David Bowie 

 

 

 

 

Den sang hører jeg rigtig gerne. Den giver mig følelsen af, at det er det værd at holde fast i sine drømme – uanset hvor naive de måtte være. Det er jo ofte vores drømme om fremtiden, der er vores indre energi og drivkraft. Den sang gør mig altid glad, selvom man kan høre et lille farvel gemt i melodien.

Fra de høje alper, på gammel bayersk dialekt.

 

LarsTysker skrev, for 4 timer siden:

Fra de høje alper, på gammel bayersk dialekt.

 

Det er da ikke lige mig. Men vi alle har en ver fores smage. 

 

Nogle gange hører jeg gerne den sang — den passer måske lidt til den, du har postet, @LarsTysker

Jeg synes, sangen lyder som en ny begyndelse: glad, forventningsfuld og lidt mystisk. Det er en sang, der giver én modet tilbage efter en tung tid.

Jeg elsker Élan.

 

Eller Engel — den er måske også lidt i samme stil.

Begge sange lytter jeg gerne til, når jeg går med glæde i protest mod noget eller nogen. Om det så er mod systemet og samfundet eller mod bestemte personer, som jeg bare ikke har lyst til at passe ind hos — i deres skemaer, syn og normer.

 

 

 

DonDD skrev, den 5.10.2025 at 16:14:

Der kommer ofte en masse "godter" fra 80/90'erne (og nyere), også i den tidligere tråd, men har folk nogle favoritter der går endnu længere tilbage? Jeg tænker 50/60'erne 

Jada, jeg har nogle stykker ... 
Det var dengang jeg var teenager, og jeg balancerer et sted imellem rock og pop ... blev aldrig rigtig grebet af den tunge albumrock, men heller ikke alt for flad pop ... 

Manfred Mann (i Mike d'Arbo dagene) var nogle af mine favoritter .. 
Der blev faktisk lavet rigtig go' pop dengang ...

 

I anledning af Bob Dylans koncert i Kbh. i næste uge, tænkte jeg på dette nummer:

 

Det er sjældent at jeg opdager et album der går 100% rent ind hos mig første gang jeg hørte det men Istapps Sol Tér Sortna er det nyeste der har gjort det.

Og ja, jeg er da med på at svensksproget black metal ikke er for alle.