MissRose

Du er vel også en form for sitter

Jeg går absolut ikke ind for løgn og utroskab, men synes også der er tilfælde i gråzonerne, og jeg kan godt forstå dit dilemma. Jeg tænker det tærer på dig at holde ting skjult for din kone, og det vidner jo om at du trods alt har en samvittighed Har et alternativt forslag.... og læs nu færdigt før du løber væk Synes du skal overveje at bruge pengene fra et enkelt besøg på i stedet at besøge en psykolog. Ikke fordi du har brug for det.... men fordi en psykolog sagtens kan forstå din situation og kan give dig nogle værktøjer til hvordan du håndterer situationen mest hensynsfuldt og respektfuldt for din kone og samtidigt bevarer din egen integritet. Giver det mening? Knus og held og lykke

Nr 7 eller 14 tror jeg

Spot on. Og nu er de så store ar de selv råber “ai moar helt ærligt..” hvis man brager ind til dem. Så nu har jeg fred igen

Jo absolut. Jeg fik bare flashbacks til da man ALDRIG havde 1 minut alene

Sgu ikke når man er mor Du får ikke lov til at gøre NOGET SOM HELST bag en låst dør hvis du er på barsel med 2 under 3 år. Sorry for mit useriøse indslag. Kunne ikke lade være...

Jeg har en bekendt der har fortalt at han har gjort det flere gange. Han er pornoafhængig (og sexafhængig måske) og forklarer det med at han bliver helt besat, bestiller en tid, tager afsted, får hold på sig selv undervejs og stopper det han har gang. Aflyser enten kort tid før eller kører bare hjem i stedet for uden at aflyse. Han bestiller ikke tid til en hyggestund med en skøn pige, han bestiller tid til et fix, og når han får hold på sig selv bliver han fuld af skam og selvlede og prøver at fortrænge det, hvilket han også gav som grund da jeg konfronterede ham med at han spildte pigernes tid. De gange han rent faktisk besøger pigerne ender på samme måde med skam og skyld og dårlig samvittighed, der vælter ind over ham så snart kanonen er skudt af. Så skal han bare ud af døren og fortrænge det han har gjort. Siger han i hvert fald. Nu er det ikke fordi jeg har oplevet ham der. Men det er så tragisk når det der skulle give glæde og dejlige oplevelser går over gevind for nogle. Det har i hvert fald store konsekvenser for hans sexliv og ham som person.

Du skal læse om pornoafhængighed/sexafhængighed og hvis du genkender dig selv, starte noget behandling. Kan anbefale noget podcast og YouTube med dr. Robert Weiss på engelsk. Hvis du ikke genkender dig selv, så har de andre sikkert ret i at du bare skal give det tid, men udefra hvad du her skriver, er jeg bekymret for din fremtid hvis ikke du gør noget ved det.

Min utroskab ligger mange år tilbage. Det var ham jeg senere blev gift og fik børn med der var mig utro, så man kan jo sige at karma har ramt mig. Jeg vil nu så mene at det han bød mig var i en hel anden liga, med 10 års dobbeltliv og massivt bedrag. Det har i den grad ramt mig. Også så jeg åbenbart stadig er vældig meget påvirket, må jeg indrømme, ellers havde jeg vel ikke debatteret så intenst i denne tråd. Jeg var egentligt afklaret med at han sikkert havde været utro et par gange på hans forretningsrejser og det levede jeg med. Men han havde gjort så meget mere end det. Samtidig havde han beskyldt og bebrejdet mig for alt det jeg efterfølgende lærte at han havde gjort. Mens han åbent erklærede hans stærke moral, at han bl.a. mente at allerede ved kys var det utroskab og han ville aldrig acceptere utroskab. Han var kun til monogami. Når jeg indimellem følte tvivl blev det som regel gjort til mig der var noget galt med, og jeg kunne jo bare tjekke computer og telefon som jeg altid har haft password til. Han var så omhyggelig og kalkulerende med hans planlægning og mørklægning at jeg aldrig fandt noget når jeg ledte. Jeg vidste allerede tidligt at sex var vigtigt for ham, så det prioriterede jeg altid. De eneste gange der er gået mere end 2 uger er efter fødsler og der har jeg i stedet givet handjobs. Og bevares, når jeg i 2 mdr. havde sovet sidden i sofaen med et sygt barn på maven var det heller ikke her lysten var særlig stor, men han har fået alligevel, i hvert fald ugentligt. Der ud over har jeg ALDRIG sagt nej til noget af det han har foreslået. Så jeg kan ikke se begrundelsen for at han havde brug for det. Jeg har siden læst meget og erkendt at han sikkert er narcissist, så mit tilfælde er nok bare mere ekstremt. Jeg håber i hvert fald der ikke er mange af hans slags, heller ikke herinde.

Fuldstændig enig Er vidst bare ikke lige så god til at få det sagt klart og præcist.

Jeg er ikke helt sikker på jeg forstår om du argumenterer med eller imod mig Men jeg kan sagtens nikke til det meste af det du skriver. Og jeg vil også gerne pointere at jeg altså ikke er så pokkers korrekt. Jeg har da også været utro, også den planlagte og kalkulerende slags, og jeg kan hellere ikke afvise at jeg aldrig kommer til det igen. I mit tilfælde var det ikke for at fastholde et forhold, men for at komme ud af et jeg ikke ville være i mere. Så jeg fandt en anden først i stedet for at gøre det forbi før jeg begyndte at lede. Men undskyldningerne er ligegyldige. Jeg var da stadig en dum skid over for min partner. Det jeg lige falder over i dit skriv er den med “brug for sex ved siden af, men synes ellers vores forhold er godt og værd at bevare”. Nu er det jo ikke sikkert at konen mener at et forhold hvor manden får noget ved siden af er godt og værd at bevare! Og begges meninger må vel tælle lige meget.

Kan det ikke være fuldstændig ligegyldigt hvem der har skylden for bruddet? At dit behov er steget eller hendes er faldet er jo ikke nogens skyld. Men hvis du ikke sætter ord på dit behov eller hun ikke er villig til at finde en løsning så kan du da godt snakke om skyld. Det kan også ske st hun er villig men ikke er i stand til at udføre det uden at hun selv knækker på det. Så er det jo heller ingens skyld men bare fakta at jeres behov ikke længere er kompatible. Det er dog helt sikkert at hvis du får stillet dine behov udenfor forholdet uden hun er klar over det eller klar over dit behov, og det ender med at være grunden til brud ja så er det din skyld

Sikke noget pladder. Der er ikke nogen der snakker om at alle mennesker skal være ærlige om alting. Men hvis du lover troskab og lader din partner tro at I lever monogamt, men det gør du bare ikke, så frarøver du da hende muligheden for at vælge om det er noget hun vil deltage i. Jeg er ganske enig i dit poetiske afsnit, men er du selv det? For du vil jo ikke sætte hende fri til selv at vælge! Og hun får jo ikke muligheden for at lade dig leve når hun ikke ved det...

Ja undskyld for svagpisser. Jeg blev lige overophedet i situationen. Det var faktisk ikke meningen jeg ville kalde nogen noget

Det kan jeg da sagtens forstå du ikke kan leve med, og jeg kan sagtens forstå hvordan de situationer kan føre til utroskab. Men det ændrer ikke ved at jeg synes man har pligt til at fortælle hvor man står. Hvis du har sagt at det her kan du ikke leve med, og hun har afslået at finde en løsning I begge har det godt med, eller hvis hun slet og ret har ignoreret det, så har du jo trods alt oplyst hende og givet hende mulighed for at bestemme selv. Om du har oplyst hende tilstrækkeligt er kun dig der ved.

Jeg mener at begge parter har krav på at have de rigtige forudsætninger at vælge selv ud fra. Jeg er ikke sikker på at det nødvendigvis skal sættes på spidsen som i “har jeg tilladelse til at få det andetsteds og ellers må forholdet ophøre”. Det kan også være noget med en partner ikke synes om det, men tier og “samtykker” og ikke vil vide mere. Men så har man italesat at der er et issue, og partneren har truffet et oplyst valg. Måske et valg om at lade som ingenting men det er også et valg. Lad mig spørge dig på den måde...Du lever “lykkeligt” med din kone, men lever et dobbeltliv hun ikke kender til i 10 år. Hver gang du har været ved en anden, kommer du veltilfreds hjem og er ekstra kærlig, giver gaver, blomster og siger hun er smuk og dejlig. Du føler dig som en rigtig god mand for hvad hun ikke ved har hun ikke ondt af og hun får jo en bedre dig. Men en dag går du foran en bus og da hun skal rydde op efter dit liv begynder dine skeletter at vælte ud af skabet. Hendes verden bliver smadret til ukendelighed for hun må se tilbage på et liv bygget på en løgn. Den mand hun elskede og begærede, respekterede, var stolt af og ønskede alt det bedste, har fyldt hende med løgn. Og i det spil er selve utroskaben et mindre issue, det er løgnen der er det massive bedrag. Ønsker du virkelig at ødelægge så meget for den du elsker så højt, at du ikke kan se et liv for dig uden? For tro mig, hun bliver ødelagt og bliver aldrig helt hel igen. Been there, done that. Ok ikke lige den døde mand, jeg opdagede det bare, og gud ske lov for det, for jeg fik en afslutning som jeg ikke havde fået hvis han var død. Men jeg bliver aldrig den samme igen. Og hvad fanden bilder han sig ind. Jeg var monogam fordi det var vores aftale. Hvis jeg havde vidst at jeg i 10 år levede et åbent forhold, så ville jeg s.. da også have knaldet andre. Men hey, det kan også ske at det er hende der går ud foran en bus, aldrig aner uråd og altid forguder dig. Men helt ærligt, kan du virkelig sole dig i hendes beundring når den er på falsk grundlag? Ville du være stolt af din eksamen hvis du vidste at du havde snydt? Men hvem giver egentligt dig ret til at bestemme at hendes liv skal leves på en løgn?

Altid et svaghedstegn. ALDRIG en styrke. Ked af det venner, men hvis du ikke tør stå ved at “det her vil jeg have i mit liv“ OG give din partner selv lov til at bestemme om hun (eller han) vil være med eller gå, så er du en svagpisser. Sorry men det er min ærlige mening. Måske kontroversielt på denne side, men det må jeg tage med... Man har selv lov til at bestemme hvordan man lever, men man har ikke lov at bestemme for andre hvad de skal leve med. Eksemplet med politiet er noget pladder, for i det tilfælde er det love og regler man skal følge og politiet er den udøvende magt, i forhold til utroskab er det en aftale man har indgået om et, forhåbentligt, ligeværdigt forhold til en partner. Og det ligeværdige forsvinder når man bedrager. Og her taler jeg primært om systematisk, gentagende og planlagt utroskab. Alle kan fejle og det KAN, i mine øjne, nogengange forsvares at holde for sig selv. Af disse grunde har jeg det også ret stramt med at mange skriver at de er afklarede med hvad de laver, for det er faktisk slet ikke dem der skal være afklarede men derimod partneren, når denne ellers er blevet oplyst om hvad de lever med.