Jeg er vidst ikke den eneste bruger her på EG som har erklæret troskab med en ring på fingeren, og samtidig sniger ned i klinikkerne når lysten og lejligheden melder sig. Tænker i nogensinde over det moralske i handlingen. Gør manden det for at "overleve" ægteskabet, og hvori opstår behovet?

Tidligere havde jeg en kæreste som var meget interesseret i sex. Hun var biseksuel, åben omkring trekanter, levede lysterne ud (og mine). Hun elskede sex i det offentlige rum, gav blowjob når vi var ude og hun slugte gerne. Set i retroperspektiv, så tror jeg virkelig min hang til glædespiger ville være lig nul, hvis jeg stadig var sammen med hende, for jeg kunne få alt med hende. Så længe det varede.

Men sådan er tilstanden ikke i dag. Jeg besøger formentlig glædespiger for at få noget jeg ikke kan få hjemme: En sex akt med mig i centrum, hvor jeg ikke skal bruge timevis på at tænde op i kvinden og sørge for hendes godtbefindende. Eller indfrielsen af en fantasi som jeg ikke kunne overbevise fruen om. Det er min gave til mig selv, som sørger for at jeg ikke behøver være sur og utilfreds i ægteskabet.

Og når jeg kommer hjem fra arbejde, og bliver mødt af en kone i dårligt humør, som hilser mig velkommen ved at brokke sig over hvor jeg lægger bilnøglerne, så får jeg den endegyldige påmindelse om hvorfor jeg lige har været en tur forbi massageklinikken.

Tænker i overmotiverne, Jer som er gift / i forhold? Er det for at holde på forholdet?

Jeg er vidst ikke den eneste bruger her på EG som har erklæret troskab med en ring på fingeren, og samtidig sniger ned i klinikkerne når lysten og lejligheden melder sig. Tænker i nogensinde over det moralske i handlingen. Gør manden det for at "overleve" ægteskabet, og hvori opstår behovet?

Tidligere havde jeg en kæreste som var meget interesseret i sex. Hun var biseksuel, åben omkring trekanter, levede lysterne ud (og mine). Hun elskede sex i det offentlige rum, gav blowjob når vi var ude og hun slugte gerne. Set i retroperspektiv, så tror jeg virkelig min hang til glædespiger ville være lig nul, hvis jeg stadig var sammen med hende, for jeg kunne få alt med hende. Så længe det varede.

Men sådan er tilstanden ikke i dag. Jeg besøger formentlig glædespiger for at få noget jeg ikke kan få hjemme: En sex akt med mig i centrum, hvor jeg ikke skal bruge timevis på at tænde op i kvinden og sørge for hendes godtbefindende. Eller indfrielsen af en fantasi som jeg ikke kunne overbevise fruen om. Det er min gave til mig selv, som sørger for at jeg ikke behøver være sur og utilfreds i ægteskabet.

Og når jeg kommer hjem fra arbejde, og bliver mødt af en kone i dårligt humør, som hilser mig velkommen ved at brokke sig over hvor jeg lægger bilnøglerne, så får jeg den endegyldige påmindelse om hvorfor jeg lige har været en tur forbi massageklinikken.

Tænker i overmotiverne, Jer som er gift / i forhold? Er det for at holde på forholdet?

De forhold jeg har været i i DK, har altid været baseret delvist på, at sex fungerede for mig. Det har aldrig taget mig mere end én uge at finde ud af det.

Så jeg har aldrig været i et forhold i Dk, hvor avanceret sex ikke var en del af vort forhold. De forhold jeg har haft i Asien har været noget andet, fordi de partnere jeg fandt i Asien, ofte ikke kendte til de avancerede til. Der skulle lidt tid til, og live bortset fra analsex med kæresten som modtager, har det altid fungeret efter nogen tid. Ja vel lige fra start, på g a de yngre partneres kroppe, osv. Ingen blævre flæsk der.

Men jeg har stort set altid været utro, eller jeg har haft kærester, som brugte mig til at få noget, som deres mandlige partner ikke ville, eller ikke kunne give dem.

Så jeg har levet med utroskab, men har aldrig vidst at min partner gjorde det samme. Men vi er vel altid den sidste, der opdager hvis ens partner er utro?

Men der skal jo to til en tango. Med mindre at den anden er en prostitueret. Og kvinderne er altså også utro. Af gode grunde behøver de ikke at betale for sex. Tip Toe, tager din partner på kursus nogle gange? Mine erfaringer siger at mange, jeg vil ikke sætte procenter på, men rigtig mange af begge køn bruger kurser og lignende til lidt seksuel spænding.

For mange år siden var jeg på et kursus i udlandet. 14 dage. Et par klæbede sig op ad hinden alle dagene. Selv i toget. Kvinden skulle af toget fra KBH én station fra mis, inden vi nåede stationen, kyssede de to hinanden farvel i kupeen, i fuldt offentlighed. Sekunder senere kyssede kvinden sin faste partner, som kærligt modtog hende på perronen pænt goddag. Med hendes kursuskæreste og vi andre som tilskuere. Jeg siger ikke at kvinder ikke har ret til at være utro, vi skal bare ikke pr automatik regne med, at det kun er os mænd, som får noget "Fremmed".

Jeg har aldrig haft dårlig samvittighed over utroskab. En af mine partnere i Danmark, forholdet er ophørt for mange år siden, fik at vide af "velmenende" folk fra den mindre by vi boede i, at jeg købte sex i nabobyen. De genkendte min firmabil. Hun sagde det aldrig, og det var ikke grunden til at forholdet stoppede, eller det er hvad jeg troede den gang. Men jeg er ret sikker på at hun vidste det.

For mig er der ingen forskel i, om man er utro i et sympatiknald, eller om man betaler for det. I hvert fald så længe, at den fælles økonomi ikke tager skade af besøgene hos de prostituerede. :D

Hej Tip toe!

Frisk af dig, når du stikker fingerne i den krukke som de fleste af os, nok har gemt væk bagerst i skabet. Krukken som indeholder visheden om at vi er en parther utro, og som også ved at vores familie kunne komme på skiferie for de penge som er blevet brugt på sex med en kvinde, som gør det for pengenes skyld.

Når fornuften rammer os, og vi virkelig tænker det igennem, så ved vi jo godt det er noget lort, men vores behov for bekræftigelse og udløsning er fra naturens side, så stærk, at vi overbeviser os selv om at det er godt for MIG og mit delvis sexløse forhold, og derfor er det i orden.. Vi bliver høje på dagen, hvor vi har en aftale på plads eller impulsivt finder muligheden for et lynvisit. Vi elsker når den udvalgte har sendt en besked på vores hemmelige telefon eller mailadresse. Det giver os en fornemmelse af at skulle på date i den virkelige verden.

Sidst men ikke mindst, så tror jeg nemheden spiller en væsentlig rolle, når vi vælger købesex som alternativ til kæresten derhjemme. Alt for meget tidsspilde på en dating side.

Hvem mon sidst har inviteret sin kæreste eller kone på et arrangement, som ligner nogle ad de seneste anmeldelser vi har fået et fornøjeligt indblik i..?? Hvornår har vi gjort noget for partneren som kræver den økonomi vi har brugt på et horehus.. Pyt tænker vi, dem derhjemme lider ingen nød, og det er jo en rar tanke at ha' i baghovedet, når vi beder børnene om at overtage cyklen fra de større søskende, da den jo intet fejler og desuden koster en ny jo 1600,-..

Jeg tror ikke at købesex kan redde et forhold i sig selv, men det kan give den mandlige part en vis ro oveni hovedet. Vi ved jo godt at når sexlivet ikke fungere på hjemmefronten, så fylder det rigtig meget i vores dagligdag, og det er der vi ligger skylden for vores bekymringer..Derimod hvis det er velfungerende "som det altid er i starten!, så fylder det ingenting, for vi har jo vores på det rene, og har dermed også mere overskud til de mere trælse udfordringer i parforholdet.

En dansk Hollywood frue sagde på et tidspunkt: Giv din mand et lækkert Blow Job, hver morgen, og du vil få den mest fleksible og taknemmelige ægtemand på denne jord.. Og gud hvor har hun ret!

Jeg har aldrig bevidst køb sex for at redde et forhold, men mest haft behov for at dække egne fantasier og lyster. Det skal siges at jeg aldrig har vundet nogle priser, for mine evner i et fast forhold..

VH Ludvig.

Der er selvfølgelige flere niveauer i emnet:

- at være utro, generelt

- at være utro med glædespiger

- at bruge fællesøkonomien på glædespiger

Selve utroskab har jeg det lidt afslappet med i begge retninger, så længe det ikke er en undskyldning for at komme ud af et forhold man ikke er tilfreds med. Fruen derhjemme er dog ikke på 'kurser' men ofte ude og rejse i forbindelse med arbejdet. Der har før været små mistanker; hun har måske lige været sammen med en anden, fordi hun også lige manglede afvekslingen i hverdagen. Det er ok med mig.

Men pengene kunne selvfølgelig været givet ud på noget andet som ville gavne husholdningen. Nogle måneder har jeg haft dårlig samvittighed over dette, men samtidig så er dårlig samvittighed også en konstruktiv drivkraft. Jeg lægge så ekstra indsats i ægteskabets beståen.

Jeg har også overvejet det konstruktive ved utro-dating sitet Victoria Milan, men... Mon ikke det er 85% liderlige mænd? :)

Den der med fællesøkonomi i et forhold eller ægteskab?

Gør det nogen forskel omkring samvittigheden, om I som mand tjener mest og dermed bidrager mest til den fælles økonomi, eller om I tjener mindre end, eller mindst til lige meget som partneren/hustruen tjener.

Jeg kan forestille mig at det er nemmere at acceptere eget forbrug, hvis det i praksis kun går fra det man alligevel altid bidrager med mere end partneren, end hvis der består et mere ligeligt forhold mellem hvad hver især bidrager med økonomisk til den fælles økonomi.

Et er det moralske argument, men den partner der bidrager mindst står vel altid økonomisk med det svageste argument?

Foreksempel har, jeg vil ikke sige at Borende X har argumenteret med at de har hver sin økonomi, men han har da præciseret det nogle gange, men kan det også udgøre et økonomisk, og dermed måske også indirekte et moralsk argument for som mand i et fast forhold at købe sex.

Venlig hilsen

Rejsenetværk

Den der med fællesøkonomi i et forhold eller ægteskab?

Gør det nogen forskel omkring samvittigheden, om I som mand tjener mest og dermed bidrager mest til den fælles økonomi, eller om I tjener mindre end, eller mindst til lige meget som partneren/hustruen tjener.

Rejsenetværrk. Det er ikke altid, at hustruen eller samleveren tjener mindre en "den utro mand".Jeg har haft partnere, som har tjent mere end mig, uden at nogen af os klynkede.

Ok, de fleste mænd tjener mere end deres kvindelige partner, men det er langt fra alle.

Der er også en del mænd, som bliver pensioneret før deres hustru/ samlever, fordi manden oftest eller meget tit er ældre end den kvindelige del af forholdet. Trod du, RNV, at de pensionister holder op med den kostbare utroskab, bare fordi de tjener mindre.

Og til sidst, det er måske lidt uden for emnet, hvad ved jeg, men jeg tror at en rigtig Tarzan, som knokler mod betaling for at give en prostitueret "orgasme", aldrig kunne forestille sig, at deres hustru/ partner derhjemme selv kunne finde ud af noget lignende.

Er der nogle af jer der husker debattråde om stramme fisser, og pikke som bliver bløde, hvad tror I helt ærligt at deres partnere gør ved d e t problem. Hvis konens kusse ikke er stram, kunne det jo bl. a. skyldes at hun ikke har en mand som kan fylde den ud. Og det samme med pikkene som pludselig bøjer og bliver trætte, hvad føler de "efterladte" koner? Har de hovedpine næste gang? Eller går de ud og dækker deres behov?

De fleste af de partnere vi er utro mod, klarer sig nok. De kan selv, på den ene eller den anden måde .

Vi kunne jo også trække i nogle endnu mindre sko, og så blande den åndelige og mentale utroskab ind i debatten.

Hvis den værste slags af prostitutionsmodstandere, skulle læse med her, kunne de sikkert udlede en masse ævl, som ville være vand til den mølle som har skabt ordet "YNKELIG" om os købere..Jeg har altid hadet det ord, men hvis man nu virkelig aldrig har besøgt eller benyttet en glædespige, og dermed er totalt uvidende om branchens muligheder, Ja så forstår jeg måske godt at vi til tider bliver omtalte som ynkelige.

Herinde er man jo en fandens karl, når man lystigt beretter om sine evner som PET agent, for at undgå familiens opmærksomhed, eller når man hiver en dag ud af kalenderen, for som ulønnet journalist spire, at berette om livet på et bordel. Et arrangement i ens private hjem, hvor familien er ude af døren, giver også masser af anerkendelse og "syntes godt om" tryk fra alle vi andre ligesindede.. Vi bliver rost til skyerne af vores artsfæller, som sætter stor pris på vores tips og fortællinger i forsøget på selv, at få en god oplevelse.

Hvis man så samtidig bruger den tilbageværende fritid, på Eroguide.dk som er blevet ens nye hobby, og helst skulle bidrage så meget som mulig, ja så begynder jeg måske at forstå, når nogle kalder os for ynkelige. De vil jo straks kunne flette åndeligt og mentalt utroskab ind i debatten, når de ser hvor stor en aktivitet der hersker her på EG.. En aktivitet, som nok i deres øjne, burde ligge i hjemmet og med fokus på ungerne i en stressende hverdag.

Jeg er ikke et hak bedre end andre, men hvis jeg tænker på hvad sådan et board som dette, udsender af generelle signaler om os forbrugere, så kan jeg godt se logikken i at kalde os for ynkelige.

VH Ludvig.

Jeg havde ellers tænkt mig at holde "fri" i aften , men nu fik Netværket involveret mig i denne streng.

Jeg kan forestille mig at det er nemmere at acceptere eget forbrug, hvis det i praksis kun går fra det man alligevel altid bidrager med mere end partneren, end hvis der består et mere ligeligt forhold mellem hvad hver især bidrager med økonomisk til den fælles økonomi.

Ja, her har du fat i en flig af det rigtige.

Det, jeg bruger ude i byen, går på ingen måde fra den fælles husholdning – ellers havde jeg ikke kunnet forsvare det – men det tages fra det overskud, jeg genererer dels ved en relativ pæn gage, dels ved en relativ tilbageholdende livsførelse i dagligdagen – uden dog at savne noget.

Foreksempel har, jeg vil ikke sige at Borende X har argumenteret med at de har hver sin økonomi, men han har da præciseret det nogle gange ....

Ja, jo, præcisionen skal nok atter præciseres:

Det, jeg i denne sammenhæng tidligere har skrevet – eller i hvert fald ment – er, at jeg kan slippe upåagtet i byen formedels af to årsager:

For det første har kun jeg indblik i min økonomi. Mens andre herinde må spare op ved skjult "at få 150 over" fra fællesøkonomien i supermarkedet lørdag eftermiddag, kan jeg uden problemer trække det relevante kontantbeløb i hæveautomaten, og for det andet har jeg ret fleksible arbejdstider, der gør, at jeg med lidt planlægning problemfrit kan tage hjemmefra i dagtimerne.

Jeg er, som jeg også tidligere har skrevet, klar over, at jeg er ret priviligeret i forhold til mange andre herinde. Og det glemmer jeg ikke at skønne på.

Jeg er ikke et hak bedre end andre, men hvis jeg tænker på hvad sådan et board som dette, udsender af generalle signaler om os forbrugere, så kan jeg godt se logikken i at kalde os for ynkelige.

VH Ludvig.

Vi rationaliserer vores beteende på alle mulige måder, men selvfølgelig er vi ynkelige som ikke kan stå foran vores kærester og sige: "Jeg elsker dig og vil leve mit liv med dig, men du forstår, der er en lille ting du bliver nødt at acceptere hvis vi skal fortsætte leve sammen ...."

Jeg har aldrig været mand nok til det i noget af mine forhold. Og jeg forklarer det for mig selv, og argumenterer og diskuterer og er enig med mig om alle argumenter. Men inderst inde ved jeg dog at jeg er ynkelig fordi jeg bygger vores forhold på en løgn og hun aner intet om det; ved ikke hvem jeg egentlig er. Får ikke chancen at selv tage stilling. Det er ynkeligt at tage den muligheden fra hende.

Og at sidde her og skrive om det..., jamen det er ikke så let at bære alle løgner alene, her findes jo andre man kan rationalisere sammen med og dele løgnerne med. Men det gør det jo ikke mindre ynkeligt, tværtimod. Her samles vi ynkværdige og møder hinanden og prøver at føle os næsten normale. Der findes kun et ord for at sidde herinde: flugt. Fra tristesse, hverdag, konen, børnen, kedeligheden, skammen .... Flugt. Og flugt er også temmelig ynkeligt.

Man kan ikke dele alt med sin kæreste, eller hun med mig. Men dette her; at i hemmelighed købe sig til det som egentlig er den mest intime basen i et kærlighedsforhold - af en anden kvinde. Ja, det er ynkeligt. Og tegn på grundlæggende mangel på selvagtelse.

Utroskab sker, det får man leve med - fra begge sider.

Men dette her, det er planlagt, strategiseret, manipuleret og absolut uanstændigt bedrag af et andet menneske. Et menneske man har lovet at behandle med kærlighed, ærlighed og respekt.

"What's honour dad", spurgte Rob Roys søn i filmen, og den skotske helten svarede "Honour is what no man can give you, and none can take away. Honour is a man's gift to himself."

Well, this is not very honourable. Og jeg skammer mig.

Men på den anden side ....

B

Åh, Ludvig. Du kan sgu da få smilet frem :lol:

Ja,,,, gu er man da et ynkeligt skvat, hvis man skammer sig over sine handler og samtidigt begrunder det i manglende evne til at styre sin seksuel drift, eller måske endnu være, at give ens kæreste skylden.

Er man afklaret omkring, at det handler omkring egne egoistiske behov, samt hvad det tilføjer ens liv, holdt op imod hvad en afsløring kan give at spændende udfordringer, så mener jeg ikke at man er ynkelig, blot fordi man ikke efterlever et eller andet halvkristent moralbegreb.

Jeg synes også det åbenlyse og klassiske argument "Jamen så lever du livet på en løgn" er så slidt en frase, at det snart må være på tide, at man tør erkende, at ingen personer deler alt med andre.

Det er der faktisk gode grunde til. Den korte version er, at vores følelsesregister har nogle defekter, der gør at vi ikke kan acceptere de ultimative fulde sandheder. Et "privat rum" som ikke deles med alle tjener faktisk det formål, at kompensere for disse "defekter" vi er udstyret med. Og...mekanismen er bestemt ikke kun udbredt og anvendt, når det handler om sex.

Personligt lever jeg selv efter mottoet "Kan mine omgivelser håndtere sandheden, så lukkes de gerne ind i den "private box".

Tak gutter for denne tråd. Får mine tanker endevendt af denne debat, dog ikke så meget klogere men rart at vide der er flere i samme båd.

Har endnu ikke forkælet mig selv med glædespiger.....men f**k hvor jeg plager mig selv med at kigge og læse....hver dag. GØR det dog......og så blir man alligevel en kylling. Har en dejlig familie, sød kone og alt det....men hvad hjælper det når man er uhjælpelig liderlig - får på grænsen til 0 sex derhjemme og oveni konstant "udsættes" for unge udfordrene flotte piger i hverdagen ( jeg er 41 )) ??? Jeg kan ikke håndtere fristelserne længere og noget må ske inden maskinen eksploderer.

Prøver at overbevise mig selv om de vise ord, får jeg taget trykket i ny og næ af GP, så er der fred/hygge derhjemme.....men skal lige tage skridtet og det er svært :cry: