Hej Asspassion. Du mener, at alle GPér fortrænger hvad de laver, en ret så hård generalisering at, komme med. Du har, da vist også et par ting du fortrænger ikke. Jeg ser det helt helt anderledes. At nogen piger kan have det svært i dette univers fornægter jeg bestemt ikke, Men at nogen også kan nyde faget må vi jo også forstå. Om det så er det ene eller andet der er motivationen, Skal jeg ikke blande mig i. Og det har vi vel ret beset ikke ret til at fortrænge. ”Yesterday is history, tomorrow is a mystery. Today? Today is a gift. That’s why we call it the present.” Må folk ikke være lykke med det de laver. Sådan siger Kung-Fu mesteren Wugui til sin elev i blockbuster tegnefilmen Kung-Fu Panda fra 2008. Anti-helten, den fede Panda, er frustreret over, hvordan han skal leve op til de krav, som omverden stiller til ham og han har allermest lyst til at give op og flygte fra sin opgave. Det er her, at mesteren i venlig tone gør ham opmærksom på, at han ikke skal bekymre sig om fremtidens problemer, men blot se det nuværende øjeblik som en gave. Det er der nogle piger der gør, og så skal de stemples, umyndiggøres eller værre stigmatiseres. Jeg er fascineret og mystificeret af dette særlige nu. Hvor nogen kan glæde mig. Jeg analysere og reflektere meget før et besøg, og synes jeg kan nogenlunde beskue, hvordan mennesker er, det er vel ikke fortrængning? Jeg kan godt lide når piger drenge er til stede i nuet, for det er her vi lever fuldt ud og nyder/lever dette vores givne liv, Og det skal vel igen ikke være årsag til at det kaldes fortrængning? Har selv arbejdet en del med, coachingen, psykologien, pædagogikken. Og selv organisationernes mangfoldige udviklingsprogrammer dyrker nuet som en ungdommens kilde iblandt en verden af oldinge. Og Jeg kan godt forstå hvorfor. For der er noget særligt ved dette begreb om nuet - som også jeg er meget optaget af. Vi kan vel i princippet ikke andet, end at være til stede i nuet – men det føles bare ikke altid sådan. Vi kan have dårlige dage, dårlig kemi med pige ja alle dem vi omgåes af i dagligdagen. Men er det fortrængning Asspassion? Faktisk kan man i lange perioder være koblet fra denne fornemmelse af at være fuldt ud nærværende i øjeblikket og i stedet føle sig ved siden af sit liv og den situation, som man nu engang er i. Er det det både dig og Morten1981, mener med der er så mange udsatte, sølle og ramte GPér. I forhold til coaching-samtalen kender jeg til dette fænomen. Vi har sikkert alle haft øjeblikke, hvor vi følte os intenst til stede, hvor det ligesom var noget specielt. Det kan være her den kortvarrige lykkefølelse spiller ind, fx et besøg ved den søde pige. Der er på en eller anden måde en særlige kvalitet ved denne tilstedeværelse i nuet, som jeg ønsker at finde, Jeg er meget spontan. Og de GPér jeg har kendt er spontane omend de også kan være Lidt rappenskralder, men hallo det er mennesker vi her har med at, gøre som dig og mig. God dag til alle. KK