Mødtes i den virkelige verden

[Gæst]

• 
• 
• 

Jeg har ganske få gange mødt en massagepige ude i byen som jeg havde besøgt. Den ene gang kunne hun ikke kende mig, men den anden gang kunne pigen helt sikkert kende mig, og hun vinkede smilende.

På en eller anden måde følte jeg at min private grænser blev lidt overskredet. Nu var jeg sammen med en kammerat, og han spurgte hvem den godte var, sagde bare at der var en gammel nabo fra dengang jeg boede i xxxgade i det indre København velvidende at det var en god forklaring også af den grund at han aldrig havde besøgt mig, da jeg boede der. Derudover føltes det lidt som at en vis del af min privatliv blev lidt blottet bare ved hendes vinken, den del af mit private liv som jeg holdte hemmeligt overfor min kammerat og de fleste andre i mit privatliv.

Har I selv prøvet noget lignende ? Mon ikke de fleste af os er enige om at møder man en pige man kan genkende som en massagepige man har besøgt, så lader man som ingenting og forventer det samme fra pigen ?; det er i hvert fald det jeg forventer.

[Nina 15]

Jeg ville helt sikkert forvente det samme som dig. Nemlig, at man ikke hilser, vinker osv, hvis man møder en gæst/pige ude i byen.

Alt andet mener jeg er respektløst, både over for den gæst man har haft og også overfor pigen, hvis det var den anden vej rundt.

[Sanne 82]

I det job jeg har ved siden af denne branche, der kommer jeg rundt i hele landet til store forsamlinger. Det sker ofte at jeg støder på nogen der har været gæst hos mig. Jeg har sågar haft gæster der har booket os, efter at de har mødt mig i denne branche.

Jeg er altid diskret og synes at de fleste mænd er det samme. Nogen står med fjoget smil og røde kinder når de opdager hvem jeg er, men de fleste lader som ingenting. Jeg smiler og er udadvendt som altid, men ellers gør jeg intet. Kommer en gæst hen og siger hej, så skal jeg nok hilse på. Men ellers så lader jeg som absolut ingenting. Tit og ofte har mine gæster jo også lillemor med til fest og jeg kan fornemme at det egentlig er sværere for ham at lade som ingenting, end det er for mig.

Det mindst diskrete jeg har oplevet, var en gammel kollega der stak i et hyl, da hun så det var mig der stod på scenen. Hun løb hen mod mig mens hun samtidig råbte gennem hele lokalet " Heiiiii Sanne, kan du ikke skaffe mig ind hos pussyclub, kan se du også har vagter der". Ja ja, sådan kan det gå når der kommer lidt alkohol indenbords

Men ellers så synes jeg bestemt at begge parter skal være diskrete, med mindre man indbyrdes har aftalt at det skal være anderledes.

[Gæst]

Har I selv prøvet noget lignende ? Mon ikke de fleste af os er enige om at møder man en pige man kan genkende som en massagepige man har besøgt, så lader man som ingenting og forventer det samme fra pigen ?; det er i hvert fald det jeg forventer.

Det har jeg i et par omgange, og jeg synes, at der er flere ting der spiller ind om det er ok at hilse på hinanden.

Første gang jeg kom ud for det, var en gang jeg var ude at cykle alene. Ved et lyskryds holdt en meget speciel og let genkendelig bil, hvor en pige (eller måske rettere kvinde) jeg havde besøgt adskellige gange og efterhånden kendte ret godt, sad ved rattet. Hun fik øje på mig og vinkede på trods af at hun var på vej med datteren til fødselsdagsfest og hendes forældre også sad i vognen. Det havde jeg absolut intet problem med, og det havde hun åbenbart heller ikke. Måske blev jeg omtalt som pædagog i datterens børnehave, hvad ved jeg, fik aldrig spurgt.

Jeg har også mødt en enkelt anden kvinde en gang, men da vi begge var alene, så der var intet problem, og da vi oven i købet var/er gode venner og kendte til hinandens privatliv, så fortsatte vi sammen til en sandwichbar og sad og fik talt lidt om, hvad der var sket i de 3-4 år, vi ikke havde set hinanden. Så det var både positivt og også lidt overraskende.

I dag gør jeg altid det, at jeg spørger min faste besøgsveninde om hvordan et tilfældigt møde skal afvikles så ingen kommer i klemme, for selvfølgelig kommer det an på både omstændighederne og især hvor godt man kender hinanden.

Og det er jo også et spørgmål om tillid hvor meget man vil fortælle, for der er jo 2 muligheder, enten at være fremmede, eller hilse, som kan kræve et svar/forklaring, ikke mindst når man som jeg er +20 år ældre end den, man møder.

Men måske har jeg bare en naiv til tilgang til dette spørgsmål??? Eller har jeg bare været heldig???

Mvh

smo

[Tøver 8]

Jeg er så elendig til at huske andre mennesker at det i hvert fald to gange er sket at jeg har hilst med et "Hej", for lidt senere at komme i tanke om hvilken sammenhæng det var jeg mødte dem første gang...

Det er muligvis indiskret, men herregud man møder jo så mange mennesker så det er ikke noget jeg ser som et større problem.

[Gina Faith 2716]

Det er nu og da sket for mig, at jeg støder på gæster. Hvordan reaktionen bør være er individuelt fra den ene situation til den anden. Selvfølgelig er diskretion et must, men jeg har da somme tider smilet i forbifarten, uden at det nødvendigvis kræver forklaring for nogen af parterne. Man behøver jo ikke absolut at vinke eller på anden måde hilse overstrømmende. Og hvem har ikke oplevet at få et lille smil fra en fremmed på vejen gennem byen?

Når jeg er til fodbold i Parken møder jeg da også nogle, som jeg har set helt uden denne pæne, pæne trøje på. Derinde er det nu ikke så farligt at sige hej selvom man er i selskab med andre, for man hilser generelt på mange mennesker i løbet af en kamp.

Jeg har så også oplevet at stå og vente på en bus på Roskildevej, da én af mine kære gæster kom cyklende forbi. (*Vinker til ham herinde*). Vi talte lige så længe som bussen var forsinket, og inden jeg steg på, var det da også med et på-gensyn-kys.

I langt de fleste tilfælde lader jeg dog gæsten afgøre, hvorvidt der skal/kan smiles/hilses eller ej.

Det hele kommer vel an på situationsfornemmelse og respekt.

Mvh,

/Gina.

[nuhok 178]

jeg oplevet det for et par uger siden, var til noget messe, med masser af eventtøser og ser så en der danser på scenen og gulvet. først tænkte jeg ikke over det, men anden gang jeg så hende fandt jeg ud af det var hende jeg havde besøgt ugen for inden. Hun kunne dog ikke genkende mig, så kig lod som Ingen ting

[Plaskeren 3625]

Som Gina siger, kommer det meget an på situationsfornemmelse. De fleste gange jeg er stødt på en glædespige i den virkelige verden er enten gået ubemærket hen, eller med et stille vink eller smil.

En enkelt kedelig nat på en stogs station med en lille time til første tog er dog blevet tilbragt med hyggelig snakken, kyssen og kælen. Der var ingen andre på stationen og hun havde taget tilløb et par gange og da jeg havde signaleret at kysten var klar smed hun hæmningerne.

Er også blevet scoret af en, dengang lige pensioneret, ynglingspige. Der var ikke meget tilløb, men mere "jeg er mega lidderlig, savner din p.. Og vil ha dig hele natten". Mine kammerater så kun at jeg gik med denne skønne kvinde i favnen og aner intet. Vi udveklsede private numre og hun ringer en gang imellem når savnet er for stort :D

[bager 92]

Det er sket en gang at jeg har mødt en pige jeg før havde besøgt

Det sjove var at jeg ikke kune kende hende syntes bare det var en smuk ung kvinde og smile til hende

Da jeg besøgte hende et par dag efter spurgt hun om hvad det var for en butik jeg arbejde i og først der gik det op for mig hvem den smuke kvinde jeg havde set var

Vh bager

[Pite 3253]

Hej Alle

Et lille smil kan jo aldrig skade, jeg smiler ihvertfald til mange, både nogen jeg kender og andre som jeg bare har lyst til, at smile til, så det vil næsten være unormalt ikke, at smile.

Noget andet er, at give sig i snak, det indekere jo man kender hinanden på en eller anden måde.

En dag hvor jeg havde været i Kbh. kom jeg i sidste øjeblik til toget, havde heldigvis en plads billet og fik mig mast frem til min plads, jaget den væk der havde sat sig der.

Da roen falder over mig og jeg kigger rundt, og da jeg fik øjenkontakt med pigen lige overfor, var de øjne ikke ukendte, ej heller smilet rundt om, havde faktisk startet dagen med, at kigge ind i dem, som første gæst på et af de steder de har tidlig åben.

Nu var hun på vej hjem til den jyske hovedstad, vi små snakkede lidt undervejs om dagligdags ting, mens vi fornøjede os med hver sin PCer, på et tidspunkt hjalp jeg hende med, at få lavet autohilsen på hendes mail.

Da vi nærmede os Århus, sprugte hun ind til, hvordan jeg kom vider, fortalte at jeg havde min bil ståede oppe ved musikhuset, hun sprugte om jeg ville køre hende hjem, hvilke jeg gjore.

Pite

[Rejsenetværk 9595]

Hej Pite

Sikke en hyggelig togtur, og en afslappet atmosfære undervejs, men jeg sidder lidt tilbage med den tanke, om det var uforsigtigt af hende eller ikke at bede dig køre hende hjem til privaten, trods det positive udfald af det tilfældige møde i toget.

Man læser altid om, og det forståeligt, så påpasselige klinik og escortpiger er med ikke at afsløre hvem de er og hvor de bor - hvor bevidst var hun mon herom i nuet, eller var det måske en lille forglemmelse nu I havde haft det så hyggeligt sammen.

Venlig hilsen

Rejsenetværk

[Gina Faith 2716]

Hej Rejsenetværk.

For de fleste piger spiller situation og tillid nok en væsentlig rolle i den slags vurderinger. Jeg er også blevet kørt hjem af en gæst, hvor jeg stolede og stadig stoler 100% på chaufføren, og jeg kender ham godt nok til at vide, at jeg ikke vil fortryde den tillid.

Mvh,

/Gina.

[Filosoffen 2257]

Har I selv prøvet noget lignende ?

Nej, jeg har - ind til videre - ikke mødt en glædespige IRL.

Til gengæld er jeg ved 2 tilfælde stødt på en glædespiges virkelige identitet. Dvs. jeg ved hvem glædespigen er, men glædespigen ved intet om hvem jeg er.

Dette synes jeg er ubehageligt, idet det giver ubalance i det aftaleforhold der normalt eksisterer mellem pigen og gæst.

Efter jeg blev bevidst om disse pigers identitet, er jeg ophørt med at besøge dem.

[Guest Aarhuselsker]

Efter jeg blev bevidst om disse pigers identitet, er jeg ophørt med at besøge dem

Det er lidt a la Erica Jongs definition på det gnidningsløse knald. Mødes tilfældigt uden forhistorie, knalde og skilles uden kendskab.

[The Youngster 17]

Jeg kan overse min egen familie og venner når jeg bare går på gaden, så det er muligt at jeg har mødt en glædespige i hverdagen. Hvis jeg har, så undskyld hvis ikke har smilt til jer.

I kan lige få nogle flere smil. :D

[Nikolaj80 179]

Jeg har ganske få gange mødt en massagepige ude i byen som jeg havde besøgt. Den ene gang kunne hun ikke kende mig, men den anden gang kunne pigen helt sikkert kende mig, og hun vinkede smilende.

På en eller anden måde følte jeg at min private grænser blev lidt overskredet. Nu var jeg sammen med en kammerat, og han spurgte hvem den godte var, sagde bare at der var en gammel nabo fra dengang jeg boede i xxxgade i det indre København velvidende at det var en god forklaring også af den grund at han aldrig havde besøgt mig, da jeg boede der. Derudover føltes det lidt som at en vis del af min privatliv blev lidt blottet bare ved hendes vinken, den del af mit private liv som jeg holdte hemmeligt overfor min kammerat og de fleste andre i mit privatliv.

Har I selv prøvet noget lignende ? Mon ikke de fleste af os er enige om at møder man en pige man kan genkende som en massagepige man har besøgt, så lader man som ingenting og forventer det samme fra pigen ?; det er i hvert fald det jeg forventer.

Jeg har mødt 3 så vidt jeg husker.

 

Den første har jeg mødt 2 gange i Strøget Kbh. Ved første møde havde vi direkte øjenkontakt. Men ingen smil og hilsen, og jeg er næsten overbevist om at hun genkendte mig. Det var ikke et behageligt gensyn. En meget smuk ung pige, som havde afregnet mig for meget end oplyste i hjemmesiden. Jeg så hende igen i strøget ved en anden lejlighed, men jeg ved ikke om hun så mig.

 

Den anden så jeg søreme også inde i Strøget i Kbh. Jeg tror ikke hun så mig, men jeg genkendte hende hurtigt.

 

Den tredje mødte jeg i for ca. 3 år siden inde i en af forretningerne i Field's. Vi var begge kunder i forretningen. Hun er også en meget smuk ung pige som jeg havde besøgt 2 gange i Cassiopeiastars før. En rigtigt modeltype. Høj, slank og smuk. Jeg synes vi havde den samme bølgelængde. Jeg havde den indtryk hun var den samme personlighedstype som mig. Altså en stille og roligt menneske. Vi var begge alene da jeg pludseligt så hende. Vi havde øjenkontakt et par gange og jeg kunne fornemme et lille smil med læberne og stort smil med øjnene. Vi genkendte hinanden. Mit bane var sådan at jeg skulle gå tæt forbi hende. Da jeg nærmede hende vendte hun ansigtet mod mig, men jeg valgte at ikke at kigge direkte på hende og lod som ingenting. Men mit hjerte begyndte og banke hurtigere. Den der "udskrevne regel" om anonymitet og hvis jeg mødte pigen udenfor bordellet skal jeg ikke gøre sådan osv. var feset ind. Men inderst inde havde jeg lyst til at smile til hende, give hende et kæmpe krammer og bare sige hej. Jeg kan stadigvæk huske hende tydeligt da jeg første gang så hende i Cassiopeiastars for 4 år siden. Det startede at telefondamen viste mig hen mod den venstre bollerum fra indgangen. Døren var halvåben til telefondamens og pigernes opholdsrum da jeg gik fordi. Der sad en meget smuk ung blondine og vi så på hinanden. Hun så bare så fin ud. Hun virker lidt genert. Med de samme håbede jeg på at de vil være hende som vil komme ind til mig. Det blev heldigvis hende.

 

Vil det være over stregen hvis jeg oplyste hvem pigerne var? København er altså ret stor og vi snakker ikke om et lille sted som f.eks Tarm.

[Tommyboy 40]

Hejsan.

Jag har endast haft detta problem i Pattaya. Ögonkontakt.....osäkerhet.... och sen har jag blottat mig och sagt typ " -men hej, jag känner igen dig. Jobbar du på den där baren? -Ja? -Ohh , då var det du och jag som satt och pratade i förrgår.... så blir det oskyldigt iallafall.

Min uppfatting.... som jag säkert kommer få skit för är...

Har du lyckats ljuga för din fru för att komma till en GP, så får du se till att ha en backup plan också.

Ni behöver inte prata, men respekten att det finns stake i dig till att se henne i ögonen och "prata" när din fru står intill har du igen senare. Du betalar för GP:n... visst, men får du henne att känna sig billig har du inga pluspoäng. GP:n komme aldrig hänga dig eller blotta dig, för hon vet vad det handlar om.

Jag tänker mig in i denna situation utan att ha upplevt just detta, men har du tagit steg 1, får du vara beredd på steg 2 om din fru upptäcker det.

För mig är det endast en "trigger" till att komma tillbaka.

Ha de

TB

[Romantikeren 1263]

_{Jeg har aldrig stødt på nogen jeg har besøgt ude i offentlig rum, jeg vil nok stoppe op og tænke det er jo hende, så vil jeg smile og sige hej og bare gå igen.}

 

_{Jeg synes det er vidunderligt med at man lige hilser jeg står fuldstændig af hvor man lader som om man ikke kender vedkommende, man behøver jo ikke at ag drøfte verdenssituationen.}

 

_{den gode Victor Borge sagde at det korteste vej mellem mennesket er smilet.}

[Guest Michelangelo]

Jeg har ganske få gange mødt en massagepige ude i byen som jeg havde besøgt. Den ene gang kunne hun ikke kende mig, men den anden gang kunne pigen helt sikkert kende mig, og hun vinkede smilende.

På en eller anden måde følte jeg at min private grænser blev lidt overskredet. Nu var jeg sammen med en kammerat, og han spurgte hvem den godte var, sagde bare at der var en gammel nabo fra dengang jeg boede i xxxgade i det indre København velvidende at det var en god forklaring også af den grund at han aldrig havde besøgt mig, da jeg boede der. Derudover føltes det lidt som at en vis del af min privatliv blev lidt blottet bare ved hendes vinken, den del af mit private liv som jeg holdte hemmeligt overfor min kammerat og de fleste andre i mit privatliv.

Har I selv prøvet noget lignende ? Mon ikke de fleste af os er enige om at møder man en pige man kan genkende som en massagepige man har besøgt, så lader man som ingenting og forventer det samme fra pigen ?; det er i hvert fald det jeg forventer.

 

 

Interessant indlæg.

 

Der har været flere tråde i den seneste tid der minder lidt om denne. De har handlet om, hvorvidt det var klogest at ringe fra hemmeligt tlf.nr., hvorvidt man skulle bruge sit rigtige navn,  og om hvorvidt det var ok at lyve, hvis man fik stillet personlige spørgsmål under besøget.

 

Det der har undret mig mest i forbindelse med disse tråde, er at nogle skribenter (såvel gp'er som deres brugere) har stillet sig fuldstændig uforstående overfor at nogle af brugerne ønskede en vis grad af anonymitet. Der er blevet stillet spørgsmål om, hvad vi var bange for, om vi skammede os over vores lille hobby. Det har ligger underforstået at man var uærlig, hvis man ikke svarede ærligt på personlige spørgsmål. Ikke desto mindre lægger gp'erne ikke skjul på at diskretion er meget vigtigt for dem.

 

Jeg mener ikke at der findes eksakte svar på spørgsmål om, hvordan GP-verdenen skal håndteres ved mødet med den øvrige verden. Det afhænger af mange ting. Jeg kan fortælle, hvordan jeg har det. Men det svar er selvfølgelig ikke det eneste rigtige.

 

Jeg anser GP-verdenen som stort set ufarlig, men mener alligevel at man bør vise en vis forsigtighed. Jeg bruger et navn herinde. Når jeg chatter med klinikken, bruger jeg et andet. Når jeg bestiller tid, benytter jeg et tredje og ringer i øvrigt fra hemmeligt tlf.nr. (som vises) . Overfor pigen personligt har jeg ikke noget imod at oplyse mit rigtige navn.

 

Grunden til at jeg er forsigtig, er at personlige oplysninger kan misbruges. Selv om jeg stoler på enhver massagepige som jeg har mødt mere end én gang, kan man ikke udelukke at andre kan finde på at udnytte oplysninger, eller at indiskretion kan opstå pga. ubetænksomhed.

 

 

Når men tilbage til sagen. Mit forhold til en gp'er ved et tilfældigt møde kan sammenlignes med mit forhold til en sygeplejerske. Hvis jeg kan genkende hende, men ikke er sikker på at hun genkender mig, er der ingen grund til gøre noget. Hvis vi begge genkender hinanden, men vi ikke har et personligt forhold, vil jeg heller ikke gøre noget. Hvis vi derimod har et personligt forhold og har snakket privat sammen, vil jeg helt sikkert hilse, hvis hun er alene. Er hun sammen med andre, vil jeg være mere diskret og bare smile.

 

 

Nu bor jeg i Storkøbenhavn, hvor chancen for at mødes tilfældigt ikke er så stor, og jeg har aldrig oplevet det, men grundlæggende opfatter jeg ikke GP-verdenen som adskilt fra resten af verdenen, selvom en vis diskretion er nødvendig.