Hej Karina
Så fik jeg omsider læst denne tråd. Den er interessant. Hvorfor vælger vi mænd at gå til en glædespige.
Jeg kan i din indlæg helt tydeligt se, at du ganske forståeligt er meget såret. Det er lige nu nok meget svært for dig på nogen måde at tilgive ham. Men nok også meget svært for dig at sætte dig ned og have en god, rolig og fornuftig snak med ham, hvor du lytter, ikke fordømmende, til ham. Ingen af os kan svare på, hvorfor din mand har valgt at gå til glædespige. Kun han kan svare på det, og kun I to kan vælge, hvordan jeres forhold skal fortsætte.
Hele købesexindustrien er jo i høj grad baseret på mænd, som køber sex af kvinder. Men vi skal ikke glemme, at der også findes en lille del, hvor kvinder køber sex af mænd.
Utroskab er heller ikke noget nyt. Det har foregået nok altid i historien. Det er vist ganske udbredt. Og det er på ingen måde kun mænd, som er utro. Jeg er ligesom din mand en mand i 50erne. I hele mit voksne liv har jeg oplevet en hel del vennepar, bekendte, arbejdskolleger og lignende, der er gået fra hinanden. Flere gange har det været utroskab, som var årsagen. Uden at jeg har tal på det, så er det nok være lige så meget kvinden som manden, der var utro i disse tilfælde. Man kan også gå på nettet og læse, at der er et par procent af alle børn, som faktisk har en anden biologisk far end de tror - fordi deres mor har været utro og blevet gravid med en anden.
Der er nok utallige grunde til at mænd vælger at gå til en glædespige.
Så jeg kan tale for mig selv. Jeg var også i et lykkeligt ægteskab, da jeg i sin tid begyndte at købe sex. Ingen tvivl om at jeg elskede min kone højt og ikke havde nogen som helst planer om at forlade hende. Men der var mange udfordringer i parforholdet ud over at man også skulle have et familieliv med børn og arbejde til at fungere. Hun var kronisk syg hvilket i længden også gav nogle depressioner og lignende. Det var mig der skulle klare det meste, og det var også alle de huslige pligter, som rengøring, oprydning, madlavning, indkøb, tøjvask og lignende. Og samtidig skulle græsplænen også slås, hækken klippes, bilen til mekaniker, huset males og så videre. Hendes sygdom betød også, at venner og omgangskreds svandt ind, så man nærmest kun var os to og afkommet tilbage. Selvom jeg elskede hende højt og selvom vi havde sex efterhånden sjældent, så blev det sværere og sværere for mig at finde "elskeren" i forholdet, da jeg efterhånden nok mere omfattede mig som en "plejer".
Hvorfor valgte jeg så at gå til en glædespige? Godt spørgsmål.
Det var nok en kombination af mangel på kropslig nærhed og intimitet og så muligheden for at gøre noget for bare mig. Hjemme var der altid tusind pligter. Ting jeg skulle gøre for hjemmet, ting jeg skulle gøre for konen og for ungerne. Der var aldrig tid til mig. Der var ingen tid hvor jeg kunne være mig selv og gøre noget for mig selv. Hvornår havde jeg sidst besøg en kammerat en aften og drukket et par øl?
Jeg havde en gang været på et kursus, hvor jeg om aftenen lidt for sjovt havde søgt efter glædespiger på nettet. Denne gang skete der ikke noget, men tanken blev i hovedet. Der er ingen tvivl om, at det tog lidt tid før jeg fik truffet beslutning om at føre det ud i livet. Så sikkert mange måneder senere på endnu et kursus fik jeg om aftenen lavet min første aftale med en glædespige.
Havde jeg dårlig samvittighed? Nej, det havde jeg overhovedet ikke. Det overraskede mig egentlig lidt for jeg havde forventet at skulle have dårlig samvittighed.
Men det er måske her, hvor vi mænd måske bedre kan adskille sex og følelser. Jeg havde valgt en glædespige en del yngre end jeg selv, og hun var både lækker, sød at snakke med og kyssede lækkert. Men det var overhovedet ikke kærlighed på nogen som helst måde. Det var udelukkende dyrisk begær og lyst. Det var så simpelt og nemt: Jeg lagde en stor stak 100 krone sedler og så kunne jeg ellers kysse hende, rage på hendes krop og bryster, stikke min stive pik op i hende, frem og tilbage en masse gange, udløsning og så farvel og tak. Ingen forpligtigelse.
Elskede jeg min kone mindre efter at have kneppet denne kvinde? Nej overhovedet ikke. Jeg elskede hende hverken mere eller mindre. Men det gav mig en form for tiltrængt frirum og måske en anden følelse af glæde, som jeg efterhånden manglede i det komplicerede forhold.
Der er ingen tvivl om at jeg sikkert ville få dårlig samvittighed hvis jeg fandt en egentlig elskerinde hvor der er følelser involveret. Så ville jeg nok føle det er utroskab. Men et hurtigt knald med en prostitueret, som jeg aldrig har mødt tidligere og nok aldrig vil møde igen, er ikke rigtig utroskab i min verden.
Kendte min kone til det? Nej, det gjorde hun ikke. Og jeg tror også, at hun ligesom dig ville føle sig såret, hvis hun var kommet til at kende til det.
Men der er som nævnt også massevis af kvinder, som er utro, så måske har min kone også været det. Burde jeg elske hende mindre, hvis hun havde været utro. Nej, det burde jeg ikke, for så længe hendes kærlighed til mig er uforandret, så bør man kunne komme forbi et sidespring eller besøg hos en prostitueret.