Guest Nemtøs Skrevet 5. Februar, 2021 Inspireret af en anden tråd er jeg nysgerrig på hvad det værste der kunne ske i dit liv? Jeg starter lige selv. At jeg mister mine børn eller de bliver ramt af alvorlig sygdom. At jeg bliver alvorlig syg, som gør at jeg mister min førlighed, evne til tale/se/høre. Umiddelbart vil det være det værst tænkelige. Citér indlæg Del dette indlæg Link til indlæg
Gbcr 159 Skrevet 5. Februar, 2021 Enig har ikke børn men min fra død i september og har min mor tilbage så vil sige mine forældre og min hund og så mig selv 1 Citér indlæg Del dette indlæg Link til indlæg
Guest Grydeskeen Skrevet 5. Februar, 2021 Sygdom, ulykke for mig selv og mine nærmeste. har et par gange mistet mit arbejd, og set i bagspejlet, så er det en bagatel, lidt svært når man står i det, men i det store perspektiv er det intet. det som jeg tror påvirker os mester frygten for hvad der kan ske, og den må vi ikke lade os styre af, for så bliver vores liv meget fattigt. Citér indlæg Del dette indlæg Link til indlæg
boobslover 123 Skrevet 5. Februar, 2021 At for en gangs skyld ha de 7 rigtige i Lotto, og så gå op og skal indløse sedlen, og så få at vide den intet giver...... 1 Citér indlæg Del dette indlæg Link til indlæg
sofus 2 63 Skrevet 5. Februar, 2021 At blive alvorlig syg og ikke kan klare sig selv at jeg bare falder dø om betyder mindre 2 Citér indlæg Del dette indlæg Link til indlæg
Guest Misjo1 Skrevet 5. Februar, 2021 (edited) Det værste har jeg været ud for, men noget der kunne skræmme ville være at lige i "vågen" koma. Altså at kunne høre og registrerer alt, men ikke kunne kommunikerer Det værste var for 4 år siden at få at vide at jeg var/Er uhelbredelig syg Redigeret 5. Februar, 2021 af Misjo1 Citér indlæg Del dette indlæg Link til indlæg
Soothsayer 300 Skrevet 5. Februar, 2021 Første tanke er selvfølgelig en degenerativ sygdom ala ALS eller lignende. Men ved nærmere eftertanke er det nok snarere at være fuldstændigt alene i verden selvom der er mennesker tilstede . Ingen Familie,Kæreste eller Venner og alle dine forsøg på menneskelig kontakt blev afvist. Det ville nok være der livet ville blive totalt meningsløst. Bare at gå rundt imellem mennesker du ingen interaktion havde med overhovedet. Så tror jeg ikke jeg gad længere. 2 Citér indlæg Del dette indlæg Link til indlæg
kanonkongen 34395 Skrevet 5. Februar, 2021 Hej @Nemtøs De fleste mennesker har let ved at acceptere de små ting i livet, men sygdom, skilsmisse, dødsfald eller drømme, der ikke er blevet opfyldt, er sværere at acceptere. Sådan, har jeg det i hvert fald. For det første tror jeg, at vi er mange der føler, vi er berettigede til at leve et liv, hvor ulykker, svære ting ting ikke sker. Her i DK er vi vant til, at vi kan kontrollere næsten alt, hvis vi bare gør os umage nok, spiser sundt og træner hårdt. Vi higer efter accept, roser, kærlighed og ikke mindst at vi lever lykkeligt. Og så falder bomben og. Det kommer fuldstændig bag på os, når vi rammes af død, sygdom og andre svære ting, fordi vi lever i en illusion om, at det ikke sker i hvert fald ikke for os. Jeg blev for et stykke tid siden udsat for en hændelse, der kunne have ændret mit liv radikalt. Og efter, at have accepteret mit held og begyndte at reflektere, Så er det de små ting i livet der også har stor betydning for mig, at hjælpe andre, være noget for mine kære, ikke at være for selvisk. Jeg behøver ikke rigdom. Min største rigdom, er de kære der er omkring mig. Nå ja det, blev helt psykologisk. Ikke desto mindre mener, jeg det. God fredag og weekend derude i EG land. KK 1 Citér indlæg Del dette indlæg Link til indlæg
Svendsenaalborg 910 Skrevet 5. Februar, 2021 Noget med mine børn; helt uden tvivl. 1 Citér indlæg Del dette indlæg Link til indlæg
Johnwayne 25 Skrevet 5. Februar, 2021 En lang og smertefuld død er også ret højt på den liste, af samme årsag har jeg kvittet smøgerne og smidt de overflødige kilo, ikke at det er en garant for noget 1 Citér indlæg Del dette indlæg Link til indlæg
Mister12 505 Skrevet 5. Februar, 2021 Jeg ønsker ikke at få alzheimer som min mor døde af. En rigtig vemlig sygdom, se folk man elsker så hjælpeløs. 1 Citér indlæg Del dette indlæg Link til indlæg
kad 355 Skrevet 5. Februar, 2021 Det værste jeg kunne forstille mig .var at blive bitter på det hele. Blive en sur gammel mand .som ikke gider livet og alt det sociale Citér indlæg Del dette indlæg Link til indlæg
Sebmus 3087 Skrevet 5. Februar, 2021 Kun at min datter bliver skuffet over mig, og værset at miste hende Har faktisk aldrig veret bange af døden eller sygdom Citér indlæg Del dette indlæg Link til indlæg
Landsbytossen 1614 Skrevet 5. Februar, 2021 At miste mit barn. At hen ikke bliver lykkelig, men affinder sig med at leve et liv, hen ikke er tilfreds med. 1 Citér indlæg Del dette indlæg Link til indlæg
Guest Bødlen Skrevet 5. Februar, 2021 Hvis mine børn og børnebørn blir uhelbredeligt syge. Hvis det var mig selv, ville jeg sige farvel. Citér indlæg Del dette indlæg Link til indlæg
Martin1963 310 Skrevet 6. Februar, 2021 At ende som en grønsag - lænket til sengen og skulle have hjælp til alt. 1 Citér indlæg Del dette indlæg Link til indlæg
Robustmandfolk 7 Skrevet 6. Februar, 2021 At åbne for dette site og opleve en tråd med denne overskrift God weekend! Citér indlæg Del dette indlæg Link til indlæg
MornFed 1314 Skrevet 6. Februar, 2021 Det værste ? Ubehagelig tanke at tænke til ende. Endnu sværere at få på skrift for en nordjysk tranlampe, hvor et kortfattet tak stikker dybere end de tre bogstaver signalere. Meget enig i trådens mange gode betragtninger. På den lange bane, at jeg ikke overlever mine børn, at vi ikke bliver ramt at uhelbredelig eller anden begrænsende sygdom, at en tilværelse kan opretholdes med en grad af værdighed, selvstændighed og selvhjulpenhed. På den kort bane. Her og nu, i morgen, i overmorgen - ja faktisk til den dag, hvor der bankes på perleporten er, at JEG, præcis mig, trives og har et godt liv ! Bevares - en temmelig selvcentreret og egoistisk vinkel. Det er nu ikke tanken. Jeg er et spejlbillede af mine børn. Trives de. Har de livsmod. Finder de kort og godt glæde ved livet, spejles jeg tilsvarende. Det vil berøre mig dybt at se dem bragt i en tilstand (mentalt, fysisk, psykisk), hvor der føles lede ved livet . Her vil jeg føle mismod og utilstrækkelighed, såfremt der ikke overskud til "at være der for dem" eller at blive mødt med mishag og mistillid. Selvfølgelig. Der har været og der vil komme bump. Heldigvis indtil nu håndteret - på trods af de udfordringer der er faldet i ens lod. Glæden ved livet må være det værste at miste. Så blev der sat lidt ord på, her og nu tanker. De parkeres igen. Tror, at det er bedst, at de vedbliver som underliggende rumlen i baghovedet. Citér indlæg Del dette indlæg Link til indlæg