Nihil 435 Skrevet 19. August, 2015 Pianisten klinkede af sted på et smuldrende klaver. Han var ung, ny og ueffen på netop dette instrument. Det var sgu ok. Månen hang dovent udenfor, med små hint af dens tilstedeværelse der kun blev opdaget når døren fra tid til anden lukkede endnu en gæst ud i regnen. Så at denne musikker nu ikke, igen i nat, gav sit bedste, eller hvad han nu burde kunne, var tilgivet for længst. Det forfaldne lokale var, som en kulisse til en B-film, intet var som det skulle være denne nat. Det klistrede gulv, lugten fra toilettet, øllen der var blevet lunken. Kun det halvægte smil fra den aldrende bartender, med de store patter, kunne gøre at han nu engang igen ville returnere hertil tænkte han, mens han trak sixpencen længere ned i panden. Om man nu for alvor kunne frasige sig denne nedslidte bar. Om man nu, hvilket virkede indlysende klart i dette øjeblik, burde finde et nyt stamsted. Et nyt sted at slæbe en kvinde med hjem, en der måske for en gang sin skyld ikke var udgået, afdanket og i lige så skidt forfatning som ham selv. Som om det skete ofte, nej tænkte han, endnu en grund til at pisse på en andens territorium. Han smilte sagte ved tanken, og kikkede straks omkring for at se om nogen så det. Alt han så var et par halvgule tænder fra bartenderen, der smilede, men som var helt klar over forfatningen af hendes mundsæt, og derfor kun sendte dette semi søgende smil afsted mod ham. Han løftede whiskyen kort og vedkendte sig hendes imødekommelse, dog vendte han hurtigt hovedet og med et strejf af en opbrugt samvittighed der ramte ham, følte han sig med et gammel. Ikke sådan aldrende, men brugt og nedslidt. Måske var dette det rette sted for ham så. Fuck, havde hun nu bare kommet forbi her i aften, ja han havde sgu kunnet nøjes med natten, men hun var på job, ude at tjene. Endnu en fejl fra pianisten, han kendte selv denne sang ud og ind, det gjorde den unge klaverspiller også. Det var Picture in a frame af Waits. Måske var det den halve flaske Bourbon han havde stående på klaveret. Ligegyldigt, det var blevet hans baggrundsmusik, sørgeligt tænkte han, men passende. Han vendte sig for Gud ved hvilken gang mod døren, der først knirkede og snart lukkede igen med et ordentligt bang. Damn, hun dukker sgu ikke op i aften heller, dette ramte ham, han forsøgte at frasige sig hvor hun var, hvad hun lavede og med hvem. Fuck hvem, fuck hvad og bare hun var her, rumsterede mellem de ører, der hvor han snart ikke kunne tænkte klart mere. Smøgen var færdig, dog kunne han ikke samle sig om, at skodde den, han behøvedes kun at løfte pencen lidt, før bartenderen stod der skarpt. Hun skænkede igen, igen og mens han tændte endnu en smøg med den første, forlod bartenderen ham igen, mens han fik et kort glimt af den alt for store røv, i det alt for lille skørt. Same old, same old, slog det ham. Skulle han bare gå hjem med denne kvinde bag baren igen. Men fuck, hun var jo derude et sted, hende han altid ventede på. Hende, som han blev nød til at vente på og som han bare ikke kunne frasige sig. Han blev brat vækket fra sine tanker ved et håndslag på skulderen. ”Hvordan går det så din sjuft, hvad med jobbet, hænger du i?” Han vendte sig roligt, og kunne mønstre et nik, et løft af glasset og ikke mere. Det var fandeme også ligegyldigt, bare en bums, der havde fået for meget igen, og som ikke fattede hans selvvalgte solitude her. Men jo han hang i, jobbet var skod, men hvordan fanden skulle han ellers få tid med hende. Han holdte skruen i vandet. Men hvorfor egentlig, alle pengene røg i hendes lommer. Skidt, tænkte han da han hørte klokken ringe højlydt fra den anden ende af baren. Hun kom ikke. Han drak ud, ikke i små delikate slurke, men i et drag, musikken forstummede i baggrunden, og han blev ramt af de tunge regndråber i det han forlod baren. Han kikkede op, månen var halv, men klar, dråberne kølede hans ansigt, og mens han forsøgte at tænde en smøg under læderjakken, kom han til at skimte ned af gaden. Månens stråler ramte noget rødt, jo rødt og med det samme var han ikke i tvivl, det var hende, hun havde den smukke røde kjole på i nat. Han tog tilløb da smøgen bed an. Hun var ikke alene, der var en arm om hende, der blev udvekslet ord. Havde hun set ham? En bil dyttede flere gange da den drønede forbi ham, han mistede fokus, og da han vendte sig mod hende igen var hun væk, og ikke alene. Han følte tøjet klæbe mod sin krop, ikke behageligt, han følte en hovedpine komme snigende, han følte sine ben forsvinde under ham, men hvorfor, han havde ikke drukket mere end sædvanligt, han blev overrasket da pianisten pludselig stod ved hans side. ” Det gik sgu godt i aften”, kunne han høre pianisten sige, ”ja” fremstammede han tilbage, ”det var ok”. Han trak sixpencen ned i panden og kraven fra jakken godt op, og drog hjem. 2 Citér indlæg Del dette indlæg Link til indlæg
Gæst Skrevet 19. August, 2015 Når der kommer et par linjeskift ind, læser jeg "blokken". Citér indlæg Del dette indlæg Link til indlæg
Krølle Bølle 1122 Skrevet 19. August, 2015 Nihil: Har du beregnet dit skrive LIX-TAL?Jeg tror det er højt!! Citér indlæg Del dette indlæg Link til indlæg
Gæst Skrevet 19. August, 2015 Jeg glæder mig til fortsættelsen Citér indlæg Del dette indlæg Link til indlæg
