Det lyder både frustrerende og vanvittigt ærgerligt.
Jeg oplever selv noget, der minder lidt om det – dog uden den påtrængende opførsel.
Jeg er en mand, som giver forskellige former for massage, herunder tantra-massage, og får en del henvendelser fra kvinder, der fantaserer om at prøve. Men de er – sikkert med god grund – lidt nervøse for, om de kan stole på en fremmed mand. De spørger ind til alt mellem himmel og jord, og giver udtryk for, at føler sig utrygge. Enhver bums/voldtægtsmand kunne give dem de svar, de ønsker at høre, og netop af den årsag, har forsikringer af forskellig art ikke nogen værdi i situationen. Jeg svarer derfor, at det er et spørgsmål om tillid, og at hun har valget mellem, at modtage massage hjemme eller hos mig, og at hun frit an sige fra, efter vi mødes, og har haft en samtale. Det ender, for en del, med, at hun vil "tænke over det", og vender tilbage med flere spørgsmål, som tyder på, at hun ønsker de selv samme forsikringer og løfter, som enhver kan afgive, men som ingen værdi har. Af de 10-15 kvinder, der på den måde har "leget med (idéen om) ilden", er tre endt med at lave en aftale. Af dem mødte de to aldrig op (jeg kontakter dem ikke uopfordret), og kun en enkelt endte med et møde – og en stor oplevels. Sidstnævnte er efterfølgende blevet til en fast kunde.
Jeg kan bare ikke få mig selv til at afgive de tomme garantier og løfter, som bliver efterspurgt, og jeg fortæller altid hvorfor. Det er ærgerligt for alle parter, og jeg føler mig en lille smule misbrugt af de nervøse husmødre. Burde jeg give efter og lire den ene forsikring efter den anden af?