Du skriver om afhængighed af både sex og porno. Men er du nu helt sikker på det?
Hvis man som mand ikke kan onanere sig til udløsning uden porno, er man afhængig af porno. Og det gælder også hvis man fantaserer/tænker på porno, imens man onanerer. Men kan du onanere helt uden porno? Er du reelt afhængig af porno?
Sexafhængighed betyder at man har lyst til unaturligt meget sex. Men har du forsøgt at have meget sex med din hustru? Har hun afvist dig i dit store behov for sex? Er det fordi hun har afvist dig, at du er begyndt at søge sex hos andre? Er det reelt afhængighed af sex du lider af?
Jeg er usikker på, om du reelt er afhængig af porno og/eller sex. At du ikke har problemer med sidespring, elskerinder, tinder/dating osv., men kun porno og købesex, tyder lidt på, at det mere drejer sig om at du skal have kontrol/magt til at udvælge. At det er noget bestemt du søger???
Hvad søger du, når du ser porno/køber sex? Er det noget bestemt - f.eks. bestemte typer bryster el. lign.? Berøring? Ungdommelighed? Eller bare basal sex?
Og husk: Din vej ud af et problemfyldt liv, er afhængig af den vej, der førte dit liv ind i problemerne.