Er det så skidt, at det er et arbejde?

[sneræven 2497]

• 
• 
• 

Bib skrev, for 13 timer siden:

Ved ikke om det kan føre til voldtægt og pædofili,

Nej nej, bare rolig ... 
Vi udvikler os ikke til monstre, og vi tilegner os ikke meget utiltalende seksuelle præferencer , bare fordi vi ikke får sex ... ,

Men jeg synes at een fordel er at det dæmper frustrationerne betydeligt over at man ikke kan finde en kæreste eller en elskerhínde.
Når man har muligheden for at besøge en GP.

Og så afmystificerer det også de 'smukke kvinder' ... 

For mig hjælper det også på, at jeg har det dårligt med at være 'ikke rigtig monogam' .. flere af pigerne siger at en fordel ved at være i branchen, er at det giver dem muigheden for at have sex med flere forskellige mænd ... de kan ikke se sig selv i et seksuelt monogamt parforhold .. 

Om vi er 'mærkelige' eller 'skæve eksistenser'
Tjoeh .. nogle af os måske ...
Jeg er i hvert fald lidt mærkeligt ... 
Men som verden ser ud i dag, er der flere og flere ret 'normale' mænd der har den udfordring ...
Det er ikke som for 50 år siden da alle, der ikke var en decideret 'freak' eller særling (eller valgte at blive boende hjemme hos mor), kunne få sig en kone ..
(eller det var i hvert fald den almindelig holdning, den gang)

 

 

Redigeret 30. September, 2021 af sneræven

[Guest Kun En Pige]

Nannas Hjørne skrev, den 11.9.2021 at 14:40:

Jeg skriver dette med al mulig respekt for kvinder som prostituerer sig udelukkende som en hobby, indimellem, og kun når de lige har lyst. Det er dejligt, at de er der. Der skal være plads til alle. 

Jeg er sexarbejder. Det er et arbejde, ikke en hobby eller fritidsinteresse. Jeg kan lide mit arbejde (faktisk er jeg vild med mit arbejde!). Jeg nyder det og jeg får dejlige oplevelser ud af det. Nogle gange er mine skønne oplevelser ren ekstase, andre gange er det glæden ved at føle sig begæret, ved at sende en anden person i ekstase, ved at mærke at man er et lyspunkt i en andens dag og 100 andre finurligheder, som giver mig lysten til mit arbejde. Der er også ting ved arbejdet jeg er mindre vild med. Regnskaber, en uendelig strøm af beskeder og opkald på alle tider af døgnet, planlægning, udeblivelser, mænd som tror, at man skal bide når man slikker, mænd som ikke renser under forhuden og skal have en reminder etc. For bare lige at komme med nogle eksempler. 

Jeg har også et andet arbejde. Det arbejde elsker jeg også. Det udfordrer mig intellektuelt, det giver min tilværelse en retning og en ekstra dimension af indhold i mit liv. Det giver mig også kæmpe frustrationer.  Når systemet ikke er indrettet efter det som der er brug for, når jeg har haft en opslidende oplevelse, når jeg skal løbe alt for stærkt for at nå mine arbejdsopgaver etc.

Fælles for begge jobs er, at de beriger mit liv. De frustrerer mig, de glæder mig og jeg ville ikke undvære nogen af dem.

Jeg ville heller ikke møde op til dem, hvis jeg ikke fik penge for det - for de er begge to et arbejde.

For det første, fordi der går enormt meget tid og energi med det. For det andet fordi, hvis jeg ikke tog penge for disse jobs, jamen så skulle jeg jo lægge den nævnte tid og energi i en anden karriere som kunne betale mine regninger, mine ferier og sikre min pension.

Jeg ser mig også som en professionel i begge jobs. Jeg går op i at lægge min bedste indsats. I begge jobs arbejder jeg med mennesker, og jeg går op i at møde dem alle individuelt, og give alle en oplevelse, som jeg kan stå inde for. Selvfølgelig er der - i begge regi - mennesker jeg identificerer mig mere med, har bedre kemi med, har en dybere forståelse for. De mennesker får nok en bedre oplevelse, end dem jeg ikke har den forbindelse med, men uanset, så længe jeg bliver behandlet med respekt og imødekommenhed, vil jeg være i stand til at udføre mit arbejde og skabe gode oplevelser med langt de fleste. Der er ingen uddannelse til at blive sexarbejder, men evnen til at give en dejlige oplevelse, er en af de ting jeg sætter en faglig stolthed i at besidde. Det vil jeg vædde med, at jeg ikke er alene om blandt sexarbejdere
Før man så begynder at snakke om skuespil osv. Så tror jeg godt at jeg kan tale for flere, når jeg siger, at den bedste måde at give en god oplevelse, for rigtig mange GP'er, er at kunne finde noget i næsten alle oplevelser, som man selv nyder, og leve sig ind i den fantasi vi skaber sammen. Om det man nyder er seksuelt, relationelt eller whatever, varierer nok fra person til person og møde til møde.

Så min overordnede pointe: At sexarbejde er et arbejde, burde ikke gøre det til et skældsord. At det er et arbejde betyder ikke, at der mangler lyst, glæde eller stolthed. For mange af os betyder det sikkert, at vi har valgt at gøre karriere indenfor noget som vi elsker at lave, interesserer os for, brænder for. Ligesom jeg håber, at det er sådan for rigtig mange andre mennesker i deres arbejde.

Derfor synes jeg også, at det er noget skrammel at se sexarbejde som noget fornedrende - som der har været lidt buzz om.
Som om det kun kan gøres af nød, hvis ikke man udøver erhvervet på så lille et plan, at det kun kan anses som en hobby - som om det af den grund automatisk må være mere af lyst, end hvis det er ens levevej. 
Det er en realitet at branchen indeholder alt for mange eksempler på udnyttelse og personer som er i erhvervet af nød, men eksistensen af disse ofre, udsletter ikke eksistensen af alle de kickass stærke selvstændige erhvervsdrivende kvinder (og mænd) som var valgt arbejdet til.
Deres (vores) eksistens kan godt anerkendes uden at glemme de andre.


Så ja, os skal der også være plads til


Apropos anerkendelse, så anerkender jeg, at emnet er lidt en kæphest for mig, så beklager hvis det ikke ligefrem er første gang jeg har redet hesten til herinde.

Personligt ser jeg intet problem i, at prostitution er en fuldtidsbeskæftigelse, hvis man kan holde til det kropsligt, mentalt og sjæleligt.

Der hvor kæden, for mig, hopper af, er, hvis man ikke formår at mærke efter i tide og sige stop, for så er jeg overbevist om, at man dør sjæleligt.

Og det gælder iø ikke kun for prostitutionsbranchen - det gælder alle erhverv!  - Men måske i højere grad prostitution, da vi deler umådeligt meget af os selv kropsligt, mentalt og sjæleligt.

Og uanset hvor meget vi forsøger at glamourficere branchen, så stiller den altså ret høje krav til vi kvinders robusthed, hvis vi skal blive ved med at holde af det, vi laver. Og det skulle vi jo helst.

For mit eget vedkommende, var det en fuldtidsbeskæftigelse, ville jeg nok være bange for, om jeg kunne bevare min integritet, hvis det var min eneste indtægtskilde, for hvad nu hvis jeg ikke havde lyst en dag, en uge eller en måned? - I så fald ville jeg jo blive nødt til at gå på arbejde alligevel, men hvad ville der så ske med mig som menneske på sigt, for det er jo ikke "kun" en klipning vi udfører - vi deler vores tempel.

Det er et sårbart emne, og det er modigt af dig at åbne op omkring dine tanker.

[Guest Nannas Hjørne]

Kun En Pige skrev, 1 time siden:

Personligt ser jeg intet problem i, at prostitution er en fuldtidsbeskæftigelse, hvis man kan holde til det kropsligt, mentalt og sjæleligt.

Der hvor kæden, for mig, hopper af, er, hvis man ikke formår at mærke efter i tide og sige stop, for så er jeg overbevist om, at man dør sjæleligt.

Og det gælder iø ikke kun for prostitutionsbranchen - det gælder alle erhverv!  - Men måske i højere grad prostitution, da vi deler umådeligt meget af os selv kropsligt, mentalt og sjæleligt.

Og uanset hvor meget vi forsøger at glamourficere branchen, så stiller den altså ret høje krav til vi kvinders robusthed, hvis vi skal blive ved med at holde af det, vi laver. Og det skulle vi jo helst.

For mit eget vedkommende, var det en fuldtidsbeskæftigelse, ville jeg nok være bange for, om jeg kunne bevare min integritet, hvis det var min eneste indtægtskilde, for hvad nu hvis jeg ikke havde lyst en dag, en uge eller en måned? - I så fald ville jeg jo blive nødt til at gå på arbejde alligevel, men hvad ville der så ske med mig som menneske på sigt, for det er jo ikke "kun" en klipning vi udfører - vi deler vores tempel.

Det er et sårbart emne, og det er modigt af dig at åbne op omkring dine tanker.

Hejsa

jeg er fuldstændig enig i, at man skal være enormt god til at mærke efter og passe på, at man ikke overskrider sine grænser, værende det i mængden man arbejder, eller hvad man laver  i sit arbejde. 

Jeg tror såmænd også kun, at det er 'robuste' kvinder, som trives i branchen (afklarede eller velafbalancerede kunne også være ord for dem). Omend jeg for mig selv må sige, at selve arbejdet ikke er noget som tærer på mig mentalt, det er mere det omkringstående og stigmaet omkring arbejdet som kan være hårdt. 

De kvinder jeg har hørt om som arbejder fuldtid, hvor jeg har tænkt at de trives, arbejder enten få dage (måske 10 på en måned) eller meget lidt mange dage- måske et par gæster om dagen. 

Det synes jeg også, at man skal have i mente. Det betyder jo netop at der er masser af tid til at restituere, og at de har fundet en rytme som passer dem uden at miste deres integritet. Det betyder også, at de kan lade være med at arbejde én uge, hvis lysten ikke er der, og enten tage det fra deres opsparing, som jeg tænker, at de fleste med en fornuftig forretning har, eller måske arbejde 3 dage to andre uger. Langt de fleste har jo også en stamgæstebase. Det tror jeg er meget vigtigt, for det er det som gør, at man glæder sig til sin vagt onsdag, for der ved man, at man kommer til at se xxx og yyy. 

Det er derfor man ikke tager 800 for en time, for så kan det kropsligt og sjæleligt (eller hvad vi nu kalder det) ikke hænge sammen. 

Jeg ved ikke med dig, men jeg kan altid finde 10 dage på en måned, hvor jeg har lyst hvis jeg ikke havde en anden branche jeg også brænder for, fandt jeg nok de 10 dage. I dette arbejde har jeg også fundet ud af, at jeg bliver tændt i mødet, selv hvis det ind imellem ikke var det jeg havde gejst for da jeg vågnede om morgenen.

Det jeg beskriver her, er jo helt sikkert ikke for alle. Absolut. Det er en særlig støbning af kvinder som stabilt kan give af sig selv på denne måde uden at miste deres integritet og glæde - men de findes. En del af min pointe med opslaget var også bare, at de kvinder som faktisk trives i dette felt fortjener respekt. Med al mulig anerkendelse af, at det langt fra er alle. 

Redigeret 1. Oktober, 2021 af Nannas Hjørne

[Kajakfisker 263]

Med mulighed for at få alverdens brænde - jeg har arbejdet på en institution for svært udadreagerende autister, de fleste med en hjerne skade oveni diagnosen - vi havde 16 timers vagter og jeg kan love jer for at det var hårdt og at det tærrede mentalt på krafterne men når det er sagt var det også givende, når man havde en vagt og man følte at den man havde passet havde haft en god dag og man kunne se i øjnene (de fleste havde ikke sprog) at de strålede - så gav det lige så meget retur! Andre dage kunne man bruge op til et par par timer på at falde ned, og der var det så at man gerne ville have haft fri dagen efter for st restituere sig! (Kommer lige tilbage hertil)

i den branche var der ligeligt uddannede og vikarer men fælles for alle var, at nogle kunne klare det og andre kun holdt en uges tid - for ja det var hårdt og nogle gange både psykisk og fysisk (de var jo udadreagerende) 

så sammenligningen kommer i du skal være psykisk meget stabil og kompetent men selv der kan du komme ud for situationer som gør du har brug for at komme lidt væk og restituere dig for at lade op og igen have overskud til at være den givende - så helt forståeligt at i skønne GP’ere ikke skal arbejde fuldtid eller til en lav pris, der skal være indbygget et stort frirum til jer

og lige sidste bemærkning til til jer alle for den enorme empati og indlevelse i giver i er fantastiske

 

[AalborgLook 5193]

Kajakfisker skrev, for 20 minutter siden:

Med mulighed for at få alverdens brænde - jeg har arbejdet på en institution for svært udadreagerende autister, de fleste med en hjerne skade oveni diagnosen - vi havde 16 timers vagter og jeg kan love jer for at det var hårdt og at det tærrede mentalt på krafterne men når det er sagt var det også givende, når man havde en vagt og man følte at den man havde passet havde haft en god dag og man kunne se i øjnene (de fleste havde ikke sprog) at de strålede - så gav det lige så meget retur! Andre dage kunne man bruge op til et par par timer på at falde ned, og der var det så at man gerne ville have haft fri dagen efter for st restituere sig! (Kommer lige tilbage hertil)

i den branche var der ligeligt uddannede og vikarer men fælles for alle var, at nogle kunne klare det og andre kun holdt en uges tid - for ja det var hårdt og nogle gange både psykisk og fysisk (de var jo udadreagerende) 

så sammenligningen kommer i du skal være psykisk meget stabil og kompetent men selv der kan du komme ud for situationer som gør du har brug for at komme lidt væk og restituere dig for at lade op og igen have overskud til at være den givende - så helt forståeligt at i skønne GP’ere ikke skal arbejde fuldtid eller til en lav pris, der skal være indbygget et stort frirum til jer

og lige sidste bemærkning til til jer alle for den enorme empati og indlevelse i giver i er fantastiske

 

Der er vel en stor forskel på dit eksempel og det Nanna skriver, nemlig den evt sexuelle nydelse. 

[Kajakfisker 263]

Det seksuelle giver en ekstra dimension men ellers vil jeg nu nok men at det er meget af det samme - du giver så meget af dig selv og bruger dig selv både psykisk og fysisk - og det er meget krævende, så igen nogen kan andre vil hurtigt bukke under!

[Guest Kun En Pige]

Nannas Hjørne skrev, for 2 timer siden:

Hejsa

jeg er fuldstændig enig i, at man skal være enormt god til at mærke efter og passe på, at man ikke overskrider sine grænser, værende det i mængden man arbejder, eller hvad man laver  i sit arbejde. 

Jeg tror såmænd også kun, at det er 'robuste' kvinder, som trives i branchen (afklarede eller velafbalancerede kunne også være ord for dem). Omend jeg for mig selv må sige, at selve arbejdet ikke er noget som tærer på mig mentalt, det er mere det omkringstående og stigmaet omkring arbejdet som kan være hårdt. 

De kvinder jeg har hørt om som arbejder fuldtid, hvor jeg har tænkt at de trives, arbejder enten få dage (måske 10 på en måned) eller meget lidt mange dage- måske et par gæster om dagen. 

Det synes jeg også, at man skal have i mente. Det betyder jo netop at der er masser af tid til at restituere, og at de har fundet en rytme som passer dem uden at miste deres integritet. Det betyder også, at de kan lade være med at arbejde én uge, hvis lysten ikke er der, og enten tage det fra deres opsparing, som jeg tænker, at de fleste med en fornuftig forretning har, eller måske arbejde 3 dage to andre uger. Langt de fleste har jo også en stamgæstebase. Det tror jeg er meget vigtigt, for det er det som gør, at man glæder sig til sin vagt onsdag, for der ved man, at man kommer til at se xxx og yyy. 

Det er derfor man ikke tager 800 for en time, for så kan det kropsligt og sjæleligt (eller hvad vi nu kalder det) ikke hænge sammen. 

Jeg ved ikke med dig, men jeg kan altid finde 10 dage på en måned, hvor jeg har lyst hvis jeg ikke havde en anden branche jeg også brænder for, fandt jeg nok de 10 dage. I dette arbejde har jeg også fundet ud af, at jeg bliver tændt i mødet, selv hvis det ind imellem ikke var det jeg havde gejst for da jeg vågnede om morgenen.

Det jeg beskriver her, er jo helt sikkert ikke for alle. Absolut. Det er en særlig støbning af kvinder som stabilt kan give af sig selv på denne måde uden at miste deres integritet og glæde - men de findes. En del af min pointe med opslaget var også bare, at de kvinder som faktisk trives i dette felt fortjener respekt. Med al mulig anerkendelse af, at det langt fra er alle. 

Præcis! Faktisk er jeg helt på linje med dig her.

Prostitution har så uendeligt mange ansigter og ditto motiver......og kan have mange og fatale konsekvenser, hvis ikke man holder fast i sig selv og sine grænser.

[Kristianv 116]

Nannas Hjørne 

Jeg er enig med dig. Erhvervet burde vævære ét erhverv, som alle andre erhverv.

Desværre er der mange politikere, der snakker om, at det skulle være ulovligt. Det håber jeg ikke, at det bliver, så vil jeg hellere gå den anden vej.

Vi kan godt være enig om, at handlede kvinder er noget skidt og selvfølgelig skal man gøre noget ved det, men for den almindelige pige, der arbejder indenfor for branchen, vil det være bedre med en anerkendelse af erhvervet. Jeg har det også bedst med, at Pigen kan lide det, hun laver. 

Jeg synes ikke at erhvervet er så skidt, at det ikke kan blive anerkendt. Jeg kan godt blive lidt harm, når jeg hører nogle omtale erhvervet og pigerne med negativ klang.

Jeg har endnu ikke besøgt dig, men kan ikke afvise, at jeg en dag vil gøre det.