Hej Frk. Sisse
Jeg har ændret mig meget, men det er jo nok en blanding af, at jeg både har haft dette job længe, samt at jeg er blevet den del ældre.
Heldigvis er de fleste ændringer hældende til den positive side. Jeg har blandt andet forsøgt at beskrive det i dette blogindlæg:
http://www.nikitadarling.dk/?p=1201
Jeg kan faktisk komme i tanke om én negativ ændring... Fremmedgørelsen. Jeg har nogle årelange bekendtskaber til nogle mennesker, som står mig meget nært. De kender til denne side af mig. Samt kan jeg i dag sige, at alle i mit liv, der betyder noget for mig, kender til denne side af mig. For den befrielse havde/har jeg brug for. Denne beskæftigelse er på en måde blevet en del af min identitet, så det var noget nær uudholdeligt, hvis dem der står mig nært, ikke vidste noget om det.
Problemet opstår, når jeg møder nye mennesker... Nye helt almindelige borgerlige mennesker. Så oplever jeg mig selv lægge en form for afstand. For jeg føler jo ikke, at jeg kan være 100% mig selv i disse selskaber. Der er denne her store elefant (i mit hovede), som jeg kan se ud af øjenkrogen hele tiden, for jeg skal pakke den del af mig selv væk, så de kan bibeholde deres fine glansbillede af mig.
Nogen gange kan jeg få en næsten uimodståelig trang til bare at rejse mig op og sige højt "ja, jeg er så l...., og det lægger faktisk vanvittig godt til mig og min personlighed, og jeg vil faktisk skide højt og flot på, om i kan lide det eller ej!"....
Jeg tør bare ikke rigtig...
1. Ja, lysterne til sex med andre end sin faste partner bliver helt sikkert dækket via dette job, men det ser jeg som en stor fordel, da jeg derfor føler mig priviligeret og får både i pose og sæk.
2. Jeg har længe ikke haft troen på et monogamt forhold, men det er så heller ikke det, som jeg stræber efter eller har lyst til, så det er ikke en ønskedrøm for mig. Det er det åbne og tolerante parforhold og den ubetingede kærlighed, der er mit ønskescenarie (prinsessedrømmen).
3. Det er da træls, at du kan have disse tanker. Jeg håber da, at din partner og dem der står der nært, elsker dig præcis som du er? Du er jo et dejligt menneske, så selvfølgelig findes der nogen... Nu har jeg godt nok ikke været din kæreste men af det som jeg kender til dig, så virker du altså ikke til at være svær at elske. :)