Jeg befinder mig lidt i samme situation som OP og sneræven, dog er jeg med mine 30 år noget yngre.
Jeg genkender til fulde det sociale stigma i ufrivillig mandlig cølibat. Jeg har altid et par vage historier i bagkataloget jeg hiver frem, hvis samtalen drejer over på emnet "hvor længe har du egentlig været single". Jeg gik endda så langt som til at lyve om det til den GP jeg så fast i mere end to år.
Jeg tror tilstanden i virkeligheden er en ond cirkel. Jo længere man er alene des flere "kanter", dårlige vaner - og endda særheder - bliver der oparbejdet. Man bliver simpelthen mindre attraktiv som partner, fordi man bliver mindre attraktiv som person. Da det her er et udpræget - men ikke ekslusivt - mandeproblem bliver det højst sandsynligt aldrig et der kommer til at optage hverken medier eller politikere. Sådan er samfundet nu engang skruet sammen; og de mange "tag dig sammen"-kommentarer er et symptom herpå. Vi skal med andre ord selv løse problemet selv eller lade stå til.
Nu til min pointe med det her skriv: Jeg er helt overbevist om, at købesex er en rigtig elendig løsning til at komme ud af den onde cirkel.
1. Det gjorde intet godt for mit selvværd at få indprentet, at jeg kun var værd at bruge tid sammen med, hvis jeg betalte for det.
2. Kynismen der florerer i købesexmiljøet smitter. De her piger er dygtige sælgere, og der gik helt ærligt lidt sport i at genkende telefonsælgertricks og lignende henimod slutningen. Jeg troede til sidst ikke på et eneste af de komplimenter jeg fik (det kan dog også have noget at gøre med selvværdet). Det skal siges at jeg elskede dem i starten og at det rent faktisk gav mig oplevelsen af øget selvtillid.
3. Illusionen der sælges brister på et tidspunkt, hvis man vel og mærke havde den til at starte med. Der findes ikke noget værre end at spotte afsky i kropssproget hos en glædespige, der er trænet til at skjule det.
Jeg er ikke blevet hellig prostitutionsmodstander på mine gamle dage. For satan, slet ikke. Men det at bruge prostitution som en krykke havde altså ubetinget konsekvenser for mig, som jeg ikke havde modet og viljen til at gøre noget ved, da jeg stod i det.
Jeg har sagt det før for et par år siden, men mangel på sex er sgu sjældent noget man dør af - og det er ALDRIG det største problem man har. Ved at benytte sig af det quick fix som prostitution er det bare umiddelbart det nemmeste at løse. Det fører bare ikke rigtig mere med sig end det.