Kære Walsh
Jeg har haft brugerprofil herinde af flere omgange, og nu efter flere års pause, har jeg tænkt på længe om jeg skulle oprette mig igen, og da jeg så din tråd, så tog jeg springet.
Du minder meget om mig da jeg var 26 år gammel. I dag er jeg 49 år.
Jeg har hele livet døjet med social angst i sådan en grad, at det har givet mig store udfordringer i at begå mig. På trods af det er jeg i dag udadtil en velfungerende mand med godt arbejde og generelt styr på tingene. Indeni er jeg udfordret og på en eller anden måde hele tiden på overarbejde .
Da jeg var på din alder var jeg bange for piger. Jeg kunne ikke snakke med dem uden, at falde over ordene, få svedige håndflader og rødme i ansigtet.
Jeg fik en alder, hvor alle vennerne havde prøvet sex og fortalte lystigt om det. Når jeg en sjældent gang i en brandert havde scoret en pige og kysset lidt med hende, så var forventningen fra kammeraterne, at jeg selvfølgelig havde dyrket sex med hende. Jeg spillede bare med, men i virkeligheden havde jeg ikke dyrket det med hende. Jeg kunne ikke, jeg turde ikke. Jeg var for nervøs.
Jeg tænkte lidt det samme som dig nu, at så måtte jeg få erfaring ved at betale for sex. Det begyndte jeg at gøre, og jeg gjorde det mange gange.
Med tiden fik jeg et underligt (forkert) forhold til piger. Jeg mistede lysten til at forsøge at score piger, idet jeg jo bare kunne betale for sex.
Bottom line her er, at jeg aldrig kom af med min præstationsangst sammen med piger jeg ikke har betalt for. Den dag i dag efter mange års ægteskab har jeg stadigvæk præstationsangst i sengen herhjemme og jeg kommer aldrig af med det.
Jeg synes du skal få professionel hjælp for din sociale angst inden du ender som mig. Du kan få hjælp til det af den kommune du bor i.
Når man har social angst, så er man meget tit på overarbejde og får med tiden brug for et sted, hvor man kan koble af og der er trygt og rart at være - hvor alt er godt.
For mig blev det sted pornoen og købesex. Jeg har haft så store udfordringer med det, at jeg var været i behandling på sexologisk afdeling på universitets hospitalet af to omgange fordi jeg tilsidesat alt fornuft og blev virkelig afhængig og syg af det til sidst.
I dag har jeg det langt hen ad vejen det OK, men en gang i mellem lader jeg mig falde i og køber sex og går amok i en uges tid og så trækker jeg mig 100 procent fra det før jeg falder i igen. Jeg har med tiden accepteret, at jeg ikke kan holde mig 100 procent fra købesex, men jeg prøver og der kan også gå flere måneder imellem.
Men for guds skyld, du er en ung mand på 26 år, og jeg vil virkelig råde dig til, at få hjælp til at håndtere din sociale angst. Det at købe sex fjerner den ikke og i værste fald forværre du den kun.
Jeg er misbruger, og jeg kan ikke anbefale det til nogen. Pøj pøj med det hele!
De kærligste hilsner
Søren