Jeg blev far, og pludselig forstod jeg, hvad betingelsesløs kærlighed er. Så blev jeg farfar, og pludselig forstod jeg livets mening. To små arme omkring min hals, to tindrende øjne fyldt med kærlighed, som kigger ind i mine. Ubetalelige øjeblikke som holder ind i evigheden.
Kærligheden mellem voksne mennesker bevæger sig derimod på et evigt skridende fundament: Forelskelsens eufori, den dybe samhørighed, den stabile fase. Men på et tidspunkt kommer hverdagen snigende, magtkampene, den aftagende sexlyst, kedsomheden, lysten til ”en verden udenfor”, frygten for at blive forladt, dyb krise eller i heldige tilfælde genfortryllelse.
Skønt er det under alle omstændigheder at opleve den store kærlighed mellem to voksne mennesker – trods både fryd og smerte.
Og når det gælder smerten, kan det være opbyggeligt at læse Kim Malthe-Bruuns afskedsbrev til kæresten Hanne:
”Husk, og det sværger jeg til dig er sandt, at al smerte bliver til lykke, men kun de færreste vil nogen sinde indrømme det overfor sig selv. De hyllede sig i smerten, og vanen fik dem til at tro, at det stadig var smerte, og de hyllede sig stadig i den. Sandheden er, at efter smerte kommer dybde, og efter dybden kommer frugt.”
Smukt skrevet af en 21-årig mand dagen før nazisterne henretter ham.