reflektioner på en torsdag

[gøffe 206]

• 
• 
• 

Hejsa

Jeg sidder og reflekterer over min hverdag og er kommet lidt frem til et par spørgsmål om hvad gør i andre

jeg er i forhold intet nyt vi har været sammen i ca. 28 år

jeg har vel on-off frekventeret glædespiger de sidste 10-15 år

jeg havde en virkelig sød elskerinde i nok 1,5 år for små 5 år siden, det stoppede lidt pludseligt men jeg havde lovet ikke og spørge da vi indledte forholdet, hun ville gerne kunne stoppe hvis hun fik følelser i klemme så fair nok jeg har ikke spurgt men accepteret valget

jeg begyndte igen og besøge glædespiger for et par år siden og de sidste 3-4 gange over 1 år eller mere siger mig stort set inte,  jeg har heldigvis ikke rendt i nogen af de fake der udnytter mulighederne, jeg har givet et par kommentarer herinde men generelt tænder de mig desværre ikke rigtigt

selvfølgelig kunne jeg trække stikket og skilsmisse med separat bolig osv det er da overvejer rigtig mange gange

scor har jeg brugt til ligegyldig underholdning de sidste 10-12 år

ps: jeg aner ikke hvad denne tråd vil medføre af kommentarer men pyt den er åben for alle

MVH gøffe

[Bananas 17565]

Ja du @gøffe. Hvad skal man sige til det?

Det hele virker lidt .... eh ... kedeligt. Jeg kommer i tanker om at du måske bruger sex, GP'er, forhold etc for at farve livet i lidt mindre gråt? Og at du på samme gang undlader at fokusere på hvad som virkelig kunne få dig at leve fuldt ud. Du savner fokus, du bare lever videre med noget som duer men heller ikke mere. Hvis det er rigtigt, er du altså ikke alene. At bare leve på uden at rigtigt reflektere over hvorfor man gør som man gør, og døve tristessen med ting som egentlig ikke gør livet bedre - er lidt av et folketilstand hos os her i verden som har det lidt for godt og simpelt.

Husk at du nogen gang alligevel skal dø. Inden des: find dit fokus mand. Find din vej, og gå den. 

Du spørger hvad vi andre gør. Det er hvad jeg prøver at gøre de år jeg har tilbage. 

 

 

 

 

 

 

 

[Guest Mr. Sensual]

Bananas skrev, for 50 minutter siden:

Ja du @gøffe. Hvad skal man sige til det?

Det hele virker lidt .... eh ... kedeligt. Jeg kommer i tanker om at du måske bruger sex, GP'er, forhold etc for at farve livet i lidt mindre gråt? Og at du på samme gang undlader at fokusere på hvad som virkelig kunne få dig at leve fuldt ud. Du savner fokus, du bare lever videre med noget som duer men heller ikke mere. Hvis det er rigtigt, er du altså ikke alene. At bare leve på uden at rigtigt reflektere over hvorfor man gør som man gør, og døve tristessen med ting som egentlig ikke gør livet bedre - er lidt av et folketilstand hos os her i verden som har det lidt for godt og simpelt.

Husk at du nogen gang alligevel skal dø. Inden des: find dit fokus mand. Find din vej, og gå den. 

Du spørger hvad vi andre gør. Det er hvad jeg prøver at gøre de år jeg har tilbage. 

Det er faktisk ret godt sagt. 

Bananas skrev, for 50 minutter siden:

 

 

 

 

 

 

[Guest Bødlen]

Tja Gøffe

Det lyder for mig som om du oplever dig selv i “hamsterhjulet” og er færdig med den kvinde du har delt livet med i 28 år og måske har hun det på samme måde, stiller hun  forventninger/krav til dig om sex? I givet fald hvad er reaktionen fra dig? 
 

Er I hinandens dårlige vane som I begge har lært st leve med - køb af sex er et krydderi, en elskerinde i længere tid er et tegn på behov for opbrud, fordi der “mangler noget hjemme” 

Måske du skal tænke over hvordan du vil leve dit liv og tage den lange samtale med konen om hbilket liv I vil leve sammen, eller hver for sig, eller sammen men med hver sin adresse og lidt frihed til sex med andre. 
 

Heldnoh lykke med din beslutning, også hvis du ikke beslutter dig for noget, men bevarer staus quo.

vh

Bødlen

[Guest Mr. Sensual]

gøffe skrev, 1 time siden:

Hejsa

Jeg sidder og reflekterer over min hverdag og er kommet lidt frem til et par spørgsmål om hvad gør i andre

jeg er i forhold intet nyt vi har været sammen i ca. 28 år

jeg har vel on-off frekventeret glædespiger de sidste 10-15 år

jeg havde en virkelig sød elskerinde i nok 1,5 år for små 5 år siden, det stoppede lidt pludseligt men jeg havde lovet ikke og spørge da vi indledte forholdet, hun ville gerne kunne stoppe hvis hun fik følelser i klemme så fair nok jeg har ikke spurgt men accepteret valget

jeg begyndte igen og besøge glædespiger for et par år siden og de sidste 3-4 gange over 1 år eller mere siger mig stort set inte,  jeg har heldigvis ikke rendt i nogen af de fake der udnytter mulighederne, jeg har givet et par kommentarer herinde men generelt tænder de mig desværre ikke rigtigt

selvfølgelig kunne jeg trække stikket og skilsmisse med separat bolig osv det er da overvejer rigtig mange gange

scor har jeg brugt til ligegyldig underholdning de sidste 10-12 år

ps: jeg aner ikke hvad denne tråd vil medføre af kommentarer men pyt den er åben for alle

MVH gøffe

Modigt af dig at spørge.

Det er noget helt fundamentalt i alles liv, som du der rejser og udfordrer (for nu at bruge et misbrugt ord, men her anvendt korrekt). Jeg er i begyndelsen af 60-erne og vil ikke spilde noget tid af den jeg/vi har tilbage. Det er blevet noget helt fundamentalt for mig. Derfor er det som regel mig, der åbner den slags debatter med min hustru, selv om det er hårdt, slidsomt og nogle gange sorgfyldt, men også rensende og perspektivforlængende. Og måske bevarende.

Hvad gør vi med resten af tilværelsen? Det er spørgsmålet.

Venlig hilsen Sensual

 

[Møffe 2203]

Jaah kære "gøffe" du lever kun engang husk det -hvorfor ikke få det bedste ud af det?? Som du beskriver har jeg selv mærket -og hevet mig selv op fra flere gange... Min metode er "gøre noget drastisk" og som jeg ikke ved på forhånd vil gå godt eller skidt -men hvad er det værste det kan ske -og hvad er alternativet dø i egen selvmedlidenhed og triviel forkælet hverdag... Jeg har lige været i thailand alene selv om jeg er gift (vi kunne ikke få ferie samtidigt) så vi rejste 1mrd. efter hinanden -så jeg var alene herhjemme da konen var i thailand -og så 2 dage sammen også var det min tur... Det var en rigtig god tid for mig -og jeg fandt tilbage til mit "gammelt jeg" og tog nogle vigtige beslutninger i forhold til fremtiden. Jeg har -fortalt min kone hvordan jeg har det i vores forhold -og vi har fået os en god og tiltrængt snak om fremtiden -og at vi ikke skal være mand og kone. I de 2 mrd. jeg har været alene har jeg gjort alt, hvad jeg kunne tænke mig -når jeg har følt for det -det handler ikke bare om at bruge penge, men hvad det gør mig glad, og giver mig lyst til livet...  I forhold til besøg ved gp/massagesteder -har fået en del over snuden oplevelser herhjemme i danmark -pga. følelsen af jeg er en "ATM" ingen respekt ingen forståelse -selv om jeg gør alt for at vise netop det ved besøg. Men jeg er inde i en udvikling kan jeg mærke -kender ikke det endelige udfald endnu... Men livet er for kort til, at mistrives i sit liv -og det er kun dig selv der kan ændre på det... Held og lykke med det;-)

[Guest N10Ah]

Hvad er det du mangler ? Er det intimiteten i forholdet det er gået i stå ?.  Du må rette mig hvis det er forkert, men det lyder til at der noget der er gået i stå i forholdet. 
 

Forhold er noget sjovt noget. jeg er selv kommet ud af et forhold der ikke gik, vi forsøgte både parterapi, prøve nye ting i sengen, have samtaler om hvad vi begge kunne gøre bedre og hvad der skulle ændres, men lige meget hvad så nyttede det intet, vores forhold var dømt til at gå galt til sidst. Nu er jeg single og nogle gange tænker jeg tilbage på alle de ting der gik galt, og nu har jeg virkelig bare indset hvor godt det var at vi begge gjorde det forbi.

Hvis der er knas Med jeres forhold, så ville mit råd være at snakke om eller finde ud af hvad der er galt og finde en løsning på problemet, for jeg går ud fra at du elsker din partner. Jeg Overvejede selv at gå fra min daværende kæreste fordi vi konstant skændtes, det var det mest giftige forhold jeg har været i, jeg havde bare ikke hvad der skulle til for at gå fra hende fordi det var min tryghedsbase indtil det var dømt til at vi skulle gå hver til sit. Men jeg vil heller ikke være den der skal sige “du skal da bare gå fra din partner”. Nej jeg vil råde dig til at finde kernen til problemet. Skændes i meget, er der som jeg spurgte om noget der er gået i stå ? Har i ikke sex mere ? Jeg ville nok starte med at snakke med din partner og åbne dig fuldstændig op og sige hvad du føler der er galt, selvfølgelig på en ordentlig måde og hold det på din bane, eller ville det måske være bedre at flytte i hver sin bolig, det er altså ikke så unormalt at bo hver for sig det kender jeg mange der gør.

jeg ved ikke om mine råd kan bruges, men du har fået mange gode råd  med på din Vej

[Blueberry 930]

Gøffe, du er ikke så tydelig omkring hvad problemet er. Du skriver at du “reflekterer over din hverdag”, men det kan jo være mange ting. Jeg synes ikke, at man kan forvente at ens forhold/ægteskab skal løse alle ens problemer og give een indhold i livet. Måske endda tværtimod.

For at være en aktiv del af et godt forhold, skal man have noget at byde ind med, og hvis dit liv er kørt fast, bidrager du måske heller ikke meget til forholdet. Jeg tror, at du skal kigge indad og finde mening og lyst dér, først. Når, og hvis, du lykkes med det, så løser det andet sig sikkert også. Enten med din nuværende eller med en ny.

[gøffe 206]

Tak for input til alle

jeg har været en del på solo ture men det er godt nok ved og være nogle år siden sidst og de var så ikke sex relateret overhoved

corona tog hverdagen og de gode muligheder for at rejse men den har vi vel efterhånden fået tilbage

MVH Gøffe

 

[Den_glade_amatør 4391]

Du nævner ikke noget om børn, @gøffe. Har I hjemmeboende børn, er de sikkert ved at være store nu, når I har været sammen i 28 år. I så fald ville jeg i dit sted vente med drastiske beslutninger, nu hvor det lader til, at kedsomhed er problemet, men at dagligdagen ikke som sådan er en pinsel at komme igennem.

Kan på overordnet plan godt genkende problematikken med en hverdag, der fungerer rimelig ok, men intimiteten er væk. Er kommet til den konklusion, at min “bedre halvdel” ikke skal bestemme, at mit sexliv er et overstået kapitel, og tager derfor på GP- eller thaibesøg en gang imellem. Og ja, det er hamrende egoistisk og jeg er ikke stolt af det, men jeg bilder mig ind, at det i denne konkrete situation er den bedste løsning. Eller rettere den mindst dårlige.

[Blueberry 930]

Den_glade_amatør skrev, for 2 timer siden:

...Er kommet til den konklusion, at min “bedre halvdel” ikke skal bestemme, at mit sexliv er et overstået kapitel, og tager derfor på GP- eller thaibesøg en gang imellem. Og ja, det er hamrende egoistisk og jeg er ikke stolt af det, men jeg bilder mig ind, at det i denne konkrete situation er den bedste løsning. Eller rettere den mindst dårlige.

Jeg synes ikke, at det er "hamrende egoistisk". Det er måske endda med til at forhindre dit ægteskab/forhold bryder (helt) sammen. Men man kan jo godt i den situation aktivt overveje, om det er begges interesse at blive sammen på de eksisterende betingelser, gå fra hinanden eller prøve at få lidt liv i forholdet igen. Man kan sagtens have et ret sexfattigt forhold, der stadig indeholder kærlighed, venskab og partnerskab.

Jeg er selv i en lignende situation (dog ikke helt uden sex) og veksler lidt imellem den første og sidste mulighed.

[Den lille frøken 1402]

Hej

Kommer til at tænke på " tilværelsens ulidelige lethed" når jeg læser dit oplæg. 

Du skriver lidt diffust men jeg får en fornemmelse af at du føler du mangler indhold, substans og dybde i dit liv. Og så tænker jeg at du også mangler at " føle dig i live" 

Hvis det er det der er problemet - er mangel på sex nok kun sekundært.  Sexuelle oplevelser kan være et plaster på det sår der opstår af mangel på indhold og sex kan være med til at få en til at føle sig levende. 

Men for mig virker det som om du søger at mærke livet gennem sex og derfor giver det god mening at det intet siger dig at gå til gp. Der er ikke den dybde og substans du nok i virkeligheden søger for det er betalings sex. 

Man kan virkelig føle sig i live når man forelsker sig hovedkulds men hvad er oddense lige for at det sker i en høj alder og når man ikke er single. Og forelskelse er jo kun midlertidigt. Hverdagen kommer også her. 

Jeg tænker at det bedste vil være at du ikke søger lykken og svarene udenfor dig selv, men graver ind i dig selv og mærker efter hvad der føles rigtigt for dig. Stiller dig selv nogle vigtige spørgsmål 

Hvad giver dig mening? 

Hvem og hvad elsker du i dit liv? 

Hvad og hvem betyder noget? 

Hvad er aller vigtigst og hvad kan du gå på kompromis med. 

Hvad forventer du af dine nærmeste? 

Hvad giver du selv? 

Gode tanker

Den lille frøken

 

 

[Møffe 2203]

Den lille frøken skrev, for 17 minutter siden:

"Man kan virkelig føle sig i live når man forelsker sig hovedkulds men hvad er oddense lige for at det sker i en høj alder og når man ikke er single." 

Hmm altså jeg går ud fra "den lille frøken" er hunkøn -det er slet ikke noget problem, at forelske sig lynhurtigt, og vildt og voldsomt, når man er mand, og i en høj alder, og ikke er single... Jeg har prøvet det og set det mange gange... At det så de fleste gange er -at man er forelsket i at være forelsket... -giver det mening? og når så man vågner op og ser de barske realiteter i øjnene er det jo godt, man ikke er single...

Men ellers er du inde på noget af det rigtige;-) 

 

 

 

[gøffe 206]

tak for yderligere input, det er ikke lige alle detaljer om min person jeg er interesseret i og dele så derfor er det ikke alt der bliver svaret på beklager

mvh Gøffe