dødeligt syg

[snois 28]

• 
• 
• 

Helt seriøst...

Jeg står i en situation, hvor jeg skal undersøges for en meget alvorlig sygdom (med begrundet mistanke), der kan medføre at jeg ikke har så lang tid igen. Så løber der jo en masse tanker igennem hovedet og mit spørgsmål til jer er følgende:

Et halvt års tid tilbage, hvad vil du bruge de sidste seks måneder af dit liv på?

[Guest Pool]

Først vil jeg sige at det gør mig fandeme ondt at læse. Der efter vil jeg spørge om det er noget der smitter. For der er jo stor forskel på hvad jeg ville bruge mine sidste mdr med. Hvis jeg fejlede noget der kunne smitte andre eller om jeg ikke var skadelig for andre. Og så er spørgsmålet og så hvor svag man nu er. Det er flere steder i verden jeg godt ville opleve. Og dernæst en masse tid med mine nærmeste. 

Og så er der måske også et par trunter rundt om jeg godt ville se en sidste gang. 

Min dybeste medfølelse, jeg håber på et lille mirakel for dig

pool

[gerog 9288]

Håber på alt det bedste for dig, og at du nok skal klare den.

 

 

Redigeret 20. Juli, 2015 af gerog

[Bbullersen 484]

Tage ud og rejse...

Finde en sød pige i Thailand at tilbringe min sidste tid med og lade hende få livsforsikringen.

 

BB

[Bananas 17309]

Jeg kan bare gætte på hvad jeg skulle gøre. Hvis jeg virkelig står der, tænker jeg måske anderledes.
Men jeg tror jeg ville gøre så meget som kroppen tillader; altså så fysiskt som muligt. Hovedet løber jo rundt med en alligevel, men kroppen... Det betyder rejse og træffe kvinder. 
Sige farvel til familien og tage afsted. Jeg har set nogle nærstående dø i cancer og jeg har så uhyre svært at tænke mig at jeg skulle ligge der, ødelagt af mediciner kun for at få endnu et halvt år.
Jeg ved det ikke, men jeg ønsker det var sådan jeg gjorde.
Og ønsker dig det bedste, uanset hvad som sker.

[Guest singelmanden]

Det gør mig ondt og det er dælme et svært spørgsmål.

Jeg ved det faktisk ikke, men ville nok kontakte de mennesker, som har betydet meget for mig og fortælle dem hvor meget de betød for mig.

Dette kunne være gamle venner og eks-Kærester. Ens familie og nuværende venner skulle selvfølgelig også vide, hvor meget de betød.

[Dejlige Sisse 260]

Det er nu 1.5 år siden jeg fik en potentiel dødelig diagnose (og nej ikke en smitsom en af slagsen). De første mdr rørte det mig ikke synderligt. Men langsomt følte jeg at mit liv smulrede imellem hænderne på mig. Og derefter smulrede det helt bogstaveligt i den form som jeg kendte det. 

Jeg oplevede at det som før havde værdi nu ikke betød en skid. Og jeg måtte simpelthen skabe mig selv på ny. Det var en hård face men nødvendig og nu hvor jeg er på vej ud på den anden side føler jeg mig som en stærkere og bedre menneske. 

Jeg havde altid troet jeg ville få en trang til at søge væk, ud i den store verden hvis jeg nogensinde fik en dødelig diagnose. Men jeg fik faktisk et enormt behov for at være alene i trygge rammer. Omgivet af få mennesker som holdt af mig. Simpelthen finde ind til kærnen af mig selv. 

Det betød et Farvel til en masse mennesker. Trist og sørgeligt på mange områder men nødvendigt for mig. Jeg kunne simpelthen ikke rumme fremmede alt imens jeg skulle forholde mig til at jeg måske snart skulle herfra. 

 

[snois 28]

Takker der jeres bekymringer.

Jeg ved godt at det er et rigtig svært spørgsmål at tage stilling til. Jeg har selv rendt i tankerne om at rejse ud og knalde til højre og venstre, opleve alt det man altid har drømt om eller bare være bund uartig, livet slutter jo alligevel... Men jeg er nok nået frem til at, hvis det skulle blive til en dødelig diagnose, så er det med at omgive sig med dem man virkeligt holder af. Så prøve at tage kontakt til dem man ikke har snakket med længe og takke dem for det de har betydet for mig.

Men først og fremmest skal jeg jo lige diagnosticeres  

[Brutus 2038]

Uanset diagnosen, 

så se at få besøgt familie og venner!

Og se at få en masse god sex!

Noget godt bør aldrig udsættes, nyd livet så længe du har det, det kan være slut for os alle i morgen.

Alt godt!

 

[Nille 6301]

Helt seriøst...

Jeg står i en situation, hvor jeg skal undersøges for en meget alvorlig sygdom (med begrundet mistanke), der kan medføre at jeg ikke har så lang tid igen. Så løber der jo en masse tanker igennem hovedet og mit spørgsmål til jer er følgende:

Et halvt års tid tilbage, hvad vil du bruge de sidste seks måneder af dit liv på?

Ked af at høre om din situation.

Jeg ville ikke bruge mine sidste 6 mdr. på at knalde, jeg har formodentlig været sammen med flere kvinder end gennemsnittet.

Jeg ville tilbringe min sidste tid sammen med familie og folk jeg holder af give mine penge til dem der trænger til dem, det ville glæde mig at glæde andre. Plus der kommer lidt plus på den åndelige karma konto.

Rejse til de steder jeg ikke har oplevet (hvis helbredet tillader det)

Kommer du i himlen er der ubegrænset sex, så jeg ville ikke prioritere sex-delen så meget...

 

[Elprebsi 1556]

Uden at være specielt religiøs og derfor tillægge det himmelsk forklaring, tror jeg faktisk heller ikke jeg ville prioritere specielt meget sex. Jo, måske et enkelt godt sidste knald, men ellers ville jeg også prioritere venner og familie. Jeg tror ikke man vil lægge på sit dødsleje og tænke, "damn, jeg skulle have kneppet nogen flere piger". Derimod tror jeg sagtens man kan fortryde manglende nærvær med dem man virkelig holder af. 

Pøj pøj - jeg håber lægerne frifinder dig! 

[Gæst]

Jeg synes helt sikkert at Elprebsi's råd er langt det klogeste, det udgangspunkt i nuet som din kommende hverdag.

Nu har du ikke været specifik om din mulige sygdom, så selvfølgelig håber jeg, ligesom dig, at lægerne har taget udgangspunkt i den værst tænkelige situation, og så har taget fejl.

Jeg har selv været i en lignende situation med en kræftdiagnose for ca 3½ år siden. Den gang valgte jeg at fortsætte mit daværende liv, da mine muligheder for at påvirke et behandlingsforløb var ikke eksisterende, og sådan er det stadig, selvom jeg er erklæret rask, men med bivirkninger af kemoen, men de er ikke noget stort problem i hverdagen endnu, så jeg har været heldig.

Den gang fik jeg selvfølgelig hjælp/opbakning fra venner og familie og også fra den kvinde, som jeg den gang besøgte jævnligt, alt i alt en god oplevelse og rigtig vigtigt i en svær tid med opbakning fra alle, der kendte og kender mig.

Jeg håber at din oplevelse af forløbet bliver ligesom min. Good luck

[kanonkongen 34395]

Hej og godaften Snois.

Er ked, af at hører om din situation. Og håber som alle i denne tråd, at din sygdom ikke, er så alvorlig og du får mange gode år fremadrettet. Men skulle det værste ske og, lægerne siger, at. Livet skal afsluttes indenfor kort tid. Kan jeg kun give dig min største medfølelse. Kender desværre det, fra min far. Han fik beskeden, at han havde 6 mdr. At leve i. Se han fortalte os dette, og ikke mindst hvad han ville den sidste tid, og bad om hjælp til dette.

Livet er dejligt. På trods af modgang og besværligheder. Lev det. Grib dagen og brug den.  Husk, du er et værdifuldt menneske. Der er brug for dig, så længe du lever. Og at der er i dit netværk mennesker der elsker dig. Brug alle de kræfter du har på dem Snois. 

Planlæg alting ordentligt. Fortæl dine kære hvordan du vil have tingene. Og vær så, hvor du er, med din fulde opmærksomhed, dvs. Din familie, børn, kone, venner, ja alle dem du har kær. Så får du al den tid, du har brug for, og slipper for unødig bekymringer for fremtiden, og om folk omkring sig klare sig, Du har haft en finger med i det hele, og ærgrelser over fortiden. For det er helt sikkert ikke, noget du skal bruge tid på.

Livet er her og nu, ikke i går eller i morgen. Men du er også nødt til at evt. Tænke på kone og børn  og deres fremtid, når hvis du får en kedelig tilbagemelding.
Få tingene gjort og vær realistisk med hensyn til, hvad du kan nå. Vælg at gøre det, der er vigtigt,

Og lad resten være uden at have dårlig samvittighed. Lav en liste over det, du vil nå. Lykkes det ikke, så overvej at slette de ting, som ikke er vigtige for dig eller andre. Ingen kan klare alt. Pas på med ikke at påtage dig for meget. Men heller ikke for lidt.

Mit liv er for kostbart, til jeg kun ville tænke på mig selv. Men selvom tanken var god med en masse piger, sex osv. Er i min optik venner, familie, børn og ikke mindst kone/kæreste alfa omega i min sidste tid på denne jord.

Mine varmeste ønsker går til dig, at det ikke er så alvorligt en sygdom. Og helbredelsen kommer.

Ha en skøn aften, nat Snois.

KK 

 

[Dejlige Sisse 260]

Kom til at tænke på dig forleden trådstarter. Hvordan er det gået....