Atkin

Tak for alle svarene indtil videre, det er godt at have lidt forskellige perspektiver at forholde sig til. Nu er der slået lidt koldt vand i blodet, selvom knuden i maven selvfølgelig stadig er der og med jeres indspark, har jeg da også nu en tanke om, hvordan jeg skal håndtere det. Som et par stykker af jer har skrevet, så var det godt dumt at gå med til det og det kan jeg da love for jeg føler det som. Jeg er dog ikke helt klar til at være kynisk om hendes intentioner. Mavefornemmelsen siger 50/50 og om det er på grund af manglende kendskab til branchen i den ene eller anden retning, kan jeg ikke sige. Så vidt jeg har kunnet finde frem til (før besøget), så har hun været aktiv i nogle år og hvis ikke samme sted, så i hvert fald i samme by og ordlyden i hendes annoncer var som hendes talesprog, hvilket får mig til at tænke, at i hvert fald den del, står hun selv for, hvilket ikke giver mig indtryk af en udspekuleret alfons bag det hele. Så selv om jeg da er bekymret, kan jeg heller ikke lade være med at tænke, det er et karieremæssigt sats af hende også og potentielt farligt for hende personligt, at udvide forretningen til afpresning. Så igen spørger jeg mig selv, om jeg er for naiv. Dumt tænker jeg det er uanset og her er lektien nu lært, men jeg er helt i tvivl om jeg skal prøve at finde ro i maven eller ej. Jeg tænker, at jeg i aften vil skrive til hende, ikke for at bede hende slette billedet, for som andre har påpeget, så bør jeg nok ikke risikere at stole på det, men derimod for at underspille det lidt. I første omgang takke for en god aften og så bede om billedet til eget minde. Så vil jeg underspille frygten lidt og i stedet for at give udtryk for min bekymring for mig selv, sige at hun selvfølgelig gerne må bruge billedet, men af hensyn til dem, jeg har med at gøre i det daglige, skal ansigtet helst sløres, da et møde med mig gerne skal være en helt useksuel situation (i hvert fald på arbejdet). Jeg tænker selvfølgelig ikke, hun skulle have nogen interesse i at bruge et billede med en kunde, men er man uforsigtig nok til at lade hende tage billedet, kan man vel også være naiv nok til at tro, hun kunne have lyst til det. Så får jeg flyttet fokus mine bekymringer om hvad det kan gøre ved mig over på, hvad det kan gøre ved andre og lidt subtilt (for subtilt?) sagt at jeg ikke frygter konsekvenser for mig, uden at gøre det klart, at jeg selv er bange for at være faldet i en fælde. Og skulle det vise sig at være helt uskyldigt, så har jeg jo også mindet om en, trods alt, god time. Tanker om dette modtages med glæde. På sin vis er jeg da, hvad man kan kalde en offentlig person, men heldigvis ikke i en grad, så jeg tænker Ekstrabladet ville være interesseret. Skulle de endeligt være det ville det nok være et stykke inde i avisen, så ikke noget med ansigtet på spisebladene. Det er dog vigtigt, at de mennesker jeg kommer i kontakt med arbejdsmæssigt, kan have tillid til mig og selv om jeg er overbevist om, at ingen ville se ned på prostitueredes menneskelighed, så vil der nok være nogen, der kunne have et problem med kunderne. Jeg tænker, den almene holdning kan ligge et sted mellem de sociale organisationers, som KFUK's, hvor de næsten kun ser og hører om de forfærdelige situationer og derfor ønsker den svenske model, med kriminalisering af køb frem for salg, til en accept af, at man i et ensomt øjeblik kan falde for fristelsen. Sådan tænker jeg folk er flest i vores samfund og selv om der nok kan være nogen med mere hårde holdninger, så falder flertallet her sandsynligvist et sted på den skala, her hvor jeg er. Hvor på den er jeg i tvivl om, men uanset kan det falde i begge retninger. Jeg tænker i hvert fald ikke jeg skal gå med den med en polterabend, men nok snarere den med det ensomme øjeblik. Det ville også være tættere på sandheden, da hvad jeg har af venner mest af alt, er spredt over hele landet og det med de romantiske forhold, har jeg aldrig været god til at få gang i. En eventuel afpresning kommer jeg ikke til give efter på. Det har jeg hverken vilje til, eller for den sags skyld, råd til, så uanset hvad bliver det politiet jeg kommer til at samarbejde med. Lige det med at dele synes jeg også var vigtigt. Jeg er ikke villig til at afsløre hvem hun er, så længe jeg er i tvivl om hendes intentioner. Det er muligvist uprofessionelt af hende, hvis hun har rent mel i posen (er hun til afpresning, synes jeg derimod det er imponerende professionelt), men jeg vil ikke risikere hendes levebrød, når en opfordring til at tænke sig om er bedre. Det er jo desværre godt nok påklædt, men gramsende, så jeg tror ikke det hjælper helt så meget. Umiddelbart ser jeg ikke beskeder som særligt troværdige i sig selv, da mine kontaktoplysninger nemt kan findes på en hjemmeside i forbindelse med arbejdet og der skal ikke så mange photoshop-skills til at lave en beskedtråd sammenlignet med, hvad et egentligt billede kræver. Som man siger: "Et billede siger mere end tusind ord" og vi var langt fra de tusind inden jeg mødte op. Det her er måske mere sandsynligt, men på den anden side er meget kriminalitet også opportunistisk, så jeg tør ikke helt forlade mig på det. Hvem ved. Måske støder du ind i én, der gerne vil have et billede en dag. Jeg var godt nok heller ikke lige forberedt på det, så forhåbentlig kan mine uheldige øjebliksbeslutninger hjælpe andre med at være forberedt, hvad de så end selv har lyst til at vælge. Uff... Det tænker jeg ikke om mig selv, men som sagt har jeg aldrig rigtigt selv fået det romantiske til at køre, hvilket jo kan komme af manglende selvtillid.

Her kommer jeg sikkert til at udstille mig som alt for naiv, men er i tvivl. historien kort er, at jeg var sammen med en dejlig pige, bestilte en time hos hende og hun gav den hele armen og resten af kroppen til min store tilfredsstillelse og efter hendes udsagn også hendes. Hun tilbød i hvert fald lidt ekstra, som at stille ansigtet rådighed for afslutning og efterfølgende bad sammen. Selv om jeg er helt ny i den her verden, ved jeg dog godt at det er et arbejde for hende og jeg bare er en kunde, men tilfredsheden virkede nu meget overbevisende alligevel. Nå men, så står vi der bagefter med tøjet på igen, krammer og kysser farvel og så ønsker hun et billede af mig med hende og med en hjerne, der ikke er helt oppe i gear igen, siger jeg ja. Så nu har hun et billede af mig, der holder om hende og på hendes ene, nu beklædte bryst. Ude af døren igen og hovedet sat på plads, går det jo så op for mig, at det nok ikke er så heldigt, for hvad hvis… Jeg har forsøgt at søge på forummet, men kan ikke finde lignende indlæg, så måske er det kun mig, der er så naiv. Eller er jeg? Bør jeg dulme nerverne eller bør jeg se frem til problemer? Svaret burde måske være klart for mig og jeg ved, at sådan et besøg er noget man nemt kan vende mod folk, men man vil jo gerne tro på det bedste i andre. Også når man har dummet sig. bonusinfo: Hun ved jeg har et arbejde med en vis grad af offentlighed, som kræver at omdømmet i det mindste ikke er ødelagt. Hun ved ikke hvor, men med mit nummer, som både bruges privat og arbejdsmæssigt og med mit fornavn, kan hun hurtigt finde mig med en simpel Google-søgning.