Hvorfor skal det være så dramatisk at begå selvmord.

[Heine 1644]

• 
• 
• 

Man kan så håbe så værkstedshumoren er ved at væk fra det her indlæg som egentlig handler om noget ganske forfærdeligt...

 

Tilbage står en ulykkelig familie og venner og når et menneske har valgt at tage sig at dage, og i det her tilfælde også en lokomotivfører hvis tilværelse (muligvis) også bliver ødelagt. 

 

Længer ude i vores bekendtskabskreds fandt børnene faderen med det meste af baghovedet skudt af - deres liv bliver aldrig det samme....

Redigeret 13. Januar, 2015 af Heine

[Tim 64]

Jeg kan godt forstå når nogen vil begå selvmord, men synes det er utilgiveligt hvis man har børn der endnu ikke er voksne.!?

Det er ikke så lang tid siden jeg så et program om dødshjælperne, kan ikke huske om det var i Tyskland eller hvor?

Men de hjalp med at dosere hvor man vist selv skulle skaffe medicinen.

Det var så dem der var dødelige syge.

Jeg kunne dog godt forestille mig noget lignende, evt. køb en pille på apotek som en lægefaglig vil komme ud med sammen med psykolog. Før du kan få pillen.

[Gæst]

Det er en tragisk begivenhed for alle de involverede hver gang, der bliver begået selvmord, men det er desværre en tendens, som er stigende. 

Ifølge en artikel i politiken d. 13. januar 2014 valgte 680 personer at begå selvmord i 2012 og det var en stigning på 12 % ift. 2011. 

Ud af dem var der 50 personer, som valgte at begå selvmord ved at gå ud på skinnerne og det var en fordobling ift. 2011. 

Hver 3. lokofører har påkørt en person ifølge en fuldstændig uvidenskabelig rundspørge foretaget af DR. 

Så det er måske mere årsagerne til den triste udvikling vi skal diskutere og hvorfor vælger folk at begå selvmord ved at gå ud på skinnerne frem for at slå sig selv ihjel med et overforbrug af piller.

Når du går ud på skinnerne så er det jo ikke kun dig selv og din familie det går ud over, men også loko-føren og han/hendes familie.  

Redigeret 13. Januar, 2015 af titman

[Jernsvinet 13430]

Tilbage står en ulykkelig familie og venner og når et menneske har valgt at tage sig at dage, og i det her tilfælde også en lokomotivfører hvis tilværelse (muligvis) også bliver ødelagt. 

 

Længer ude i vores bekendtskabskreds fandt børnene faderen med det meste af baghovedet skudt af - deres liv bliver aldrig det samme....

 

Nej, jeg synes også at hvis man vælger at begå selvmord - så gør det i det mindste på en ordentlig, sikker og udramatisk måde + arranger det sådan at man bliver fundet af nogle personer, der psykisk er skolet til at klare det - send f.eks et brev til politiet om at de kan finde en der og der og i den og den tilstand + hvem de evt. skal underrette. Hvis det er i et hus eller lejlighed man har valgt - så vedlæg venligst en nøgle, så der ikke behøves låsesmed 

[asspassion 292]

Mange unge mennesker har det svært og begår selvmord.

 

I sidste uge kom der en undersøgelse frem, som belyste metoderne hvorpå man tog sig af dage. Drengene vælger typisk de mere barbariske metoder, hvor kvinderne ofte vælger at tage en overdosis.

 

Men den bedste udvej, er nu engang at få snakket med sin læge, så er der altid hjælp at hendte.

Redigeret 13. Januar, 2015 af asspassion

[Midtj 5851]

Det er en tragisk begivenhed for alle de involverede hver gang, der bliver begået selvmord, men det er desværre en tendens, som er stigende. 

Ifølge en artikel i politiken d. 13. januar 2014 valgte 680 personer at begå selvmord i 2012 og det var en stigning på 12 % ift. 2011. 

Ud af dem var der 50 personer, som valgte at begå selvmord ved at gå ud på skinnerne og det var en fordobling ift. 2011. 

Hver 3. lokofører har påkørt en person ifølge en fuldstændig uvidenskabelig rundspørge foretaget af DR Nyheder. 

Så det er måske mere årsagerne til den triste udvikling vi skal diskutere og hvorfor vælger folk at begå selvmord ved at gå ud på skinnerne frem for at slå sig selv ihjel med et overforbrug af piller.

Når du går ud på skinnerne så er det jo ikke kun dig selv og din familie det går ud over, men også loko-føren og han/hendes familie.  

Jeg orker desværre ikke at læse artiklen. Men man bør regne med, at den reelle antal selvmord er meget højere, da både selvmorderen og hans familie kan have nogle gode og mindre gode hensigter med at få et selvmord til at ligne noget andet. Politiet, læger og falckreddere kan også af humanitære hensyn dække over hvad der egentlig er foregået. 

 

Hvor hård situationen eventuelt kan være for børn, andre pårørende, produktionen, eventuelle togførere, forsikringsselskaber og andre indvolverede, så mener jeg at man bør være meget varsomt med at dømme hovedpersonerne. Selvmord rammer forholdsvis bredt, omend nogle grupper er noget hårde ramt end andre.

 

PS. Jeg håber man aflønner togførere godt. De har dog en uhyggelig byrde.

Redigeret 13. Januar, 2015 af Midtj

[HappyHippo 4624]

selvmord kommer aldrig på talefod, der er for meget fisse til den slags kan komme på tale 

 

livet starter fra et hul og vi ender i et hul - midt  imellem dem, søger mænd mange huller at finde ly i :D

 

 

[Lady Cherie 5798]

Mange unge mennesker har det svært og begår selvmord.

 

I sidste uge kom der en undersøgelse frem, som belyste metoderne hvorpå man tog sig af dage. Drengene vælger typisk de mere barbariske metoder, hvor kvinderne ofte vælger at tage en overdosis.

 

Men den bedste udvej, er nu engang at få snakket med sin læge, så er der altid hjælp at hendte.

 

 Det der er det grotesk i vores samfund, er at med mindre du kommer med en brækket arm, til lægen, men har det psykisk dårligt, så er det ikke altid at den almindelige læge har viden nok til andet end at henvise dig til det psykiatiske system  og det psykiatisk system en meget tung dame at danse med, med meget lang ventetid, hvad der gør til at her og nu situationer, bliver til selvmord.

 

pt er det sådan er der er ca. 3 mån ventetid hvis du skal have en form for hjælp med mindre, du møder op på en psykiatisk skadestue og truer med at hoppe ud fra rundetorn. Og så må man håbe på den dag at de har personale nok til en samtale.

Redigeret 13. Januar, 2015 af Lady Cherie

[asspassion 292]

 Det der er det grotesk i vores samfund, er at med mindre du kommer med en brækket arm, til lægen, men har det psykisk dårligt, så er det ikke altid at den almindelige læge har viden nok til andet end at henvise dig til det psykiatiske system  og det psykiatisk system en meget tung dame at danse med, med meget lang ventetid, hvad der gør til at her og nu situationer, bliver til selvmord.

 

pt er det sådan er der er ca. 3 mån ventetid hvis du skal have en form for hjælp med mindre, du møder op på en psykiatisk skadestue og truer med at hoppe ud fra rundetorn. Og så må man håbe på den dag at de har personale nok til en samtale.

 

Jeg er enig med dig, MEN et "problemer" kommer ikke lige pludselig ud af den blå luft. Der er masser af advarsels lamper som blinker førs, - det største problem er nok erkendelsen, - fra en selv, - hvis man da er i stand til at kunne vudere sin egen situation! De alvorlige psykiske sygdomme, er det ikke givet at personen ved selv at han/hun fejler noget!

 

Desværrer går alt for mange med problemerne alt for længe, inden man komme afsted til lægen. Og så har vi "desværrer" i Danmark, et alle helvedes problem og fordomme, når det gælder psykiske syge mennesker. For det er TABOO at være psykisk syg i Danmark!

 

Jeg kan godt sætte mig ind i de tanker, som er ved et menneske når de psykiske problemer melder sig...hvad skal jeg sige til mine omgivelser....hvad tænker de andre om mig.....er der nogen jeg kan tale med....bliver jeg fyret fra mit job.....hvor hendter jeg hjælp...osv.

[Elsker Piger 187]

Jeg har siddet og læst denne tråd og været i tvivl om jeg overhovedet skulle give mit besyv med.

 

Jeg har nemlig været så langt ude, at selvmord var noget jeg gik og overvejede. Jeg tror altså ikke det er for at være dramatisk, at man springer ud foran et tog.

Nogle vil nok sige, at det er meget egoistisk, at give en togfører ar på sjælen, men når man er så langt ude tænker man slet ikke rationelt.

 

Jeg kom så aldrig så langt, at jeg forsøgte. Jeg henvendte mig til sidst på psykiatrisk skadestue, og blev herefter indlagt.

 

Som asspassion siger, er det meget svært, at erkende man egentlig ikke har det godt i hovedet. Især når det er så tabu, som det er.

[gerog 9288]

Det er trist når folk bliver voldsom deprimeret og kan få tanken at begå selvmord.
Jeg tror dem der får tanken bliver måske forpustet mentalt og føler alting er overvældende og uoverskueligt.

 

 

[Lady Cherie 5798]

Jeg har siddet og læst denne tråd og været i tvivl om jeg overhovedet skulle give mit besyv med.

 

Jeg har nemlig været så langt ude, at selvmord var noget jeg gik og overvejede. Jeg tror altså ikke det er for at være dramatisk, at man springer ud foran et tog.

Nogle vil nok sige, at det er meget egoistisk, at give en togfører ar på sjælen, men når man er så langt ude tænker man slet ikke rationelt.

 

Jeg kom så aldrig så langt, at jeg forsøgte. Jeg henvendte mig til sidst på psykiatrisk skadestue, og blev herefter indlagt.

 

Som asspassion siger, er det meget svært, at erkende man egentlig ikke har det godt i hovedet. Især når det er så tabu, som det er.

 

Kære Elsker piger,

 

Det er i orden at brække armen, være forkølet, men deprimeret eller en deprsion, nej, der tager selv dine venner, afstand, med: Du skal da bare have nogle sjove piller ! hihihi med det resultat at mange sidder alene med deres problemer, uden nogen de føler kan tale med.

 

Men sandheden er at statestikken siger at hver 3 dansker er i kontakt med det psykiatiske system, enten i behandling, eller som pårørende.

 

Men det er meget lettere at have berøringsangst om emnet.

[Gæst]

Jeg har siddet og læst denne tråd og været i tvivl om jeg overhovedet skulle give mit besyv med.

 

Jeg har nemlig været så langt ude, at selvmord var noget jeg gik og overvejede. Jeg tror altså ikke det er for at være dramatisk, at man springer ud foran et tog.

Nogle vil nok sige, at det er meget egoistisk, at give en togfører ar på sjælen, men når man er så langt ude tænker man slet ikke rationelt.

 

Jeg kom så aldrig så langt, at jeg forsøgte. Jeg henvendte mig til sidst på psykiatrisk skadestue, og blev herefter indlagt.

 

Som asspassion siger, er det meget svært, at erkende man egentlig ikke har det godt i hovedet. Især når det er så tabu, som det er.

 

Modigt af dig at stå frem med din historie og godt at du fik hjælp før det var for sent

Redigeret 14. Januar, 2015 af titman

[an2n 50849]

Jeg er enig med dig, MEN et "problemer" kommer ikke lige pludselig ud af den blå luft. Der er masser af advarsels lamper som blinker førs, - det største problem er nok erkendelsen, - fra en selv, - hvis man da er i stand til at kunne vudere sin egen situation! De alvorlige psykiske sygdomme, er det ikke givet at personen ved selv at han/hun fejler noget!

 

Desværrer går alt for mange med problemerne alt for længe, inden man komme afsted til lægen. Og så har vi "desværrer" i Danmark, et alle helvedes problem og fordomme, når det gælder psykiske syge mennesker. For det er TABOO at være psykisk syg i Danmark!

 

Jeg kan godt sætte mig ind i de tanker, som er ved et menneske når de psykiske problemer melder sig...hvad skal jeg sige til mine omgivelser....hvad tænker de andre om mig.....er der nogen jeg kan tale med....bliver jeg fyret fra mit job.....hvor hendter jeg hjælp...osv.

 

Giver dig ret, det er sjældent at vedkommende erkender sit problem, trods advarselslamperne, og bare fortsætter i samme skure . . 

 

Folk med psykiske problemer er ofte de sidste, der vedgår sig dette, og søger hjælp, selv om de burde have gjort det for længst . . 

[Gæst]

Hmm, hvis jeg skulle begå selvmord, så ville jeg vælge den løsning som de fleste vælger...

 

Nemlig at fylde sig med fast/junk-food, ryge, drikke alt for meget alkohol, evt. tage stoffer og så sætte sig i sofa'en og vente.

 

Den er faktisk heller ikke så dramatisk.

 

Kynismen længe leve....

 

Jeg kommer til at tænke på den franske film: "La grande bouffe", eller på dansk: "Det store ædegilde" 

Redigeret 15. Januar, 2015 af titman

[Marqui 362]

Hvis det at dø, eller aflive sig selv ikke er dramatisk ved jeg sgu ikke hvad der skulle være dramatisk! er det ikke kompliceret og konfliktfyldt for den der igang med sit forehavende, kan det næsten være lige meget.

[Borende X 25035]

Hvis det at dø, eller aflive sig selv ikke er dramatisk ved jeg sgu ikke hvad der skulle være dramatisk! er det ikke kompliceret og konfliktfyldt for den der igang med sit forehavende, kan det næsten være lige meget.

 

Du har vist misforstået trådstarters ærinde.