Jeg havde intet sagt, og i stedet lade det være op til hende, hvad hun vil fortælle.
Skulle det blive seriøst mellem dem, og du en dag skal præsenteres for hende, ville jeg lade som om, at jeg aldrig har mødt hende tidligere.

I min optik kan det aldrig blive din beslutning hvad de to fortæller hinanden om deres fortid, ej heller deres nutid.

Hvad du har lavet med hende før i tiden er mellem jer to, uanset sexens karakter.

Det kunne godt lyde som om at du er en lille bitte smule jaloux idet at du ved hvad der venter din kammerat på lagnerne?

Lad det forelskede par være i fred og byd hende velkommen i jeres omgangskreds 

Det er jo slet ikke sikkert, at hun kan huske dig som kunde? Uanset hvad, er jeg sikker på, at hun har tænkt over, hvis hun en dag kommer til at møde en kunde under private former. Hun vil da lade som ingenting.
 

Og du skal da ikke ødelægge noget for hende ved at sladre …

Landsbytossen skrev, for 7 minutter siden:

Jeg havde intet sagt, og i stedet lade det være op til hende, hvad hun vil fortælle.
Skulle det blive seriøst mellem dem, og du en dag skal præsenteres for hende, ville jeg lade som om, at jeg aldrig har mødt hende tidligere.

I virkeligheden ville det jo også være det nemmeste. Hvis man kan være sikker på pigen har tænkt sig at gøre det samme, er det klart den bedste løsning

Hmm... squ ikke et af livets helt store dilemmaer for "what happens in Vegas stays in Vegas" altså...

Det må og skal være hendes valg om hun har lyst til at være åben om, at hun i en periode har valgt at ernære sig som sexarbejder da der jo som bekendt er en del fordomme forbundet med det

På samme måde har jeg det som ingeniør for det er jo ligeledes en faggruppe med mange - men nok anderledes - fordomme

 

Så respekter den uskrevne regel om gensidig diskretion 

Selvfølgelig skal du ikke sige noget som helst. For det første er deres forhold ikke noget du skal blande dig i. For det andet så vil det ikke være fair over for pigen, da det ene og alene er hendes valg om hun vil fortælle om sin fortid.

Pianistinden skrev, for 39 minutter siden:

I min optik kan det aldrig blive din beslutning hvad de to fortæller hinanden om deres fortid, ej heller deres nutid.

Hvad du har lavet med hende før i tiden er mellem jer to, uanset sexens karakter.

Det kunne godt lyde som om at du er en lille bitte smule jaloux idet at du ved hvad der venter din kammerat på lagnerne?

Lad det forelskede par være i fred og byd hende velkommen i jeres omgangskreds 

Jeg ville ønske du har ret. Og det har du jo uden tvivl også i mange tilfælde. Jeg har dog selv set tilfælde hvor det at tie stille, lige præcis betød at et venskab gik i stykker. Uden at manden egentlig vidste hvorfor. Men fordi min (ene) ven intet sagde (om min anden vens kærestes fortid) vidste han jo ikke hvorfor kæresten bevidst sørgede for (hele tiden) at min ene ven blev stillet i et dårligere og dårligere lys. Og den eneste årsag var, at han kendte til kvindens fortid og hun ville af med ham.

Jeg siger ikke at det er forkert at holde sin mund, men jeg siger helt klart at der ligger en risiko ved det. Ligesom der er en risiko ved at tale om det. 

Jeg ville gribe tyren ved hornene og tale med pigen. 

Og så er jeg helt enig i at sexens karakter da er fuldstændig sagen uvedkommende.

tvr skrev, for 9 minutter siden:

Jeg ville ønske du har ret. Og det har du jo uden tvivl også i mange tilfælde. Jeg har dog selv set tilfælde hvor det at tie stille, lige præcis betød at et venskab gik i stykker. Uden at manden egentlig vidste hvorfor. Men fordi min (ene) ven intet sagde (om min anden vens kærestes fortid) vidste han jo ikke hvorfor kæresten bevidst sørgede for (hele tiden) at min ene ven blev stillet i et dårligere og dårligere lys. Og den eneste årsag var, at han kendte til kvindens fortid og hun ville af med ham.

Jeg siger ikke at det er forkert at holde sin mund, men jeg siger helt klart at der ligger en risiko ved det. Ligesom der er en risiko ved at tale om det. 

Jeg ville gribe tyren ved hornene og tale med pigen. 

Og så er jeg helt enig i at sexens karakter da er fuldstændig sagen uvedkommende.

Jeg forstår at din holdning er farvet af én kvindes tarvelige opførsel, for det hun har gjort i det tilfælde du beskriver, er bare slet ikke i orden .

Jeg tænker at kvinden der er omtalt i denne tråd, både er kognitivt og emotionelt opgaven voksen. Hvis de er mødtes gennem job i jura verdenen må hun være nogenlunde skarp og fokuseret og beskrivelsen af hende som GP, som værende en højt profileret pige, så virker hun ret proffessionel og dermed også respektfuld og diskret.

Måske jeg pålægger hende kvaliteter hun ikke har og kærlighed gør blind siger de, så.......om hun bliver så bekymret for sit forhold til omtalte mand at hun vil forpurre hans venskaber for ikke at få afsløret sin fortid - det kan ingen andre end hun selv svare på 

Men jeg ville stadig blande mig udenom.

SKULLE det ske at hun begynder at spænde ben for mandens venskaber med tidligere gæster, så ville jeg nok som tidligere gæst, tage kontakt til hende og tale til hendes fornuft og forsikre hende om at hemmeligheden forbliver hemmelig.

Pianistinden skrev, for 14 minutter siden:

Jeg tænker at kvinden der er omtalt i denne tråd, både er kognitivt og emotionelt opgaven voksen. Hvis de er mødtes gennem job i jura verdenen må hun være nogenlunde skarp og fokuseret og beskrivelsen af hende som GP, som værende en højt profileret pige, så virker hun ret proffessionel og dermed også respektfuld og diskret.

Måske jeg pålægger hende kvaliteter hun ikke har og kærlighed gør blind siger de, så.......

Helt enig med dig. Hun er/var stærk og prof, så det er slet ikke det der er mit spørgsmål. Handler slet ikke om min rolle, og hun må også sagtens “afsløre” mig og whatever. Mit dilemma går udelukkende på min buddy, der som sagt er meget gammeldags og 100% sikkert vil blive chokeret hvis/når han finder ud af det. Så tænkte lidt hellere nu end senere hvor han har flere følelser i klemme. Men jeg læner da klart nu mod at holde kæft og lade verden gå sin gang.

Du skal bare holde mund og være diskret

ConnoisseurCph skrev, for 5 timer siden:

Gentlemen of the internet: Har et moralsk dilemma jeg ville høre jeres holdning til. Har en god ven med et 'helt almindeligt' job som jurist. Han har for nylig fået en ny kvindelig kollega som han blev helt vild med. De flirter hurtigt, ses privat, og nu vil han gerne gøre det mere seriøst.
 

Han viser mig begejstret billeder af hende, og jeg kan med det samme se at det er en tidligere 'kendt' glædespige som jeg selv har knaldet adskillige gange. Hun er stoppet for relativ nylig og han aner tydeligtvis intet om fortiden!

 

Bør man sige noget? Lidt awkard hvis han ender i fast forhold med en pige jeg har vold-analbanget masser af gange. Vi vil ikke kunne undgå at mødes tit. Men den gamle GP-'kontrakt' om gensidig diskretion holder vel stadig? Forventer jo også hun ikke siger noget.

På den anden side, hvis situationen var omvendt ville jeg gerne vide at min nye kæreste havde haft mindst 1000 partnere, og min ven er mere konservativ end mig. Skulle jeg diskret sige til hende selv at hun bør fortælle ham det? Eller er det også upassende at henvende sig til hendes 'civile' profil? 

Det er ikke uden grund at det hedder gensidig diskretion, du lader bare som ingenting og det gør hun forhåbentlig også!  Hvis hun på et tidspunkt letter sit hjerte til sin nye ven om hendes glorværdige fortid, så bør hun under ingen omstændigheder omtale hverken dig eller andre af hendes tidligere kunder.
Selv om i kommer under 4 øjne, så bør du holde din del af diskretionen, siger hun noget, så må du minde hende om at hun har en tilsvarende diskretion.
Lad det forblive jeres hemmelighed, det kan såmænd også være lidt sjovt.
Og hvem ved, måske du ikke har gjort så stort et indtryk på hende, at hun overhovedet husker dig 

ConnoisseurCph skrev, for 3 minutter siden:

Helt enig med dig. Hun er/var stærk og prof, så det er slet ikke det der er mit spørgsmål. Handler slet ikke om min rolle, og hun må også sagtens “afsløre” mig og whatever. Mit dilemma går udelukkende på min buddy, der som sagt er meget gammeldags og 100% sikkert vil blive chokeret hvis/når han finder ud af det. Så tænkte lidt hellere nu end senere hvor han har flere følelser i klemme. Men jeg læner da klart nu mod at holde kæft og lade verden gå sin gang.

Hvad har hans følelser med hendes fortid at gøre ? det er jo fortid.. hverken nutid eller fremtid.. Dixi..

Oldie skrev, Lige nu:

Hvad har hans følelser med hendes fortid at gøre ? det er jo fortid.. hverken nutid eller fremtid.. Dixi..

Du synes ikke det ville ændre dit forhold til din bedste ven hvis du fx havde knaldet hans kone 50 gange før de blev gift uden han vidste det?

ConnoisseurCph skrev, for 8 minutter siden:

Du synes ikke det ville ændre dit forhold til din bedste ven hvis du fx havde knaldet hans kone 50 gange før de blev gift uden han vidste det?

Helt seriøst.. NEJ.. det er og bliver fortid.. hyg dig i ro og med tanken om hvad i har lavet, eller glem det stille og roligt.

Havde det været mig og hun (mod forventning) var åbenmundet overfor min ven og han konfronterede mig, så ville min reaktion nok være noget i stil med "Det var pokkers, jeg kan sgu ikke huske hende", men fint nok, det var så noget der skete i fortiden!
Men det sker ikke, det skal ikke ske, det er både dit og hendes ansvar i den gensidige diskretion.

Redigeret 11. Januar, 2023 3 år af Oldie

Pianistinden skrev, for 11 minutter siden:

Jeg forstår at din holdning er farvet af én kvindes tarvelige opførsel, for det hun har gjort i det tilfælde du beskriver, er bare slet ikke i orden .

Jeg tænker at kvinden der er omtalt i denne tråd, både er kognitivt og emotionelt opgaven voksen. Hvis de er mødtes gennem job i jura verdenen må hun være nogenlunde skarp og fokuseret og beskrivelsen af hende som GP, som værende en højt profileret pige, så virker hun ret proffessionel og dermed også respektfuld og diskret.

Du har ret. Jeg taler kun om én kvindes tarvelige opførsel. Procentvis er det en meget stor andel af de sager jeg kender til. Som i meget meget stor..... Hun er ligeledes ualmindelig skarp og fokuseret. Ingen kan betvivle hendes professionalisme eller intelligens - og hun er/var god til at holde fortiden skjult. Men hun fik simpelt hen manipuleret en ven ud af vennekredsen, alene fordi han kendte til hendes fortid. Og fordi han intet sagde. 

Pianistinden skrev, for 28 minutter siden:

SKULLE det ske at hun begynder at spænde ben for mandens venskaber med tidligere gæster, så ville jeg nok som tidligere gæst, tage kontakt til hende og tale til hendes fornuft og forsikre hende om at hemmeligheden forbliver hemmelig.

Jah, det ville jeg simpelt hen gøre up front. Gøre det klart for hende at hendes hemmelighed ikke bliver afsløret af mig. Og at jeg regner med at hun ikke sætter kiler i venskaber. Og hvis hun gør, er hendes hemmelighed ikke længere en hemmelighed. Hun behøver ikke kunne lide mig. Men hun behøver behandle mine venner ordenligt. Jeg er klar over at hun sikkert synes jeg er en kynisk idiot. Det lever jeg med. Bare hun opfører sig ordenligt.

 

Pianistinden skrev, for 50 minutter siden:

SKULLE det ske at hun begynder at spænde ben for mandens venskaber med tidligere gæster, så ville jeg nok som tidligere gæst, tage kontakt til hende og tale til hendes fornuft og forsikre hende om at hemmeligheden forbliver hemmelig.

Jeg ville tage kontakt til hende inden det sker, men dog først hvis det viser sig at de bliver et fast par. Pt. lyder det jo til at de "kun" hygger sig.

Pianistinden skrev, for 53 minutter siden:

Hvis de er mødtes gennem job i jura verdenen må hun være nogenlunde skarp og fokuseret og beskrivelsen af hende som GP, som værende en højt profileret pige, så virker hun ret proffessionel og dermed også respektfuld og diskret.

Jeg tror ikke man kan sætte lighedstegn mellem højt uddannet og moralsk ved sine fulde fem. 

Ved at bryde det usagte til kvinden, så har hun mulighed for forberede sig på første møde med TS og der blive bekræftet i at fortroligheden om fortiden er vel ment.

Kunne det i øvrigt om ikke tænkes at kollegaen selv havde mødt hende som GP og at de blot har udviklet følelser for hinanden? At han er meget konservativ på job behøver jo ikke at betyde han er det privat. Ikke at det betyder så meget for om TS skal sige noget til nogen eller ej, men i så fald må kollegaen jo også selv kende til risikoen.

Glædespiger lever et ret udsat liv, så af respekt for hende synes jeg ikke, at du skal fortælle noget til din kollega. 

Hun må have ret til at bestemme over, hvad andre skal vide om hende.

ConnoisseurCph skrev, Lige nu:

Helt enig med dig. Hun er/var stærk og prof, så det er slet ikke det der er mit spørgsmål. Handler slet ikke om min rolle, og hun må også sagtens “afsløre” mig og whatever. Mit dilemma går udelukkende på min buddy, der som sagt er meget gammeldags og 100% sikkert vil blive chokeret hvis/når han finder ud af det. Så tænkte lidt hellere nu end senere hvor han har flere følelser i klemme. Men jeg læner da klart nu mod at holde kæft og lade verden gå sin gang.

Du kan ikke både blæse og have mel i munden.... lyder et gammelt ordsprog. Du har bevæget dig ind i en verden, hvor diskretion, i min optik, ikke er til at bøje. Du kan potentielt smadre hendes karriere. Der kommer absolut intet godt ud af og fortælle det

Mr. Ness skrev, for 51 minutter siden:

Du kan potentielt smadre hendes karriere.

Og privatliv.

tvr skrev, for 49 minutter siden:

Jeg ville ønske du har ret. Og det har du jo uden tvivl også i mange tilfælde. Jeg har dog selv set tilfælde hvor det at tie stille, lige præcis betød at et venskab gik i stykker. Uden at manden egentlig vidste hvorfor. Men fordi min (ene) ven intet sagde (om min anden vens kærestes fortid) vidste han jo ikke hvorfor kæresten bevidst sørgede for (hele tiden) at min ene ven blev stillet i et dårligere og dårligere lys. Og den eneste årsag var, at han kendte til kvindens fortid og hun ville af med ham.

Jeg siger ikke at det er forkert at holde sin mund, men jeg siger helt klart at der ligger en risiko ved det. Ligesom der er en risiko ved at tale om det. 

Jeg ville gribe tyren ved hornene og tale med pigen. 

Og så er jeg helt enig i at sexens karakter da er fuldstændig sagen uvedkommende.

Kære tvr

Sjældent er vi enige om noget som helst. Men særligt i dette af dine ellers gode indlæg er du inde på noget og beskriver noget som du selv har oplevet, jeg har selv i en årrække været en del af en viden som var absolut TABU om min x kæreste som også er min søde grandkusine - jeg vidste ALT i dette TABU + lidt mere en viden sådan sløret via min. At holde denne form for totalt lukkethed er faktisk et 24 timers mareridt 

Det er først når et nyt parforhold indledes og tiden går og alle med en viden samles DAGLIG - tilfældig - fest - alle naboer -- - - - -  - - at det bliver mere og mere opslidende at frygte for at der på en eller måde i et uopmærksom : tale/ord/blik/ en samtale der ikke glider hurtigt nok af på et prikært emne røbes en/flere mange familie hemmeligheder. Det kan være bare en person - flere personer der FORLANGER totalt lukket mund - det ligger som en tung sky i alle døgnets vågne timer. Hvornår sprænger ballonen = det kan være den helt store befrielse for alle - eller det modsatte en katastrofe for alle.

Mange kommentarer i denne tråd synes jeg emmer af uvidenhed om det psykiske pres: - hele tiden : at være stoneface - glide af på prekære emner - føre samtaler over på noget andet - og ikke mindst i med alkohol i blodet stadig formå det samme - altid være på vagt

Et nyt parforhold er som at komme forskellige ukendte ting i en gryde og så ellers lade det stå og simre - hvordan retten bliver kommer langsomt til kende.

I dette tilfælde med @ConnoisseurCph  og en kammerat og en tidligere GP synes jeg der er grobund for anspændthed  - deres kommende tid sammen vil vise hvordan den bliver.

Og hvorfor skriver jeg dette ?? - jeg har slev været og er stadig i noget andet som også er diskretion /tabubelagt. 

Det bliver kun den meeeget korte version - jeg gider ikke skrive mere nu 

Min mor har en kusine (de er lige gamle) som i deres unge dage kappedes om min far, han var kæreste med dem begge flere gange (ikke samtidig) min mor gravid da hun var 17,5år = mig (Nye tider)

Min mors kusine fik en "unge hver lørdag nat" ( ingen p-piller den i begyndelsen af 50érne) - hun fik 3 som straks blev bortadopteret nr. 4 fik hun lov til at beholde = min grandkusine

Hun ved ikke hvem hendes far er (hendes mor nægtede)  Men ALLE andre vidste hvem der var hendes far, det var en ældre forretningsmand op i tresserne i en nabo by der havde bollet hende, og min grandkusines morfar VRED armene om på  ham økonomisk - han betalte sig fra det, og en ung mand i en anden nabo by blev udlagt som far. dvs der har har været en trekant som kun moderen kendte til.

Kan det blive være ?? - - min grandkusine og jeg var kærester i 3 år og i alle årene indtil slut 90 havde jeg en underlig fornemmelse af om vi er også halvsøskende - ja min far havde engang sku bollet både min mor og hendes kusine. Var han min mor utro 10 år senere og i virkeligheden bollede nr. 4 - min grandkusine, for så må vi jo vistnok være halvsøskende. Min mor ville overhovedet ikke kendes ved os som kærester og kommende ægtepar - hvor har hun sagt mange gange til mig . det kan ikke lade sig gøre, - alle andre i familien var glade på vores vegne, undtagen min mor hun splittede os fra hinanden og havde måske en sandfærdig viden herom hvorfor hun skulle gøre det. Min far har altid haft et smørret grin når snak var om min grandkusines mor - tja det havde han måske også grund til.

Nå ikke mere i denne omgang - MEN der er sgu meget mere i dette vanvid som er så tabu så jeg tror jeg laver en tråd om det tabubelagte der kan være et psykisk pres.

Min grandkusine er skilt og jeg er skilt, jeg hjalp hende med at flytte osv og det oprindelige familieforhold er genoptaget efter 30års totalt afbrudt, og hun er stadig den samme dejlige pige som dengang, når vi besøger hinanden er det den samme skønne samhørighed som dengang for 30 siden  - - nej vi er ikke kærester; men måske er vi halvsøskende!! 

Mange hilsner

Nye tider

 

 

 

Jeg syntes det er en kedelig udvikling i samfundet at ord som "ven" bliver taget så løst i brug. En ven er ikke bare et bekendtskab, en kammerat, en kollega, ham man falder i hyggesnak i baren i ny og næ, eller ham man synger med på stadion. En sand ven er en sjældenhed og som klichéen siger; grundstenene for et forhold er tillid og ærlighed.

Jeg bruger guldstandarden og tænker på min egen lillebror. Hvis han fandt sammen med en kæreste der var tidligere GP jeg havde røvpulet i købeleje, ville jeg ikke for ét sekund være i tvivl om hvad jeg skulle gøre.

Jeg ville tage ham til side og fortælle at hans kæreste er tidligere GP. At jeg fortæller ham dette, ikke ud af sabotage agtige intentioner, men at det er min pligt at passe på hans ryg. Jeg ville sætte et empatisk sår på plasteret ved at fortælle ham at han også skal være forstående over for sin kæreste. Hun har trukket sig ud af et meget lukrativt game og prøver at starte et normalt liv, og at hun helt sikkert er meget usikker overfor sin fortid da det for mange mænd kan være en kæmpe dealbreaker. Og at det højst sandsynligt er derfor hun ikke har sagt noget. 

Sæt dig i din vens sko. Hvis du var sammen med en tidligere GP, intetanende om hendes fortid. Og du var meget konservativt anlagt. Hvordan ville du have det, efter 2-3 års forhold, hvor sandheden ligepludseligt kommer på bordet – at din partner har skjult sin fortid og din ven som vidste dette holdte dig for nar? Hvorfor det var at visse fremmede mænd gav dig skæve blikke. Kæmpe kniv i ryggen.

Sæt dig i hendes sko. Tror du det er sjovt at bære denne byrde af at holde sin fortid skjult? At bære denne underbevidste frygt af at blive genkendt og hvis sandheden endelig kom frem at det kunne ødelægge dette normale liv man så hårdt har bygget op? 

I min optik, så gør du dem begge en tjeneste ved at fortælle sandheden. Han må gøre det op med sig selv om han kan acceptere hendes fortid. Kan han, så har hun ikke bare fundet en forstående partner, men så kan hun løst ånde lettet op fri fra paranoia.

Kan han ikke, så er det bedst for dem begge. Han kender sandheden og vil ikke stille ansigt til at blive set med hende i frygt af potentiel ydmygelse, og hun må finde én der kan acceptere hende for hvem hun er, og forhåbentligt indse at det er super vigtigt at være ærlig omkring disse ting fra begyndelsen. 

Det med at holde kæft gavner ingen

Heste Er De Bedste skrev, for 2 timer siden:

Jeg syntes det er en kedelig udvikling i samfundet at ord som "ven" bliver taget så løst i brug. En ven er ikke bare et bekendtskab, en kammerat, en kollega, ham man falder i hyggesnak i baren i ny og næ, eller ham man synger med på stadion. En sand ven er en sjældenhed og som klichéen siger; grundstenene for et forhold er tillid og ærlighed.

Jeg bruger guldstandarden og tænker på min egen lillebror. Hvis han fandt sammen med en kæreste der var tidligere GP jeg havde røvpulet i købeleje, ville jeg ikke for ét sekund være i tvivl om hvad jeg skulle gøre.

Jeg ville tage ham til side og fortælle at hans kæreste er tidligere GP. At jeg fortæller ham dette, ikke ud af sabotage agtige intentioner, men at det er min pligt at passe på hans ryg. Jeg ville sætte et empatisk sår på plasteret ved at fortælle ham at han også skal være forstående over for sin kæreste. Hun har trukket sig ud af et meget lukrativt game og prøver at starte et normalt liv, og at hun helt sikkert er meget usikker overfor sin fortid da det for mange mænd kan være en kæmpe dealbreaker. Og at det højst sandsynligt er derfor hun ikke har sagt noget. 

Sæt dig i din vens sko. Hvis du var sammen med en tidligere GP, intetanende om hendes fortid. Og du var meget konservativt anlagt. Hvordan ville du have det, efter 2-3 års forhold, hvor sandheden ligepludseligt kommer på bordet – at din partner har skjult sin fortid og din ven som vidste dette holdte dig for nar? Hvorfor det var at visse fremmede mænd gav dig skæve blikke. Kæmpe kniv i ryggen.

Sæt dig i hendes sko. Tror du det er sjovt at bære denne byrde af at holde sin fortid skjult? At bære denne underbevidste frygt af at blive genkendt og hvis sandheden endelig kom frem at det kunne ødelægge dette normale liv man så hårdt har bygget op? 

I min optik, så gør du dem begge en tjeneste ved at fortælle sandheden. Han må gøre det op med sig selv om han kan acceptere hendes fortid. Kan han, så har hun ikke bare fundet en forstående partner, men så kan hun løst ånde lettet op fri fra paranoia.

Kan han ikke, så er det bedst for dem begge. Han kender sandheden og vil ikke stille ansigt til at blive set med hende i frygt af potentiel ydmygelse, og hun må finde én der kan acceptere hende for hvem hun er, og forhåbentligt indse at det er super vigtigt at være ærlig omkring disse ting fra begyndelsen. 

Det med at holde kæft gavner ingen

Nej nej og bare nej. 

Du stiller dig som moralsk overdommer over hvad de implicerede parter føler og  tænker og glemner at tage udgangspunkt i alt det du ikke ved. 

Du ved måske hvordan du selv ville have det hvis du efter 2-3 år fik viden om at din kæreste havde været sexarbejder. Men du ved ikke hvordan den omtalte ven har det om 2-3 år. Måske er han langt mere tilgivende og forelsket end du formoder. Måske er hsns kærlighed blevet så dyb at han ikke vil lade det ødelægge forholdet? Det ved ingen. For der kan også ske noget med mennesker og deres udvikling på 2-3 år

Du ved måske hvordan du selv ville have det hvis du var en gp med en fortid men du ved ikke hvordan hun har det og hvad hun tænker. Måske har hun planer om at fortælle det når tiden er rigtig. Måske vil hun gerne selv have kontrol over hvordan og hvornår og hvor hun evt siger det. 

Går man - som du - og tror man ved bedre og ved hvad der foregår inde i andre menneskers sind - uden at kende dem, blot fordi man selv ville have det på den måde - ja så kan man sgu gøre meget skade. 

Alle relationer er ikke ens. Og skal ikke behandles ens. 

Jeg ved f. eks slet ikke hvad der er det rigtige at gøre men jeg ved at man bør være ydmyg overfor alt det msn ikke ved. 

Og så skriver du at ved at fortælle/sladre om hendes fortid gør man dem begge en tjeneste. En tjeneste ligefrem? 

Hvor ved  du det fra? 

Kunne det tænkes at man gjorde dem en tjeneste ved ikke at sige noget? 

Redigeret 11. Januar, 2023 3 år af Den lille frøken

Heste Er De Bedste skrev, for 3 timer siden:

Det med at holde kæft gavner ingen

Det med at holde kæft gavner alle.
Vi lever idag i vildfarelsen at alt skal ud, alt skal fortælles; alt fra hvad vi spiste til morgenmad til hvad vi tænker om Trump, til hvad vi tænder på og tænder af på. Hemmeligheder er ikke cool, men at alle dine inderste tanker skal ud til verden, er à la mode. 

Vores sjæle er punkterede fra alle kanter, og siver ud til højre og venstre. Og så snart sjælens inderste kommer ud til lyset og omverden så bliver det forgiftet. Vi ved ikke længere hvad det var vi følte, hvorfor vi tænkte og reflekterede som vi gjorde - vi ser bare alle reaktioner på vores "ærlighed". 

Evnen at holde kæft er blevet en mangelvare, i takt med at vi bliver svagere som individer og alt mere usikre på hvad vi egentlig er for nogle. Hvis jeg ikke får nogle likes, er jeg så nogen overhoved?
Mine hemmeligheder er mine og jeg kan håndtere dem. Så snart de bliver offentlige så bliver de uhåndterlige. Og ikke længere mine.

Hvad TS gør med sin viden, er op til ham. Men mit råd er at lige så nøjagtigt overveje hvad du siger, som du havde gjort til hver en anden ven om hvad du egentlig synes om hans børn, eller kone eller noget andet som du egentlig ikke har noget som helst med at gøre. Og som ikke fører til noget godt.

Indtil den dag du er 100 procent sikker på at hun er ude på at snyde ham, på at ødelægge ham og hans liv, så skal du holde din kæft.

Det gavner alle.

Du holder kaje.

 

pacer skrev, for 7 minutter siden:

Du holder kaje.

 

@pacer Kan man gå i skole hos dig?

Det jeg siger i en roman, klarer du på tre ord.