Hej alle.

Jeg skriver her, fordi jeg gerne vil høre fra andre, der måske har prøvet noget lignende, eller som har gode råd.

Jeg oplever, at jeg har udviklet en afhængighed af købesex. Det føles næsten som et fix. Selvom jeg godt ved, at det ødelægger meget for mig, bliver jeg ved med at falde tilbage i det. Det er blevet en meget dyr “hobby”, men det værste er egentlig ikke pengene. Det værste er, at det påvirker mit syn på intimitet, forhold og nærhed.

Jeg kan mærke, at det gør det svært for mig at være i et normalt forhold, fordi jeg hele tiden søger den bestemte spænding eller det hurtige kick. Det føles som om, almindelig nærhed ikke er nok, selvom jeg egentlig gerne vil have et sundt og stabilt forhold.

Jeg skammer mig over det, men jeg vil også gerne være ærlig, fordi jeg ikke tror, jeg kommer videre ved bare at skjule det eller bilde mig selv ind, at jeg har styr på det.

Mit spørgsmål er:

Har nogen herinde erfaring med afhængighed af købesex, sexafhængighed eller tvangsmæssig seksuel adfærd?

Hvordan begyndte I at bryde mønsteret?

Hvad hjalp jer mest – terapi, støttegrupper, blokering af sider, økonomisk kontrol, ærlighed over for en ven, eller noget helt andet?

Jeg søger ikke fordømmelse. Jeg søger ærlige råd og erfaringer fra folk, der enten selv har været i det, eller som ved noget om, hvordan man arbejder sig ud af den slags mønstre.

Jeg vil gerne stoppe, før det ødelægger endnu mere for mig.

Tak for dit indlæg. Det kunne lige så godt være skrevet af mig, da det også er noget jeg struggler med.

Jeg oplevede i starten af året at besøge en sexarbejder. Det var ikke så meget hendes person, men hendes nærhed og specifikke relementer i rummet som mindede mig om mit sidste situationship. Hvilket mindede mig om den falske virkelighed som jeg føler man ofte køber ind i.

Kombineret med at jeg lyttede til den danske podcast serie fra Ekstra Bladet omkring sexarbejde. Det gjorde indtryk på mig.

Så at komme fra at brande 3-5000 af hver måned sidste år, til at ha holdt det til et enkelt besøg pr måned det sidste halve år, er vel også en form for nedtrapning, selvom jeg også gerne helt vil holde op.

Jeg er i samme båd som dig, og arbejder på det. Der er mulighed for at blive henvendt til sexologisk klinik gennem din læge, hvor du kan få hjælp. Jeg har personligt en psykolog jeg snakker med om det, og det hjælper også rigtig meget.
Men altså, det er ikke let. Som du selv skriver kan dette godt ses som så mange andre afhængigheder, og der er som regel ikke noget "quick fix", kun seriøst arbejde og hjælp fra professionelle og/eller venner/familie.

Flot at du ikke er bange for at stå frem.

Jeg havde selv engang problemet med købesex. Det kom især, hvis pigen var rigtig dejlig at være sammen med. Så spændingen for om den næste pige var lige så god, lå jo lige foran en.

Det er svært som i meget svært at komme ud af, som du selv skriver, så det som et fix. Men det er muligt at komme ud af igen. Det bliver en hård kamp. Det jeg gjorde, var at tage en kold tyrker fra pigerne i et år. Det skal dog siges at jeg er gift og får sex her hjemme, men at komme afsted til en gp og gøre det man ikke måtte der hjemme, var det der drev mig afsted. Nu har jeg tilladt mig selv at tage afsted til den samme gp 2 gange om året og har det godt med det og nyder det endnu mere.

Håber du kan bruge mit svar til noget.

Efter på kort tid at have brugt 80.000 kr. på købesex indtil jeg ikke havde flere penge tilbage, tvang økonomien mig til at holde en årelang pause, og i den tid mistede jeg lysten. Ikke sexlysten, men lysten til at besøge prostituerede, og i dag kan jeg formentligt klare mig med et enkelt besøg hvert 2. eller 3. år.,

Jeg gider ikke betragte min stærke drift som en lidelse, specielt ikke når min psykiater siger, at gp-besøgene har hjulpet mig psykisk, men når det tager overhånd, tager jeg en kold tyrker, og så er den lyst næsten væk.

Redigeret 23. Maj23. Maj af W.C. Fields

Tak for alle jeres svar. Det betyder faktisk mere, end jeg havde regnet med, at andre kan genkende noget af det.

@McLovin Det du skriver med “den falske virkelighed” rammer virkelig noget. Jeg tror også, det er en del af det, der gør det svært. Det er ikke altid kun selve personen, men hele situationen, spændingen, rummet og følelsen af at træde ind i en anden virkelighed for en stund.

Jeg kan også relatere til det med situationship. Især på sugardaters eller lignende, hvor det kan føles som noget mellem ægte interesse, bekræftelse, flirt og købte rammer. Det gør det næsten endnu mere forvirrende, fordi hjernen begynder at forbinde spænding og nærhed med noget, der ikke er helt virkeligt.

Jeg synes, det er stærkt, at du er gået fra 3-5000 kr. om måneden til ét besøg om måneden. Det er stadig en ret stor ændring, og jeg kan godt se det som en form for nedtrapning. Mit problem er nok bare, at jeg ikke lige nu står i en situation, hvor økonomien automatisk tvinger mig til at stoppe. Så jeg skal finde en anden bremse end bare pengene.

@John Nielsen Tak for dit svar. Det giver rigtig god mening, det du skriver med, at der ikke findes et quick fix. Jeg tror også, jeg er nødt til at se det som en form for afhængighed eller tvangsmæssigt mønster, og ikke bare som “jeg har lyst”.

Jeg er dog lidt tilbageholdende med at gå via egen læge, fordi jeg helst ikke vil have det stående i min journal/papirer. Det er ikke fordi, jeg ikke tror, professionel hjælp kan være en god ide, men jeg vil nok hellere starte med en privat psykolog, sexolog eller en anden form for anonym/privat hjælp, hvor jeg selv har mere kontrol over det.

Det du skriver med seriøst arbejde, venner/familie og professionel hjælp giver mening. Jeg tror bare, første skridt for mig er at indrømme, at det faktisk er blevet et problem og ikke bare en “dyr hobby”.

@Åbenrå

Tak for dit ærlige svar. Jeg kan godt genkende det med spændingen om den næste er lige så god eller bedre. Det er næsten der, fælden ligger. Man jagter ikke kun selve besøget, men også forventningen, fantasien og tanken om “hvad nu hvis næste gang er endnu bedre”.

Det med en kold tyrker giver mening, og jeg tror også, det virker for nogen. Jeg er bare ikke sikker på, at jeg kan nøjes med at sige “nu stopper jeg”, uden at have en konkret plan for hvad jeg gør, når trangen kommer igen.

Det svære for mig er også, at det ikke handler om, at jeg slet ikke får sex eller nærhed. Jeg kan godt få sex, men det holder mig desværre ikke nødvendigvis tilbage. Det er mere behovet for noget nyt, noget spændende eller noget der føles som et fix. Lige nu føles det næsten som om, der skal ske noget minimum én gang om ugen eller lignende, og det er netop dét mønster jeg gerne vil ud af.

@W.C. Fields

Det du skriver med, at økonomien til sidst tvang dig til pause, giver god mening. Jeg tror bare desværre ikke, at det er nok for mig lige nu, fordi jeg ikke står i en situation, hvor jeg bare løber tør for penge. Derfor skal jeg nok finde en anden “stopklods”, ellers kan jeg bare fortsætte og bilde mig selv ind, at det er under kontrol.

Jeg synes også, det er interessant, at du skriver, at lysten til selve besøgene forsvandt efter en længere pause. Det giver mig faktisk lidt håb, fordi det måske viser, at hjernen kan vænne sig af med mønsteret igen, hvis man holder sig væk længe nok.

Jeg ser ikke nødvendigvis min seksualitet som en lidelse, men jeg kan godt mærke, at når det begynder at styre økonomi, tanker, forhold og evnen til at være tilfreds med almindelig nærhed, så er det blevet et problem for mig.

Så tak for jeres svar. Det hjælper faktisk at læse, at andre har været i noget lignende. Jeg tror næste skridt for mig er at lave en reel plan: undgå siderne, sætte nogle hårde grænser for mig selv, finde nogen at tale med privat og prøve at komme væk fra tanken om, at “bare en gang mere” ikke betyder noget.

Redigeret 23. Maj23. Maj af xazia

xazia skrev, for 2 timer siden:

Det hjælper faktisk at læse, at andre har været i noget lignende

Jeg syntes i alle tilfælde, at det var vildt spændende. Nu for tiden investerer jeg pengene i aktier i stedet. Det er også vildt spændende.😄

Og så dyrker jeg spændende sex med mig selv, når lysten opstår.

Har selv været der, men med sugarbabes.

Kørte land og rige rundt, bookede de dyreste hoteller og fik ødslet ca. 1.500.000 kr. væk på 6 år, men det var sq sjovt 😜

I dag fortryder jeg og er ude af det, da der simpelthen ikke længere er et realistisk marked med søde ærlige piger 🤷🏼‍♂️

Du skriver at pengene ikke er problemet. Så gør dem til flaskehalsen.

Find en anden dyr hobby, båd, hest, motorcykel, indsæt selv. Fortæl dine familie og vennekreds alt om din nye interesse, så har du ligesom forpligtet dig til at holde ved.

Jeg vil foreslå, at du i stedet for giver dig selv en opgave, som du kan klare - svøm over storebælt måske - løbe en 3 x ironman eller !!!

Jeg har selv været afhængig i mange mange år. Jeg startede allerde den gang der var piger til salg på vesterbro. Kunne køre rundt på rodeobanen (halmtorvet/skelbækgade) i timevis. kikke på pigerne, søge den perfekte pige til i dag. Rundt rundt rundt. Nogen gange fandt man guld og andre gange var det bare rent lort.

I dag kan jeg bruge timer på at åbne alle annoncer på escortguide eller annoncelight. Se på pigerne, lukke de faner med piger som ikke tiltaler mig. Sidde tilbage med 3-5 stk, som man kontakter for at finde den eneste ene. Og nogen gange ender man op med guld andre gange med det rene lort

Jeg tror det er meget svært, at komme ud af, så foreløbig jagter jeg bare unge piger og regner med, at kroppen på et tidspunkt siger "Nu er du for gammel - hop tilbage på plejehjemmet og lad de yngre tage over" :)

Redigeret 24. Maj24. Maj af anmelder

I skal have fat i nogle misbrugskonsulenter. Det er nøjagtig samme belønningscenter. Så hvis man er alkoholiker. tage stoffer. Spille narkoman. Er det en lykke følelse kommer fra. Og Det er det i skal have arbejdet og bearbejdet. Og Der er en del steder, hvor man kan. Få hjælp til dette. Jeg har dog ikke adresserne på de steder, hvor i får den hjælp. Men mon ikke hvis jeg søger på nettet i vil kunne finde dem? Med venlig hilsen i misbrugskonsulent.

W.C. Fields skrev, for 19 timer siden:

Jeg gider ikke betragte min stærke drift som en lidelse, specielt ikke når min psykiater siger, at gp-besøgene har hjulpet mig psykisk, men når det tager overhånd, tager jeg en kold tyrker, og så er den lyst næsten væk.

Den her definition køber jeg ind på. 'Sexafhængighed' er ikke det samme som fx narkotika afhængighed. En stærk sexdrift kan også have positive sider, det er langt bedre end at miste lysten til livet - lysterne længe leve. Man skal naturligvis stoppe når konten er tom, så her sidst på måneden er vi nogle, der glæder os til at den næste løn kommer.

Hvornår det er for meget og for lidt, det må I selv finde ud af - men uden sex ser det dårligt ud for menneskehedens overlevelse

FlemmingP skrev, for 35 minutter siden:

Hvornår det er for meget og for lidt, det må I selv finde ud af - men uden sex ser det dårligt ud for menneskehedens overlevelse

Smukt formuleret!