Hendeder123

Nåh jeg er faktisk glad for at læse alles feedback. Det skulle være i dag at jeg skulle have åbnet det der gør ondt i sjælen på mig overfor ham. Efter alt tænkning har jeg besluttet ikke at sige noget hverken i dag eller i fremtiden. Lad den mand gå og gøre hvad han vil. Jeg må tænke på det samme som han går og spiser ud et eller andet sted noget mad jeg ikke kan tilberede hjemme og det må han gerne. Om så jeg fremover gider at lave de mad for ham som han ingen andre steder i verden kan købe, og ingen andre kan finde ude af at lave magen til er så op til mig. Og også om jeg overhovedet gider at gøre noget som helst tjenester for ham er også op til mig. Man kan købe mange ting i verden, men man kan ikke købe den måde den der elsker en over alle andre i verden kan. Jeg er ikke længere villig til at sætte ham fremfor mig selv. Man vinder noget, og taber noget andet hele tiden i livet. Jeg tror ikke jeg igen kan have den samme kærlighed for en anden person i fremtiden, og har det også svært med at have den samme kærlighed jeg havde for ham. Måske vokser vi hurtigt fra hinanden, måske bliver vi samboende, jeg ved det ikke. Jeg håbede faktisk på at det ville have bragt os tættere på hinanden men det blev omvendt, så den lektie har jeg lært. Jeg kunne ikke have vidst før jeg prøvede det så det skulle prøves. Jeg synes ikke at man kan forvente at få alt hvad man ønsker og begærer sig i evighed fordi man fortjener ikke alt uden at man virkelig har gjort sig det fortjent.

Jeg tænker at han siger bare ok så gøre jeg det ikke mere og jeg må stole på det. Hvad ved jeg hvad folk laver når de er ude af syn alligevel. Jeg ved da heller ikke om en af hans kink er at gå og gøre offentlige toiletter rent med hans tunge også. Og sådanne oplysninger har jeg ikke om nogen som helst.

Nej, men det så er noget liderlighed jeg ikke havde set hos ham i 10 år, og han behøvede ikke at give slip hellere i så lang tid, men lige så snart det blive en anden kvinde så gav han slip på alt! Det igen bekræfter at jeg ikke er nok og den rigtig for ham. Og tantra behøver jeg ikke at lære, er selv produkt af alt det tantra hokus pokus min danske mor faldt i mange år siden i Asien. Er opvokset i det miljø. Tantra har så lidt med sex og give slip at gøre, men meget mere faktisk at have kontrol på sig selv at gøre. Men det er ikke noget jeg skal diskutere her.

Det virker som om I har det lidt bedre med jer selv hvis I tror at det kan kun være en mand. Nu er jeg blevet nysgerrig, om hvis man går i kvinde-relaterede forum og skriver som mand hvis man er mand så beskylder alle kvinder ham for at han ikke kan være en mand men en kvinde der fremstiller sig som en mand! Jeg er blevet kaldt maskuline så mange gange at jeg lige skulle spørge min mand om han synes også at jeg er maskulin i mine tankegang. Han sagde heldigvis at han synes jeg er feminin på alle måder, men måske ved han ikke alt da han kun er nået at prøve en anden kvinde udover mig. Måske skal han alligevel tage flere ture uhæmmet, bare for at lære at jeg er faktisk en maskulin person for ham og han har behov for mere feminitet i hans liv. Er det ufeminint ikke at bryde om at at blive slikket og have noget imod at han har 69 med andre? Og hvorfor er det sådan? Er jeg virkelig ikke kvinde fordi jeg ikke tændes af nogle ting, og finder nogle andet grænseoverskrende? At sige til en kvinde at hun ikke er feminin sårer hende også, hvis hun ikke normalt prøver at være maskulin på nogen som helst. Jeg er fra den kultur hvor når vi vælger en mand elsker vi ikke kun ham men har også respekt for ham på alle måde. Når billedet så knækker og vi synes at han alligevel ikke var den respekt værdig så sidder vi selvfølgelig lidt i tvivl. Jeg er ikke glad for at han bare sådan lod en fremmed kvinde sætte hendes bagdel på hans ansigt. Det har knækket den forestilling jeg havde af ham. Jeg har brug for en mand jeg kan respektere, som også respektere sig selv. Der er 100 måder at gøre en kvinde tilfreds og jeg har altid været tilfreds med ham trods de små grænser jeg har. Men måske han ikke var 100% tilfreds, det går på mig.

Du har tolket alt rigtigt for mig. Det er præcis også det jeg er i gang med lige nu med mine tanker. Jeg er ikke helt dansker, og kan ikke oplyse mere om mig selv da jeg har en meget unik baghistorie som vil gøre mig let genkendelige. Men tak til allesammen. Jeg havde rigtig brug for en gang være den der kan ærligt sige det jeg vil sige til nogle som ikke har noget med mig og ham at gøre. Derfor nævner jeg heller ikke pigen fordi hun har intet med det at gøre. Det er mærkeligt at være tavs overfor min mand lige nu når jeg har tankerne i hovedet men jeg holder på vores aftale og snakker om alt om nogle dage. I mellem tiden kan jeg bearbejde det jeg vil lægge ud den dag. Jeg er ikke sur, heller ikke helt ked af det. Jeg tænker bare stille og roligt. Tænkte I vil kunne hjælpe mig lidt med tankerne. I behøver ikke at bekymre jer over at nogen gør nar af jeg. Det er ikke det der er hensigten. Igen er taknemmelig for de svar jeg fik.

Jeg vil bare sige at vi er bedste venner, har altid været det og ønsker hinandens bedste om det er sammen eller ej. Vi har det fint sammen. Kom mest sammen for at se om vi passede hinanden i et forhold, og det gør vi også. Men igen så er vi først venner og derefter alt andet. Det kunne være jeg lyder maskulin, og det kan have noget med mit job at gøre men er stadig en kvinde. Vores ægteskab var rigtig nok fornufts ægteskab på det tidspunkt. Vi havde været sammen eksklusivt i 4 år og besluttede at der var nogle fordele ved at blive gift så gør vi det, og det kommer os stadig til gode. Til hverdagen passer vi begge to på vores egne sager. Vi begge to har travlt med vores jobs og arbejdstiderne er skævt. Mange gange ser vi ikke hinanden i nogle dage da en af os er på vej mod arbejdet mens den er på vej mod hjemmet. Det er noget vi skal ændre på, men forholdene er ikke helt rigtigt for det lige nu. Det bliver om nogle år. Nogle gange føler jeg at hvis han vil kan han sagtens finde en anden at være sammen med, men jeg mærker at det ikke er nemt for mænd at blive forelsket lige sådan i hvem som helst. Jeg er forelsket i ham og han siger også at han er, men igen så ved jeg ikke at vi føler os bare trygge i hinandens selskab og det liv vi har bygget sammen. Vores sexliv er helt fint når vi har tid til det men arbejdet kommer nogle gange i vejen. Hvis man er træt så er man træt. Det var hans beslutning fra starten at han ikke vil have børn og jeg sagde ok fordi det var ligemeget for mig. Jeg vidste også at hvis jeg tilfældigvis blev gravid ville jeg miste ham så jeg har gjort alt hvad jeg kan for ikke at blive gravid, som også har givet begrænsninger i sexlivet. Sex med kondom for det meste da jeg ikke kunne tåle hormoner mere. Nu er det med afregning af datoer der passer at gøre det ubeskyttet, som også skal passe med fri dage. Det eneste jeg kan sige er at jeg stoler på ham, han har aldrig gjort mig noget som helst ondt, vi har haft vores problemer som vi har bekæmpet sammen og jeg respekterer ham som et menneske og også som et selvstændigt menneske. Han har flere natter sovet alene da jeg var på nattevagter, men aldrig klaget over noget eller fundet en anden så det har imponeret mig. Jeg lige nu har en følelse af at min mand fortjener bedre end mig på alle måder og som sagt føler ikke at jeg lever op som hans partner. Ved ikke hvorfor, men har lyst til at slippe en dejlig person fri så han kan leve et bedre liv. Vi kan begge to klare os økonomisk uden hinanden, og har som sagt igen børn der binder os. Vi har et hus sammen, men det kan altid sælges så No big deal her. Mon det er bare et først skrid til at jeg skubber min mand videre i livet uafhængig af mig. Om mig selv, så har jeg mødt mange mænd i mit liv og haft en ønskeliste af hvilken type mand jeg vil være med og ikke vil være med før jeg dannede par med nogen. Jeg har været i nogle længerevarende forhold før ham, men det blive ikke til noget. Da jeg mødte ham jeg er sammen med lagde jeg alle kort på bordet om hvem jeg er, hvad jeg ønsker og hvordan livet skal gå for os. Jeg er ikke typen som behøver de trygge rammer af ægteskab, børn og familie. Jeg er optaget nok i mit liv med andre ting at jeg ikke føler den tomrum overhovedet. Arbejder meget med børn af alle alder også så får rigtigt med børne sødme på jobbet. Der er ingen mystik for mig med mænd og kvinders krop da jeg har set alt der kan ses af mennesker, og heller ikke så meget med følelser også da jeg også har hørt om alle mulige typer mennesker og deres måde at leve livet på eller tænke på. Men det er mig, og han er omvendt mig i det felt. Derfor er han velkommen til at udforske sig selv og så selv bestemme hvad han vil efter han har haft flere oplevelser. Tja....nu er jeg selv gået i sidespor med alt, og ved ikke engang hvorfor jeg behøver at snakke om det. Måske på grund i mit profession at jeg skal lægge øre til andres livs problemer, uden at kunne udtrykke mine egne og så samtidig ikke have tid til den jeg har lyst til at være sammen med. Vi har oplevet mange ting gennem vores tid, rejst alle steder der var spændende og prøvet mange ting samme så det har slet ikke været en dårlig oplevelse. Jeg er glad for den tid vi har været sammen, men er ikke 100% sikker på om jeg vil resten af livet med ham eller ej. Den dag jeg også er helt afklaret med det vil jeg se tingene på en anden måde måske.

Whatever alle bestemmer selv hvad de vil have og ikke vil. Om hvor ærlig man vil være eller ikke vil. Jeg ved ikke om det er mig der har bukserne alt for godt på eller ej fordi der er også 1000 andre ting jeg ikke blander mig om hans liv. Jeg har også ting jeg skal fortage mig end at holde øje med ham. Han kunne have undladt at fortælle mig det, men det gjorde han og det kom bag på mig og det er mig der sidder her for at bearbejde mine egne følelser og stadig prøve at være rimelig. Jeg er ikke kommet her for at blive dømt, skældt ud, eller blive opfordret til at rykke mine egne grænser når jeg som en voksen kvinde er afklaret med alt. Det er i din verden your way or the high way og det er det samme i min verden.

Ellers tak. Om jeg aldrig finder en anden mand der er ok med at jeg ikke vil så vil jeg hellere være single. Om der bliver sagt at alle andre positioner end den giver sygdom og det er det eneste man må fra nu af vil jeg hellere ikke. Hvorfor tror du at man skal finde sig i alt muligt, hvis man ikke vil så vil man ikke. Det er noget vi selv bestemmer og kan ikke tvinges til. Havde jeg vidst før vi blev gift at det er noget han tænder på så ville jeg ikke giftes med ham. Da vi startede vores forhold vidste han præcis hvad der ikke er for meget og gik med til det. Der er ikke noget der kom bag på ham. Han vidste også at jeg vil ikke binde ham for evigt fra min side. At han stadig er med mig er hans eget valg, og hvis han stadig vil så ved han hvad jeg går for og ikke gøre.

Tusind tak for dit svar. Det er netop det jeg siger. Han er stadig velkommen til at lege med andre ingen problem der. Det må også gerne være meget bedre end mig i sengen, heller ikke noget problem. Han må også gerne besøge den samme person igen hvis han vil og er også ligeglad om det er fra tinder eller i vores hjem hvis jeg ikke er hjemme. Vi har heldigvis værelser nok til at det ikke skal ske i vores seng. Men, det skal ikke være noget der kommer til at påvirke mine følelser på den måde. Han skal selv være dommer over det. Jeg vil også gerne have retten til at godkende pigen først. Det er et spil og der er regler der skal følges ellers taber man et eller andet. Jeg vidste ikke hvordan jeg vil have det fordi jeg nåede ikke at tænke på alle mulige ting der kan ske. Hvis han sagde han blev forelsket i en anden så ok fortsæt med den person, men ikke med mig. Jeg giver ham også mulighed for at udforske om han kan blive forelsket i en anden men igen så er det igen uden mig i billedet. Jeg åbner vores forhold for hans fordele bare så hvis vi skulle være så heldig og er blevet 90 år ingen af og har fortrudt noget som helst fordi man får ikke chancen igen derefter. Jeg synes personligt ikke at et ægteskab skal binde to mennesker for meget. Vi er stadig to forskellige mennesker, og vi har ansvar for vores eget lykke.

Ja det er også det. Mine fantasier rækker ikke længe nok til alle mulige forskellige ting jeg kan have noget imod. Det har vist sig at være korrekt allerede. Det er faktisk meget svært, men han lovede mig at han aldrig vil såre mig så jeg håber at han selv skal være dømmer over hvad han tror vil komme til at såre mig.

Det er måske godt for mig at I tror at jeg er fake, fordi så skal ikke spekulere over hvilken type kvinde kan tilbyde sådan noget til sin mand. Jeg behøver ikke at overbevise jer om noget. Jeg er bare her for at høre om hvordan andre vil takle den situation jeg er i lige nu. Vi er alle forskellige som kvinder, ser anderledes ud, tænker anderledes og der er plads til alle og et parforhold kan være lykkelig på mange forskellige måder også. Normalt er det noget mellem to mennesker, men fordi jeg er ambivalent om hvordan jeg har det det er derfor jeg spørger her. Vil gerne have forskellige vinkler og måske vise min side af mønten også da det hele er selvforskyldt. Må man fortryde noget man selv forårsager, eller lever man bare med konsekvenserne bag efter? Det er et gyldigt spørgsmål.

Ja fordi det var lige en ting jeg ikke havde i mine overvejelser. Jeg vidste ikke at det også sker. Jeg havde ikke læst i hendes anmeldelser fra hendes kunder at det er noget hun tilbyder, og havde heller ikke set i hendes ydelser. Jeg ville hellere ikke have valgt en der tilbyder sexslave oplevelse for ham. Jeg var med på at vælge pigen med ham. Jeg havde det helt fint med hende ellers.

Helt enig. Men lige nu som sagt kan jeg ikke afgøre fremtidens planer mellem os før vi har talt om alt. Jeg kender ikke hans vinkel lige nu. Hvis det giver mening til mig så ok, hvis det ikke gøre så må jeg også sige det. For mig vil det være bedst hvis han ikke vil gøre det jeg ikke vil han gøre med andre fordi så vil jeg ikke hvor mange flere grænser bliver brudt, og om et par år han stadig er den person han er lige nu. Han må gerne ændre sig, men igen hvis det er noget jeg ikke kan lide så er det noget jeg ikke kan finde mig i. Han vil sige det samme til mig hvis jeg lige pludselig begynder at gå til plaktikkirugen for at lave om på mig eller går med sminke eller tøj han ikke bryder sig om.

Jeg holder ham ikke hjemme med slik han ikke må røre med. Han er en voksen mand som selv kan bestemme hvad han vil. Det jeg siger er hvis jeg bliver såret mere så fortjener jeg det ikke. Han må gerne gå og besøge de glæde huse han vil og gøre han vil men uden mig i hans liv så hvis han ikke vil overholde et lille ønske fra mig. Jeg vil heller ikke have at han gik og prøve at være sexslave, kom tilbage og sagde at det elsker han fordi så kan jeg heller ikke være med ham. Min mand for mig er en jeg har stor respekt for. Han er en værdig mand som jeg ikke kan se blive behandlet uværdigt at andre mennesker. Jeg vil heller ikke lad ham blive i et job hvor hans chef hele tiden tramper på ham fordi det fortjener han ikke. Hvis han ikke er den jeg tror han er så er jeg blevet snydt, fordi det er ikke det jeg valgte.

Jeg ved ikke om han læser med, men jeg tror ikke at han gøre fordi han blander sig ikke i hvad jeg går og skriver rundt omkring fordi jeg skriver åbenbart alt for meget og han kan alligevel ikke følge med. Jeg skal nok melde hvad vores næste aftale bliver til. Lige nu ved jeg det ikke, alle muligheder er åbne lige nu.

Tak Tanja, du rammer plet. Jeg vil gøre det som du siger. Og så man det være som det bliver. Jeg var helt afklaret med alt andet, men jeg lovede ikke at at jeg ikke vil føle mig såret hvis der skulle opstår grund til det og det vidste han også. Jeg havde bare overset en lille detalje da det ikke er en del af min verden. Jeg elsker ham lige så meget som før, og også ham alt det gode oplevelser han ellers kan opleve så længe det ikke påvirker os mere. Jeg har bare ikke udtryk det for ham endnu fordi jeg skulle bearbejde mine følelser for mig selv først før jeg ved 100% hvad jeg skulle sige til ham og hvordan. Det var trods alt mig der havde insisteret at han skulle ud. Han er slet ikke skyldig på nogen måde, det ville have været mere ærgerligt hvis pengene bare var spildt, men han havde en god oplevelse for pengene og prøvet noget nyt så det er helt fint.

Hey det var hans idé. Det var så at jeg ikke skulle brokke mig hele tiden som det passede mig fordi det ødelagde stemningen hjemme. Vi har aldrig før haft noget konflikter, end lige på grund af det men jeg har ikke kunne fortælle ham om lige det jeg skriver her, istedet har jeg naget ham for alt muligt andet lige gyldige ting. Vi har et godt forhold, og vi gøre aldrig noget før begge er enige om at det er ok. Jeg styrer ham bestemt ikke og det gøre han heller ikke over for ham. Hans privatliv, arbejdsliv, eget rum til at være sig selv med lukket dør, hans telefon eller noget som andet er ikke noget jeg blander mig i. Jeg er slet ikke som du tror jeg er. Er meget nem at gøre med normalt, passer mine egne ting, arbejde, økonomi, hobbies of lader ham gøre det samme også. Jeg har det bare ikke helt så godt lige nu og ville kun høre om hvordan jeg kan komme videre med lige denne lille ting. Jeg tror på at alle skal leve så lykkeligt som muligt, og jeg dømmer ikke andre mennesker så længe de ikke skader andre deres egoisme.

Der er min pointe at hvis det er noget han kan lige at gøre det en gang i mellem så må han godt danne fast par med en der vil tilbyde ham det. Han synder sig selv ved at være med mig fordi hvis lysten kommer siger ja nej, skal han så løbe over til en GP på det øjeblik? Jeg er tilgængelig, men ikke til alt og så er det en dæmper i passionen hvis han ikke kan føle sig 100% tilfreds i øjeblikket med mig. Men nu er jeg bange for at det bliver han aldrig hvis det er noget han begynder at savne. Hvis jeg kunne skrue tiden tilbage var det lige denne oplevelse jeg kunne ikke have tillad ham at udforske så er man ok når man ikke ved hvad man går glip af fordi man ikke har en indstilling til det.

Jeg tænker at når jeg får min taletid til at snakke om det der nager min sjæl lige nu, så smider jeg bolden i hans bane og så må han selv afgøre hvad der er vigtigste for ham. Det er faktisk udfordrende at match professionelle piger :), men jeg synes også at jeg er begyndt at gøre det bedre i sengen med ham siden. Men jeg følte bare at vi har været samme i så lang tid at bare at holde hans hånd føles som om jeg holder min egen hånd. Der er ikke forskel på hans krop og min krop, derfor må han gerne prøve andre kroppe :).

Det er rigtigt, men han har vist sig til at være en ærlig mand indtil videre. Han skal fortsat være ærlig. Hvis det er noget han ønsker så har jeg ikke lyst til at være hans livspartner. Så for han er det at afgøre om han kan sætte lige denne grænse, anal siger han selv han ikke er interesseret i så det er fint. Hvis han vil prøve det igen så må han ærligt melde det ud også så er en helt fri mand også.

Alt for intimt i mine øjne, og noget jeg aldrig kommer til at tilbyde ham så lige pludselig er jeg ikke god nok. Jeg ved godt der er andre følelser at prøve nye krop og det er fint fordi vi alle kvinder er forskellige fra hinanden og den variation må han gerne prøve da han ikke havde før mig. Vi har været samme i 10 år og han har altid været meget ærlig og tro så det er en gave til ham. Jeg troede aldrig at vi skulle være sammen i så lang tid i begyndelsen, men det er vi stadig.

Nej det er jeg helt afklaret med at jeg ikke vil gøre. Hellere ikke med en anden. Hvis jeg skulle med en anden pige har jeg ikke noget imod at slikke hende, men ikke omvendt. Ja jeg ved godt at Pandoras æsken er åbnet, jeg har sæt min mand fri og det er ok. Men føler bare at han ikke må noget som han heller ikke med mig eller finde en anden livspartner som er på samme bølge med ham sexuellt. Hvis han gerne vil udforske noget nyt på den måde så må han ikke være samme med mig mere fordi jeg vil aldrig kunne gøre ham 100% tilfreds.

Tak Tanja, Det er rigtigt. Jeg ville have ønsket at jeg havde set en anmeldelse med den pige pige hvor der var nævnt 69. Ikke engang i hende ydelser var der nævnt. Det var slet ikke noget jeg havde tænkt på ville ske, fordi så kunne jeg have sagt nej før. Men nu er det sket, og åbenbart noget han nyder. Og jeg føler mig ikke tilstrækkelig mere. Ellers er alt andet helt fint. Skal jeg forbyde ham noget han nyder for livstid hvis han vil forsætte forholdet med mig? Jeg er ikke den egoist, kontrollerende type normalt og synes alle skal have lov til at leve et så lykkeligt liv som muligt fordi vi kun har et liv at leve.

Hej allesammen, Jeg er kvinde. Har læst næsten alle indlæg her for at forstå hvordan tingene hænger sammen med mænd og GP forhold. Jeg forstår at det ikke er utroskab hvis konen/kæresten er med på at ens mand tager til GP. Jeg havde en fantasi om at min mand skulle prøve en anden kvinde. Det var min idé som jeg lagde frem til ham. En dag besluttede vi at tage skridtet og gøre det. Vi sammen valgte en GP. Hun havde rigtig mange gode anmeldelser, som jeg læste og havde det fint med at sende min mand til hende. Han tog der, det gjorde hvad de skulle og pointen var at han skulle fortælle mig om hvordan det gik osv. Jeg har ikke fået alle detaljer punkt til punkt men fordi jeg havde en god idé om hvordan det plejer at gå hos hende var det ok. En dag spørger jeg ham hvilken stilling han nød bedst. Om det var at hun red ham, ja sagde han og så sagde han og så var det også 69. Jeg grinte da jeg hørte det fordi det havde jeg ikke læst at hun gjorde, og havde ikke troede at det var noget de ville gøre. Jeg sagde ikke mere om det, men det gik på mig og i rigtig lang tid. Problemet er at jeg bryder mig slet ikke om at blive slikket. Jeg har prøvet det en gang i mit liv men så var de aldrig mere. Jeg vidste godt at min mand skulle slikke denne pige, og det havde jeg det fint med. Men det med 69 var alt for meget for mig. Mest fordi han nyd det meget, og fordi det er noget jeg aldrig kommer til at tilbyde ham. Siden ville jeg have at min mand går fra mig og finder sig en anden kvinde der er bedre seksuelt match for ham da jeg selvfølgelig ikke er nok. Alt andet er ok bortset fra lige det med at jeg vil ikke slikkes, og hvis han nyder det skal han finde en partner som også gøre så kan han leve dit liv lykkeligt med det. Han vil ikke går fra mig, han elsker mig og jeg elsker ham også. Jeg føler at jeg kan slippe ham for hans lykke og ikke skal binde ham til mig. Jeg er faktisk hans første seksuelle partner, men han er ikke min så da jeg valgte at giftes med ham var jeg afklaret med at det var ham for livet. Men da han ikke havde de samme oplevelser som mig og jeg syntes han skal have mulighed for at gøre det samme- vælge efter han har prøvet alt sendte jeg ham derud. Jeg har ikke noget problem med at han udforsker sin seksualitet, heller ikke nu. Han må gerne dyrke sex med andre også i fremtiden, om det er gp, pigen fra byen eller tinder.Jeg er ligeglad med det. Men, skal jeg så sætte grænser for hvad han må og ikke må gøre da ellers begynder han at blive glade for nogle oplevelser jeg ikke kan tilbyde, eller hvad? Eller må han fra nu af ikke prøve andre piger? Han vil ikke skilles af mig selvom vi begge kan klare os økonomisk uden hinanden. Hvad synes I at jeg skal aftale med ham om fremtiden med hinanden, hvis vi stadig skal være sammen? Jeg ville sige ingen anal, ingen sex uden kondom men det er mest for ikke at gøre en anden pige gravid og så har vi pludselig det ansvar da vi valgte ikke at få børn selv, og ingen 69, selvom han må gerne slikke en anden og få blowjobs, deep throat uden kondom. Jeg ved ikke hvorfor jeg synes er 69 er alt for intimt mellem to mennesker, og det er mest det der går på mig at det blev så intimt. For at være ærlig havde jeg ingen idé om hvordan det faktisk gøres. Havde hørt om det men aldrig undersøgt det. Jeg skulle se videos om det og havde det ikke godt med at pigen sidder på mandens ansigt. Jeg respektere min mand og det er ikke noget jeg vil gøre til ham fordi så tænker jeg at han lige pludselig er under mig. Jeg blev faktisk meget hedsig efter lige præcis at høre om 69 og begyndte at blive irriteret på ham af og tid og pludselig uden sammenhæng. Vi har Allers aldrig skændes. Jeg føler mig lidt såret også om denne handling. Nu har vi aftalt at jeg får taletid om at snakke om det der irriterer mig en gang om ugen i en halv time, ellers må jeg ikke blive irriteret på ham i hverdagene. Så om to dage skal vi snakke, og jeg vil gerne snakke om 69 forbud. Synes I at det er ok. Jeg tror han vil sige ok, og så skal jeg også afgøre om fremmedrettet jeg har lyst til at høre detajler om hans sex oplevelse eller er jeg velfortjent med ikke at vide noget? Mangler nogle feedback fra jer. Tak på forhånd.