele opmærksom på begge dele, så fungerer det ganske enkelt ikke. Farvel og på gensyn (altså sikkert allerede i morgen eller noget) Kærligst, Eva

@Dentykke @AB455 og @sneræven sådan lidt i blanding: Som så ofte før tager tråden en drejning når vi sparrer med hinanden og deler tanker. Jeg synes det er et hit Men stiller vi samme spørgsmål til vores mavefornemmelse omkring de service arbejdere vi møder i Matas, Silvan, pizzariaet, taxaen eller til viceværten? Måske bidrager vi til at de får et dårligere liv end de ville have haft som astronaut, chocolatier eller bådebygger, fordi vi fastholder dem i et arbejde der ikke for dem er totalt yndlings? Skal vi så stoppe med det og kun lade os servicere af ovenud lykkelige mennesker der næsten ikke kan vente med at komme på arbejde igen i morgen? Ja, hvis alle på een gang boykottede sexarbejdere der ikke fremstår som ovenud lykkelige hele tiden, så kunne de lære at finde på noget andet at lave, ku' de! Sådan er det jo bare ikke. Hvis mavefornemmelsen siger er at hun vil have bedre af at du ikke kommer igen, så kan du naturligvis bare lade være som der nævnes. Men jeg har lyst til at sige at det skal du jo ikke bilde dig selv ind at du gør for hendes skyld men gør det da endelig for din egen! Det er der ikke noget som helst galt med. Køb et andet sted næste gang hvis det er bedre - for dig! Sagen er jo den - som andre også har nævnt både her og i andre tråde - at HVIS hun er her lettere ufrivilligt, så kommer hun hurtigere hjem hvis hun tjener flere penge, og har råd til at blive væk længere. Det er jo netop dét valg hun (måske) har truffet, og derfor hun har annonceret efter dig i første omgang. Det jeg IKKE synes - i langt langt laaangt de fleste tilfælde - er at det er synd for sexarbejdere at de er sexarbejdere. Jeg synes det er synd for burhøns, for folk der ikke får lov at gå i skole, for folk der kom til at bygge deres hus ovenpå et jordhul og en masse andre naturligvis. De fleste mennesker har ikke det job eller det liv der for dem ville være det allerfedeste i verden, af mange forskellige årsager. Hvis sexarbejderen føler det som et inviteret overgreb er det hende selv der er nødt til at ændre det uanset om du besøger hende eller ej. Hvis viceværten bliver stresset og deprimeret er det ham selv der er nødt til at melde sig til det kursus i zoneterapi han måske tror vil gøre ham lykkelig. Osv. osv. Det man kan gøre er at påtale det hvis man tør. Jeg er sådan en som godt tør. Min pizzamand står i en vanvittig arbejdsstilling når han skærer pizzaen ud. Jeg taler med ham om det hver gang og ryster posen lidt mht. forslag. Har også truet med arbejdstilsynet og givet ham en rabatkode til en ergoterapeut. Det er efterhånden blevet lidt til en joke, men jeg kan se i hans øjne at han lytter lidt mere hver gang og nu er han begyndt at sige "jeg ved det godt jeg ved det godt" så snart han ser mig i døren, og alle kollegerne griner. Min pizzamand ville være pilot hvis han selv kunne vælge. Jeg har naturligvis spurgt Jeg holder ikke op med at købe min pizza dér, selvom jeg udmærket er klar over at min pizza en gang om måneden er med til at øge sandsynligheden for at manden ender med en arbejdsskade længe før han ender med et flycertifikat. Er jeg så lidt et sølle menneske og måske en dum so? Jeg føler mig ikke sådan. I hvert fald ikke over at købe min sjældne pizza. Stigmatiseringen af sexarbejdere er og bliver det allermest destruktive ved arbejdet er min fulde overbevisning. For os alle. Vi og vores valg, liv, situationer og motivationer er nøjagtigt lige så sammensatte og komplekse som alle mulige andres. Det bedste man kan gøre hvis man alvorligt ønsker at tage ansvar for en sexarbejders ve og vel udover den tid man har lejet hende til at servicere, er at spørge om hun ønsker hjælp til at komme ud af det. Men SÅ meget er det nok de færreste der kan eller vil investere i det af mange forskellige årsager. Hvis situationen er sådan at man oplever tydelige tegn på at hun er tvunget eller tilbageholdt skal man naturligvis reagere. Jeg begynder jo heller ikke at sige "Er du sikker på du har godt af det her?" til en betalende elsker som egentlig mest ønsker sig en liderlig og brugervenlig kæreste eller en mere spændende kone eller allerhelst gerne ville leve i et åbent parforhold på en trope ø med Rihanna. Vi har et frikvarter fra virkelighedens verden sammen og så er vi den bedste version af os selv vi kan være i nu'et i vores lille osteklokke. Jeg har tæt på intet talent når det kommer til hukkedukke-service-sex. De gange jeg har gjort det har det været sådan noget med en firkant sammen med en kollega jeg var på vagt med, og jeg kommer så let til at grine fordi det for mig bliver lidt komisk. Som om han ligesom faker det. Jeg undres mest men er også nysgerrig på hvad der mon driver ham, når han har betalt et betragteligt beløb for ligesom ikke at være rigtigt til stede. Har jeg i disse hukkedukke-situationer udsat mig selv for et overgreb? Ej det har jeg sgudaforpokker ikke. Jeg har leveret en service til en mand der ønskede sig noget jeg ikke er god til eller glad for, og det er nøjagtigt sådan det er for rigtigt mange folk i service erhverv. De gange det ikke er tjulahopsasa og euforiske fornemmelser af noget der minder om lykke, så er det bare et arbejde man får penge for at udføre. Jeg bliver heller ikke liderlig af at give et blowjob uden andet. Men jeg nyder det! Det at vide jeg er det bedste indslag på dagen for et andet menneske som sætter så stor pris på det at han betaler for det, er da bare skidefedt! Selv hvis jeg ikke syntes det var skidefedt, og egentlig hellere ville være jordbæravler på månen, så ville det for mig bare være meget meget meget højere på listen over ting jeg vil gøre for at få råd til ny bil, ferie, husleje osv. end f.eks. at klippe hæk, køre taxa eller sælge dyrt luksus-lort der ikke virker i Matas f.eks. Det er min opfattelse at de kvinder der vælger at være sexarbejdere er det fordi det er et af de bedre valg FOR DEM når de tager alle faktorer i betragtning. Derfor kan det godt være destruktivt og ulykkeligt. Min pointe er at det er ikke en problemstilling der er unik for sexarbejdere. Jeg synes hellere folk skulle stoppe med at købe buræg og skrabeæg end med at besøge sexarbejdere der ikke bliver euforiske ved jeres fremmøde. Men sådan er vi jo så forskellige Kærligst, Eva

Endnu har ingen spurgt hvorfor førend vi er ansigt til ansigt ved en ny aftale. Jeg aflyser for sjældent til at der er noget statistisk at hente dér Der svares typisk noget i stil med "øv" eller "pokkers" eller "nu havde jeg lige glædet mig" eller lign. efterfulgt af noget med at de håber jeg er ok, og sommetider "hvornår kan du så?". En par gange har nogen kaldt mig useriøs i en eller anden vending, og så har de ligesom selv afsluttet det dér, så det svarer jeg ganske enkelt ikke på.

Jeg synes at man altid har ret til at sige nej uanset hvor tæt man var på at sige ja. Der er her slet ingen forskel på at være sexarbejder og på ikke at være det. Man skylder ingen forklaring heller. Min erfaring er at man kommer længst med det mest enkle såsom "Jeg må aflyse. Beklager". Så kan man altid udrede senere hen hvis man ønsker det. Det er i dialogen det går galt, idet dialogen inviterer til en samtale eller en forhandling. Det er det jo ikke. Hvad der sker rent psykologisk når en måske i forvejen frustreret mand bliver afvist af en eller anden grund af en kvinde som måske i hans optik slet ikke har ret til at afvise ham er et kapitel for sig selv. Mon ikke skoen har trykket i forvejen siden han reagerer med trusler og forsøger at overtage kontrollen og magten i situationen? Er det et møde ansigt til ansigt er det min erfaring at hvis man bare råber højere og er endnu mere truende end ham, så bliver de så forskrækkede at de bakker ud. Så "If all else fails, then show him all of your CRAZY!". Jeg kan ikke huske hvem der sagde det. En eller anden kvindelig standup komiker tror jeg måske? Det er de færreste mænd der ikke bliver skræmt fra vid og sans af en ukendt kvinde der går i hysterisk selvsving. Så hvis man er fysisk underlegen kan det sommetider være den eneste udvej at gå verbalt besærk og bare skrige og råbe et eller andet sort snak der lyder så vanvittigt at han stikker af fordi han bliver mere bange og/eller forvirret end han er gal. Ja ja... knap så stilfuldt, indrømmet. Men fåg det - bare det virker Er det på afstand såsom telefon eller email så bare vær kort og kontant og neutral. Det er hvad jeg synes og har erfaret ad åre. Kærligst, Eva

Ja, det er universelt for alle sexarbejdere i hele verden er min påstand. De kvinder der bliver i det eller vender tilbage en del er kvinder for hvem det handler om andet og mere end pengene. Og når det er sagt, så er der formentlig en sammenhæng mellem hvor langt væk man rejser hjemmefra og forlader dem man elsker og som elsker een for at tjene penge og mangel på andre motivationer. Altså det er jo nok ikke mest for at smage en dyr Café Latte i et af verdens lykkeligste lande at man ender i en skummel kælder i et industrikvarter i Hvidovre og ikke har til billetten hjem. Men grunden til at de vælger at komme til Danmark er ikke nødvendigvis kun fordi de kan tjene flere penge end de kan hvor de bor. Det kan også være for ikke at møde nogen de kender. Det kan også være fordi danske mænd er mere hensynsfulde generelt set, og derfor falder det lidt lettere med arbejdsglæden. Det er ikke sådan sort/hvidt tror jeg. Medmindre der er tale om decideret tvang og fangenskab, så er det stadig min fulde overbevisning at de kvinder der bliver i branchen, er dem der er lidt bedre til og/eller lidt mere glade for det end andre. Langt størstedelen af de kvinder jeg kun kender fra privatlivet ville ikke holde til mere end første dag. Nogle få måske et par uger eller en måned. Måske en enkelt kunne blive i årevis hvis hun prøvede det af. Jeg siger ikke at det nødvendigvis er lysten der driver værket. Men glæden ved at være god til noget eller succesfuld på en eller anden skala tæller også. Glæden ved at gøre andre glade og samtidigt selv føle sig som dagens helt(inde) i skysovs med penge på lommen er altså ikke noget dårligt bytte for stribevis af orgasmer og liderlighed. Lyst og nød kan sagtens være den cocktail der gør arbejdet som glædespige skønt. Men hvis du ikke kan kende forskel, betyder det så noget? Men det er vist et emne lidt for langt fra det oprindelige, tænker jeg. Kærligst, Eva

Spot on! Dette svar er så lidt mere personligt til dig men stadig mest til dem der læser uden at turde eller ville deltage og kommentere. Det der virker for den ene virker ikke for den anden nødvendigvis. Det er en skidedårlig idé at give drikkepenge FØR I går igang medmindre du fornemmer at kvindens primære motivationsfaktor for jeres samvær er penge. De fleste af os har den tanke - mere eller mindre flygtigt - at "hvad er det så lige han mener han har betalt ekstra for som jeg sikkert ikke har lyst til at tilbyde?" Og den tanke bliver siddende og er med til at skubbe lidt til tingene i en uheldig retning. Det er ikke helt det samme med chokolade og blomster. Og alligevel så er det en lille smule lidt en "styring af stemningen" i en bestemt retning. I bedste fald lidt ligesom "iiiih tak for den hjemmestrikkede cardigan Mormor" juleaften. Vi ved godt at vi skal reagere på en bestemt måde. At få chokolade første gang vil mange kvinder nok bevidst eller ubevidst tolke som om der er et eller andet der skal overkompenseres for. Hvis I allerede kender hinanden er det et STORT hit. Så ved vi jo at der nok ikke sniger sig en skarp negl op i rumpen om lidt - eller hvad vi nu ikke har lyst til. I så tilfælde siger I jo bare ekstra tak for sidste gang, og det er da totalt yndlings-agtigt at du udover at komme med penge til festen, så også har brugt tid af din dag til at gå ud at handle. Det er prinsesse-behandling og det virker vist på de fleste kvinder, uanset om vi vil indrømme det eller ej. Og eftersom min (måske misforståede) forståelse er at du er søøøød nok i forvejen, så er det ikke lige dér du skal sætte ekstra ind, tænker jeg? Kontekst er alt. Drikkepenge og chokolade før akten første gang gør at vi begynder at tolke. Altså medmindre vi er pisseligeglade og kun tænker 12 minutter frem til du er gået og vi har flere penge. I de tilfælde er chokoladen ligegyldig. Cool cash. Chokolade først - ved andet eller kommende besøg - er et stort hit. Især hvis det er sådan noget fancy noget. Drikkepenge - bagefter HVER gang uanset hvor godt I kender hinanden. Eller sig "det er drikkepenge for sidste gang" hvis det er fordi du ønsker at motivere hende til et bedre forsøg. Den eneste gang jeg kan huske at det bidrog positivt til samværet at en mand havde blomster med ved første besøg var en ældre herre som til min "manuskript-replik" som var noget i stil med "Ih tak, hvor er du søøøød. Det var da ikke nødvendigt" sagde: "Enhver smuk kvinde der har lyst til at være nøgen med mig fortjener at få blomster, så det gør jeg altid!" Hans ærlighed blev nemlig en isbryder og jeg blev sådan lidt "uha, han skal da ha' årets tur". Måske fordi det netop var tydeligt at det ikke var derfor han gjorde det. De andre gange - ved første besøg - har det været lidt akavet for mig i hvert fald. Tænk også på at mange glædespiger ikke kan komme hjem med en dusk eller flere samme ugedag førend nogen begynder at stille spørgsmål de ikke har lyst til at svare på. Enten kærester, forældre, ægtefæller, venner eller børn. Selv dem der har familie som ved hvad de arbejder med har nok ikke alle smadder meget lyst til at der står blomster eller ligger chokolade som er en ekstra tak for lån af den frække ende. Jeg har en veninde som i mere end 20 år stadig spørger "hvor har du dem fra?" med sådan en Bvadr-mine på fordi jeg engang forærede hende en buket jeg havde fået af en gæst en dag hvor flere var kommet med blomster. Hun syntes det var ulækkert, selvom hun ofte ytrer sin neo-feministiske støtte til mit valg om at være glædespige. I kombination med hvad jeg læser på og mellem linierne er en mistillid til din egen sexappeal pga. overvægt, så er det bare sådan lidt tomatsuppe med ketchup på, hvis det giver mening? En fyr der er smart-i-en-fart og måske lidt for meget gadedreng og "hva' så dér sveske? Ve-do-sut-min-Pøøøk?"-agtig kan opnå noget HELT andet med en æske chokolade i lommen og kunne MÅSKE lige gå an fordi det ligesom trækker i modsat retning. Det ville virke for mig hvis det var tydeligt at han gjorde det for at undskylde lidt for sin skarphed og vidne om selvironisk tilgang. Så hvis du er sød og blød og hensynsfuld i forvejen så pynt hellere dig selv med lidt kant, vil jeg mene. Altså ikke at du skal gøre det modsatte af chokolade, hvadend det måtte være. Ikke noget med at klappe hende i røven før du har betalt bare for at kunne skrive at jeg er fuld af løgn i næste uge, veller! Jeg tænker ud fra det du skriver hist og pist måske egentlig blot har taget det spøgelse der gemmer sig under sengen derhjemme med på damebesøg. Så lad mig give dig et praktisk råd: HVIS du skal skrive og spørge dullen på forhånd om hun har det ok med din vægt, hvilket jo er fornuftigt nok hvis du ønsker lidt overskud på din dullekonto, så lad være med også at booke besøg på/fra samme kanal. Altså email eller telefon eller hvad ved jeg. Når først du ved om hun tager tykke mænd så slet det fra ligningen igen så hun ikke er forudindtaget når hun møder dig. Det er som jeg forstår det ikke fordi du ønsker hun skal møde dig som "ham den tykke hun skal huske at tage hensyn til" at du spørger ind til det. Eller fordi du skjult ønsker dig at hun skal forholde sig til din (over)vægt og ikke til hele dig? Det er det du ligesom kommer til, vil jeg mene. Sådan "Nåmen jeg må hellere gøre mig klar til ham den tykke der er nervøs for at blive afvist." efterfulgt af "Neeeeej hvor er du søøøøød at komme med chokolade". Det er altså svært at finde ret meget andet frem end "dikke-dik og ae ae" af godteposen hvis det er sådan der lægges ud. Naturligvis overdrevet for forståelsens skyld. Giver det mening? Hvis ikke så er det nok mig der kløjs i det. Det sker en sjælden gang imellem Jeg kan jo tage grueligt fejl og alt jeg skriver er blot min egen projektion og generalisering af et gennemsnit af alle de mange tykke mænd med ilde forståelse af deres sexappeal, jeg har kysse-bollet med i årtier, og du kan være undtagelsen der fuldstændigt fågger statistikken op. Det jo egentlig kun du. Skulle det være tilfældet vil der forhåbentlig være andre tykke mænd med små-komplekser der læser med og kan bruge det til noget. Kærligst, Eva

@Bananas Nej nej da... jeg fortsætter da ufortrødent på skrift. Bare fordi jeg er blevet lidt fedtet med hensyn til hvem og hvor mange jeg lukker ind i den frække ende, betyder det jo ikke at jeg ikke kan fortsætte med at lukke en masse ud fra den anden ende Altså medmindre man som kvinde kan blive stemt ud for at snakke for meget eller for nøl? Jeg har ikke nærlæst reglerne Jeg er jo også teknisk set stadig sexarbejder, omend det nu blot er i den lysegrå eller mere stuerene ende af skalaen som massør. Så jeg kommer jo til at følge lidt med i ny og næ uanset, tænker jeg. Tak for støtten

Ja, det blev ikke så overraskende langt igen-igen. Jeg har været ufrivilligt fraværende og må bare lige af med det Til at starte med vil jeg gerne pointere at jeg ikke skriver dette indlæg direkte til trådstarter eller reagerer på et bestemt indlæg her. Der er allerede skrevet rigtigt gode ting fra flere som jeg er rørende enig i. Vil undlade at citere, da det er for tidskrævende. Mit bidrag er tænkt som mere generelt også til dem der blot læser med og ikke deltager aktivt. Følgende er et sammenkog af erfaringer jeg har gjort mig over årtier som glædespige on/off. Det er sådan at nogle, og nok især overvægtige, mænd (og kvinder vil jeg gætte på) ganske enkelt bare lugter lidt af "gammel kjole" i skridtet. Altså medmindre de er helt nyvaskede og ikke har bevæget sig siden de kom ud af badet. Nogles kropslugt er bare mindre heldig end andres i den enkelte partners næse. Sommetider kan det være kost eller medicin der gør at kropsduften kan være ubehagelig for nogle mere end for andre. Jeg måtte tage afsked med en fast og meget velbetalende elsker der lugtede så ilde at jeg ikke kunne abstrahere fra det allerede få minutter efter vi havde været i bad sammen og jeg havde sæbet ham ind selv. For mig lugtede han af Potkäse (mugne osteskorper marineret i spiritus) omend han var helt ren, og jeg var rigtigt glad for ham i øvrigt. De "bedste" glædespiger - i hvert fald når det kommer til indlevelse og kærestelignende oplevelser - har det talent at de næsten altid kan finde et eller andet tiltalende, sexet, attraktivt eller andet positivt at fokusere på ved de fleste mænd. Dem der ikke kan dét skal være ualmindeligt begejstrede for eller afhængige af den økonomiske kompensation, for pengene er ikke nok til at blive i branchen i længden. Det er min fulde overbevisning. Men selv dem der er allerbedst til at finde skjulte "turn-ons" kan også have ting der gør at trussen tørrer lidt for meget ud. Det handler sjældent om "at hun har en dårlig dag" men det er nemmere at sige dét end at sige sandheden som oftest. Som eksempel kan jeg fortælle at for mit eget vedkommende har jeg det meget meget svært med smykker på mænd. Jo mere de dingler jo værre. Jeg har det også rigtigt svært med piercinger. Jeg skal lige synke en gang og er nødt til at lukke øjnene. De gange jeg har haft en gæst som har været besmykket med særligt dinglende smykker har jeg følt ubehag. De gange jeg har syntes jeg kunne slippe afsted med det uden at ødelægge stemningen har jeg bedt ham tage dem af. Ja, det er skide sært, og jeg aner ikke hvorfor. For andre kan det være noget lidt mindre skørt, og som mennesker er vi bare ikke specielt gode til at indrømme vores særheder fordi vi er forfængelige. Som glædespiger ved vi at en del af den service vi leverer er at få manden til at glemme at vi får betaling for det. Det er svært at opretholde illusionen hvis vi skal være for ærlige før vi overhovedet er igang, og endnu mere hvis vi reagerer på noget undervejs. Når vi som glædespiger ikke giver en optimal oplevelse kan der være 17 årsager til det. Hvis man på forhånd er blevet præsenteret for enten ved forudgående dialog eller fornemmet undervejs at manden har et problem med overvægt, så ligger det lige til højrebenet at nævne netop dét hvis snakken bagefter kommer til at handle om hvad det var der trak ned, forestiller jeg mig. Der er jo ingen grund til at bidrage til yderligere dårligt selvværd end det manden havde da han ankom, når nu ens opgave i virkeligheden var at han forlod ens selskab i bedre mental og fysisk tilstand end da han ankom. Det har sandsynligvis været en kombination af flere ting. Det er de færreste proffe piger der ikke er i stand til at abstrahere fra en eller anden skønhedsfejl eller mislyd ved samværet. Det er jo måske netop det vi er bedre til end andre folks pigebørn, og som gør at vi kan finde arbejdsglæde og give fantastiske oplevelser til mange forskellige typer af mænd i forskellige aldre størrelser og alt muligt andet. Men hvis der ligesom er flere ting på en gang der gør at vi ikke overfor os selv heller kan holde fast i magien og glemme mislydene, ja så kan I formentlig mærke det. Altså medmindre I er lidt ligeglade med det der foregår mellem ørerne og "i maven" og egentlig bare har lejet en hukkedukke I kan tømme jer i. Det skal der bestemt også være plads til. For de fleste er det nok lidt et sted midt imellem, eller den ene ting om onsdagen og den anden ting om lørdagen. Der er flere der har nævnt noget i retning af store og/eller tykke mænd der er gode til at lave damer. Nogen nævner også at kvinder tænder anderledes end mænd. Det er da dagens rene og skære sandhed. Vi er så komplekse, skiftende og besværlige at vi ikke engang rigtigt forstår hverken os selv eller hinanden. For de fleste kvinder gælder det dog at også tiltrækning er en kombination af ting der skal til for at vi tænder eller i det mindste ikke slukker. Forskellige mennesker tænder forskellige ting. Hvis jeg tænder på en stor tyk mand så er det fordi det i min fantasi pirrer mig at han kaster mig over skuldrene og ta'r mig bagfra, hårdt og gryntende op ad en træstamme i skoven med et solidt greb med sine bjørnelapper som en sømand der er hjemvendt fra et halvt år til havs. Altså sådan sat lidt på spidsen. Jeg ved at jeg ikke er specielt unik hvad disse ting angår Ser jeg f.eks. en spinkel (eller meget ung genert) mand der akavet forsøger at skjule sin begejstring får jeg lyst til at rive ham rundt i manegen indtil han skal mindes om at trække vejret. Bare sådan for at tage modpolerne Så når en stor mand uforvarende kommer til at briste illusionen ved at være en lille smule undskyldende over sin tilstedeværelse og/eller virker til at overkompensere med blomster, komplimenter eller chokolade for et eller andet jeg ikke helt ved hvad er endnu, eller hvis han f.eks. han har en meget lys stemme eller små hænder, eller hvad der nu end skal til for at den stereotypiske fantasi fordamper, ja så skal jeg virkelig praktisere min evne til at genvinde fatningen og skabe en ny fantasi eller illusion som jeg kan holde bedre fast i. Dette talent for omstilling er så også en af de ting der gør det ovenud fantastisk at være glædespige. Det ved jeg ikke kun gælder for mig. Det er bare ikke altid det virker. I mit tilfælde vil en dinglende lang halskæde på enten vikingen med arme som træstammer og den unge underspillede smuksak jo gøre mig knastør på et nanosekund. Fordi jeg er sær. Andre glædespiger - også de "populære" - kan have andre ting vi ikke ved noget om. Jeg tvivler på at det er "nok" at være (for) tyk til at det alene kan gøre udslaget. Et af de største turn-offs for alle kvinder - måske pånær nogle seksuelt dominante kvinder - er manglende pondus. Altså medmindre det bare ligger lige under overfladen. For det kan vi godt fornemme. Samværet mellem både den betalende elsker og den betalte elskerinde er fuldstændigt ligesom ude i virkeligheden, nemlig summen af hvad de bringer med sig hver især. Når det ikke fungerer bliver summen af det mindre værd. Når det fungerer bliver det bare så meget mere. Jeg har netop i dag besluttet at gå på pension som hobby-elskerinde. Bl.a. fordi jeg simpelthen er blevet for dårlig med årene til at levere service-sex og opretholde illusionen om at hver eneste mand jeg kysseboller med som betaler er total yndlings. Jeg har kun lyst til dem hvor det er så gensidigt tilfredsstillende at jeg glemmer at jeg skal huske at trylle og servicere. Men jeg kan derfor tage bladet fra munden uden at skyde mig selv i foden rent markedsføringsmæssigt, så here goes: Jeg tænder enormt på meget høje mænd. De må rigtigt gerne være tynde, have lækker glat hud, især på siden af halsen og i nakken, have store hænder, en dyb stemme og være en lille smule generte eller underspillede. Jeg er fuldstændigt ligeglad med om vi har noget at tale om eller ej. Det er den perfekte kombination for mig. Altså hvis de ikke er dinglet til med smykker Og når det er sagt så er en af de mænd jeg i mit liv har tændt allermest voldsomt på - hver eneste gang - en mand der er lidt lavere end mig, snakker mere end mig, er meget meget behåret og halter lidt. Go figure! Det er summen af det vi møder vi tænder eller slukker på. Vi ved jo ikke engang selv hvad det er vi vil ha' som oftest. Derfor kan vi sjældent vide på forhånd om vi har et problem med et eller andet. Hvis summen af det vi møder starter med løfte om eller antydning af dårligt selvværd og i den enkelte kvindes øjne mindre heldige fysiske karakteristika, ja så fejler vi sommetider fordi vi allerede har mistet troen på at vi kan blive glædeligt overrasket eller få øjet på noget andet først som vi tænder på. En stor mand kan måske med held nedtone sin blidhed, følsomhed, og hensyntagen, og ligeså kan en klejn mand kunne skrue lidt ned for sin verdensmester-jargon og klappe-dig-i-røven-kælling attitude. Bare til en start. Så kan vi altid vende vrangen ud på hinanden senere når vi allerede ER tændt op, og se hvad der ellers gemmer sig længere inde. Hold fast i det potentielle eventyr så længe du kan. Skru op for det der i forvejen ligger lunt indtil der er ild nok i trussen. Vær opmærksomme på at ligesom vi er fantasi væsner for jer er I det også for os. I hvert fald dem af os der har arbejdsglæde. I sidste ende kan den betalende også bare finde en eller flere der er så gode til at "fake" begejstringen at det virker ægte helt uden hans hjælp eller deltagelse. Resultatet kan være lige så godt, er min erfaring. Til dem der nævner det med at man bliver forelsket i dem der er forelskede i een... ja det lider jeg bestemt også af! Hvilket har været et studie i selvkontrol når man har arbejdet on/off som professionel elskerinde i årtier Men måske er det netop dét der har gjort at jeg altid er vendt tilbage. Jeg kan nok bare skidegodt li' at forelske mig. Også selvom det kun er en times tid eller en dag ad gangen Som altid for langt, men ærligt og i allerbedste mening, Eva

Min erfaring er at det er sværere at håndtere end det er besværet værd med forudbetaling fra førstegangs-betalere. Frisører og andre liberale erhverv lader ikke til at have fundet en løsning på problemet efter mange år, så jeg er usikker på om der er en god og/eller belejlig løsning for vores branche som jo er udfordret mht. at blive stigmatiseret af dem der evt. kunne sælge sådan en elektronisk depositums-løsning. Paradokset består jo i at man ligesom annoncerer at tilliden allerede er brudt før man har mødt betaleren, som så afføder at han får mistillid idet der er så mange der tager røven på folk med forudbetalinger og depositum. Man gør en i forvejen hårfin balance langt mere usikker ved at bede om depositum. Jeg har eksperimenteret med det, og valgte til sidst at skrotte det. Der blev alt for mange negative dialoger omkring det, og det kom til at handle om sure ting i stedet. Jeg brugte en overgang den "arbitrary" funktion der var på PayPal i internationalt regi. Altså hvor betaleren deponerer nogle penge og man ikke får dem udbetalt førend en bestemt dato eller begge har klikket på "varen er leveret". Men det er år tilbage og jeg ved ikke om det stadig findes. Eller om PayPal er udbredt nok i DK til at det ville fungere. Det var så også relativt store beløb og langtidsaftaler. Ellers kan det ikke betale sig. Det der (for mig) fungerede bedst af de ting jeg prøvede var en nærmest symbolsk donation via en overtakseret sms til et velgørende formål (altså ikke mig ) hvor jeg så bad om et skærmprint af donationen. På den måde viser førstegangs-betaleren at han er villig til at have penge op af lommen for at bevise sin seriøsitet, og eftersom jeg tydeligvis afstod fra at profitere på et fusker-forskud, så tjente det formålet med at vise tillid og villighed til at gå hinanden i møde begge veje. Jeg havde 3 velgørende formål at vælge imellem som betød noget for mig. Men... i sidste ende var det bare riiiigtigt meget skriveri frem og tilbage af kedelig karakter, at jeg vurderede at det var mere bøvl og besvær og ærgerlig tid brugt på kedeligheder der ligesom fik talt trusserne mere på end af for mig, og sikkert også for førstegangs-betaleren, omend nogle så det som en invitation til pennevenneri i stedet for aftalebooking. Og dem har vi jo rigeligt af i forvejen Så flere ulemper end fordele. Der var meget forklar-mig-røv i det, men hvis du kan forenkle det på en eller anden måde, måske ved at beskrive det i detaljer før den direkte dialog med dig, så kan det måske være en god idé. Du kan jo produktudvikle idéen hvis du lyster. Lad os endelig vide hvis du finder frem til noget der hitter God jagt og god arbejdslyst! Kærligst, Eva PS: Havde ikke tid til at læse tråden igennem før dette svar. Det gør jeg senere

Jeg gik på efterskole i de sidste 3 år af folkeskolen. (Ja, det forklarer en del og jeg ved det godt ) Det undrede mig ofte at ingen af os tilsyneladende var særligt enige om hvem der kyssede godt eller skidt. Også som voksen har jeg haft fornøjelsen af at sammenligne noter blandt veninder (og få kolleger) i større omfang mht. hvilke mænd der kysser godt og skidt. Min teori går på at hvis man kysser ens, så synes man at folk kysser godt. Derfor tror jeg egentlig ikke man kan lave en top-liste der på nogen måde er anvendelig for andre. Som glædespige har jeg til dels og ganske skamløst baseret min gesjæft på denne teori og brugt min teori/konklusion/antagelse således at jeg ganske enkelt tilpasser min kyssestil til den jeg kysser med, dersom vi ikke kysser særligt ens fra starten. Bl.a. derfor markedsfører jeg mig (når jeg gør det) med at jeg er glad for at kysse og ikke at jeg er god til at kysse. Meeeen: Jeg kysser bedst! Ovenstående er naturligvis er skrevet med lige dele selvironi og storhedsvanvid, så nu ikke fylde indbakken med tilbud om at modbevise eller bekræfte min teori i praksis, veller! Pustekys, Eva

I årevis havde jeg iltre debatter med mine telefondamer på klinikkerne om hvordan jeg gerne ville beskrives i telefonen. Annoncen i Ekstra Bladet havde ordene "frodig" og "stor fast strutrøv" og jeg prøvede at tvinge telefondamerne til at svare JA når der i telefonen blev spurgt om jeg var tyk. Det lykkedes sjældent. Når de brugte beskrivelsen "erotisk buttet" hvis de ikke vidste jeg lyttede fik de skældud. Jeg synes det er lige så irriterende som når jeg får den der jyske pigestemme der fortæller mig hvor langt jeg er i telefonkøen til et eller andet tørt "Du er nu nr. 108 i køen. Tak for din tålmodighed". Tålmodighed??!?!! Du skal satme ikke pådutte mig at jeg er tålmodig din jyske tranlampe! Og da slet ikke takke for det! Erotisk buttet er man jo kun hvis man er buttet og manden tænder på netop det. Ellers er man vel bare buttet eller u-erotisk i det hele taget? Det handler naturligvis om at det med at være større end skønhedsidealerne, (og muligvis større eller tungere end flertallet af mænd foretrækker deres købekvinder?) er forbundet med skam og stigmatisering nøjagtigt ligesom ude i den virkelige verden. Det er vel først indenfor de seneste år at det er blevet trendy at have en ladeport og lårbasser man ikke kan holde om med to hænder? I sin tid da jeg var "den nye pige på øverste hylde" i branchen, var jeg den eneste der markedsførte mig med at være stor, og jeg tror at det var en af årsagerne til at jeg havde så travlt helt fra starten. Da var jeg mere sprød og spændstig naturligvis... så måske jeg bare var forud for min tid? Min vinkel og mit syn på hvad mænd tænder på størrelsesmæssigt, er naturligvis skideskæv, da jeg jo kun som nøgen og sexarbejder har mødt netop dem der synes jeg er et større hit end konkurrenter og kolleger. Ellers havde de jo valgt en anden. Men... er det overhovedet særligt aktuelt længere? Alle har vel billeder på så man selv kan vurdere hvilke ord man selv ville beskrive Kvinden med. I gamle dage hvor der skulle stoles på en telefondame og hvor alle og enhver var "slank og smuk med en lille fræk pariser popo og lange race ben" uanset om de brugte str. 52 i kluns og 42 i sko eller det rent faktisk passede, ville det måske være aktuelt. Men i dag læser folk vel knapt annonceteksterne, fordi der er en visuel varedeklaration i stedet. Eller er mit indtryk helt forkert her? Kærligst, Eva ... med den store røv der ikke strutter helt så meget længere som den gjorde en gang og en smule runkne inderlår i en uheldig vinkel

@Nannas Hjørne Ej heller seksuelt polygam? Jeg er monogam... eller lad os bare kalde det serie-monogam... når det er som privatperson og sådan noget kærestet. Jeg magter da ikke mere end een kæreste ad gangen, manner! Men seksuelt er jeg super duper polygam. Eh... eller måske vi skulle ta' den i privaten, selvom jeg er sikker på at andre venter spændt på dit svar

Tillad mig ligesom Elizabeth Taylor at citere Lord Illingworth fra 1. akt af Oscar Wildes skuespil "A woman of No Importance": "One should never trust a woman who tells one her real age. A woman who would tell one that, would tell one anything." Personligt spørger jeg folk jeg møder for første gang hvor gammel de tror jeg er, og så lægger jeg lidt høfligheds-renter oveni og tager gennemsnittet. Jeg ændrer min alder når enten jeg selv eller andre synes at nu strammer jeg den lidt. Sidst det skete var i juli i år. Ikke en eneste har lagt mærke til at jeg er blevet "43" og har sagt eller skrevet tillykke med fødselsdagen Jo yngre mændene er som jeg spørger, jo yngre gætter de mig til. Sommetider virkeligt meget voldsomt yngre end jeg er. Så får de et kys eller jeg siger "tak for løgnen" Eva på "43"

Jamen... altså det er da en gråzone. Det behøver jo ikke at skulle føre være hele vejen til alteret med løfte om evig kærlighed og hele pivtøjet. Jeg har f.eks. for nyligt haft en kort sms dialog med en af de sidste gutter der kom med i mit harem af betalende elskere før jeg lukkede for tilgang. Jeg skriver noget i retning af at jeg skal på ferie i et par uger sådan blot til orientering, og at jeg er hjemme igen den og den dato. Jeg får et svar i retning af "Det er ikke lysten der mangler men økonomien der halter". Jeg er nødt til at svare ham "Lad høre fra dig når du både har lyst og overskud på dullekontoen" selvom jeg i virkeligheden har lyst til at skrive "jamen så må du jo skylde eller få en tur på husets regning" netop fordi at jeg IKKE skal til alters med ham og IKKE har lyst til at være hans kæreste og alt muligt andet gøgl. Med hånden på hjertet kan jeg bundløst ærligt sige at en betragtelig procentdel af dem jeg ser mere eller mindre fast ville jeg kysse-bolle med ganske gratis. Men jeg gør det ikke... for jeg ved af erfaring at næste skridt mod afgrunden (for mig) er at de vil ha' mig for sig selv, og det kommer satandanseme ikke til at ske (igen) Det gør vel for pokker ikke de følelser jeg har for dem uægte at jeg ikke ønsker at være kæreste med dem eller med nogen som helst andre i virkeligheden? Jeg tror faktisk at en del kvinder der har en mere eller mindre selverkendt seksualitet der gør at de ganske enkelt er gladest når de lever som polygame, netop finder vej til denne branche, fordi det er en praktisk løsning på et praktisk problem. Uanset om de så er klar over det eller ej. Der er flere ting også i den del af det. Det er i manges øjne mere billigt at være billig eller gratis luder end at være dyr luksus luder... også i sexarbejdernes egne øjne. Det er noget der ligger under overfladen hos mange af os - hos nogle noget dybere end hos andre. At nogle af os også af og til er gode til at promovere os selv og ligesom "skrue os selv op til at være småforelskede i øjeblikket", er i langt højere grad bare fordi så er det mere fantastisk for begge parter. Det gør det vel ikke uægte? Dem af os - igen selverkendt eller ej - som decideret tænder på eller føler os ultimativt bekræftede af at tage penge for sex, har vel også lov til at have ægte følelser? Det omvendte kan der vel også argumenteres for? Hvis han ikke er villig til at betale for det længere, så er jeg ikke vigtig nok for ham kunne man måske også spørge. Det er lige så skørt, i min optik. Det er altså ikke sort/hvidt. Alle relationer er på en eller anden måde unikke fordi det er summen af hvad de to mennesker har med sig ind i osteklokken. Summen af delene og det dér ...synes jeg blandt andet Kærligst, Eva

En af årsagerne til at jeg i mere end 20 år har været glædespige ved siden af min primære karriere har været at jeg for det første ikke er monogam af natur, tænder på bekræftelsen i betalingen og ikke mindst fordi jeg tænder på rigtigt mange forskellige typer mænd og forskellige slags sex. Forskellige mennesker tænder bare forskellige ting. En purung supersulten uerfaren mand der efter en halv time endelig tager mod til sig og spørger "vil du være sød at sætte dig på mit ansigt?" smelter jeg da helt over. En moden erfaren mand der har hænderne skruet godt på og tungen ligeså, der kysser mig overalt og forkæler mig stille og kælent selvom han ikke længere er i stand til at få rejsning smelter jeg da også helt over. Ham der knalder mig jævnligt hvor vi efter en pause slet ikke når at få tøjet helt af og han bare lamme-banke-vold-knepper mig hen over armlænet på sofaen før vi har sagt hej, smelter jeg da også helt over. Ham der har lavet mad til mig når jeg ankommer og købt chokolade og tændt lys og vi har dybe samtaler om alt og ingenting før vi kysseboller som vi plejer, smelter jeg da helt over. Og så alle dem midt imellem. Høje, lave, tynde, tykke, professionelle sportsfolk og mænd i kørestol. Og alle dem midt imellem. Det allerskønneste ved at være inviteret ind i en mere eller mindre fremmed mands privatsfære og opleve magien i lige netop dét der er summen af hvad vi har med hver især netop den dag, er da diversiteten. Det er nok også en af grundene til at jeg synes monogame mennesker enten må komme fra en fremmed planet, eller ganske enkelt ikke ved hvad de går glip af Jeg tænker at den eneste forskel der rigtigt betyder noget for alvor, mellem jer rødder herinde som sexkøbere og mig som sexsælger måske bare er hvilken vej pengene vender. Jeg er ret sikker på at hvis jeg var en mand så havde jeg sørget for at tjene penge nok til at kunne vælte mig i købedamer i alle mulige forskellige fysiske varianter. Nu er jeg bare så smadder heldig at sidde på den grønne gren hvad det angår at jeg faktisk kan tjene pengene samtidigt med at jeg vælter mig i betalingsmænd i alle mulige forskellige fysiske varianter. Jeg tænker det er lidt ligesom med restaurantbesøg. Det kan godt være man har en stamrestaurant eller tre man vender tilbage til ofte. Men ind imellem kan man da godt lige få lyst eller inspiration til noget andet end man plejer. Hvorfor nøjes med? Kærligst, Eva PS: Der går som så ofte før babser i debatten En af mine replikker mht. størrelsen osv. på bryster er: Mænd tænder ikke på en bestemt slags bryster. De tænder på tilgængelige bryster

@Butch indpakningen!

London kondomer findes også i store. De er kvadratiske og en velforberedt glædespige har dem måske på lager. Eller køb nogle større kondomer og tag dem med selv, som andre foreslår. Jeg kan også varmt anbefale Femidomer. Jeg er en stor fan! De kan være lidt svære at skaffe, og er ret dyre. Jeg har i årenes løb haft stor held med at bruge dem sammen med mænd der mister rejsningen når der kommer kondom på pjorten. Det er bare ikke det samme hvis den skal "hældes ind" og vi hele tiden skal stoppe og heppe på pjorten for at den er samarbejdsvillig nok til at knalde. Hvis man smører Femidomet på indersiden med silikonebaseret glidemiddel (F.eks. Pjur som jeg også er stor fan af) så vil det i rigtigt mange tilfælde kunne øse udfordringen/problemet. Pjur føles meget ligesom naturlige fissesafter og varmen fra skeden gør at det ikke føles som om du boller et kondom, men rent faktisk kvinden. Det er nok det der kommer tættest på "the real deal" uden kondom. Også for kvinden faktisk. Det at man kan mærke glansen og kraven på pikhovedet bevæge sig frem og tilbage inde i skeden når man knalder, gør at det også (i hvert fald i min fjas) føles mere som "uden kondom" end et kondom gør. Det minder mig om at jeg skal have købt nogle flere. Afsted med mig for at Google hvem der sælger dem for tiden. Held og lykke med det alle der læser med i håb om en løsning. Kærligst, Eva

@Blueberry Haha... den havde jeg ikke overvejet. Men ja. Den passer jo faktisk. Og tak! Sting er en af blot 3 tilbageværende mænd jeg har på min ønskeliste som jeg (endnu) ikke har knaldet med. Måske jeg skulle droppe karrieren og blive Starfucker-stalker i stedet for hvad jeg har valgt at bruge min tidlige pension på

Kusine! Troværdigheden er vigtig når man lyver, så ikke noget med at lade folk tro man er niece hvis man er kusine

@Advarsel det er behandleren der har handskerne på - ikke "patienten" eller klienten. Der er en rimelig beskrivelse af hvordan man bruger udstyret her: https://www.amazon.com/Electric-shock-physiotherapy-massage-device/dp/B07B6P7M5F Jeg har prøvet det for længe siden på en velvære messe i Chicago. Jeg brød mig bestemt ikke om det, men jeg kan levende forestille mig at andre vil synes det er et stort hit. Nu var formålet så heller ikke seksuel stimulering i mit tilfælde

Ja, det ville jeg. Blandt andet. Dog ikke "men de kan jo ikke gøre for det" for det kan de måske. Det ved jeg jo ikke noget om. Jeg ville tænke "Ej altså, de må fandeme ha' det slemt siden de er nødt til at stjæle mine ting for at få penge til et bedre liv." Det er naturligvis ikke det eneste jeg ville tænke! Fordi jeg bliver personligt ramt ændrer det ikke min generelle holdning til dem som mennesker. Der er da masser af situationer ude i virkeligheden hvor folk pisser mig af eller ligefrem overskrider mine grænser. Medmindre det er en direkte ondsindet og umotiveret handling, så har jeg forståelse for at nogle folk handler anderledes end jeg ville gøre og at sommetider så er det mig det går ud over. Det er jo ikke sådan at jeg ikke sørger for at det får konsekvenser hvis jeg har mulighed for det og det er noget der fylder noget hos mig. Men nu er emnet jo endnu mindre personligt da det handler generelt om hvad nogle andre potentielt udsætter nogle andre mennesker for. Det er jo netop ikke personligt ramt der er emnet her. Så det er vel ikke så interessant hvordan jeg ville have det med en indbrudstyv? Der blev i trådens start spurgt til hvordan folk herinde havde det med emnet. Det er bare det jeg har delt. At vi har det på forskellig vis er vel en del af det der gør at det er værd at læse og deltage i en hvilken som helst debat? Kærligst, Eva

https://www.smsme.com/ Har ikke brugt det i årevis, men det virkede fortrinligt til formålet en overgang. Produktet kan have ændret sig, så det er en anbefaling med forbehold herfra

Ja, for nogle er der forskel. For andre - både nogle af dem der sælger og nogle af dem der køber - er salg af sex en kødbørs og en vare ligesom så meget andet. Forskellige mennesker har forskellig integritet og min pointe er at jeg godt kan sætte mig ind i hvorfor folk gør noget jeg synes er forkert uden at synes de skal udskammes. Det er nemt at være moralsk fordømmende når man har et overskudsagtigt liv og flere valgmuligheder og privilegier end dem mand dømmer. Det er trods alt sjældent folk handler destruktivt hvis de har et andet valg. Dem der gør det tager bare udgangspunkt det liv de har i den verden de lever i. Måske ofte for at komme nærmere det liv og den verden de ønsker sig at leve i. For mig tæller folks intentioner også og ikke kun deres handlinger. Også når det går ud over mig selv i øvrigt. Det er jo ikke ondskab der gør at de bruger falske billeder. Ja, det er er stadig falsk markedsføring med tilladelse. Det er bare ikke mig der markedsfører mig falsk, og dermed er det ikke min beslutning.