Han valgte med lethed, da han nu, på vej hjem fra arbejde, skulle handle ind til aftensmaden, at tage til slagteren efter kød. Hvem køber de oppustede hamburgerrygge, hvem vælger den pølse, hvori indholdet er uvist i numrene der betegner den, tænkte han. Han smilte indvendigt der, nede hos slagteren, var varen ægte, den var bevidst ægte, og kunne defineres til mindste indhold. Han smilte fordi han vidste med sig selv, at han havde ret. At det, hvori dets oprindelse kunne oplyses til grundighed, var rigtigt, ikke falsk, men helt igennem ægte. Han havde købt ind, ikke de grøntsager, der var sprøjtede til med midler, der ej skulle se dagens lys, men de helt friske af slagsen, der var ubehandlede og derfor gode for ham. Det vidste han. Han satte sig på cyklen, den fine nye cykel, der nu erstattede den bil, der brugte alt for meget af alt. Det havde ikke været for at spare at bilen røg, nej, det var bevidst af ham, han træffede et valg. Han kom hurtigt til at svede, men det var sgu ok. Hans tøj var rent naturmateriale og det føltes godt på hans krop. Det var købt dyrt jo, men man må vælge her i livet tænkte han med et lille smil i mundvigen. Nu kunne han se huset hvor han boede, solcellerne gav det væk. Dejligt at være hjemme. Autentisk hele vejen igennem. Sådan havde han valgt det. Han kom ind af døren, og satte med det samme en skive på med klassisk musik, ikke noget opreklameret lort, der har været igennem en maskinel bearbejdning, for derefter at udgive sig for at være ægte. Han valgte derefter, at ringe efter en escortpige.

Illusionen er ægte

hvornår udkommer Nihil's Digtsamling?

Fed kontrast....