Captain America

Jo. Og at det er fascinerende, at man kan blive så uenige om så små beløb.

Jeg havde nok haft mere lyst til at betale, hvis der ikke havde været en eksplicit udtrykt forventning om, at jeg betalte. Lidt ligesom jeg har mere lyst til at give drikkepenge, hvis folk ikke beder om det. At udtrykke at det forventes, at jeg giver, får det til at minde om en sugar date. Og det var ikke det, der var hensigten. Så havde jeg langt foretrukket et nej tak.

Der ser ud til at være en hel del, som opfatter det som om, jeg var ude efter en eller anden form for date. Eller at jeg har et behov for at tage ud sammen med pigen. Ingen af delene er tilfældet. Jeg har rigeligt med veninder fra ikke-GP-miljøet, og ingen af dem forventer, at jeg betaler noget som helst, selvom det hænder, at jeg gør det alligevel, bare fordi jeg har lyst. Når jeg spørger pigen, er det fordi, vi har det ret sjovt sammen (eller også er hun en sindssygt dygtig skuespiller), og fordi det passede ind i kalenderen. Det er ikke, fordi jeg satser på at få gratis sex med hende engang i fremtiden eller noget som helst andet. Ikke at jeg ville takke nej, hvis jeg på det tidspunkt var single. Hun arbejder i øvrigt ikke hver dag, så idéen om at hun nødvendigvis går glip af en indtægt, holder ikke helt. Hvor pigen er fra, kan sikkert have en betydning, men det er ikke relevant for spørgsmålet, eftersom det handler om, hvordan I ser situationen, ikke om hvordan hun ser den (det ved vi allerede: jeg er "nærig"). Tak for jeres kommentarer, som I er velkomne til at nuancere eller uddybe, hvis kommentaren her måtte give jer anledning til det.

Jeg besøgte en pige for et par dage siden. Jeg er fast klient, og vi kender hinanden forholdsvis godt. På et tidspunkt spørger hun, hvad jeg skal lave i den kommende tid. Jeg siger, at jeg ikke skal lave noget videre, og tilføjer, at vi skulle tage ud at se en turistattraktion. Det, synes hun, er en god idé, og hun foreslår, at vi tager ud at spise bagefter. Det står dog hurtigt klart, at hun forventer, at jeg giver. Jeg siger til hende, at det skal hun ikke lige regne med. Hvilket lader til at overraske hende. Tilsyneladende har hun et par gange tidligere spist middag med nogle klienter, som havde betalt for hende. Jeg forklarer hende, at jeg ikke prøver på at invitere hende ud, at det var rent venskabeligt ment, og at jeg følgelig ikke har til hensigt at behandle hende anderledes end mine venner, som jeg heller ikke betaler for. Jeg behøver næppe at fortælle, at vi ikke kom afsted. Men episoden fik mig til at tænke. Hvorfor betalte hendes andre klienter for hende? Ifølge hende er jeg ganske enkelt nærig. Men jeg er knap så overbevist. Jeg tror, at hendes andre klienter måske får et eller andet ud af det, som jeg er ligeglad med: selskab af en ung, smuk kvinde, mens de spiser deres bøf, eller hvad ved jeg. Men hvem ved, måske er jeg bare nærig? Så nu spørger jeg jer: Har I nogensinde mødtes privat med en pige over en middag eller whatever og betalt for hende? Hvis ja, hvorfor betalte I?