Dion

Kan lyde generaliserende, men er der større risiko for at slæbe noget med hjem ved at besøge polske piger end thai eller baltikum piger?

Hahaha - “pige” mangler i mine krav

Nogen I kan anbefale i trekantsområdet? Krav: sød, ung og slank

Jeg kan godt følge dig. Men det er åbenlyst at der kommer mange typer respons, det havde jeg forventet. Det Er en fordel fordi det giver mange vinkler på sagen. At ende her i en diskussion om hvad utroskab er er også meget spændende!!! Min definition er nok meget lig med din. Min kones går måske ved en spiller til internetporno. Der er forskellige grænser. Men måske er det mere et spørgsmål om man har det godt med sig selv ved at besøge en gp uden konens vidende og ikke så meget et slagsmål om hvad der definerer utroskab? Her efterlyser jeg erfaringer. Hvodan var det at overskride grænsen? Har I fortrudt? Har det ændret jer i jeres forhold til kone/kæreste?

Tak for opsangen men nu er det jo heldigvis ikke et job jeg leder efter Du har ret, der er altid mange sider af samme sag. Jeg bruger ikke følelser i mit job på samme måde som hjemme, der er der andre forhold der spiller ind. På jobbet træffer jeg beslutninger på et simpelt grundlag af faktuelle forhold. Jeg kan behandle mennesker med empati og anstændighed og forvente det samme retur. Jeg mener faktisk der er en kæmpe forskel --- det der gør dig til en dygtig leder gør dig ikke nødvendigvis til en god far og ægtemand. Derhjemme er der også andre følelser og kompetencer i spil og der kan jeg sagtens mangle noget. Og jeg ser altså mange dygtige ledere på niveauer over mig selv som heller ikke kan styre deres eget privatliv --- og som måske, måske ikke bruger GP'ere. Men dit indlæg bidrager med en ny vinkel og det er det jeg har eftersøgt. Det kan være svært at bevare en rød tråd gennem 4-5 sider og debatten lever på sin vis sit eget liv. Så måske jeg har malet et forvrænget billede af både min kone og jeg selv --- og måske udstiller jeg hende og mig. Men det er ikke uanstændigt med mindre I ved hvem vi er mener jeg. Samtidig er det ikke noget jeg har diskuteret med mine tætteste venner. Det kunne jo give dem et forudindtaget billede af min kone og vores forhold --- hvilket ikke er ønskværdigt hvis jeg ender med at bevare status quo. Men essensen i debatten er ikke at der er én af jer skal finde en løsning for mig. Formålet er at få så mange sider som muligt frem ved det at overskride grænsen og besøge en GP når man er gift eller i et forhold. Hvordan fungerer det i andre forhold og hvilke konsekvenser har det haft --- både for forholdet og personligt. Det findes der ikke mange beskrivelser af derude synes jeg, og for at fyre op under debatten har jeg i høj grad brugt min egen situation. Hvordan det ender for mig må tiden vise. Men igen takker jeg for de mange indlæg.

Hvis jeg vælger den samme løsning vil jeg sikkert også være nervøs. Men ellers nævner du jo noget interessant. At du ikke vil få dårlig samvittighed og føle du er utro. Det er her jeg stadig er usikker på hvad jeg vil føle efterfølgende. Men forstår dig --- 3 år er virkelig lang tid

Stor ros til jer alle iøvrigt. Jeg havde frygtet et mere overfladisk forum

Jeg kan se jeg begynder at gå i cirkler Med udangspunkt i jeres konstruktive kommentarer mener jeg der er følgende muligheder: 1. At blive og lade stå til 2. Forløse det seksuelle behov i byen uden min kones viden 3. Skabe dialog og skabe rum til at opfylde de seksuelle behov 4. Skilsmisse

Så Søren Brun jeg er vist kun i starten af processen

Tak igen for alle kommentarerne. I starten troede jeg lidt sex ved siden af kunne give fornyet energi. Det tror jeg stadig. Men jeg er i tvivl om det er den rette løsning. Måske er skilmisse bedst. Men der er hensynet til børnene og deres oplevelse af det. Når jeg ser på mine forældre så har de aldrig været fysisk kærlige overfor hinanden udover lidt tantekys. Så jeg tror godt illusionen kan opretholdes. Så er der ægtepagten. Det er ikke fordi det er en katastrofe som sådan. Vi deler og så starter det hele fra nul i forhold til at indfri gæld osv. Jeg er ikke meget for at gøre alting op i tal men eftersom jeg måske har bidraget økonomisk med 80-90% og samtidig bidraget med måske 50% eller mere i hjemmet så mener jeg faktisk ikke det er rimeligt konen skal slippe så let ved skilsmissen.

Tak Nyder livet for din opsang jeg ville ønske jeg var nået dertil hvor beslutningen er så let

Jeg blander mine børn ind i det fordi jeg gerne vil være en anstændig far for dem. Men hvis jeg selv føler GP er ok løsning betyder det måske ikke noget som Blue man skriver. I virkeligheden vil de jo se en far der ikke er autentisk hvis ikke mine behov forløses. men Mizz det fungere for dig og dine børn nu? Der er ikke problemer ud over hvad man ellers må forvente at opleve? Jeg mener de har ikke haft brug for psykologer olign for at komme videre?

Ja, hvis jeg ikke vælger skilmisse skal jeg hente mere energi et sted. Hvis GP virker for dig er det måske en løsning

Ja, måske har du ret

Jeg er faktisk nået et punkt hvor hun irriterer mig hvilket overskygger min lyst til at give mere. Mit bæger med overbærenhed er fyldt. Hun føles som en klods om benet som ikke kan unde mig et frirum uden jeg skal forsvare det. Jeg kan ikke bare sætte mig foran computeren uden at skulle forklare hvad jeg laver. For hvis det ikke er vigtigt går der jo tid fra hende

Hvordan er du kommet dertil? Har du åbent fortalt dem om dine eskapader og lyster eller hvordan ved du at de ved det?

Gerog jeg har været der. Prøvet hvad du foreslår. Faktisk brugte jeg mange år i starten på det. Men det er som om det bare bliver opslugt uden der kommer noget retur. Jeg kan blive ved med at give af mig selv uden at føle der kommer noget retur. Det er temmelig frustrerende og utiltalende. Derfor begynder jeg at miste lyste til at give hende mere. Hvis det blot havde været en medarbejder jeg skulle fyre var der ingen problem. Det er udfordrende at gøre det på en ordentlig måde men kan lade sig gøre uden jeg lægger for mange følelser i det. Modsat en skilsmisse. Deri er der mange følelser involveret. Jeg er stadig ikke kommet til det punkt hvor det føles som eneste udvej. Måske køber jeg bare noget tid ved at udskyde det? Måske. Men hvis jeg skal leve må jeg have seksuelt afløb nu. Jeg har trods alt været gift med hende i mange år efterhånden så det er mit indtryk hun ikke vil eller kan indfri det.

Min egen definition på utroskab er langt fra konens. Jeg ser ingen problem med at få et blowjob i byen eller knalde en anden pige. Så længe jeg ikke lægger følelser i det udover min egen seksuelle drift. Sådan set er jeg enig med Blue man om at sex er et behov. Om jeg får muskelmassage eller prostatamassage eller masserer en vagina med pikken er det samme i min verden. Med fare for at fornærme nogen tror jeg mænd har en bedre evne til at adskille tingene. Men jeg har jo ikke været sammen med andre end min kone fordi hun anser det for utroskab. Mit dilemma er derfor at jeg ikke ser et problem som hun gør det eller ville gøre. Kan jeg derfor knalde andre uden jeg vil forfalde i min ærlighed, mest overfor mine børn? Kan jeg se dem i øjnene uden anger? Her efterlyser jeg andres erfaringer når de krydser grænsen

Tak for dine tanker jeg havde engang en kæreste som gav mig et blowjob hver morgen. Ingen forventninger til modydelser. Bare en måde at sende mig godt afsted på. Desværre holdt forholdet ikke af andre grunde. Men det er noget jeg savner ved min kone. At hun gør en indsats for at imødekomme mine behov frem for at gøre alt for at fremstille det som "nu igen den sure pligt med sex--- er det virkelig allerede et halvt år siden" og det er ikke fordi jeg så lader igen med at lade hende nyde uden at skulle yde. Det er når det omvendte er tilfældet. Det er vel 8 år siden det skete.

Jeg er enig --- Hvis jeg besøger en GP uden min kones viden velvidende at jeg sårer hende hvis hun vidste det så er jeg utro! Men alligevel kan jeg personligt mene det kun er er en form for udvidet onani da jeg aldrig har engageret følelser i mine tidligere besøg før jeg blev gift. Derfor er jeg nysgerrig over om der findes en løsning på det. Det mener Iscenesat virkelighed ikke der gør. Det respekterer jeg

Jeg elsker mine børn over alt på jorden. Det er så som så med min kone. Engang imellem mindes jeg hvorfor jeg faldt for hende. Men det føles som evigheder siden. Nu er hun mere en hæmsko som suger min energi ud af mig. Jeg har prøvet at engagere i det hjemlige. Altså bidrage med at tage mere end halvdelen af huslige pligter. Samtidig tjener jeg meget mere end hende og arbejder måske 20 timer mere om ugen end hun gør. Virkelig tilsidesat fritid, venskaber og sport i perioder. Jeg har forkælet hende med børnefri weekendophold og gaver. Dyrket nærhed og samtaler. Foreslået parterapi eller psykologer når skænderierne bryder ud. Men det har ikke hjulpet. Hun mener ikke selv hun har et problem -- men måske er det mig? Jeg er derfor kommet til et punkt hvor jeg må have afløb for min frustration. Eller blive skilt. Men børnene betyder alt og for deres skyld vil jeg hellere prøve at lege far, mor og børn end byde dem en udmarvende skilsmisse. Samtidig betyder ægtepagten at jeg må starte fra bunden igen med at opbygge en formue. Men jeg har et stort sex-drive som jeg undertrykker men som giver mig mere energi når det sættes fri. Derfor er jeg endt her. Så er det mon rette vej? Kun jeg kan svare. Men tak for de mange kommentarer

Jeg kender ikke konsekvenserne hvis jeg vælger at gå til en GP -- det kender man først bagefter -- men min frygt er at jeg om 20 år fortryder hvis jeg ikke gjorde fordi ægteskabet alligevel ikke holdt! Jeg føler mig ikke gammel og derfor går det mig på at jeg pt intet sexliv har tilbage. Der er mange gode år tilbage! Og selv hvis ikke der var ville jeg jo være ked af at miste en masse gode oplevelser. Jeg er ikke kommet dertil at jeg kan leve i cølibat som en munk i resten af mit liv. Tværtom føler jeg sex giver mig vitalitet og livsglæde og jeg frygter jeg ender som en gammel sur nar hvis ikke snart der sker noget. Inderst inde ønsker jeg sikkert en skilsmisse sådan egoistisk set. Jeg kan bare ikke finde ud af om det virkelig er det bedste for mine børn? Men vil jeg kunne se mine børn i øjnene efter en GP og ikke føle mig som verdens dårligste far? Hvad er jeres oplevelse --- måske er det basalt set mit eget syn på GP der afgør det? Jeg har ikke det mindste problem med at få en helkropsmassage og se mine børn i øjnene bagefter. Og i min verden er det det samme

Tak for de mange kommentarer. Jeg sætter ærligt pris på de mange forskellige vinkler I byder ind med. Den sidste linje i mit indlæg synes jeg er relevant for ellers kan I ikke rigtig forholde jer til mig --- men måske tager jeg fejl? Jeg er heller ikke bange for at miste min anonymitet for jeg hedder selvfølgelig ikke Dion og samtidig kan jeg pege på mindst 3-4 mænd som jeg er venner med på facebook som passer på min beskrivelse. Jeg må indrømme jeg ikke længere rigtig tænder på min kone. Det er noget mentalt men på det seneste har jeg observeret at jeg faktisk ikke bryder mig om hendes naturlige kropslugt. Måske har det ubevidst skubbet os fra hinanden for måske er det gengældt? Jeg er altid velsoigneret for det ville passe mig dårligt andet. Det er også et underliggende krav i det job jeg bestrider at jeg må fremstå velplejet. Så jeg gør meget ud af min fremtoning. Tror dog ikke min kone er mig utro. Og hun er meget modstander af prostitution og utroskab på alle måder. Det føler jeg hun oprigtigt mener. Derfor ved jeg ikke om jeg kan tale med hende om det. Måske er vores ægteskab en illusion som Brandts --- tak Gent... --- baseret på en masse overfladiske ting uden egentlig dybde. Jeg føler jeg er vokset fra hende eller vi fra hinanden men der er stadig børn i billedet og det gør alting en kende mere speget. Selv ser jeg besøg hos en prostitueret som en form for onani. Jeg søger ikke følelser og lægger ikke selv følelser i det. Det er blot en befriende forløsning

Hej! Jeg er ny i dette forum og jeg er en gift mand. Jeg har ikke været min kone utro, men jeg er kommet til et punkt hvor jeg virkelig længes efter sex med yngre piger. Sex med min kone finder jeg kedeligt og monotomt når det endelig sker, og hun har mange humørsvingninger. Men det er mig der altid skal tage initiativ og hun har aldrig været specielt udfarende og eksperimenterende. Meget passiv faktisk. Pga de føromtalte humørsvingninger føler jeg at min kærlighed til hende smuldrer. Hun orker ikke ret meget, og det er ikke fordi hun arbejder 50 timer om ugen og er presset jobmæssigt. Faktisk meget meget mindre. Men de fleste små forhindringer er store udfordringer for hende og hun besidder en evne til at få alt til at lyde negativt. Hvorfor bliver jeg så sammen med hende? Tjaa, der er altid hensynet til børnene og en forbandet ægtepagt Jeg kigger derfor ofte efter andre kvinder, flirter osv. Men har endnu ikke taget skridtet fuldt ud, for kan jeg være mig selv bekendt efter en besøg hos en GP? Jeg har sporadisk erfaring med dem, men det var før jeg blev gift. Jeg er derfor meget nysgerrig efter at høre nogen erfaringer fra andre ægtemænd, hvad var jeres bevæggrunde for at kaste jer ud i disse erotiske eskapader, hvordan forsvarer I det overfor jer selv, har I ændret syn på jeres kone til det bedre/værre efterfølgende, kan I se jer selv i spejlet efterfølgende? Jeg er selv mellemleder i en mellemstor virksomhed, er 39 år og har 2 børn på 6 og 4 år, været gift i 9 år. Er det en 40-årskrise der nærmer sig? mvh Dion