Den tidligere prostituerede med digterkæresten skriver; Cecilie Lolk Hjort17. september kl. 17:47 · Copenhagen · Jeg ser nogle folk bruge filmen om Bonnie som et argument for, at sexkøb skal kriminaliseres. Det virker helt grotesk på mig at man kan se en film om en kvinde, der i forvejen bærer så mange byrder, og så tænke "Ved I hvad hun har brug for? Politirazziaer!" Der må virkelig være nogle folk derude der slet, slet ikke ved, hvad kriminalisering er. Logikken er, at hvis nogen (eller tilstrækkeligt mange) i sexbranchen har det skidt, skal sexbranchen forbydes. Jeg synes netop denne film gør det smertende klart, at man ikke bare kan læsse flere problemer oveni sexsælgeres problemer og håbe på, at så giver to minusser nok plus. Nogle sexsælgere har det i forvejen så svært, at yderligere stress kan slå dem ihjel. Så en løsningsmodel skal være nænsom ad helvede til. Og kriminalisering er den mindst nænsomme tilgang overhovedet. Det er kun få år siden der kørte en sag om en sexsælger, der havde fået brækket armen af en betjent under en razzia. Jeg var i gruppeterapi med en anden, der fortalte om årevis af fantasier om hhv at begå selvmord og myrde betjenten, der førte an i den første razzia imod hendes selvejede arbejdsplads. Sagerne imod hende, der fulgte, tog år og rigtigt, rigtigt mange penge. Det er bare to eksempler - jeg har hørt flere fortællinger om razziaer end jeg kan tælle, og ikke en eneste gang har jeg hørt en sexsælger udtrykke at det gjorde hende tryg, gav hende selvtilliden til at forfølge sin drøm om et andet arbejde, eller på nogen som helst anden måde hjalp hende. Det har udelukkende været stressende, i mange tilfælde traumatiserende. Men hov, sexsalg er da lovligt i Danmark? Nope. Det er de facto-kriminaliseret via rufferilovgivningen. Husleje, telefondame, chauffør hvis man er escort - det er altsammen ulovlige udgifter og dermed ikke noget man kan trække fra. Det betyder at mange sexsælgere reelt har en skatteprocent på over 100% (inkl moms). Sjovt nok vælger de fleste så at fratrække udgifter til husleje osv. fra det beløb de opgiver til skat, så de kommer ned på den 'almindelige' skatteprocent. Men dermed gør de sig skyldige i skattesnyd. Vupti er sexsælgeren kriminel. Måden, Skat løser problemet på, er via regninger baseret på et skøn over hvor mange penge der er snydt for. Sidst jeg tjekkede satte Skat skønnet til en klinikhusleje på 1200 kr pr dag. Forestil jer at det handler om bare et par års sexarbejde, og så kan I selv regne jer frem til, hvor superlet det bliver at forlade sexbranchen til fordel for et andet ufaglært job - eller tage en uddannelse for at skifte job - hvis man har den regning at betale. (Med migrante sexsælgere behøver man ikke engang have Skat ind over. Man kan nemlig ikke få arbejdstilladelse til prostitution, da det ikke er anerkendt som erhverv.) Husk, at indsatsen mod rufferi er blevet solgt til befolkningen som en måde at beskytte sexsælgere mod udnyttelse på - som en del af en pakkeløsning, hvor et exitprogram også har en prominent rolle. I realiteten er myndighedernes mål at fange én som Bonnie i at snyde i skat - måske leje sine lokaler ud til en kollega eller to - og så give hende en regning, hun kun kan holde trit med betalingen af ved at fortsætte - og måske sætte tempoet op - med sexsalg. (Med mindre hun lige er så heldig at være bankdirektør eller millionærarving ved siden af, selvfølgelig.) Nu er der så nogle der promoverer kriminalisering af sexkøb som en endnu mere effektiv måde at hjælpe sexsælgere på. Fra lande hvor kunderne er kriminaliseret fortæller sexsælgerne, at konsekvensen af loven (udover at der er flere der spytter på dem på gaden) er, at politiet (selvfølgelig) overvåger dem for at finde frem til kunderne. Da sexsælgeren jo har en økonomisk interesse i at forbrydelsen skal foregå, tager hun samme forholdsregler som en forbryder. Det betyder i praksis at søge længere og længere væk fra politiet - og politiet giver sig jo ikke ligefrem tydeligt til kende når de skygger nogen, så for at være sikker må hun søge væk fra alle, der kan høre hende skrige. (Især hvis rufferi også er ulovligt - så må der ikke være nogen telefondame eller kollega på den anden side af døren (kollektivt ejede bordeller er også rufferi).) Super super tryghedsskabende. Er det mon ikke snart på tide at diskutere andre exitstrategier end kriminalisering? Måske endda ISÆR hvis man har set filmen om Bonnie og fået lyst til at putte hende i lommen og passe rigtigt godt på hende?