Alle GP'er voldtages og bankes?

[Guest Kamilla K]

• 
• 
• 

 @McQueen og @Trinetease jeg har det altså fint . Mange gange, så lærer man sig selv virkelig godt at kende , når man bliver kastet ud i situationer som er knap så heldige og når man oplever ting ud over det sædvanlige

Hør her. Jeg har mig . Og jeg ved 100 % hvem jeg er. Det ville jeg aldrig have haft og vidst, hvis jeg ikke havde oplevet det jeg har oplevet. 

Og jeg ville aldrig have været foruden at kende mig selv så godt, som jeg kender mig selv. Og believe me , jeg holder af mig selv og jeg er min egen bedste ven

Det er der rigtigt mange der ikke kan sige om sig selv.

Så jeg føler mig altså ret privilegeret på det punkt  

 Normalt synes jeg ,at ordsprog er løgn og latin,der sjældent stemmer overens med RL 

Men...når man siger, "at intet er så skidt, at det ikke er godt for noget " 

- så er jeg faktisk enig  

 

 

[Guest Kamilla K]

Brutus skrev, for 2 timer siden:

Frygtelig historie Kamilla, godt at du er psykisk stærk og er kommet videre.

jamen jeg gjorde faktisk det , at jeg fik en af mine bollevenner til at have sex med mig imens jeg bad ham om at tage mine arme om på ryggen og tage mig bagfra, imens jeg lå i næsten samme stilling som dengang det skete. Det kan måske virke sygt for nogen. Men jeg er af den overbevisning , at hvis man overvinder sin frygt , og får en masse gode oplevelser, så holder man op med at være utryg.og frygten vil forsvinde, jo mere man konfronteres med den.  Han var skidesød. Og jeg tror altså ikke han havde nemt ved det. JEg begyndte at græde de første par gange.Så stoppede han og var helt febrilsk og spurgte "hvad skal jeg gøre? skal jeg stoppe. Hvad skal jeg ??" Men jeg bad ham om at blive ved. Og det hjalp virkelig. Jeg har det ikke længere skidt med det og det kan jeg takke ham for. Jeg taler desværre ikke med ham mere. og jeg ved ikke hvor han befinder sig . Men hvis han læser det her,så skal han vide at jeg er ham evigt taknemmelig for alt det han gjorde for mig dengang. For det må virkelig have været svært for ham. Han var den der var der allermest for mig efter det skete. Han var faktisk den eneste...og det er jeg ham evigt taknemmelig for. Jeg sender ham ofte en tanke og et ønske om , at han har det godt , hvorend han er. For det har han af alle , virkelig fortjent. 

Det var også sådan at jeg kurrede min vandskræk. Jeg tog i svømmehallen og så spurgte jeg livredderne om, hvor vandet var dybest. De pegede over i det store bassin under vipperne. Jeg sagde "tak for det. Jeg har nemlig vandskræk, så det er vigtigt at jeg ikke kan bunde, for det har jeg lige prøvet og det hjælper ikke, for jeg går på bunden og det duer ikke" Liveredderen løb efter mig og sagde at han altså ikke ville have at jeg sprang ud i det dybe. "Det er meget dybt" sagde han, "godt" sagde jeg. Og så sprang jeg i . altså jeg kan godt svømme. Men jeg blev inde ved kanten og det gjorde jeg hver dag i en uges tid. Og nu har jeg ikke vandskræk mere. Det er jo ikke alle der fungerer sådan. Men sådan fungerer jeg. Og så længe man ved, hvordan man fungerer, så er man slet ikke så skidt stillet som dem, der ikke ved hvordan de selv fungerer.  

[AalborgLook 5170]

Du har størrer nosser end de fleste mænd her inde!

[StudineMILF 9501]

Kamilla K skrev, for 56 minutter siden:

Jeg har engang oplevet en kunde, der voldtog mig analt . Jeg kendte ham godt, for jeg havde besøgt ham før på hotel.  Men dengang var jeg ny i branchen og jeg kørte også ud til folk der ikke var registret på krak. 

Det gør jeg ikke mere. 

Trods det, at jeg kendte hans navn ,og at jeg havde en chauffør, så fandt de ham aldrig. Mine venner og chauffør fra dengang, leder stadig efter ham. Men han opholdte sig bare på adressen. Han boede der åbenbart ikke. Ingen kender hans rigtige navn og dem der boede på adressen blev afhørt og fik endda besøg , men de påstod at de ikke kendte nogen ved det navn han havde givet mig og den dag det skete, mente de ikke at de havde kendskab til,at der skulle have været noget i deres hus imens de var på arbejde (det var klokken 13 det skete) 

Det startede med at han råbte og skreg af mig " Lig stille! Du kan lige vove på at røre dig " Den side han åbenbart også havde i sig som ægte voldtægstmand, åbnede sig så pludseligt at jeg ikke nåede at reagere, før det var for sent . Han fortsatte med at råbe og skrige imens mens han pressede et knæ i ryggen på mig og tog mine arme om på ryggen, som han bagbandt med en ledning fra bordlampen fra sengebordet.  Jeg blev bange, fordi jeg troede ,at han ville slå mig. Men efter at jeg havde skreget mig hæs efter hjælp og forsøgt at skubbe ham væk og råbe til ham at han gjorde mig fortræd , begyndte det at sortne for øjnene af mig af smerte efter at han gentagende gange havde voldtaget mig analt ,og slået mig i hovedet med en genstand som jeg stadig ikke ´ved hvad var, jeg tror det var bordlampen han slog mig med med, men jeg skal ikke kunne sige det med sikkerhed. 

jeg lå i sengen en uge efter. Og jeg var til læge mange gange efter , for både at blive tjekket op på mentalt og fysisk. 

Jeg kan ikke huske at jeg gik derfra. Og jeg kan ikke huske resten af dagen. Men jeg er blevet fortalt at jeg virkede utroligt fattet og stille og derfor fattede ingen mistanke om hvad der var sket , før jeg dagen efter lå grædende i sengen og ikke kunne gå fordi jeg havde voldsomme smerter. 

Men jeg er kommet over det ,da det er nogle år siden nu. Og det er kun sket den ene gang. 

Samtidigt, så var jeg langt fra nær så streng med at sortere folk fra dengang og jeg var knap så medhør over for min mavefornemmelse , som jeg er den dag i dag. 

 

Derfor er jeg ekstra hård med at sortere folk til og fra den dag i dag. 

Gør den oplevelse mig utryg og direkte angst  ? Nej bestemt ikke . 

jeg elsker endda mit job mere nu ,end jeg gjorde da jeg startede for år tilbage. For jeg voksede med opgaven og jeg har lært hvorfor og hvad der er med til, at man kommer i den situation. Jeg var ikke hård nok til at sortere folk fra. Når jeg ser tilbage , havde han hele tiden haft antydninger der lagde op til at han ikke var det bedste menneske man kan tænke sig til. Men de signaler så jeg ikke, fordi jeg dengang var lige så fokuseret på de penge jeg tjente, som jeg var på at bibevare mig selv uden at miste mig selv. 

Jeg mistede dog ikke mig selv af den hændelse. Lægen mente ikke, at jeg skulle til psykolog , for efter at være blevet tjekket op både mentalt og fysisk hos min egen læge i månederne efter det var sket , blev jeg vurderet til at være kommet mig både mentalt og fysisk.

Jeg har i mit privat liv oplevet langt værre ting , end den hændelse. Så jeg er vant til at der sker ting , som mange måske går fuldstændigt ned over. Jeg heler som regel af mig selv efter noget tid. Og jeg blevet erklæret "overraskende normal" i betragtning af de forskellige hændelser jeg har været udsat for igennem hele mit liv. 

Jeg har ingen opskrift på, hvordan jeg holder mig selv oppe og hvordan jeg overlever . Jeg gør det bare. For det er jeg vant til. 

Men jeg tror at hvis man ikke kan gøre som jeg, så havde den hændelse nok ødelagt en fuldstændigt og jeg tror ikke man bliver menneske igen efter sådan noget, hvis man ikke af samme stof som jeg. 

Jeg kunne have risikeret livet. Og jeg kunne havde risikeret at jeg aldrig blev menneske igen. 

 At han stadig går rundt derude, skræmmer mig egentlig ikke.

For så kan man jo ikke lave andet , end at rende rundt og være skræmt og det nægter jeg at bruge mit liv på. 

Jeg har taget mine forholdsregler for at det ikke kan ske så let igen. Og jeg har efterfølgende taget undervisning i selvforsvar og dit og dat som måske ikke hjælper . hvis jeg kommer i samme situation igen en anden gang. Min chauffør hørte ikke at jeg skreg. Og jeg kunne ikke ringe til ham eller nogen anden, fordi kunden havde bagbundet mig. 

Men hvis jeg skal lade den ene episode skinne igennem alle de gode og virkelig fede stunder jeg har haft med de sødeste og dejligste kunder 

så ville jeg jo være en af dem, der betrager et halvfyldt bæger, som værende halvtomt. Og den indstilling nægter jeg at have. For så ville bægret jo flyde over til sidst og det er ikke det jeg ønsker at bruge mit liv på. 

Jeg startede en tråd for noget tid siden herinde , med overskriften "Den lykkelige luder findes ikke" Dog med et helt modsat indhold , end betydningen af overskriften. 

og de ord mener jeg stadig . Og jeg kommer aldrig til at mene andet. For ja, selvfølgelig tiltrækker branchen syge personligheder. Men vil man som pige lade det ske at man udsætter sig selv for sådan noget ? Endda  igen og igen ? 

Næh , det synes jeg ikke. Og hvad kan man selv gøre for at det ikke sker så nemt ? Hvad drager en i branchen ?  og hvor vigtige er penge, hvis man har mistet sig selv og betalt den højeste pris af alle ? Og hvor højt værdsætter man sig selv ? 

De spørgsmål stilte jeg mig selv igen og igen efter den hændelse jeg lige har omtalt. Og jeg er blevet meget streng med at sortere folk fra, fordi det ikke mere  handler om at tjene penge ,på samme plan ,som det nu handler om at jeg stadigt har mig selv med i det jeg laver. 

jeg kan aldrig væbne mig mod, at det ikke sker igen. Det er der ingen der kan. Men man kan ændre sine arbejdsforhold og man kan holde sig selv fast i de gode og virkelig skønne oplevelser som overgår alt det der minder om anal voldtægt og vold af nogen art . 

Man kan lære af sine fejl og vigtigst af alt : lytte til og ikke benægte sin egen mavefornemmelse. uanset hvad andre siger og råder en til. 

JEg er fuldt bevidst om,at jeg også kunne ændre på mine ydelser , så de ikke tiltrak folk af den karakter. Men så lader jeg jo et enkelt tilfælde bestemme over mig - og hvorfor skulle jeg give ham den ære , når min erfaring er ret god med de søde kunder,trods det jeg tilbyder ? 

Jeg tror også ,at det mest er escortpiger og piger der måske står på gaden der er de mest udsatte.

Men ja det sker. Og der sker vold og voldtægt. Det kan jeg skrive under på. Jeg har godt læst de artikler denne tråd relaterer til. Og jeg må indrømme at jeg ikke vidste at det sker SÅ ofte som det bliver påpeget.

Hvor ofte det sker  og om det overhovedet sker, tror jeg kommer an på om man er er på det forkerte sted med den forkerte person og naturligvis om man tager forbehold for at dette kan ske. 

Jeg er stadig escortpige den dag i dag. For hvorfor skulle jeg lade en idiot ødelægge mit liv og alle de fede oplevelser jeg har med alle de andre jeg har mødt i tidens løb ? 

 

Ofte, er det ikke selve situationen , men hvordan man vælger at håndtere situationen der skaber den endelige gastalt. 

Og hvor højt værdsætter man sig selv ? Både før og efter sådan en hændelse ? 

Nu elsker jeg faktisk mig selv ret højt og uden at komme til at lyde selvfed ,(for det er jeg langt fra)  så er det ikke noget menneske jeg værdsætter højere i mit liv , end mig selv. 

Og jeg vælger selv , hvor meget jeg vil lade mig påvirke af andres handlinger. For jeg nægter at lade andre vælge, på mine vegne. 

Mener bestemt at vold og voldtægt i dette miljø skal tages seriøst. Jeg fortalte aldrig min læge fra dengang, at det var en kunde der havde voldtaget mig analt, for jeg var bange for ikke at blive taget seriøst. JEG gik heller ikke til politiet. For jeg havde ikke noget rigtigt navn og ingen gyldig adresse eller telefonnummer på voldtægsmanden at give politiet og igen var jeg bange for at jeg ikke  ville blive taget seriøst hvis jeg fortalte hvor jeg kendte ham fra og hvis jeg fortalte at jeg var i branchen. Desuden så er jeg blevet voldtaget før i mit privat liv. Dog ikke analt.  Men dengang kom jeg til afhøring af en politimand - ikke en kvinde - der tog mig ind et lille bitte rum på politistationen hvor han lukkede døren bag sig og  afhørte mig helt alene , imens han sad på en stol lige over for mig . Og det havde jeg ikke lyst til at prøve igen, hvilket også afholdte mig fra at melde kunden til politiet . 

At min kunde måske stadigt voldtager piger i branchen  det plager mig langt mere, end selve oplevelsen. Jeg har gjort alt hvad jeg har kunne for at finde ham. Jeg har endda betalt folk for at finde ham og for at finde hans rigtige indentitet , jeg har selv været ude på adressen jeg besøgte ham på , men efter 6 måender var jeg nødt til at give op. For det sled mig simpelthen op at lede efter ham og at fastholde mig selv i det der var sket. Så jeg startede i branchen igen efter 6 måenders pause og det er nok noget af det bedste jeg har gjort for mig selv. HVorfor ? Fordi de artikler om voldsmænd og voldtægsmænd i branchen glemmer , at de er i fåtal . Og jeg synes det er lige så vigtigt at huske på alle de gode og søde og helt fantastiske mænd der også er i branchen. 

For uden dem, ville jeg for eksempel aldrig have kommet ovenpå igen. For det er som sagt de gode oplevelser der er flest af. Og det må man aldrig , aldrig glemme - uanset hvor sort tingene end ser ud . 

 

 

Frygtelig og læse men godt at du har det godt nu 

[Guest Kamilla K]

AalborgLook skrev, Lige nu:

Du har størrer nosser end de fleste mænd her inde!

DET håber jeg godt nok ikke er sandt @AalborgLook 

Er du klar over hvor fjollet jeg ville se ud, hvis den påstand var korrekt  

[NoBS 1078]

AalborgLook skrev, for 6 minutter siden:

Du har størrer nosser end de fleste mænd her inde!

Det må være Københavnerne du refererer til

[Guest Maya Kathrine]

@Kamilla K Hej Kamilla! Tak for din meget åbne beretning om den forfærdelige hændelse. Det var svært ikke at blive berørt af det. Noget af din styrke ligger nok i dine gener, men jeg tænker også at du med tiden er blevet hærdet lige så stille, og også har opbygget en masse værdifulde erfaringer som hjælper dig. Du lyder i hvert tilfælde til at have meget godt på hjertet, som forhåbentligt hjælper andre til at komme sikrest muligt igennem tilværelsen. Fortsæt med at passe på dig selv som du gør <3 Maya

[Guest Kamilla K]

Af hjertet tak @Maya Kathrine   Joh men jeg har jo også dage, hvor jeg er knap så munter og hvor jeg ser knap så lyst på alting. jeg er ikke stolt af at indrømme det, men det har jeg. 

Disse dage er der heldigvis ikke så ofte ,som de kunne have været . 

 Jeg synes bestemt at der er mange herinde, der har meget godt på hjertet og som jeg også bliver meget berørt af , når jeg læser deres beretninger. Både iblandt GPer og alle de andre brugere . 

Ja det har du nok ret i. At man hærdes og opbygger diverse erfaringer der hjælper. 

johmen jeg ville jo helst også gerne passe på alle andre ,  så der ikke sker nogen noget slemt.

Men som udgangspunkt ,så kan du tro,at jeg nok skal fortsætte med at passe på mig selv . Jeg gør i hvert fald hvad jeg kan . 

Så har jeg ikke lovet for meget  

Kæmpe kram til dig  

 

 

[AalborgLook 5170]

Kamilla K skrev, 1 time siden:

DET håber jeg godt nok ikke er sandt @AalborgLook 

Er du klar over hvor fjollet jeg ville se ud, hvis den påstand var korrekt  

Hmm... havde ikke lige tænkt på at det kunne tolkes som om jeg beskyldte dig for at være en ladyboy!
Bare for at være sikker: har du et adamsæble?

[Guest Playful]

@Kamilla K Wow og dyb respekt.

[Guest Kamilla K]

AalborgLook skrev, for 18 timer siden:

Hmm... havde ikke lige tænkt på at det kunne tolkes som om jeg beskyldte dig for at være en ladyboy!
Bare for at være sikker: har du et adamsæble?

Du skrev at jeg havde nosser ? Det betyder jo ikke at jeg har en pik ?  

Så noooo hverken ladyboy eller adamsæble her 

For de gjorde deres job til IQ da jeg var i Thailand  

Ejh jeg driller  

Jeg er en kvinde - trust me!  

Og hvis der er nogen der ikke tror på mig

så kan jeg garantere, at man ikke er i tvivl når man oplever mig der, hvor jeg er allerfrækkest :

 når man knalder min stramme, glatte fisse bagfra i doggystyle   

[Guest Kamilla K]

Nå,  men vi må hellere komme tilbage til trådens emne . 

Undskyld til Administrationen for min afsporing. 

[Citronmelisse 23]

Kamilla K skrev, den 5/10/2016 at 13:07:

jamen jeg gjorde faktisk det , at jeg fik en af mine bollevenner til at have sex med mig imens jeg bad ham om at tage mine arme om på ryggen og tage mig bagfra, imens jeg lå i næsten samme stilling som dengang det skete. Det kan måske virke sygt for nogen. Men jeg er af den overbevisning , at hvis man overvinder sin frygt , og får en masse gode oplevelser, så holder man op med at være utryg.og frygten vil forsvinde, jo mere man konfronteres med den.  Han var skidesød. Og jeg tror altså ikke han havde nemt ved det. JEg begyndte at græde de første par gange.Så stoppede han og var helt febrilsk og spurgte "hvad skal jeg gøre? skal jeg stoppe. Hvad skal jeg ??" Men jeg bad ham om at blive ved. Og det hjalp virkelig. Jeg har det ikke længere skidt med det og det kan jeg takke ham for. Jeg taler desværre ikke med ham mere. og jeg ved ikke hvor han befinder sig . Men hvis han læser det her,så skal han vide at jeg er ham evigt taknemmelig for alt det han gjorde for mig dengang. For det må virkelig have været svært for ham. Han var den der var der allermest for mig efter det skete. Han var faktisk den eneste...og det er jeg ham evigt taknemmelig for. Jeg sender ham ofte en tanke og et ønske om , at han har det godt , hvorend han er. For det har han af alle , virkelig fortjent. 

Det var også sådan at jeg kurrede min vandskræk. Jeg tog i svømmehallen og så spurgte jeg livredderne om, hvor vandet var dybest. De pegede over i det store bassin under vipperne. Jeg sagde "tak for det. Jeg har nemlig vandskræk, så det er vigtigt at jeg ikke kan bunde, for det har jeg lige prøvet og det hjælper ikke, for jeg går på bunden og det duer ikke" Liveredderen løb efter mig og sagde at han altså ikke ville have at jeg sprang ud i det dybe. "Det er meget dybt" sagde han, "godt" sagde jeg. Og så sprang jeg i . altså jeg kan godt svømme. Men jeg blev inde ved kanten og det gjorde jeg hver dag i en uges tid. Og nu har jeg ikke vandskræk mere. Det er jo ikke alle der fungerer sådan. Men sådan fungerer jeg. Og så længe man ved, hvordan man fungerer, så er man slet ikke så skidt stillet som dem, der ikke ved hvordan de selv fungerer.  

Det er faktisk en god måde at heale traumer på, du der beskriver.

I mine helt unge dage (og det er mange år siden    ) arbejdede jeg alene i et lille, mørkt kælderlokale, så man havde absolut ingen chancer, hvis en psykopat vandrede ind ad døren. Ingen ville sikkert kunne høre ens skrig, hvis det overhovedet forekom.

Jeg havde en forfærdelig oplevelse med én, der bare brasede ind, mens jeg var i gang med at lufte ud. Gennem halvanden time voldtog han mig og tvang mig til forskellige ting. Tog mig ved håret og kastede rundt med mig, da jeg prøvede at smide ham ud. Jeg var sikker på, jeg ikke ville overleve, men på en eller anden måde fik jeg ham formildet ved at føje ham i alt, da det gik op for mig, at det her var dyb alvor.

Jeg er ret sikker på, det var Amagermanden. Tidspunktet og placeringen passer (han boede på daværende tidspunkt ret tæt på det sted, hvor voldtægten fandt sted), samt karakteristika.

Jeg havde hele tiden en fornemmelse af, at det her kunne ende rigtig galt, hvis ikke jeg føjede ham.

Det virkede som om han med fuldt overlæg gik efter et sted med manglende sikkerhed.

Så ja - det forekommer og man bør tage sine forholdsregler. Der hvor jeg arbejder nu (privat/diskret) vil en mand ikke kunne lave overgreb og smutte uden at blive set af andre i opgangen eller udenfor. Ofte er jeg heller ikke alene i lejligheden.

[Guest Playful]

Citronmelisse skrev, for 6 minutter siden:

Det er faktisk en god måde at heale traumer på, du der beskriver.

I mine helt unge dage (og det er mange år siden    ) arbejdede jeg alene i et lille, mørkt kælderlokale, så man havde absolut ingen chancer, hvis en psykopat vandrede ind ad døren. Ingen ville sikkert kunne høre ens skrig, hvis det overhovedet forekom.

Jeg havde en forfærdelig oplevelse med én, der bare brasede ind, mens jeg var i gang med at lufte ud. Gennem halvanden time voldtog han mig og tvang mig til forskellige ting. Tog mig ved håret og kastede rundt med mig, da jeg prøvede at smide ham ud. Jeg var sikker på, jeg ikke ville overleve, men på en eller anden måde fik jeg ham formildet ved at føje ham i alt, da det gik op for mig, at det her var dyb alvor.

Jeg er ret sikker på, det var Amagermanden. Tidspunktet og placeringen passer (han boede på daværende tidspunkt ret tæt på det sted, hvor voldtægten fandt sted), samt karakteristika.

Jeg havde hele tiden en fornemmelse af, at det her kunne ende rigtig galt, hvis ikke jeg føjede ham.

Det virkede som om han med fuldt overlæg gik efter et sted med manglende sikkerhed.

Så ja - det forekommer og man bør tage sine forholdsregler. Der hvor jeg arbejder nu (privat/diskret) vil en mand ikke kunne lave overgreb og smutte uden at blive set af andre i opgangen eller udenfor. Ofte er jeg heller ikke alene i lejligheden.

Det er sygt

[TheVoice 9359]

Citronmelisse skrev, for 8 timer siden:

Det er faktisk en god måde at heale traumer på, du der beskriver.

 

Umiddelbart tænker jeg at man nok skal tænke det meget om, før man tager så kraftig en konfrontations-teknik i brug. Jeg er med, at nogle mennesker kan få et mere afbalanceret forhold til diverse angsscerier, som f.eks angst for slanger e.lign  ved at man nænsomt arbejder sig fra blot at se en slange henimod måske at prøve at rører en slange. Den slags suppleres ofte med viden og fakta i et forsøg på at fjerne div. fordomme m.v.

Men.   som "behandling" for en grov voldtægt....Der er jeg så ikke så sikker på, at realistiske voldtægt lege er vejen frem. At det måske kan have noget effekter, der synes positive vil jeg ikke benægte, men umiddelbart vil jeg tror, at man bør starte et andet for at få det bearbejdet og komme videre i livet, med et begrænset antal mén på sjælen.   

[Guest Kamilla K]

TheVoice skrev, den 26/10/2016 at 00:59:

Umiddelbart tænker jeg at man nok skal tænke det meget om, før man tager så kraftig en konfrontations-teknik i brug. Jeg er med, at nogle mennesker kan få et mere afbalanceret forhold til diverse angsscerier, som f.eks angst for slanger e.lign  ved at man nænsomt arbejder sig fra blot at se en slange henimod måske at prøve at rører en slange. Den slags suppleres ofte med viden og fakta i et forsøg på at fjerne div. fordomme m.v.

Men.   som "behandling" for en grov voldtægt....Der er jeg så ikke så sikker på, at realistiske voldtægt lege er vejen frem. At det måske kan have noget effekter, der synes positive vil jeg ikke benægte, men umiddelbart vil jeg tror, at man bør starte et andet for at få det bearbejdet og komme videre i livet, med et begrænset antal mén på sjælen.   

Det er bestemt heller en anbefalingsværdig metode, da jeg kender en del , som det ville få modsatte effekt på.

Vi er alle forskellige. Derfor skal vi også tackle tingene forskelligt.

Jeg kender mig selv mere end mange andre. Derfor ved jeg 100 % hvad der er godt for mig. Og hvad der ikke er godt for mig. 

Men det som er godt for mig, er ikke nødvendigvis godt for andre.

Så jeg er helt enig med dig @TheVoice 

Dog er der utal af måder, at tackle livets turbulens på.

Vigtigheden ligger i, hvilken måde der er bedst for hver enkelte.

Og dette kan kun hver enkelte afgøre. 

 

 

Redigeret 29. Oktober, 2016 af Kamilla K

[TheVoice 9359]

@Kamilla K

Dejlig at læse, at man hver især skal tænke sig godt om og vurdere hvad der er bedst for en selv. Nu er jeg så blevet lidt nysgerrig. I de voldtægts lignende situationer var der så indlagt et element af, at på et tidspunkt slap fri/ud af den voldtægts lignende situation ?

Eller handlede det mere om, at opbygge en form for selvsikkerhed, fjernelse af angst for et sådant voldsomt miljø ?

[ZEUS 1557]

Kamilla K skrev, for 17 timer siden:

Det er bestemt heller en anbefalingsværdig metode, da jeg kender en del , som det ville få modsatte effekt på.

Vi er alle forskellige. Derfor skal vi også tackle tingene forskelligt.

Jeg kender mig selv mere end mange andre. Derfor ved jeg 100 % hvad der er godt for mig. Og hvad der ikke er godt for mig. 

Men det som er godt for mig, er ikke nødvendigvis godt for andre.

Så jeg er helt enig med dig @TheVoice 

Dog er der utal af måder, at tackle livets turbulens på.

Vigtigheden ligger i, hvilken måde der er bedst for hver enkelte.

Og dette kan kun hver enkelte afgøre. 

 

 

Stor respekt for det du har været ude for og hvordan du taklede det og kom videre.

Men bliver lidt nysgerrig.. Nu skriver du at du legede den der voldtægt med din bolleven for senere at komme ud af det.  Gør du det så stadig ?.. Bruger det som terapi og stadig ikke sluppet af med den frygtelige oplevelse.

Grunden til jeg spørger er når jeg læser din annonce inde på sexpiger.dk så se at du i din profiltekst ligefem søger de her oplevelser. 

^^BESØG MIG I AALBORG PÅ TIRSDAG OG VEJLE C PÅ FREDAG(4.NOV)^^ SEX I FORM AF VOLDTÆGTSLEG,GAGGING OG MEGET MERE. HOLD MIG I HÅRET,KNEP MIG OP AF VÆGGEN,DYRISK SEX,MEN OGSÅ ALM. BLID SEX. LÆKKERIER FOR ENHVER. ANNONCEN ER NEDERST PÅ SIDE

Det får mig til at blive nysgerrig..  For er det

1. forsat terapi ?.. Eller

2. blev du i virkeligheden tændt/inspireret af den der voldtægt dengang ? Eller

3. havde du den fantasi før voldtægten?

Lad mig lige understrege at jeg bestemt godt ved der er kæmpe forskel på en frivillig voldtægt med indbyggede aftaler kontra en ufrivillig voldtægt.  Der er en kæmpe forskel !!.. Men sandheden er at mange/en del kvinder tænder på det ihvertfald i en af deres fantasier. Ligesom dominans i SM genren.

Og syntes det var lidt pudsigt at du så tændte meget på det nu..  Hvad jeg går ud fra, da du ellers ikke ligefrem havde den tekst.  

Redigeret 30. Oktober, 2016 af ZEUS

[Frodige Ida 5119]

Samme tanke har skam også strejfet mig

[anon 885]

Kamilla K skrev, den 05/10/2016 at 13:07:

jamen jeg gjorde faktisk det , at jeg fik en af mine bollevenner til at have sex med mig imens jeg bad ham om at tage mine arme om på ryggen og tage mig bagfra, imens jeg lå i næsten samme stilling som dengang det skete. Det kan måske virke sygt for nogen. Men jeg er af den overbevisning , at hvis man overvinder sin frygt , og får en masse gode oplevelser, så holder man op med at være utryg.og frygten vil forsvinde, jo mere man konfronteres med den.  Han var skidesød. Og jeg tror altså ikke han havde nemt ved det. JEg begyndte at græde de første par gange.Så stoppede han og var helt febrilsk og spurgte "hvad skal jeg gøre? skal jeg stoppe. Hvad skal jeg ??" Men jeg bad ham om at blive ved. Og det hjalp virkelig. Jeg har det ikke længere skidt med det og det kan jeg takke ham for. Jeg taler desværre ikke med ham mere. og jeg ved ikke hvor han befinder sig . Men hvis han læser det her,så skal han vide at jeg er ham evigt taknemmelig for alt det han gjorde for mig dengang. For det må virkelig have været svært for ham. Han var den der var der allermest for mig efter det skete. Han var faktisk den eneste...og det er jeg ham evigt taknemmelig for. Jeg sender ham ofte en tanke og et ønske om , at han har det godt , hvorend han er. For det har han af alle , virkelig fortjent. . . . . . 

Kamilla K

Jeg har netop læst en laaaaang ynkelig historie om en stakkels lille Ødipusdreng der blev snydt åhhhhhhhh så forfærdeligt af en GP.  Måske kommer han sig aldrig over det.  Jeg håber hans mor trøster ham i denne svære stund.

 Næsten,  dog kun næsten, på grådens rand, læser jeg din historie! Og, Gud ske lov,  der er håb for os endnu. Der findes voksne mennesker,  der ikke lader sig kue, og kommer videre ved egen hjælp. 

[Guest Smukke Milla]

Jeg har altid mødt respektfulde mænd og inden vores møde,  har jeg altid en telefonisk samtale med dem inden vores møde. 

Her kan jeg høre hans stemme og få afstemt de forventninger der måtte være til mødet. Og det giver mig ligeledes hurtigt,  en fornemmelse af hvem han er.  Og omvendt. 

Jeg har dog måtte sige nej til nogle i tlf,  da jeg ikke havde en god mavefornemmelse. Vores møde skal jo være rart, frækt og ikke mindst trygt når vi er sammen. 

Jeg har fået rigtig meget god feedback pga dette. 

Så ja self skal vi jo passe på os selv. 

Og igen. Gensidig respekt.

Og heldigvis er der jo RIGTIG mange dejlige frække mænd herinde

Håber i alle får en fantastisk mandag 

kys Milla 

Redigeret 31. Oktober, 2016 af Smukke Milla

[Guest Kamilla K]

ZEUS skrev, den 30/10/2016 at 06:42:

Stor respekt for det du har været ude for og hvordan du taklede det og kom videre.

Men bliver lidt nysgerrig.. Nu skriver du at du legede den der voldtægt med din bolleven for senere at komme ud af det.  Gør du det så stadig ?.. Bruger det som terapi og stadig ikke sluppet af med den frygtelige oplevelse.

Grunden til jeg spørger er når jeg læser din annonce inde på sexpiger.dk så se at du i din profiltekst ligefem søger de her oplevelser. 

^^BESØG MIG I AALBORG PÅ TIRSDAG OG VEJLE C PÅ FREDAG(4.NOV)^^ SEX I FORM AF VOLDTÆGTSLEG,GAGGING OG MEGET MERE. HOLD MIG I HÅRET,KNEP MIG OP AF VÆGGEN,DYRISK SEX,MEN OGSÅ ALM. BLID SEX. LÆKKERIER FOR ENHVER. ANNONCEN ER NEDERST PÅ SIDE

Det får mig til at blive nysgerrig..  For er det

1. forsat terapi ?.. Eller

2. blev du i virkeligheden tændt/inspireret af den der voldtægt dengang ? Eller

3. havde du den fantasi før voldtægten?

Lad mig lige understrege at jeg bestemt godt ved der er kæmpe forskel på en frivillig voldtægt med indbyggede aftaler kontra en ufrivillig voldtægt.  Der er en kæmpe forskel !!.. Men sandheden er at mange/en del kvinder tænder på det ihvertfald i en af deres fantasier. Ligesom dominans i SM genren.

Og syntes det var lidt pudsigt at du så tændte meget på det nu..  Hvad jeg går ud fra, da du ellers ikke ligefrem havde den tekst.  

jeg tilbød det også før det skete. De samme services som nu - så nej , det er ikke terapi  

Jeg tænker aldrig på det mere. JEg er forlængst kommet over det

Der sker jo hele tiden ting i ens liv, så hvis jeg skulle bruge oceaner af tid og nutid på, at komme over noget der er sket for så længe siden, så ville jeg aldrig komme videre. 

SÅ nej ,det eneste jeg gjorde for at komme over det, var førnævnte episoder, at have en masse sex med en som jeg godt kunne lide og som jeg var tryg ved.

Jeg fungerer ikke på den måde med, at jeg skal snakke alting ihjel og bruge oceaner af år på at komme over en turbulent hændelse. 

Der er sket utal af turbulente ting i mit liv, der er langt værre end det ,så jeg er nok blevet "hærdet" mod turbulente oplevelser fra barnsben , derfor skal der en del til, før jeg går helt i opløsning. 

Men når jeg går i opløsning , så sker det dog også med trefoldig kraft , så jeg er jo hverken stålandens datter, eller superwoman af nogen art . Jeg er bare blevet hærdet godt fra barnsben , det er nok derfor jeg kender mig selv så godt ,som jeg gør .

Men igen, så nej. Det er ikke terapi for mig eller noget andet. Jeg har ydet den servise siden jeg startede i branchen for år tilbage, og bare fordi der sker turbulente ting et sted, så er det jo ikke ensbetydet med, at det sker alle steder. Så hvorfor skulle jeg lade nogen ødelægge det jeg kan lide ved at  pille den ydelse af annoncen ,bare fordi en` ikke formår at være menneskelig ? Det ser jeg ingen grund til. Men terapi er det ikke

For det har jeg altid tilbudt , så længe jeg har været i branchen . 

 

[Guest Kamilla K]

Kamilla K skrev, Lige nu:

jeg tilbød det også før det skete. De samme services som nu - så nej , det er ikke terapi  

Jeg tænker aldrig på det mere. JEg er forlængst kommet over det

Der sker jo hele tiden ting i ens liv, så hvis jeg skulle bruge oceaner af tid og nutid på, at komme over noget der er sket for så længe siden, så ville jeg aldrig komme videre. 

SÅ nej ,det eneste jeg gjorde for at komme over det, var førnævnte episoder, at have en masse sex med en som jeg godt kunne lide og som jeg var tryg ved.

Jeg fungerer ikke på den måde med, at jeg skal snakke alting ihjel og bruge oceaner af år på at komme over en turbulent hændelse. 

Der er sket utal af turbulente ting i mit liv, der er langt værre end det ,så jeg er nok blevet "hærdet" mod turbulente oplevelser fra barnsben , derfor skal der en del til, før jeg går helt i opløsning. 

Men når jeg går i opløsning , så sker det dog også med trefoldig kraft , så jeg er jo hverken stålandens datter, eller superwoman af nogen art . Jeg er bare blevet hærdet godt fra barnsben , det er nok derfor jeg kender mig selv så godt ,som jeg gør .

Men igen, så nej. Det er ikke terapi for mig eller noget andet. Jeg har ydet den servise siden jeg startede i branchen for år tilbage, og bare fordi der sker turbulente ting et sted, så er det jo ikke ensbetydet med, at det sker alle steder. Så hvorfor skulle jeg lade nogen ødelægge det jeg kan lide ved at  pille den ydelse af annoncen ,bare fordi en` ikke formår at være menneskelig ? Det ser jeg ingen grund til. Men terapi er det ikke

For det har jeg altid tilbudt , så længe jeg har været i branchen . 

 

Desuden så tror jeg at man skal være næsten lige så syg i potten som voldtægsmanden selv, hvis man bliver tændt af en rigtig voldtægt . For der er i sandelighed stor forskel på rigtig voldtægt og så voldtægsleg .  

 

[kanonkongen 34395]

Hej @Kamilla K

Jeg er helt enig i, at der er forskel på hvordan et menneske reagere på et traume, som i dit tilfælde en voldtægt. Som vi jo nok alle er enige om, er en ækel , forfærdelig, og ikke mindst en sindssyg handling at begå, overfor et andet menneske. Jeg tror at der er forskellige ting der afgør om, hvordan man kommer over disse ting. traumet kan måske/måske ikke, have efterladt dig med en oplevelse af at være følelsesløs. Og derefter du måske har valgt det med voldtægts lege. Som historien du beskriver med din ven. Ja det kan du jo kun svare på. Når dårlige ting sker, i ens liv, kan det tage tid at komme over smerten og føle sig tryg igen.

Men med den selvhjælpsstrategi. Du har valgt virker det til det har hjulpet dig. Men tænker også at det kunne være en rigtig god ide for de folk der ikke kan gøre det på den måde. At snakke ud om det med familie og venner, Så vil jeg postulere, at man kan, fremskynde frigørelsen fra de følelsesmæssige og psykiske traumer. Uanset om den traumatiske hændelse skete for mange år siden eller i går, kan man hjælpe med til at helbrede sig selv og komme videre. Jeg ved ikke om, du ved at skrive det herinde på EG føler det er din måde at få en form for støtte. Ja glemme de udfordringer du har været igennem og komme videre.

Jeg tror selvfølgelig på dig, når du skriver du ikke har Men efter det nu. Og vi ved jo også ift. Til den empiri der findes, at.  Ikke alle potentielt traumatiske begivenheder fører til varig følelsesmæssige og psykiske skader. Nogle mennesker kommer sig hurtigt fra selv de mest tragiske og chokerende oplevelser. Dog er der. En række risikofaktorer der gør folk modtagelige for følelsesmæssige og psykiske traumer. De er mere tilbøjelig til at blive traumatiseret af en stressende oplevelse, hvis man allerede er under voldsomt stress eller pres eller for nylig har haft en serie af tab. Og ja det virker det jo ikke som du er. Og det kommer jo heller ikke os ved. Dog håber jeg du er OBS på det.
Man er også mere tilbøjelig til at blive traumatiseret af en ny situation, hvis man er blevet traumatiseret før, især hvis det tidligere traume opstod i barndommen. (som jeg ikke vil komme ind på) 

Men vil da godt komme med lidt råd til dig @Kamilla K Og du afgør helt selv om du syes det er plat eller, noget af det alligevel kan bruges.

For at bevare jordforbindelsen efter et traume, kan det bestemt hjælpe, det at have en struktureret plan for hverdagen. Have en god daglig rutine, med regelmæssige tidspunkter til at vågne, sove, spise, arbejde, og motionere.  Det sætter fokus på noget andet. Sørg for også at planlægge tid til at slappe af, samt sociale aktiviteter. Som er alfa og omega. At omgås andre mennesker. Ja og det jeg synes er meget vigtigt, Bryd store opgaver ned i mindre, overskuelige opgaver. Find glæden i at opnå noget selvom det er en lille ting. Få en masse succesoplevelser. Stress er den værste fjende man kan have.  Igen sæt masser af tid af til hvile og afslapning, det vil hjælpe dig med at bringe dit liv tilbage i balance. Prøv afslapnings- og afspændingsteknikker såsom meditation, yoga, eller dybe åndedrætsøvelser. Planlæg tid til aktiviteter, der bringer dig glæde – f.eks. hobbyer eller aktiviteter med venner. Ja bare små gode råd til dig @Kamilla K. Og husk det er kun råd ikke andet. 

Pas på dig selv. Og god tirsdag til dig.

KK

[RIKKE - GFEscort 2502]

Kamilla K - det er dig jeg vil sidde ved siden af på et fly - for du overlever helt sikkert et styrt fra 10 km højde også, så "shotgun" for sædet ved siden af, så kan vi holde i hånd håber du læser mit indlæg uden at pege fingren mod dig selv, for du er vist en ener og kan ikke bruges til en god gang "generalisering" som kommer herunder:

- men - jeg har på 3,5 år ikke haft nogen direkte ubehagelige oplevelser i branchen.

Jasmin siger jeg ser verden med "lyserøde briller", og måske har hun ret - jeg åbner døren uden at tro det hverken er min far eller Amagermanden på den anden side - og indimellem sker afregningen først til sidst - alligevel snyder mænd mig ikke eller presser prisen på vej ud af døren. Jeg viser folk tillid uden at gå på kompromis med min mavefornemmelse - som mænd også gør når de deler privatadressen ved et escortbesøg.

Jeg har ikke en rottweiler eller en bodybuilder til at sidde vagt i køkkenet.. Skulle jeg stå i en tvivlsom situation om penge vs kunde, så lader jeg hellere en mand smutte med 1000 kr og dårlig karma der nok skal forfølge ham - jeg råber og skriger ikke af ham ude på gaden, eller laver en konfrontation når jeg står 1 mod 1 og ryggen op af væggen.

jeg sender kun svinske og sure sms før 07.00, men det er desværre en medfødt fejl i mit indre kemi-sæt, og noget jeg arbejder hårdt  med at dysse ned

jeg har ikke noget imod besøg fra udlændinge - min mavefornemmelse er åbenbart international, jeg har ikke haft problemer af nævneværdig art , faktisk så er  den eneste der konsekvent kalder mig "møgluder"  min ekskæreste, og han mener det vist kærligt .... siger han...

- hvis i piger køber en gucci taske til 10.000 på nettet, og ved modtagelsen (3 uger for sent) kan se den nu har mærket "guchi" og desuden er flosset i syningerne - så løber temperamentet også af med jer.

I føler jer til grin, især når i forsøger at gøre brug af reklamationsretten, men får svaret at "der tydeligt står med småt at billedet kan variere en anelse i forhold til det relle produkt"

hver enkelt pige skal tage den timeløn, hun føler er den korrekte for hende, men derfor kan man godt stadigt have i baghovedet at det er mange penge for 60 minutters "hygge"..  det er FUCKING mange penge faktisk.

Så vil manden sku ikke have en omgang "GucHi med flossede syninger og leveret af Postnord 2 dage for sent"