The Unscarred Poem

Et ganske utilfældigt sted. To mennesker uden det store til fælles. Et tilsyneladende bestilt møde.
Han, med tatoveringen "No Regrets" på brystkassen, hende, der sluttede hvert indlæg i sin dagbog med samme sætning.
Efter mødet gik de hver til sit, satte sig ned og skrev to små forskellige digte, med samme titel: The Unscarred Poem

Han:
Det dryppede på mig
sagte, vagt og tilsigtet
som et befriende udsagn
ramtes jeg
først for neden, siden øverst
og tilslut i mellemgulvet
i dag drypper det fra mig
med et forglemmende afløb
som endestation
kunne, burde, skulle

Hun:
Forsvindende er jeg ene
dog uigenkendeligt i netop de øjne
der tog tilløb, der dragedes, der blev lukkede
derfor,
forbliv forstandigt ved at svinde
med egne åbne øjne
tilsiger jeg
til næste gang, aldrig igen
skulle, burde, kunne