Du har fuldstændig ret i, at om noget er misbrug eller afhængighed, ikke afhænger af de mængder man forbruger. Men lige så lidt er det i sig selv afgørende, om det er erhvervet i en kommerciel transaktion eller ej. Uanset om det er mad, alkohol eller sex, er det motiverne for en adfærd og et forbrug, der er afgørende for om der er tale om misbrug eller afhængighed. Jeg kan altså stadig være alkoholiker, selv om jeg selv dyrker den vin jeg drikker med stor kærlighed og aldrig køber spiritus i det lokale supermarked.
På samme måde kan man selvfølgelig også være misbruger aller afhængig af sex, selv om jeg kun dyrker sex med konen eller får tilfredsstillet mine behov med hyppige one night-stands på det lokale diskotek. For med sex er det fuldstændig som med andre former for misbrug og afhængighed.: det er motiverne der er afgørende - ikke om det er en del af en kommerciel transaktion eller ej. Det kan selvfølgelig godt være, at der er mange misbrugere blandt købere af sex. Men det ændrer ikke ved, at det er deres motiverne for at købe sex, der er afgørende for om det er tale om misbrug misbrug, og ikke det, at der er en kommerciel transaktion i sig selv, der gør det til et misbrug.
Jeg synes det er underligt, at du mener, der er brug for en selvstændig definition af "misbrug" og "afhængighed", når vi taler om sex. For så er der jo ikke tale om logik længere, men et vilkårligt postulat om, hvad der er "naturligt". Det er en personlig holdning (og fred være med det), men absolut ikke "logisk". Her synes jeg mest du forplumrer debatten for at kunne få det til at hænge sammen med dit personlige korstog istedet for at fokusere på det centrale.