Efter at have læst en anmeldelse i dag af en kvinde, jeg selv besøgte i starten af året, slog det mig – især efter de seneste dages ophedede debat om afbrændere – at hun faktisk er en af de eneste aktive kvinder i branchen, jeg kender til, som eksplicit skriver sine retningslinjer for aflysning direkte i sin annonce.

I get it. Der er selvfølgelig en verden til forskel på en regulær udeblivelse og en aflysning i ordentlig tid. Men måske bunder en del af problemet med de her såkaldte 'useriøse mænd' i, at de aldrig har fået skåret det ud i pap. Når rammerne og konsekvenserne ikke står sort på hvidt fra starten, opstår der et vakuum, hvor folk agerer derefter. En klar aflysningspolitik er jo ikke kun en beskyttelse for udbyderen; det er også en forventningsafstemning, der opdrager kunden til at vise respekt.

Det fik mig til at tænke på en personlig oplevelse for et par uger siden. Jeg mødtes med en kvinde, som jeg efterhånden havde set en håndfuld gange og altid haft god kemi med. Men denne gang var noget helt off. Hun var usædvanligt stille og trak sig mentalt. En markant kontrast til vores tidligere møder.

Hvad det skyldtes, skal jeg ikke kunne sige, men uanset om det var en decideret off-dag eller noget helt andet, lærte oplevelsen mig én ting: Jeg ville personligt ti gange hellere have haft en ærlig aflysning end et halvhjertet møde, hvor kemien og det mentale nærvær reelt var væk. Det er jo netop det nærvær, man betaler for og glæder sig til.

Nogle dage efter lagde jeg mig selv syg. Og jeg lyder måske en smule paranoid nu, for jeg kunne i princippet have samlet den smitte op på ethvert gadehjørne. Men da jeg lå der med næsten 40 i feber og rystede under dynen, satte tanken om hendes off-dag alligevel tingene i perspektiv.

Efterfølgende skulle jeg have deltaget i et lummert arrangement, som jeg havde set enormt meget frem til. Da jeg begyndte at skrante, tog jeg en dag ad gangen, håbede og krydsede fingre. Men otte timer før arrangementets start måtte jeg bare se virkeligheden i øjnene og erkende, at jeg ikke var kampklar. Mit bidrag til det selskab ville have været minimalt, og risikoen for at dele ud af mine bakterier var for stor. Så jeg meldte selvfølgelig fra med det samme, så arrangørerne havde en jordisk chance for at reagere.

For mig er det helt basal pli. Hvis man ikke er på toppen – uanset om man er køber eller sælger – så skylder man hinanden at sige det højt, frem for at levere en flad oplevelse. En aflysning i tide er ikke et tegn på useriøsitet; det er et tegn på professionalisme og respekt for modpartens tid og forventninger.

Jeg kunne godt tænke mig at høre, hvad I tænker: Hvornår synes I, en aflysning er fair? Og hvorfor er en klar, synlig aflysningspolitik ikke standarden i en branche, hvor netop tid og nærvær er de vigtigste ressourcer, vi handler med?

Kære @McLovin 😊

Et godt skriv fra dig - til refleksion for alle og det behøver så sandelig ikke kun være i købesex henseende - - det gælder i alle livets facetter hvor man er uoplagt - som jo kan skyldes mange ting.

Det var bare det.

Mange hilsner
Nye tider

Aflysning når man ved man ikke kan overholde sin aftale. Det er ligegyldigt om det er køber eller sælger. Det er almindelig pli.

Redigeret 16. Maj16. Maj af akata21

Der kan jo komme ting i vejen. Det er kun god pli at give besked i god tid. Og så finder man bare en ny tid. Det er ikke det store problem.
At man er kaldt på arbejde 10 min inden en aftale, eller lign. er ikke gangbar.

Jeg ved ikke om det er mig der er mærkelig. Men jeg prøver at efterleve Søren Pind reglen. Så har jeg lavet en aftale, bliver der sagt nej til andre ting, der kunne komme i vejen.

Redigeret 16. Maj16. Maj af Ingen ved det

En aftale er en aftale og den overholder man.

Bliver man forhindret af noget man ikke selv har kontrol over, melder man straks afbud og er det med meget kort frist - mindre end er par timer, mener jeg også at det er god stil at give en kompensation på 2-500 kr afh af hvor lang tid man havde aftalt.

Er det pga sygdom mener jeg man må melde fra mindst 8 timer før. Er man ikke på toppen, må man melde fra.

Det er helt ude i hampen og helt uacceptabelt bare at blive væk.