En særlig eksotisk blomst

[Gæst]

• 
• 
• 

Når man nu alligevel ikke kan sove, og det fyr med tråde omkring følelser og glæder i livet, tja... så har jeg

har forsøgt at give lidt hjerteblod på en smuk og lidt poetisk måde.

 

 

En særlig eksotisk blomst

 

Jeg sidder i solen på min terrasse og tænker lidt over livets skønhed.

Jeg hører vandets sagte rislen fra poolen og mærker solens varme.

Fuldstændig afslappet og veltilpas, nyder jeg den skønne effekt

solens stråler har på mit humør. Tankerne falder helt naturligt på noget

vidunderligt, noget særligt fascinerende og særdeles

Livsbekræftende – blomster

 

 

Naturen byder på mange skønne blomster.

Nogle er meget farvestrålende, andre mere nedtonede i deres farver.

Nogle er sarte og kræver megen omsorg og pleje.

Andre er overraskende meget robuste og tåler alt slags vejr, endda

lange perioder uden vand og nærring.

Det står klart for mig, at når alt kommer til alt, så betyder materialistiske

goder intet sammenholdt med den glæde blomster kan skabe,

hvis man er åben og nysgerrig i sin omgang med dem.

 

 

Der har vokset forskellige blomster i min have.

De har hver i sær været meget forskellige og smukke på hver deres

egen måde. Nogen har prydet min lille have længere tid end

andre, men alle har skænket mig glæde og indhold i livet.

Selvom nogle af blomsterne trivedes bedre end andre, ville jeg

stadig vælge dem, hvis jeg skulle gøre noget om.

 

 

Som årene er gået har jeg givet slip på ønsket om, at en smuk

blomst nødvendigvis skal trives i min have for at jeg kan nyde

den i fulde drag. Nogen blomster trives simpelthen bedre i naturen

uden kunstgødning, vanding morgen og aften osv.

Jeg kunne være tilbøjelig til at mene, at for meget omsorg og forsøg

på at beskytte blomsterne mod alskens fare, faktisk har den modsatte effekt,

nemlig at de over tid bliver langt mere sarte og sårbare.

 

 

Ved et vel nærmest tilfælde, blev jeg præcenteret for en blomst,

som jeg Ikke umiddelbart forbandt med noget jeg tidligere havde set.

Blomsten voksede I sit eget særprægede miljø.

Et sted hvor der ikke færdes mange mennesker.

Jeg vil beskrive det som et smukt og lidt hemmeligt sted ude i skoven.

En slags oase et sted imellem træer, buske og .lignede, hvor solen

kunne trænge igennem trækronerne og skabe optimale betingelser for

denne særprægerede blomst. Særpræget er nok det ord der bedst

beskriver mit førstegangsindtryk, specielt set i lyset af, at denne blomst

var meget anderledes end nogen af de blomster der har vokset

I min have.

 

 

Jeg husker tydeligt mit første møde med denne eksotiske blomst.

Jeg betragtede den nysgerrigt og nød dets særpræg, facon og udstråling.

Når jeg i dag tænker tilbage, er jeg glad for, at jeg dengang for en del år

siden begav mig ud i skoven og med åbent sind fandt dette lille solfyldte

skjulested i skoven.  Oplevelsen fra det første møde med denne blomst

var så stærkt, at jeg snart igen opsøgte samme sted i skoven, og endnu

engang blev jeg stærkt fascineret.

 

 

For hver gang jeg besøgte stedet, bemærkede jeg, at denne

særprægede blomst havde vokset sig smukkere og smukkere.

Efterfølgende kunne jeg mærke en glæde der bredte sig i min krop.

Jeg mødte aldrig nogen på mine udflugter til dette skønne og ganske

fantasi fyldte sted. Ja det var nærmest lidt eventyragtigt,

men jeg bemærkede dog nogen gange nogle fodspor og tænkte, at jeg nok ikke

var den eneste der havde opdaget stedet, og som holdt meget af denne smukke

eksotiske blomst og dets omgivelser.

 

 

 

Selvfølgelig har jeg da ofte tænkt tanken – Kan den mon trives i min have.

Men jeg har nu altid afholdt mig fra, at forsøge at grave den op,

og  tyv stjæle den, for at plante den i min have. Blomsten virker umiddelbart

til at stortrives i denne lille oase fjernt fra byen støj og larm,

så det ville sikkert også være ganske imod dens vilje, hvis jeg forsøgte

at flytte den til et andet miljø, blot for at kunne nyde den helt for mig selv.

 

 

Som jeg sidder her i solen og nyder varmen, falder det mig også ind, at

andre nyder og værdsætter denne særdeles smukke eksotiske blomst,

og deres små udflugter til oasen skoven. Disse tanker skaber,måske imod

min umiddelbare forventning, blot glæde og varme.

Det står mig klart, at jeg sagtens kan elske og holde meget af denne

skønne og særprægede blomst uden at jeg behøver at føle et ejerskab.

Et ejerskab ville jo ikke ændre på blomstens skønhed, ej heller den glæde

den har og stadig giver mig.  Men samtidigt må jeg nok også erkende,

at hvis  blomsten pludselig skulle mistrives, miste sin udstråling, på grund af

forandringer i miljøet, så ville jeg gøre alt hvad der stod i min magt for

at redde blomsten.

 

[Guest Smuk Enlig Mor]

Hvor er det smukt, Blue.... Og sikke associationer dine poetiske evner afføder...

[Gæst]

SEM

 

Tusind tak for de pæne ord. Det glæder mig ligeledes, at det haft skabt nogle associationer.

 

 

[kanonkongen 34395]

Hey blue drengen.

 

Sikke da et fantastisk indlæg, Hvordan svarer man lige på sådan et. Det har, da givet mig mange refleksioner. Og ja, gid man var blomst i din have Blue. For det må bestemt være et godt sted, at være. Med al den omsorg og kærlighed du viser for dine blomster, Gør jo at de blomstre i dit selskab og viser dig sine smukkeste sider.

 

Takker for de tanker dit indlæg afføder.

 

KK

[Gæst]

Hej min ven

 

Min have og blomster har vist set bedre tider.   Efterårets stormskader og det efterfølgende store reparationsarbejde har p.t. flyttet

fokus fra blomster til plankeværk. Men når det er lavet, så skal der bliver der forhåbentlig igen tid til at passe min lille have.

 

Der er vist også en søn der taler om, at vi nu snart skal til at samle hundelorte op fra græsplanen - Han planlægger jo at købe

en bette labrador - Dexter bliver navnet på den kommende vildbasse.

 

Nå, men jeg må tilbage til reparationsarbejdet, elles beskylder du mig jo bare for at lave overspringshandlinger.

 

[kanonkongen 34395]

Hey Blue ven.

 

Kunne da aldrig drømme om at beskylde dig for overspringshandling er      

Men good luck, med hund, plankeværk og det hele.   . Mon ikke dine blomster overlever det hele det tror jeg nu    

[Guest Potatohead]

Som fugle i bur, som de vilde heste forsøgt tæmmet, som denne fantastiske blomst du har fundet. Det der falmer af kontrol, der der lever uanfægtet af bestemmende adfærd, men dog så skrøbeligt i ethvert forsøg på dominans. Vi må værdsætte de stjålne øjeblikke hvori vi kan abstrahere og bare nyde disse skatte.

 

EG kan være gentagelse, den kan være være utiltalende i dens genstridigheder, men når man vågner og læser dit fine digt, så bliver man sat tilbage på den gode måde. Det var virkelig en god start på min dag.

 

Tak Bluejacket.

[Gæst]

Tusind tak  Potatohead

 

Helt enig i, at man skal værdsætte de stjålne øjeblikke, og skønne stunder, hvor man giver sig selv lov til at tage en pause fra

den travle hverdag, hvor fokus typisk er på arbejde, at tjene penge, betale regninger osv

 

Håber du får en god dag.

 

[Guest Sunny the best]

Wauuu Blue. Smukt skrevet, meget smukt endda. :) :):)

[Bananas 17686]

Hej Blue,

Det er godt imellem ikke at kunne sove. Så sker der noget. Det er lidt som med din eksotiske blomst; hvis man altid gør som man plejer, så finder man dem ikke.

 

Jeg tænker lidt når jeg læser din tekst, i det at jeg selv har en temmelig vild have: Nogen gang sker det jo at en blomst faktikst ikke har det godt i haven, og det har tilmed sket at jeg ikke kan håndtere den der blomst. Uanset hvad man gør mister den sin kraft at vokse. Man ville jo så gerne; så fremfor sig hvor flot den der blomst skulle blive i haven, dens dronning tilmed.

Så tænker jeg at det er vistnok min have, men planterne - ja de er kun på besøg. Jeg gør mit bedste for at de skal standse og blomstre ... men til syvende og sidst er de sig selv om det.

 

Jeg håber at den dag då din eksotiske blomst begynder at  mistrives derude i skoven - det kan jo være at jorden bliver udarmet - finder ny kraft i din omsorg og kærlighed. Måske kan i den dag, finde en ny have sammen.

Eller en skov.

 

Tak i hvert fald for din natlige og dejlige allegori.

 

B

 

Redigeret 14. Juni, 2014 af Bananas

[Nille 6301]

Smuk, smuk digt Blue, dit digt leder min tanker hen til orkideen.

 

Jeg har altid været fascineret af orkideer, jeg har sågar set vilde orkideer i regnskoven, de var smukke men jeg kunne ikke nå dem, og selv om jeg kunne, ville jeg ikke drømme om at "stjæle" dem, de ville ikke kunne trives i min have eller omgivelse. De trives bedst i naturen, så det blev kun til betragtning, beundring, men ikke rører

 

Orkideen er smuk, holder sig længe, er ret hårdføre og kan leve af ingenting (næsten ingen jord og vand).

 

Men allerdejligste ligner orkideen kvindens blomst, derfor dyrker jeg udelukkende orkideer, så jeg kan betragte og nyde dem hver morgen  

 

 

Metaforer kan forekomme

 

 

 

Redigeret 14. Juni, 2014 af Nille

[siddharta 599]

Fornemt udtrykt. Simpelthen et pletskud.

 

PS. Er det dig, der bruger str. 44?

Redigeret 14. Juni, 2014 af siddharta

[Gæst]

Hvor er der skøn skøn skøn karma lagt op her fra morgenstunden og ingen kan da være uden smil på nu.... Specielt den smukke ( meget smukke endda ) blomst, må være utrolig glad smil.

Ser frem til du næste gang ikke kan sove...

God og smuk dag til dig. Kh Line