Borende X

Nej, men det helt enestående i mit tilfælde var, at Gina overhovedet ikke kendte mig – udover fra mine skriverier her på Eroguide – og det var åbenbart nok til, at jeg – med et nyrupsk udtryk – var stueren. Jeg læser så meget om udenlandske piger herinde. Og ikke alt er lige godt. Faktisk har jeg i mine små ti år i branchen kun mødt en enkelt pige ud over Gina, der, hvis jeg var rendt fra pengene, som det er sket en enkelt gang, kunne tænkes at sige "pyt, du betaler bare næste gang, du kommer". Hun ved uden tvivl, hvem jeg tænker på, når jeg nævner det her.

Jeg synes, at den er sørgelig. Jeg synes, at den er sørgeligt, fordi man i vore dage åbenbart ikke mener at kunne formidle et seriøst budskab uden af blande en bunke engelsk ind i det – og tilmed oftest på et jammerligt "fuck-nveau"

Endelig en, der i overskriften skriver hvad og hvor. "Hende her" er jeg for længst holdt op med at reagere på. Mest til skade for efterlyseren selv.

Det synes jeg faktisk er flot. Politiet, som jo har så meget andet at gøre, kan altså finde på at kigge ind og se, om pigerne har det godt.

Jeg kan ikke lade være med at smile lidt ad denne tråd, selvom den i sin substans er alvorlig nok. Jeg besøgte sidst i oktober 2012 Gina Faith. Jeg havde bestilt en af hendes berømmede oliebondager. Jeg kom lidt tidligt og sad inde i rummet med den store seng – det var før "tømreren" fik ombygget det til et særdeles flot boudoire. Nå, men dér sad jeg, og jeg kunne høre Gina trippe rundt uden for i sine højhælede. Det var meget pirrende. Jeg kiggede på uret, som nu var gået over tid og tænkte: "Hvornår helvede kommer hun ind i stedet for det tripperi?" Så kom hun ind, og jeg mistede helt mælet. Gina, som takket være sine høje sko var overraskende høj, gjorde sig lækker og begyndte at knappe min skjorte op. Jeg har senere hørt, at hun elskede af klæde sine gæster af. Næppe ment i overført betydning. Nå, men jeg var vant til mere eller mindre diskret at lægge pengene på bordet, og da jeg forsøgte at spørge til praksis, sagde Gina bare, at det "ordner vi bare bagefter". Så jeg kom altså til at forudgramse Gina og omvendt. Så hører det også med til historien, at vi snakkede så hyggeligt sammen bagefter, at vi begge glemte alt om betalingen. Først da jeg var nået 25 meter væk fra gerningsstedet, åbnede hun hoveddøren og kaldte mig tilbage til betaling. Altsammen med et stort smil. Og derfor smiler jeg også lidt for mig selv ad trådstarten. Gina havde sgu' klasse.

Tak til Bundstokken for et oplysende svar. Jeg husker, da vi sidst i 60'erne fik personnumre. Dengang hed det sig, at det var "majet hæmmeligt" og kun skulle bruges i forbindelse med den mest essentielle offentlige administration. I dag er det jo blevet sådan, at man jo ikke engang kan få et lånerkort til biblioteket uden at skulle afgive cpr-nummer. Det værste er imidlertid, at koden med nutidens teknologi efterhånden er blevet alt for let at knække. Er der noget, jeg frygter, så er det identitetstyveri, hvor man bliver sat helt ud af spillet og får overordentligt stort besvær med at bevise, at man er uden skyld – ja, i det hele taget hvem man er.. Jeg ved ikke, hvad de laver i datatilsynet, men det er på høje tid med en ny ordning. Måske mener den nuværende regering, at det er overflødigt med et datatilsyn til sikring af personlige data, for den slags koster jo penge. Nå, nu skal jeg ikke afspore strengen, men det er rart at vide, at politiet ikke kan kræve cpr. – selvom det nok kan gå hjem og slå det op via adressen.

Jeg har aldrig oplevet det, men jeg mener at kunne huske, at Bananas havde en sjov oplevelse hos Jenny i Ålborggade. Jeg er ikke jurist, men jeg mener, at man ikke har pligt til mere, ganske som under krigen, at oplyse navn, nummer og rang. Korriger mig, hvis jeg tager fejl.

Det er helt op til dig selv. Jeg er selv en meget genert mand, og min entre i branchen var præget af nøje undersøgelser af forholdene i nærområdet, inden jeg ringede på. Her bleb google også en stor hjælp. Med tiden har jeg fundet ud af, at jo mere upåvirket, man virker, når man går ud eller ind, jo mindre påfaldende er det. Det endelige "bevis" fik jeg for et nogle år siden, da jeg i et andet ærinde fik forvildet mig ned i Ålborggade. Her kom en stor, tyk fyr ud fra Jenny (ja, det var dengang), og han opførte sig som en blind høne, der lige var blevet sluppet løs. Jeg vidste jo nok, hvordan han havde tilbragt den forudgående time, men han tiltrak sig helt utilsigtet en del opmærksomhed ved at rende forvirret rundt på fortovet. Det gælder altså om at falde ubemærket ind i gadebilledet, og rundt om næste hjørne er alt glemt.

Mit privatliv rager da ikke dig.

Og hvad rager disse ting egentlig dig?

Fuck, fuck, fuck ...... Jeg synes slet ikke, du skal gøre dig til dommer over andres adfærd på dette punkt. Der kan ligge årsager bag, som du slet ikke kender.

.... selvom man somme tider skulle tro det.

Ja, jeg forstår slet ikke overskriften. Er det noget med at køre i tog imellem to lufthavnsterminaler?

Tak for en flot beretning. Der er desværre efterhånden langt imellem dem herinde. Netop den kvinde, du skriver om, havde længe været på min "at gøre"-liste, men så var hun der, og så var hun der ikke. Sådan gik det i vel nok et par år. I mellemtiden fik jeg så helt andre interesser, som jeg postitvt forfulgte, og det har jeg aldrig fortrudt – pigen forhåbentligvis heller ikke. Hvis hun læser med herinde, ved hun sikkert nok, hvem det er, jeg tænker på.

Jeg kom forleden forbi Hannas gamle sted først på Strandboulevarden. Der er stadig noget thaihalløj dér, men jeg ved ikke, om Hanna er der. Jintanas hjemmeside angiver to forskellige adresser, så hun er næppe på stedet.

Haha. Det skulle ikke undre mig

Konceptet synes at være betændt. Jeg skal i hvert fald nok holde mig væk.

Når jeg tænker mig om, har jeg da også oplevet piger, der ikke helt følger "stedets" prispolitik. Det er så, efter mit vidende, sket efter en forhandling med mutter. Og det er vel i og for sig i orden, eftersom nogle piger har andre efterspurgte (f.eks anale) ydelser end andre, og eftersom nogle piger måske er mere attraktive og kan tjene over gennemsnittet. Det er vel også tilladt piger at sætte deres egne krav over for mutter?

Tjah, var der ikke engang én, der kaldte sig Dylan, som sang om, at The Times They Are a-Changin' ? Forandring er Ikke nødvendigvis altid til det bedre.

Der er altså noget galt her. Jeg var engang til en eksamen i latinskolen. Jeg kunne mine ting så godt, som man nu kunne forvente af en, der ikke på dette tidspunkt helt havde lært sansen for proportionerne, men fik af eksaminator alligevel at vide, at min præstation ikke var så god, "fordi du jo gav indtryk af, at du slet ikke troede på dig selv og det, du fremlagde". Eksaminator gav mig det gode fremadrettede råd, at jeg ved en eksamen "skulle virke overbevisende", selvom jeg måske kom til at bevæge mig ud på (for) dybt vand. Dette råd hjalp mig senere videre i uddannelsessystemet, og jeg tror, at du også vil kunne bruge det i andre sammenhænge! En mand, der (undskyld udtrykket/metaforen/ordvalget – intet personligt fra mig her!) fra begyndelsen af giver indtryk af at være en katastrofe og ikke tror på sit projekt, vil også helt automatisk ende med at blive en katastrofe. Point taken, som det vist nu hedder på adekvat rigsdansk?

Ja, når hun i løbet af dagen har plejet sine interesser, hvorfor skulle jeg så ikke gøre det samme? Der er jo ingen, der siger, at vore interesser er sammenfaldende.

Det er jeg meget glag for at læse. Jeg har fundet én, der gider høre på mig på et museum og samtidigt gider slæbe mig med på museum og efterfølgende frokost. Jeg er en lykkelig mand

Hun kunne være ret reserveret. Men hun gav en guddommelig svensker – det er hun vist holdt op med.

Uha da. Det var jo ret mange . Selv er jeg med alderen ikke blevet bange for over for en glædespige, som jeg synes at svinge særligt godt med, at lukke op for, hvem jeg egentligt er. En af branchens hovedbetingelser er jo, at man begge veje er præget af diskretion. Rent faktisk synes jeg, at jeg på alle planer kan være mig selv bekendt, og jeg har også det synspunkt, at hvis jeg lukker op for pigen, så får jeg tifold igen. Det er, som i dit tilfælde, naturligvis ikke alle, der får/har fået at vide, hvem jeg er – jeg forstår at sortere imellem skidt og kanel. Men jeg færdes kun med få i branchen, så det kan ikke undgåes, at mere personlige detaljer kommer for dagen.

Gælder det også, hvis du lærer pigen lidt at kende? Det er ordet "aldrig", der vækker min nysgerrighed.