Hendeder123

Nåh jeg er faktisk glad for at læse alles feedback. Det skulle være i dag at jeg skulle have åbnet det der gør ondt i sjælen på mig overfor ham. Efter alt tænkning har jeg besluttet ikke at sige noget hverken i dag eller i fremtiden. Lad den mand gå og gøre hvad han vil. Jeg må tænke på det samme som han går og spiser ud et eller andet sted noget mad jeg ikke kan tilberede hjemme og det må han gerne. Om så jeg fremover gider at lave de mad for ham som han ingen andre steder i verden kan købe, og ingen andre kan finde ude af at lave magen til er så op til mig. Og også om jeg overhovedet gider at gøre noget som helst tjenester for ham er også op til mig. Man kan købe mange ting i verden, men man kan ikke købe den måde den der elsker en over alle andre i verden kan. Jeg er ikke længere villig til at sætte ham fremfor mig selv. Man vinder noget, og taber noget andet hele tiden i livet. Jeg tror ikke jeg igen kan have den samme kærlighed for en anden person i fremtiden, og har det også svært med at have den samme kærlighed jeg havde for ham. Måske vokser vi hurtigt fra hinanden, måske bliver vi samboende, jeg ved det ikke. Jeg håbede faktisk på at det ville have bragt os tættere på hinanden men det blev omvendt, så den lektie har jeg lært. Jeg kunne ikke have vidst før jeg prøvede det så det skulle prøves. Jeg synes ikke at man kan forvente at få alt hvad man ønsker og begærer sig i evighed fordi man fortjener ikke alt uden at man virkelig har gjort sig det fortjent.

Jeg tænker at han siger bare ok så gøre jeg det ikke mere og jeg må stole på det. Hvad ved jeg hvad folk laver når de er ude af syn alligevel. Jeg ved da heller ikke om en af hans kink er at gå og gøre offentlige toiletter rent med hans tunge også. Og sådanne oplysninger har jeg ikke om nogen som helst.

Nej, men det så er noget liderlighed jeg ikke havde set hos ham i 10 år, og han behøvede ikke at give slip hellere i så lang tid, men lige så snart det blive en anden kvinde så gav han slip på alt! Det igen bekræfter at jeg ikke er nok og den rigtig for ham. Og tantra behøver jeg ikke at lære, er selv produkt af alt det tantra hokus pokus min danske mor faldt i mange år siden i Asien. Er opvokset i det miljø. Tantra har så lidt med sex og give slip at gøre, men meget mere faktisk at have kontrol på sig selv at gøre. Men det er ikke noget jeg skal diskutere her.

Det virker som om I har det lidt bedre med jer selv hvis I tror at det kan kun være en mand. Nu er jeg blevet nysgerrig, om hvis man går i kvinde-relaterede forum og skriver som mand hvis man er mand så beskylder alle kvinder ham for at han ikke kan være en mand men en kvinde der fremstiller sig som en mand! Jeg er blevet kaldt maskuline så mange gange at jeg lige skulle spørge min mand om han synes også at jeg er maskulin i mine tankegang. Han sagde heldigvis at han synes jeg er feminin på alle måder, men måske ved han ikke alt da han kun er nået at prøve en anden kvinde udover mig. Måske skal han alligevel tage flere ture uhæmmet, bare for at lære at jeg er faktisk en maskulin person for ham og han har behov for mere feminitet i hans liv. Er det ufeminint ikke at bryde om at at blive slikket og have noget imod at han har 69 med andre? Og hvorfor er det sådan? Er jeg virkelig ikke kvinde fordi jeg ikke tændes af nogle ting, og finder nogle andet grænseoverskrende? At sige til en kvinde at hun ikke er feminin sårer hende også, hvis hun ikke normalt prøver at være maskulin på nogen som helst. Jeg er fra den kultur hvor når vi vælger en mand elsker vi ikke kun ham men har også respekt for ham på alle måde. Når billedet så knækker og vi synes at han alligevel ikke var den respekt værdig så sidder vi selvfølgelig lidt i tvivl. Jeg er ikke glad for at han bare sådan lod en fremmed kvinde sætte hendes bagdel på hans ansigt. Det har knækket den forestilling jeg havde af ham. Jeg har brug for en mand jeg kan respektere, som også respektere sig selv. Der er 100 måder at gøre en kvinde tilfreds og jeg har altid været tilfreds med ham trods de små grænser jeg har. Men måske han ikke var 100% tilfreds, det går på mig.

Du har tolket alt rigtigt for mig. Det er præcis også det jeg er i gang med lige nu med mine tanker. Jeg er ikke helt dansker, og kan ikke oplyse mere om mig selv da jeg har en meget unik baghistorie som vil gøre mig let genkendelige. Men tak til allesammen. Jeg havde rigtig brug for en gang være den der kan ærligt sige det jeg vil sige til nogle som ikke har noget med mig og ham at gøre. Derfor nævner jeg heller ikke pigen fordi hun har intet med det at gøre. Det er mærkeligt at være tavs overfor min mand lige nu når jeg har tankerne i hovedet men jeg holder på vores aftale og snakker om alt om nogle dage. I mellem tiden kan jeg bearbejde det jeg vil lægge ud den dag. Jeg er ikke sur, heller ikke helt ked af det. Jeg tænker bare stille og roligt. Tænkte I vil kunne hjælpe mig lidt med tankerne. I behøver ikke at bekymre jer over at nogen gør nar af jeg. Det er ikke det der er hensigten. Igen er taknemmelig for de svar jeg fik.

Jeg vil bare sige at vi er bedste venner, har altid været det og ønsker hinandens bedste om det er sammen eller ej. Vi har det fint sammen. Kom mest sammen for at se om vi passede hinanden i et forhold, og det gør vi også. Men igen så er vi først venner og derefter alt andet. Det kunne være jeg lyder maskulin, og det kan have noget med mit job at gøre men er stadig en kvinde. Vores ægteskab var rigtig nok fornufts ægteskab på det tidspunkt. Vi havde været sammen eksklusivt i 4 år og besluttede at der var nogle fordele ved at blive gift så gør vi det, og det kommer os stadig til gode. Til hverdagen passer vi begge to på vores egne sager. Vi begge to har travlt med vores jobs og arbejdstiderne er skævt. Mange gange ser vi ikke hinanden i nogle dage da en af os er på vej mod arbejdet mens den er på vej mod hjemmet. Det er noget vi skal ændre på, men forholdene er ikke helt rigtigt for det lige nu. Det bliver om nogle år. Nogle gange føler jeg at hvis han vil kan han sagtens finde en anden at være sammen med, men jeg mærker at det ikke er nemt for mænd at blive forelsket lige sådan i hvem som helst. Jeg er forelsket i ham og han siger også at han er, men igen så ved jeg ikke at vi føler os bare trygge i hinandens selskab og det liv vi har bygget sammen. Vores sexliv er helt fint når vi har tid til det men arbejdet kommer nogle gange i vejen. Hvis man er træt så er man træt. Det var hans beslutning fra starten at han ikke vil have børn og jeg sagde ok fordi det var ligemeget for mig. Jeg vidste også at hvis jeg tilfældigvis blev gravid ville jeg miste ham så jeg har gjort alt hvad jeg kan for ikke at blive gravid, som også har givet begrænsninger i sexlivet. Sex med kondom for det meste da jeg ikke kunne tåle hormoner mere. Nu er det med afregning af datoer der passer at gøre det ubeskyttet, som også skal passe med fri dage. Det eneste jeg kan sige er at jeg stoler på ham, han har aldrig gjort mig noget som helst ondt, vi har haft vores problemer som vi har bekæmpet sammen og jeg respekterer ham som et menneske og også som et selvstændigt menneske. Han har flere natter sovet alene da jeg var på nattevagter, men aldrig klaget over noget eller fundet en anden så det har imponeret mig. Jeg lige nu har en følelse af at min mand fortjener bedre end mig på alle måder og som sagt føler ikke at jeg lever op som hans partner. Ved ikke hvorfor, men har lyst til at slippe en dejlig person fri så han kan leve et bedre liv. Vi kan begge to klare os økonomisk uden hinanden, og har som sagt igen børn der binder os. Vi har et hus sammen, men det kan altid sælges så No big deal her. Mon det er bare et først skrid til at jeg skubber min mand videre i livet uafhængig af mig. Om mig selv, så har jeg mødt mange mænd i mit liv og haft en ønskeliste af hvilken type mand jeg vil være med og ikke vil være med før jeg dannede par med nogen. Jeg har været i nogle længerevarende forhold før ham, men det blive ikke til noget. Da jeg mødte ham jeg er sammen med lagde jeg alle kort på bordet om hvem jeg er, hvad jeg ønsker og hvordan livet skal gå for os. Jeg er ikke typen som behøver de trygge rammer af ægteskab, børn og familie. Jeg er optaget nok i mit liv med andre ting at jeg ikke føler den tomrum overhovedet. Arbejder meget med børn af alle alder også så får rigtigt med børne sødme på jobbet. Der er ingen mystik for mig med mænd og kvinders krop da jeg har set alt der kan ses af mennesker, og heller ikke så meget med følelser også da jeg også har hørt om alle mulige typer mennesker og deres måde at leve livet på eller tænke på. Men det er mig, og han er omvendt mig i det felt. Derfor er han velkommen til at udforske sig selv og så selv bestemme hvad han vil efter han har haft flere oplevelser. Tja....nu er jeg selv gået i sidespor med alt, og ved ikke engang hvorfor jeg behøver at snakke om det. Måske på grund i mit profession at jeg skal lægge øre til andres livs problemer, uden at kunne udtrykke mine egne og så samtidig ikke have tid til den jeg har lyst til at være sammen med. Vi har oplevet mange ting gennem vores tid, rejst alle steder der var spændende og prøvet mange ting samme så det har slet ikke været en dårlig oplevelse. Jeg er glad for den tid vi har været sammen, men er ikke 100% sikker på om jeg vil resten af livet med ham eller ej. Den dag jeg også er helt afklaret med det vil jeg se tingene på en anden måde måske.

Whatever alle bestemmer selv hvad de vil have og ikke vil. Om hvor ærlig man vil være eller ikke vil. Jeg ved ikke om det er mig der har bukserne alt for godt på eller ej fordi der er også 1000 andre ting jeg ikke blander mig om hans liv. Jeg har også ting jeg skal fortage mig end at holde øje med ham. Han kunne have undladt at fortælle mig det, men det gjorde han og det kom bag på mig og det er mig der sidder her for at bearbejde mine egne følelser og stadig prøve at være rimelig. Jeg er ikke kommet her for at blive dømt, skældt ud, eller blive opfordret til at rykke mine egne grænser når jeg som en voksen kvinde er afklaret med alt. Det er i din verden your way or the high way og det er det samme i min verden.

Ellers tak. Om jeg aldrig finder en anden mand der er ok med at jeg ikke vil så vil jeg hellere være single. Om der bliver sagt at alle andre positioner end den giver sygdom og det er det eneste man må fra nu af vil jeg hellere ikke. Hvorfor tror du at man skal finde sig i alt muligt, hvis man ikke vil så vil man ikke. Det er noget vi selv bestemmer og kan ikke tvinges til. Havde jeg vidst før vi blev gift at det er noget han tænder på så ville jeg ikke giftes med ham. Da vi startede vores forhold vidste han præcis hvad der ikke er for meget og gik med til det. Der er ikke noget der kom bag på ham. Han vidste også at jeg vil ikke binde ham for evigt fra min side. At han stadig er med mig er hans eget valg, og hvis han stadig vil så ved han hvad jeg går for og ikke gøre.

Tusind tak for dit svar. Det er netop det jeg siger. Han er stadig velkommen til at lege med andre ingen problem der. Det må også gerne være meget bedre end mig i sengen, heller ikke noget problem. Han må også gerne besøge den samme person igen hvis han vil og er også ligeglad om det er fra tinder eller i vores hjem hvis jeg ikke er hjemme. Vi har heldigvis værelser nok til at det ikke skal ske i vores seng. Men, det skal ikke være noget der kommer til at påvirke mine følelser på den måde. Han skal selv være dommer over det. Jeg vil også gerne have retten til at godkende pigen først. Det er et spil og der er regler der skal følges ellers taber man et eller andet. Jeg vidste ikke hvordan jeg vil have det fordi jeg nåede ikke at tænke på alle mulige ting der kan ske. Hvis han sagde han blev forelsket i en anden så ok fortsæt med den person, men ikke med mig. Jeg giver ham også mulighed for at udforske om han kan blive forelsket i en anden men igen så er det igen uden mig i billedet. Jeg åbner vores forhold for hans fordele bare så hvis vi skulle være så heldig og er blevet 90 år ingen af og har fortrudt noget som helst fordi man får ikke chancen igen derefter. Jeg synes personligt ikke at et ægteskab skal binde to mennesker for meget. Vi er stadig to forskellige mennesker, og vi har ansvar for vores eget lykke.

Ja det er også det. Mine fantasier rækker ikke længe nok til alle mulige forskellige ting jeg kan have noget imod. Det har vist sig at være korrekt allerede. Det er faktisk meget svært, men han lovede mig at han aldrig vil såre mig så jeg håber at han selv skal være dømmer over hvad han tror vil komme til at såre mig.

Det er måske godt for mig at I tror at jeg er fake, fordi så skal ikke spekulere over hvilken type kvinde kan tilbyde sådan noget til sin mand. Jeg behøver ikke at overbevise jer om noget. Jeg er bare her for at høre om hvordan andre vil takle den situation jeg er i lige nu. Vi er alle forskellige som kvinder, ser anderledes ud, tænker anderledes og der er plads til alle og et parforhold kan være lykkelig på mange forskellige måder også. Normalt er det noget mellem to mennesker, men fordi jeg er ambivalent om hvordan jeg har det det er derfor jeg spørger her. Vil gerne have forskellige vinkler og måske vise min side af mønten også da det hele er selvforskyldt. Må man fortryde noget man selv forårsager, eller lever man bare med konsekvenserne bag efter? Det er et gyldigt spørgsmål.

Ja fordi det var lige en ting jeg ikke havde i mine overvejelser. Jeg vidste ikke at det også sker. Jeg havde ikke læst i hendes anmeldelser fra hendes kunder at det er noget hun tilbyder, og havde heller ikke set i hendes ydelser. Jeg ville hellere ikke have valgt en der tilbyder sexslave oplevelse for ham. Jeg var med på at vælge pigen med ham. Jeg havde det helt fint med hende ellers.

Helt enig. Men lige nu som sagt kan jeg ikke afgøre fremtidens planer mellem os før vi har talt om alt. Jeg kender ikke hans vinkel lige nu. Hvis det giver mening til mig så ok, hvis det ikke gøre så må jeg også sige det. For mig vil det være bedst hvis han ikke vil gøre det jeg ikke vil han gøre med andre fordi så vil jeg ikke hvor mange flere grænser bliver brudt, og om et par år han stadig er den person han er lige nu. Han må gerne ændre sig, men igen hvis det er noget jeg ikke kan lide så er det noget jeg ikke kan finde mig i. Han vil sige det samme til mig hvis jeg lige pludselig begynder at gå til plaktikkirugen for at lave om på mig eller går med sminke eller tøj han ikke bryder sig om.

Jeg holder ham ikke hjemme med slik han ikke må røre med. Han er en voksen mand som selv kan bestemme hvad han vil. Det jeg siger er hvis jeg bliver såret mere så fortjener jeg det ikke. Han må gerne gå og besøge de glæde huse han vil og gøre han vil men uden mig i hans liv så hvis han ikke vil overholde et lille ønske fra mig. Jeg vil heller ikke have at han gik og prøve at være sexslave, kom tilbage og sagde at det elsker han fordi så kan jeg heller ikke være med ham. Min mand for mig er en jeg har stor respekt for. Han er en værdig mand som jeg ikke kan se blive behandlet uværdigt at andre mennesker. Jeg vil heller ikke lad ham blive i et job hvor hans chef hele tiden tramper på ham fordi det fortjener han ikke. Hvis han ikke er den jeg tror han er så er jeg blevet snydt, fordi det er ikke det jeg valgte.

Jeg ved ikke om han læser med, men jeg tror ikke at han gøre fordi han blander sig ikke i hvad jeg går og skriver rundt omkring fordi jeg skriver åbenbart alt for meget og han kan alligevel ikke følge med. Jeg skal nok melde hvad vores næste aftale bliver til. Lige nu ved jeg det ikke, alle muligheder er åbne lige nu.