Frodige Jeanette 425 Skrevet 27. April, 2020 TheVoice skrev, for 22 minutter siden: Sådan kunne det sagtens forholde sig. Mit bud er nok, at troskab og moralen for dette tager afsæt i, at vores følelsesregister for rigtig rigtig mennesker ikke kan håndtere det. Nogle kunne aldrig drømme om, at være deres kæreste, ægtefælle utro. Andre kan sagtens håndtere, at de er utro, men hvis partneren gør det samme, kan de alligevel ikke håndtere det. Og. så er der jo dem som lever i åbne forhold. Hvis det var nemt skulle man jo så mene, at de var mere udbredt end som sådan. Jeg er dog helt på linie med dig, når du skriver at man skal vælge sin livsform (inden for lovens rammer) ud fra man selv ønsker og ikke hvad der er den udbredte samfundsnorm, hvis man har planer om at leve lykkelig og tilfreds monogami vs. Polygami Måske vi har så meget utroskab fordi vi reelt ikke er monogame... Måske vi ikke kan håndtere de monogame rammer vi selv har sat, fordi de bare ikke passer til os... Måske vi heller ikke kan håndtere at bryde ud og leve i åbne forhold og polyamorøse forhold, nettop fordi de rammer vi med vores intelligens har beslutter, taler så meget imod og forvirre og frustrere os... Jeg kender ikke svaret men jeg har da mine tvivl på om det vi har “besluttet” os for at være, reelt er hvad vi er.... -Jeg passer Ihvertfald med garanti ikke ind i de rammer... Må også tilstå, at jeg kun sjældent har mødt et menneske som inderst inde gør... men jeg har til gengæld mødt rigtigt rigtigt mange mennesker som gerne vil passe ind i de rammer og som ikke kan gå gennem livet uden, at de på et eller andet tidspunkt mærker frustrationen, over ikke at passe ind.. 1 Citér indlæg Del dette indlæg Link til indlæg
TheVoice 9518 Skrevet 27. April, 2020 @Frodige Jeanette Interessante tanker. Utroskab kan jo tage afsæt i mange ting. Det behøver jo ikke altid at handle om ens sexliv med sin partner. Det kan jo ligeså godt tage afsæt i et ønske om, at mærke suset ved at gøre noget "forbudt". Det kan ligeledes være en reaktion på en krise, eller bare almen træthed af de samme rutiner på jobbet, i hjemmet til sociale sammenkomster. Nu er jeg så en mand, og det er jo rimeligt udbredt at mænd reagere på forskelligvis hvis de bliver ramt af en midtsvejskrise. Nogle køber en motorcykel som gjorde, andre forsøger at stikke af med sekretæren. Det er bare "nemmere" af begå utroskab og høste "belønningen" med det samme end at ændre sit ellers trygge liv. Det sidste vil selvfølgelig være det kloge valg, hvis man ellers værdsætte sin partner, trygheden og det at have en god støtte osv osv. Der er jo også markant forskel på at leve som single og i et samboende parforhold. Man kan jo ikke blæse og have mel i munden, sådant generelt set. 2 Citér indlæg Del dette indlæg Link til indlæg
Frodige Jeanette 425 Skrevet 27. April, 2020 (edited) @TheVoice Det sidste er måske det kloge valg fra én vinkel, men det er definitivt og uanset vinkel også det mest egoistiske valg.. men om det så er godt eller skidt er jo helt op til “øjnene” der ser....... Er utroskab i virkeligtheden ofte et desperat forsøg på egenomsorg...??? jeg syntes personligt ikke vi bør bedrage hinanden og dem vi elsker, men jeg kan også godt sagtens forstå hvorfor utroskab er så omfattende en del af vores samliv generelt... er sex bare et kødeligt basalt behov som vi gir en alt alt for stor værdi i vores samliv, så vi derfor kan fængsle hinanden seksuelt i kærlighedens navn...?? Ville vi have brug for utroskab hvis vi anerkendte seksualiteten som vores personlighed, på lige fod med at højre og Venstre arm, er to lige nødvendige dele af vores krop...??? ville vi tillade hinanden at få amputeret “den ene arm” bare fordi... i kærlighedens navn og uden dybere grund.. hvis...?? jeg syntes det er tankevækkende at vi ser vores seksualitet som noget selvstændigt og helt særskilt i forhold til vores personlighed, når vi jo som du også beskriver, synligt slår ud på vores seksualitet i samme øjeblik noget inde i os eller omkring os ændre sig... Hvad er det som gør, vi ikke bare ser det som en del af os selv... i en helhed, men ofte i stedet nærmest skal forsvare, hvis vi føler os meget i kontakt... den betyder ALT når vi beslutter os for at den må og den betyder absolut INTET når vi beslutter den ikke må det... why...??? Er det rimeligt overfor os selv og hinanden...?? Et par hvor en mister lysten er den anden part nød til at leve sexløst, hvis ikke man vil være et “dårligt menneske”... why...??? Hvordan kan vi kræve af den vi elsker aller mest, ikke må beholde sin seksualitet, bare fordi vi selv har mistet vores...?? Og kan vi vitterligt kræve det af et andet menneske, bare fordi vi har givet den en helt selvstændig betydning/identitet...??? der er ingen andre områder hvor vi både dømmer og fordømmer os selv og hinanden så hårdt som på vores lyst... why...??? Der er heller ingen andre områder hvor vi reagere og agere lige så kraftigt som der.. vi bruger den til at mærke suset.. til at forhindre suset... vi bruger den for at “overleve” kriser og vi bruger den til at skabe kriser... osv osv... Den er så basal en del af os og alligevel fornægter vi den i så stort omfang at vi gør den til noget skamfuldt, i samme øjeblik vi eller andre er mere i kontakt end vi har besluttet man må være... why...??? På alle andre områder roser og anerkender vi hinanden for at være i kontakt og ikke fornægte os selv og andre... why...?? ja.. jeg forstår simpelthen ikke vores generelle tilgang til sex og seksualitet.. -Så jeg har meldt mig ud af klubben... måske tar’ jeg fejl.. jeg aner ikke hvad som er ret og rigtigt... men jeg undre mig.. MEGET... og hvis jeg er helt afsporet og galt på den, så kan jeg da trøste mig med, at jeg har det sjovt imens... Redigeret 27. April, 2020 af Frodige Jeanette 2 3 Citér indlæg Del dette indlæg Link til indlæg
Frodige Jeanette 425 Skrevet 27. April, 2020 @TheVoice Må hellere gå i seng... skal jo tidligt op for at være i kontakt... Men det er et vanvittigt interessant emne med MANGE spørgsmål og ingen svar på hvad som er “det rigtige” ... Nat Nat .. Citér indlæg Del dette indlæg Link til indlæg
TheVoice 9518 Skrevet 27. April, 2020 (edited) @Frodige Jeanette Jeg kan sgu ikke svare på alle din spørgsmål Det gørr nok heller ikke noget, for det jeg godt lide ved dine indlæg er, at du at gjort dig nogle tanker samt at du har gjort op med dig selv hvad du ønsker og hvad du ikke ønsker. Enig i, at det er lidt pudsigt at vores nok mest stærke drivkraft (i hverfald i langt tid i vores liv) er vores seksualitet, og samtidigt det vi har sværest ved at tale om. Tilføjet: Også godnat til dig, og tak for "snakken" Redigeret 27. April, 2020 af TheVoice 1 Citér indlæg Del dette indlæg Link til indlæg
Bella2000dk 33 Skrevet 27. April, 2020 (edited) Frodige Jeanette skrev, for 2 timer siden: monogami vs. Polygami Måske vi har så meget utroskab fordi vi reelt ikke er monogame... Måske vi ikke kan håndtere de monogame rammer vi selv har sat, fordi de bare ikke passer til os... Måske vi heller ikke kan håndtere at bryde ud og leve i åbne forhold og polyamorøse forhold, nettop fordi de rammer vi med vores intelligens har beslutter, taler så meget imod og forvirre og frustrere os... Jeg kender ikke svaret men jeg har da mine tvivl på om det vi har “besluttet” os for at være, reelt er hvad vi er.... -Jeg passer Ihvertfald med garanti ikke ind i de rammer... Må også tilstå, at jeg kun sjældent har mødt et menneske som inderst inde gør... men jeg har til gengæld mødt rigtigt rigtigt mange mennesker som gerne vil passe ind i de rammer og som ikke kan gå gennem livet uden, at de på et eller andet tidspunkt mærker frustrationen, over ikke at passe ind.. Nu kan jeg kun citere for det jeg har lært på universitetet i psykologi. Når vi snakker det mest besale udviklings psykologi tager i afsæt i dyreriget, og den primitive livsførelse, hvor vores hjernes opbygning er helt tilbage til dengang vi var urmennesker også kaldt "Homo sapiens" Ny studier beretter om Homo sapiens der er 300.000 år gammel. Dengang levede mand og kvinde ikke i monogami. Vores intigens er blevet mere mere udviklet, og vores generelle evne til at forstå, og kunne reflektere er alt afgørende for vores adfærdsregulering. Vi har empati og en forståelse for andre. Dette har dyr ikke på samme niveau eller slet ikke, og handler defra ud fra drifter i mange tilfælde.Sapiens Men ser vi på udviklingen af mennesket er det påfaldende at vores forståelsesramme for monogami kom med vores religiøse overbevisning. Selv tilbage i vikingetiden dyrkede man sex med flere kvinder hvilket var normalt på denne tid. Så vores tilpasning kommer i takt med at vores sociale egenskaber og færdigheder. De spilleregler defineres udfra hvad der er rigtig og forkert. Så hvis vi ser nøgternt på det er mennesket ikke af natur monogam. Men grundet vores evne til at reflektere, og skabe tilhørsforhold kombineret med at kunne føle skyld. Vi har vi skabt en kultur hvor vi mennesker er monogamme, så det er tillært adfærd og ikke af natur. Men sygt spændende spørgsmål at rejse, og diskutere. Jeg tror aldrig vi vil kunne finde et reelt svar på hvad der er rigtig eller forkert på Monogami Vs. Pologami. Svaret må ligger hos det enkelte menneske, om man kan leve med at have brudt ægteskabs kodex hos din partner eller man vælger at leve i samfundsmæssigt tilpasset samfund. Intet er rigtig eller forkert så længe du lever det liv du ønsker!. Redigeret 27. April, 2020 af Bella2000dk 1 Citér indlæg Del dette indlæg Link til indlæg
Guest Misjo1 Skrevet 28. April, 2020 Bella2000dk skrev, for 8 timer siden: Nu kan jeg kun citere for det jeg har lært på universitetet i psykologi. Når vi snakker det mest besale udviklings psykologi tager i afsæt i dyreriget, og den primitive livsførelse, hvor vores hjernes opbygning er helt tilbage til dengang vi var urmennesker også kaldt "Homo sapiens" Ny studier beretter om Homo sapiens der er 300.000 år gammel. Dengang levede mand og kvinde ikke i monogami. Vores intigens er blevet mere mere udviklet, og vores generelle evne til at forstå, og kunne reflektere er alt afgørende for vores adfærdsregulering. Vi har empati og en forståelse for andre. Dette har dyr ikke på samme niveau eller slet ikke, og handler defra ud fra drifter i mange tilfælde.Sapiens Men ser vi på udviklingen af mennesket er det påfaldende at vores forståelsesramme for monogami kom med vores religiøse overbevisning. Selv tilbage i vikingetiden dyrkede man sex med flere kvinder hvilket var normalt på denne tid. Så vores tilpasning kommer i takt med at vores sociale egenskaber og færdigheder. De spilleregler defineres udfra hvad der er rigtig og forkert. Så hvis vi ser nøgternt på det er mennesket ikke af natur monogam. Men grundet vores evne til at reflektere, og skabe tilhørsforhold kombineret med at kunne føle skyld. Vi har vi skabt en kultur hvor vi mennesker er monogamme, så det er tillært adfærd og ikke af natur. Men sygt spændende spørgsmål at rejse, og diskutere. Jeg tror aldrig vi vil kunne finde et reelt svar på hvad der er rigtig eller forkert på Monogami Vs. Pologami. Svaret må ligger hos det enkelte menneske, om man kan leve med at have brudt ægteskabs kodex hos din partner eller man vælger at leve i samfundsmæssigt tilpasset samfund. Intet er rigtig eller forkert så længe du lever det liv du ønsker!. Spændende emne, vil blot lige pointerer at der faktisk findes flere dyrearter er er monogramme, så det er ikke kun hos homo sapiens der (prøver) at leve under dette kodex Misjo1 Citér indlæg Del dette indlæg Link til indlæg
underdog40 6868 Skrevet 28. April, 2020 Denne troskabstanke går tilbage til det øjeblik vi for alvor lukkede kristendommen ind i vores måde at leve på. Og selvom kristendommen i dag kun har en perifær betydning for vores levevis, har den stadig dybe rødder i vores måde at tænke samliv på. Det moralske kodeks som det kristne syn er budbringer af, gennemsyrer stadig vores måde at leve i parforhold på. Homoseksualitet fungerede også fint mange steder, inden den vestlige verden fik presset Biblen ned i halsen som en retningssnor for hvad der er rigtigt og forkert. Det ændrer sig dog i takt med at religion ikke længere har den magt de har haft tidligere. Og i tidens løb har vi også set en større åbenhed og forståelse for at udfordre religionens syn på partnerskab. Mennesket er ikke skabt til at leve på den måde. Ubetinget tosomhed er en illusion. Dog skal man naturligvis ikke underkende en kærlighed mellem to mennesker som fylder begge bægre. Det skal da hyldes når det forekommer. Det er bare en sjælden gæst.....tror jeg. 1 Citér indlæg Del dette indlæg Link til indlæg
Guest Lady C Skrevet 28. April, 2020 Fremragende indlæg fra flere. @Frodige Jeanette inspirerende at høre dine reflektioner. Din holdning til polygami og monogami deler jeg ikke helt men det er spændende alligevel at høre dine meget gennemtænkte tanker på dette emne. Især omkring menneskers seksualitet og hvordan den er en integreret del af vores personlighed og ikke en adskilt del. Jeg kan dog så ikke lade være med at stille disse spørgsmål : Er en hedonistisk livførsel bedre end end monogam, hensyntagende livsstil? Selv tænker jeg at svaret herpå er ja - hvis man vel og mærke kun taler om det enkelte individ. Hvis man tager samvittighed ud af ligningen. Men taler man ud fra en kollektiv synsvinkel, så er det vel bedre at vi hver især lever som vi har samvittighed til. Tager hensyn til hinandens følelser og ikke kun nærer kærlighed til os selv men til hinanden og - især ens partner / partnere. Det er lidt som om det vigtigste er at tænke på sig selv først og fremmest. " hvis jeg ikke får det jeg gerne vil have, så trives jeg ikke og så går det ud over mine omgivelser. Så for mine omgivelsers skyld skal jeg have det jeg gerne vil have" Hvorfor er det ikke den anden vej rundt? " der er noget jeg gerne vil have men hvis jeg tager det, så trives mine omgivelser ikke, og hvis mine omgivelser ikke trives, så trives jeg heller ikke, derfor vælger jeg at prioritere mine nære omgivelser frem for mig selv og altså IKKE tage det jeg gerne vil have " Jeg siger ikke at den sidste vinkel er den rigtigst, men man har lov at filosofere lidt over egne valg og fravalg Citér indlæg Del dette indlæg Link til indlæg
underdog40 6868 Skrevet 28. April, 2020 Det fik mig til at nørde lidt i statistikkerne. Faktisk er antallet af skilsmisser faldet betragteligt de seneste ca 5 år. Ca 16.000 i 2015 til ca 10.000 i 2019. Antallet af vielser har ligget meget jævnt. Ca 29.000 i 2015 og ca 30.000 i 2019. Måske man (med de “rigtige” briller) kunne konkludere at vi i løbet af disse 5 år er blevet mere tilbøjelige til at acceptere hinandens udenomsægteskabelige behov kilde: Danmarks Statistik. 1 Citér indlæg Del dette indlæg Link til indlæg
Guest Aarhuselsker Skrevet 28. April, 2020 underdog40 skrev, for 22 minutter siden: mere tilbøjelige til at acceptere hinandens udenomsægteskabelige behov Eller også er vi blevet smartere til at skjule det, i takt med udbredelsen af mobiltelefoner der kan låses, eller speciel bollofon. Men jeg vil da håbe du har ret Citér indlæg Del dette indlæg Link til indlæg
Den_glade_amatør 5247 Skrevet 28. April, 2020 Frodige Jeanette skrev, for 19 timer siden: Er utroskab i virkeligtheden ofte et desperat forsøg på egenomsorg...??? Har egentlig aldrig set det ud fra den vinkel, men det er godt tænkt og formuleret, @Frodige Jeanette! 1 Citér indlæg Del dette indlæg Link til indlæg
MickeyM 1156 Skrevet 28. April, 2020 Frodige Jeanette skrev, for 19 timer siden: Hvordan kan vi kræve af den vi elsker aller mest, ikke må beholde sin seksualitet, bare fordi vi selv har mistet vores...?? Og kan vi vitterligt kræve det af et andet menneske, bare fordi vi har givet den en helt selvstændig betydning/identitet...??? Det er et helt central spørgsmål efter min mening. Jeg mener faktisk at utroskaben er lige dér, altså, hvis man ikke tillader sin partner at være et seksuelt væsen - det er for mig den virkelige utroskab - eller, man kan sige, at det i hvert fald ikke er troskab. . 1 1 Citér indlæg Del dette indlæg Link til indlæg
Guest Misjo1 Skrevet 28. April, 2020 Lady C skrev, for 6 timer siden: Fremragende indlæg fra flere. @Frodige Jeanette inspirerende at høre dine reflektioner. Din holdning til polygami og monogami deler jeg ikke helt men det er spændende alligevel at høre dine meget gennemtænkte tanker på dette emne. Især omkring menneskers seksualitet og hvordan den er en integreret del af vores personlighed og ikke en adskilt del. Jeg kan dog så ikke lade være med at stille disse spørgsmål : Er en hedonistisk livførsel bedre end end monogam, hensyntagende livsstil? Selv tænker jeg at svaret herpå er ja - hvis man vel og mærke kun taler om det enkelte individ. Hvis man tager samvittighed ud af ligningen. Men taler man ud fra en kollektiv synsvinkel, så er det vel bedre at vi hver især lever som vi har samvittighed til. Tager hensyn til hinandens følelser og ikke kun nærer kærlighed til os selv men til hinanden og - især ens partner / partnere. Det er lidt som om det vigtigste er at tænke på sig selv først og fremmest. " hvis jeg ikke får det jeg gerne vil have, så trives jeg ikke og så går det ud over mine omgivelser. Så for mine omgivelsers skyld skal jeg have det jeg gerne vil have" Hvorfor er det ikke den anden vej rundt? " der er noget jeg gerne vil have men hvis jeg tager det, så trives mine omgivelser ikke, og hvis mine omgivelser ikke trives, så trives jeg heller ikke, derfor vælger jeg at prioritere mine nære omgivelser frem for mig selv og altså IKKE tage det jeg gerne vil have " Jeg siger ikke at den sidste vinkel er den rigtigst, men man har lov at filosofere lidt over egne valg og fravalg Stof til eftertanke, virkelig.. Men behøver det være mig og mit ego? Og kan man tage samvittihed, empati, og hensyn ud af ligningen? Jeg ved hvad jag gør Og kender konsekvenserne, men om det er rigtigt, eller forkert skal jeg ikke gøre mig til herre over. Det er op til den enkelte.. Men stort og svært emne. Citér indlæg Del dette indlæg Link til indlæg
MickeyM 1156 Skrevet 28. April, 2020 Lady C skrev, for 6 timer siden: Hvorfor er det ikke den anden vej rundt? " der er noget jeg gerne vil have men hvis jeg tager det, så trives mine omgivelser ikke, og hvis mine omgivelser ikke trives, så trives jeg heller ikke, derfor vælger jeg at prioritere mine nære omgivelser frem for mig selv og altså IKKE tage det jeg gerne vil have " Hvis vi ser bort fra jeg-kom-til-at-ruske-Tanja-rundt-i-kopirummet-til-julefrokosten-utroskaber, så er jeg af den helt klare overbevisning, at de fleste utroskaber netop skyldes, at man ikke trives i parforholdet på det seksuelle plan, af den ene eller anden grund. Så hvis jeg skal sætte dit spørgsmål helt på spidsen, så spørger du om, hvorfor man ikke vælger at være "ulykkelig" i sin sexualitet, hvis det nu kunne få partneren/omgivelserne til at trives? 1 Citér indlæg Del dette indlæg Link til indlæg
Guest Lady C Skrevet 28. April, 2020 (edited) MickeyM skrev, for 1 time siden: Hvis vi ser bort fra jeg-kom-til-at-ruske-Tanja-rundt-i-kopirummet-til-julefrokosten-utroskaber, så er jeg af den helt klare overbevisning, at de fleste utroskaber netop skyldes, at man ikke trives i parforholdet på det seksuelle plan, af den ene eller anden grund. Så hvis jeg skal sætte dit spørgsmål helt på spidsen, så spørger du om, hvorfor man ikke vælger at være "ulykkelig" i sin sexualitet, hvis det nu kunne få partneren/omgivelserne til at trives? Jeg har ikke svaret på spørgsmålet. Kan kun anerkende at der er et dilemma. Hvad vil jeg helst. Gøre mig selv ulykkelig eller gøre mine kære ulykkelig? Sådan kunne man også spørge. Og Kan man overhovedet selv føle sig lykkelig hvis ens kære er ulykkelig over noget man har gjort / gør Afhænger lykken ikke også af ens elskedes lykke / ulykke? Hvor der er spørgsmål, vil der være modspørgsmål Dette skal så absolut ikke ses som om jeg mener at vi skal være "ulykkelige i vores seksualitet" det er som sagt bare en reflektering og sund skepsis. Jeg kan kun sige at vi til syvende og sidst blot er mennesker og mennesket er fejlbarligt. Hvis mennesket stræber efter at være fejlfri - så vil det ( mennesket altså) være dømt til at føle sig mislykket. Vi må derimod stræbe efter at blive de bedste udgaver af os selv og leve vores liv med mindst mulig lidelse - både for os selv - men også for vores omgivelser og håbe på tilgivelse en eller anden dag for de fejl vi uvægerligt vil lave hen ad vejen i vores liv. Hvem skal man svigte? Sine kære eller sig selv? Uanset hvad man vælger vil man svigte - for vælger man at fornægte sin egen seksualitet, svigter man jo også sig selv. Vælger man at være utro svigter man den tillid som der er i et fasttømret forhold. Så uanset hvad - så svigter man. Derfor er der kun tilgivelse tilbage at håbe på ( så nu blev det vist helt religiøst) Men det er også sent på dagen. Redigeret 28. April, 2020 af Lady C Citér indlæg Del dette indlæg Link til indlæg
Bananas 17745 Skrevet 28. April, 2020 Lady C skrev, for 1 minut siden: Kan man overhovedet selv føle dig lykkelig hvis ens kære er ulykkelig over noget man har gjort / gør Afhænger lykken ikke også af ens elskedes lykke / ulykke? Det er dilemmaet med at være menneske. Og alle simple svar, er aldeles for simple. "Aldrig lyve". Flot, i hvert fald for ens eget moralske ego. Men hvis sandheden gør nogen ulykkelig? Hvad er i øvrigt sandhed? Er der nogen endegyldig sandhed? At være menneske er at navigere efter bedste evne, og efter min mening er opgaven at gøre så få mennesker som muligt noget ondt - sig selv inklusive. Den som tror at sandheden altid er det bedste, kan jo kigge lidt på "Liar Liar" med Jim Carrey. Ja, det er en komedie, men den rammer temmelig plet. Sandhed er ikke altid let: Citér indlæg Del dette indlæg Link til indlæg
MickeyM 1156 Skrevet 28. April, 2020 Lady C skrev, for 14 minutter siden: Kan man overhovedet selv føle sig lykkelig hvis ens kære er ulykkelig over noget man har gjort / gør Jo, men du forudsætter jo så, at personen netop har en mulighed for at være lykkelig, uden utroskab? - og du forudsætter at utroskaben "opdages"... Citér indlæg Del dette indlæg Link til indlæg
Frodige Jeanette 425 Skrevet 29. April, 2020 Lady C skrev, for 14 timer siden: Fremragende indlæg fra flere. @Frodige Jeanette inspirerende at høre dine reflektioner. Din holdning til polygami og monogami deler jeg ikke helt men det er spændende alligevel at høre dine meget gennemtænkte tanker på dette emne. Især omkring menneskers seksualitet og hvordan den er en integreret del af vores personlighed og ikke en adskilt del. Jeg kan dog så ikke lade være med at stille disse spørgsmål : Er en hedonistisk livførsel bedre end end monogam, hensyntagende livsstil? Selv tænker jeg at svaret herpå er ja - hvis man vel og mærke kun taler om det enkelte individ. Hvis man tager samvittighed ud af ligningen. Men taler man ud fra en kollektiv synsvinkel, så er det vel bedre at vi hver især lever som vi har samvittighed til. Tager hensyn til hinandens følelser og ikke kun nærer kærlighed til os selv men til hinanden og - især ens partner / partnere. Det er lidt som om det vigtigste er at tænke på sig selv først og fremmest. " hvis jeg ikke får det jeg gerne vil have, så trives jeg ikke og så går det ud over mine omgivelser. Så for mine omgivelsers skyld skal jeg have det jeg gerne vil have" Hvorfor er det ikke den anden vej rundt? " der er noget jeg gerne vil have men hvis jeg tager det, så trives mine omgivelser ikke, og hvis mine omgivelser ikke trives, så trives jeg heller ikke, derfor vælger jeg at prioritere mine nære omgivelser frem for mig selv og altså IKKE tage det jeg gerne vil have " Jeg siger ikke at den sidste vinkel er den rigtigst, men man har lov at filosofere lidt over egne valg og fravalg hedonistisk, monogam og hensynstagende, er svært at stille op overfor hinanden, syntes jeg... Der indgår alt for mange elementer på en gang... personligt tænker jeg ikke at polygami = ikke hensyntagen eller ikke respekt og samarbejde.. Jeg tror fuldt og fast på at hvis ikke vi var så ophængt på at følge enden det ene eller det andet og bare accepterede det som vi mærker, så kunne vi i en “fiktiv og MEGET anderledes tænkt drømme-fantasi verden” godt leve bedre med os selv og hinanden, end vi gør..... ved godt det jo nærmest er vanvidstale i en verden, hvor hjernen og produktiv logik styre ALT... personligt mener jeg self. ikke at hensynstagen er noget dårligt.. jeg mener bare ikke at seksualiteten og polygami = egoisme, bedrag, jeg vil ha’ osv osv... Jeg har en stor forståelse for at vi i den verden vi lever i, ofte ender ud i nogle desperate forsøg på at tage hånd om os selv, på mere eller mindre kreative eller/og hensigtsmæssige måder og jeg vil MEGET NØDIGT gøre mig til dommer... Jeg forstår vitterligt godt dilemmaet... vi SKAL tænke på os selv først og fremmest, hvis vi vil kunne give noget til dem vi elsker og verdenen omkring, men det er ikke ensbetydende med ingen empati/sympati/hensynstagen... Emnet er jo KÆMPE STORT og nok ikke helt så egnet til at gå i dybden med, her på EG... Det blir hurtigt meget flyvsk og nørdet at forsøge at skrive om... Personlig vælger jeg jo i teorien også at bevæge mig i en verden hvor jeg godt ved at der er forskellige tilgange og tanker om emnet, udelukkende for at følge og fuldføre mit eget.. Min helt klare tilgang er at nyde det jeg vil og være i det jeg ønsker at være i, ud fra de overbevisninger jeg selv har og tage 100% ansvar for mit eget og så lade andre gøre det samme med deres... jeg hverken kan eller vil sætte ord på hvad jeg mener er “det rigtige” for en anden... ikke engang i mine tanker.. ❤️ ligesom jeg ville være ked af, hvis andre gjorde det samme på mine vejne.. Citér indlæg Del dette indlæg Link til indlæg
Frodige Jeanette 425 Skrevet 29. April, 2020 MickeyM skrev, for 9 timer siden: Det er et helt central spørgsmål efter min mening. Jeg mener faktisk at utroskaben er lige dér, altså, hvis man ikke tillader sin partner at være et seksuelt væsen - det er for mig den virkelige utroskab - eller, man kan sige, at det i hvert fald ikke er troskab. . Lige præcis min pointe.. for hvor starter bedraget... ?? Er utroskaben KUN det som foregår UDEN bukser...?? jeg mener afgjort det er så meget mere I det emne end det der sker uden bukser og vi misser fuldstændigt pointen når det eneste vi ser og italesætter er den definition... hader ordet utroskab NETTOP fordi vi kun forbinder det med sex... bedraget starter LÆNGE LÆNGE INDEN det kommer til det punkt, hvor nogle smider bukserne... 2 Citér indlæg Del dette indlæg Link til indlæg
Frodige Jeanette 425 Skrevet 29. April, 2020 @Lady C Ment som: i en tænkt Ønske/drømmeverden formåede vi at integrere de forskellige elementer bedre, så vi undgik bedraget overfor og af hinanden og i høj grad af os selv... Men for at der nogen sinde skulle ske en større udvikling i den retning, ville vi være nød til at acceptere hvem vi er... også selvom det ikke er det vi ønsker at være.. -ifølge vores logiske hjerner... Citér indlæg Del dette indlæg Link til indlæg
Guest Misjo1 Skrevet 29. April, 2020 (edited) Lady C skrev, for 9 timer siden: Jeg har ikke svaret på spørgsmålet. Kan kun anerkende at der er et dilemma. Hvad vil jeg helst. Gøre mig selv ulykkelig eller gøre mine kære ulykkelig? Sådan kunne man også spørge. Og Kan man overhovedet selv føle sig lykkelig hvis ens kære er ulykkelig over noget man har gjort / gør Afhænger lykken ikke også af ens elskedes lykke / ulykke? Hvor der er spørgsmål, vil der være modspørgsmål Dette skal så absolut ikke ses som om jeg mener at vi skal være "ulykkelige i vores seksualitet" det er som sagt bare en reflektering og sund skepsis. Jeg kan kun sige at vi til syvende og sidst blot er mennesker og mennesket er fejlbarligt. Hvis mennesket stræber efter at være fejlfri - så vil det ( mennesket altså) være dømt til at føle sig mislykket. Vi må derimod stræbe efter at blive de bedste udgaver af os selv og leve vores liv med mindst mulig lidelse - både for os selv - men også for vores omgivelser og håbe på tilgivelse en eller anden dag for de fejl vi uvægerligt vil lave hen ad vejen i vores liv. Hvem skal man svigte? Sine kære eller sig selv? Uanset hvad man vælger vil man svigte - for vælger man at fornægte sin egen seksualitet, svigter man jo også sig selv. Vælger man at være utro svigter man den tillid som der er i et fasttømret forhold. Så uanset hvad - så svigter man. Derfor er der kun tilgivelse tilbage at håbe på ( så nu blev det vist helt religiøst) Men det er også sent på dagen. Jeg klipper lige mit svar ind her fra en anden tråd om samme emne ! Wow, det er godt nok et stor emne at kaste sig ud i, men jeg prøver alligevel. for hvad er utroskab? der er vel i høj grad at lyve og bedrage, i det her tilfælde sin partner, og løgn er nu engang utilgivelig ikke ?´og dog, en lille hvid løgn kan vel gå an under specielle omstændigheder ikke ? NOT. SÅ helt firkantet, lever du i fast forhold med en partner, og du her sexuelt samvær med an anden, ja så bedrager du denne person du er i forhold med, end of story.! Er det moralsk set iorden? NEJ ! men vi gør det alligevel.. hvorfor?, måske fordi græsset er grønnere på den anden side af hegnet, måske for spændingens skyld, måske for noget helt tredje. Jeg kan kun svare for mig selv, Det er et valg jeg har truffet, og så må jeg leve med den samvittighed det indebære og med den risiko for afsløring der er ved det. kan jeg så det? der må jeg også svare ja, fordi det er mig og jeg er et nysgerrigt sexuelt menneske, der havde og har lyst til at prøve at hvad livet har at tilbyde. Burde jeg så være gift, tjae næppe men ægteskab er jo maget andet end sex, gudskelov, men jeg ville ikke kunne have levet alle mine fantasier ud med min hustru, fordi hun simpelt ikke kan forstå disse., og jeg har derfor truffet det aktive valg, at være utro,. jeg har da jeg mistede min evne til at have sex på traditionel vis tilbød jeg min kone alternativer, også iform af frihed til at finde en elsker, hvilket nær havde kostet mig vores ægteskab. Så jeg er overbevist om, at hvis jeg ville have indfriet mine fantasier, har gjort det rigtige for mig, nemlig været utro, Egoistisk, JA og nej, for mine sidespring har helt klart været med til at bevare et godt ægteskab igennem nu 27 år, og jeg ville ikke have gjort noget anderledes hvis jeg fik chancen igen. I den sidste ende er er det dine valg som du enten kommer til at betale prisen eller stå til regnskab for. Dette er min meget korte version af spørgsmålet, der er sikke mange andre ting der kan spille ind, hvilket der også er for mig, men hoved budskabet er, at utroskab IKKE er iorden ud fra moralske, etiske og medmenneskelige betragtninger. (Og religiøse @Lady C) Kærlig Hilsen Misjo! Redigeret 29. April, 2020 af Misjo1 Citér indlæg Del dette indlæg Link til indlæg
MickeyM 1156 Skrevet 29. April, 2020 Frodige Jeanette skrev, for 16 timer siden: Er utroskaben KUN det som foregår UDEN bukser...?? jeg mener afgjort det er så meget mere I det emne end det der sker uden bukser og vi misser fuldstændigt pointen når det eneste vi ser og italesætter er den definition... hader ordet utroskab NETTOP fordi vi kun forbinder det med sex... bedraget starter LÆNGE LÆNGE INDEN det kommer til det punkt, hvor nogle smider bukserne... Hørt! Citér indlæg Del dette indlæg Link til indlæg
TheVoice 9518 Skrevet 29. April, 2020 Frodige Jeanette skrev, for 16 timer siden: @Lady C Ment som: i en tænkt Ønske/drømmeverden formåede vi at integrere de forskellige elementer bedre, så vi undgik bedraget overfor og af hinanden og i høj grad af os selv... Men for at der nogen sinde skulle ske en større udvikling i den retning, ville vi være nød til at acceptere hvem vi er... også selvom det ikke er det vi ønsker at være.. -ifølge vores logiske hjerner... Du sætter faktisk fingeren på noget meget essentielt. Det at acceptere sig selv og hvem man egentligt er på godt og ondt, er nok ikke så let som det måske lyder. Det er jo ligesom også en forudsætning hvis man vil videre og frem til at man også kan acceptere hinandens forskelligheder, lyster, behov osv osv. Jeg vil så også lige vove den påstand, at vores egen opfattelse og selvbillede sjældent stemmer helt overens med virkeligheden. Der jo egenskaber vi er mere stolte af end andre. Citér indlæg Del dette indlæg Link til indlæg
