24. december
Jul på det Gamle Bordel – det store julefinaleafsnit
Klokken var 17.54 og stemningen i det gamle bordel var på nulpunktet – ”jeg ved virkeligt ikke hvad vi skal gøre” snøftede Mutter for ca. 128 gang,” jeg ved det virkeligt ikke”.
Da bankede det på døren i en hoverede rytme – det var direktør Glädjeslösa! – ”god aften de damer” sagde han, og fortsatte henvendt til Mutter ”er de i stand til at indfri pantebrevet” – hun svarede ikke og direktør Glädjeslösa lo en kold latter, ”nå ikke? – så må jeg jo beklageligvis inddrage ejendommen som forfalden pant”.
”Onkel Oskar er du her”? udbrød en klar stemmer - den tilhørte Lille Fie som netop nu trådte ind i rummet, draperet i håndklæder efter at have været i bad, ”jamen Sofie hvad laver du dog her” udbrød direktør Glädjeslösa forvirret – ”jeg troede du var på kostskole i Schweitz” – ”åh” svarede Lille Fie og fik et par febrilske røde pletter på kinderne, ”jeg kunne da ikke forlade alle mine veninder, vi har det så godt sammen og jeg arbejder med lige præcist det jeg allerbedst kan li´” - ”men, men, men” stammede direktør Glädjeslösa ”det var jo meningen du skulle lære sprog i Schweitz lille Sofie, det havde jeg lovet din mor”. Sofie alias Lille Fie smilede ”onkel, jeg har lært mange sprog her sammen med mine veninder” og tilføjede så med et strejf af ærgrelse i stemmen ”- men det kniber altså lidt med græsk”.
Direktør Glädjeslösa stod et øjeblik stum af bevægelse, så sagde han, ”hvor ville min salige søster – din mor - dog have været stolt”, og resolut rev han pantebrevet itu - ”hvis det gør dig glad min pige, og det er jo kun jul en gang om året – glædelig jul allesammen” – ”Hurra og glædelig jul” råbte pigerne femstemmigt, og Hr.Lillemand rejste sig under den runde seng i sin fulde højde på 15,4 cm. og råbte også hurra – men det var der ingen der bemærkede.
Hr. Glädjeslösa kunne desværre ikke blive, selvom han nu blev inviteret – han forklarede, at han skulle mødes med sin revisor angående afskrivninger på leasede aktiver eller sådan noget, og skyndte sig igen ud af døren. Næsten i samme nu som Hr. Glädjeslösa havde forladt Det Gamle Bordel bankede det igen hårdt på døren ”luk ikke op” sagde Mutter advarende til Den Vakse Telefonpige som stadigt stod ved døren, men for sent, og ind i pigestuen trådte en usædvanlig stor mand, klædt i læder og solbriller - ”Palle Pumpgun” udbrød pigerne bestyrtet.
Men Palle Pumpgun var ikke helt sit selvsikre jeg fra i går, han skrabe lidt med den ene støvle i gulvtæppet og sagde, ”jo, øhh, altså ..… der er sket en beklagelig fejl i vort bogholderi - Det Gamle Bordel er ikke i restance med forsikringspræmien”, han sank en klump - ”faktisk har I aldrig været forsikret i vores selskab”. Palle Pumpgun tog sine solbriller af og tørrede irriteret en tåre væk fra øjenkrogen, men den blev straks afløst af en ny og større, ”ja undskyld, men jeg er dybt rystet – det er aldrig nogensinde sket før”. Han snøftede, rømmede sig så, og fortsatte så nogenlunde fattet ”på vegne af Danske Motorcykelentusiasters Gensidige Forsikringsselskab vil jeg overbringe en dybfølt undskyldning, og refundere de sidste 11 års uretmæssigt opkrævet forsikringspræmie – med renter”. Hurra råbte pigerne firstemmigt, men Mutter udbrød i stedet ”Palle er det virkeligt dig? – kan du ikke huske mig? skolefesten på Søndre Skole 1984 – du gav en Jolly Cola og vi dansede til den nye med Wham hele aftenen”. Palle Pumpgun rettede sin tåreblændede øjne mod Mutter – ”Sus” udbrød han målløs ”er det virkeligt dig? Jeg havde slet ikke set dig, her var så mørkt, og du har ikke rottehaler mere” – ”Palle min skat” råbte Mutter og kastede sig i hans arme – hvor hun slog sig lidt på noget hårdt, langt og temmelig omfangsrigt han bar under jakken – men pyt.
Lille Fie rynkede på brynene og talte på fingrene og skulle lige til at spørge om noget, men da bankede det igen på døren og udenfor i den blidt faldende julesne stod tre kære gæster og en FCM-fan allesammen med julegaver!
Jernsvinet havde medbragt et Damixa blandingsbatteri. Rejsenetværket medbragte en gourmetkaffemaskine og et forslag til ny forretningsplan på 33 sider som han gerne ville gennemgå, men alle var glade, så pyt det gik endda. Den kære gamle hr. Borende X havde medbragt en fint indpakket etymologisk ordbog, som han mente ville være til uvurderlig støtte i pigernes daglige arbejde. Ham fyren fra Herning medbragte udover sit elskede FCM-halstørklæde en pose juleøl, der var købt som gave – men da det trak lidt ud med at få dem afleveret i al tumulten, endte det nu med han drak de fleste selv.
”Så er der Asti til alle” jublede Mutter og gav Palle et smækkys – mens alle strålede af juleglæde. ”Telly – løb lige ud og køb julemad, et juletræ - og køb også noget mere Asti” råbte Mutter – og Den Vakse Telepige kom snart tilbage med Brønshøjs indtil da smukkeste usolgte juletræ, et glas rødkål, and fra Kinagrillen og 12 flasker Asti. ”Men vi har ikke fået lavet noget julepynt i år, så det kan ikke blive særligt hyggeligt” sagde Mutter undskyldende - men alle hjalp til og snart stod træet smukt pyntet med hvad de kunne finde, og snart hang lystigt farvede blondetrusser fra grenene, mens Mutters piske slangede sig mellem grenene og den kære gamle dildo med stjernemønsteret sad strunkt i toppen - nu var det rigtigt blevet jul på Det Gamle Bordel, og I kan tro der blev pakket pakker ud og leget julelege hele den lange julenat.
Langt senere på natten satte en træt Mutter en flaske Asti og en ny regntæt nissehue med jordbærsmag ind under den store runde seng – og hviskede, ”kære nisse jeg ved du har haft noget med det her at gøre – god jul til dig også” – under sengen lød der lidt senere et plop som når en prop ryger af en flaske.
Se det var en sand julehistorie J
Skrevet med egen pote
Findus