Lillie

​Jeg synes ikke, at sex skal sættes på en piedestal. Der er alt for meget fokus på det, men det er vel ikke anderledes end at en mand som sulter, også fokuserer meget på mad og gode bøffer. For mig er sex ligesom mad og søvn, det er et behov som gerne skal stilles. Nogle gange gør man en masse ud af det, ligesom med mad, andre gange er det bare en hurtig ret for at stille den værste sult. Tak, tak. Du har ret i, at det kan være fint at søge inspiration. Dog ville jeg ikke kunne acceptere, at det foregik bagom min ryg. I mit forhold praktiserer vi den brutale form for ærlighed, hvor det måske kan gøre rigtig ondt at tale om noget, men vi gør det alligevel hvis der er brug for det. Jeg ved ikke, om jeg kunne acceptere at han gik til en GP. Men jeg ville forsøge at arbejde hen imod det, hvis han kom og sagde, at det var noget han absolut gerne ville prøve. Hvem ved, måske får han inspiration der kommer mig til gode senere. Det vigtigste er dog, at vi snakker om det sammen først. Du har nok ret i, at rollerne er byttet lidt om i vores forhold. Min mand arbejder meget i et krævende job, mens jeg arbejder deltid for at vi kunne realisere vores fælles drøm om en familie. Det er derfor mig, der har tiden og overskuddet til, at planlægge den mere avancerede sex. Som jeg skrev, anser jeg det som en form for omsorg, jeg yder for vores parforhold. Han tager dog også initiativ og forkæler mig. Men i den hektiske hverdag, er det for tiden nok mest mig, der får tingene til at ske. Nu er jeg heldigvis uddannet til at arbejde med mennesker, så jeg er god til at aflæse hvad min mand har af ønsker og behov, og så har vi også gode "pillow talks" hvor vi har dialogen om, hvad der skal ske.

Jeg er helt enig i oplægget (det første indlæg). Det er præcis sådan jeg, som kvinde, har det. Skal jeg alligevel tilføje noget, må det være at jeg prioriterer, at sex ikke bliver sat på en piedestal og ophøjes til et eller andet helt vildt. Med dette mener jeg helt konkret, at jeg oplever hos mine veninder (og nu overdriver jeg lige for sjovs skyld, så I måske ud fra min karikatur forstår hvad jeg mener), at sol og måne skal stå korrekt, manden skal have været nærværende, deltagende og anerkendende i mindst en uges tid, begge parter skal lige have været i bad og hun skal gerne have læst et særligt saftigt kapitel af en erotisk novelle, før hun er klar til sex. Sex er noget særligt, som kræver at disse kvinder føler sig følelsesmæssigt tætte på deres mænd, og om det så er ham der har været lidt fraværende de sidste par dage eller om det er kvinden, der har svært ved at abstrahere fra vasketøj og tankemylder om jobbet, kan jo komme ud på ét, når resultatet bliver det samme. Nemlig sporadisk sex. Jeg har ikke altid haft det sådan her, men jeg er rigtig glad for at jeg i dag har en helt jordnær og et meget afslappet forhold til sex. Jeg ved, at hvis jeg ikke lige har lyst til sex når vi går i gang, så får jeg lyst ret hurtigt 9/10 gange. Jeg sørger for at være nærværende, og dyrker yoga (dog ikke i forb. med sex, haha) for bedre at kunne være i min krop fremfor oppe i mit hoved - det hjælper enormt meget til, at jeg kan koble fra og bare nyde berøringer m.m. Og vigtigst af alt, er sex mellem min mand og jeg bare "no big deal". Det er sket flere gange, at han er kommet hjem fra et særligt krævende møde og har været meget frustreret og anspændt, og jeg så har givet ham et blowjob udelukkende for, at han så bedre kunne slappe af. Forstå mig ret, jeg har lyst til at gøre det og synes det er frækt; men det handler lige så meget om omsorg for min mand, at jeg kan se at han trænger til en hyggespiller eller et blæs, og så er det dét, han får. Måske har vi været oppe at skændes omkring et eller andet åndssvagt, hvor jeg godt kan være frustreret i noget tid efter. Men jeg sørger for at slå hjernen fra og komme ned i kroppen, og nyde sex med ham, hvis han skal på kursus med overnatning eller andet, hvor vi skal være fra hinanden i en periode. Jeg ved, at nogle af mine veninder finder min holdning til sex lidt provokerende og jeg har måtte høre for, at jeg nok havde issues eller lignende, når jeg var i stand til at have sex "bare sådan". Faktisk har jeg ofte, når debatten om prostitution rasede i medierne, kunne sympatisere meget med de GPer, der får skudt i skoene at de har alskens psykiske problemer og måske endda er så traumatiserede, at de ikke engang selv er i stand til at se, hvor synd for dem, det er alt sammen. For tænk, at nogen kvinder kan have et så afslappet og en så ligefrem tilgang til sex. Puha nej da, der må være noget galt med hende. Det synes jeg, er enormt nedgørende og nedværdigende. Jeg mistænker misundelse - for det må ikke være rart, at være så seksuelt hæmmet, at man ikke bare kan have sex på en indskydelse, uden at føle sig mærkelig bagefter. Ja, jeg begår her samme fejl som jeg klandrer de andre kvinder for. Det er bare svært ikke at slå igen, når nogen vil mobbe én. Jeg er i øvrigt ikke GP selv, men har i mine yngre dage eksperimenteret med GP-pigesex og overvejer en GP til en trekant. Jeg er altså herinde på kunde-præmis og ikke GP-præmis, hvis man kan sige det sådan.

​Jeg ser det sådan, at VI har sex med en anden kvinde - ikke blot min mand. Jeg er ikke biseksuel, men at berøringer mellem mig og kvinden kan forekomme, skal være en del af legen. Ellers virker det kunstigt, og bliver hurtigt en mærkelig "kamp" om manden, hvilket ikke i første omgang er der, fokus ligger. Måske senere kan han få en oplevelse af flere kvinder som servicerer ham, men i første omgang tror jeg, at det er vigtigt for den gode oplevelse, at alle rummes og har lige dele af fokus. Vi snakker meget åbent om tingene. Jeg tror, at tanken om andre kvinder altid lægger de fleste mænd i baghovedet. Jeg har da også igennem årene deltaget i nogle små rollespil for min mand, så han kunne få udlevet nogle fantasier omhandlende andre kvindetyper end den, jeg selv er i dagligdagen.

Jeg har ikke lyst til at gå ind og lege dommer i andres liv, for det er meget svært at gøre fair når man ikke har gået i deres sko. Jeg går ind for ærlighed i mit forhold, også af den brutale slags. At vi skal kunne snakke om alt. Hvis det betyder, at min mand om f.eks. 30 år kommer og fortæller mig, at han ikke er seksuelt tilfredsstillet i vores forhold, og han ønsker at opsøge prostituerede - så er det den snak, vi må tage sammen som par. Uden drama og hysteri, men med (selv)respekt. Han har valgt at leve i et monogamt parforhold med mig; og jeg med ham. Ingen har tvunget os til det. Jeg håber, at vi begge evner at tage ansvar for vores frie valg, ved at snakke sammen både løbende, men især også hvis vi en dag ikke længere føler, at vi kan honorere denne aftale. Og så må vi tage den derfra, med respekt for hinanden, forholdet og vores egen integritet.

Vi har snakket om det som en fælles fantasi, vi begge finder pirrende. Men i en fortravlet hverdag er der bare ikke gjort mere ud af det. Derfor tænker jeg, at hans fødselsdag er oplagt at få gjort noget ved det. Vi er kommet så langt, at vi rent faktisk har set hinanden i øjnene og sagt "Det her vil vi prøve". Men ungerne skal passes, han har haft efteruddannelse og andre praktiske ting. Jeg tror ikke, at min usikkerhed som sådan stammer fra ham eller vores forhold. Det er nok mere noget med, "what is done can never be undone". Man ved hvad man har, men ikke hvad man får. Jeg har et super godt forhold på alle måder, og det kan godt gøre mig lidt nervøs for at risikere at ødelægge noget. Men omvendt magter jeg heller ikke at være så fastlåst i mine (irrationelle) frygter, at jeg aldrig får udlevet de spændende ting, jeg mener at livet også kan indeholde. Jeg havde tænkt mig, et par dage før, at snakke med ham om mine tanker og planer, så han ved at der er ved at ske noget helt konkret...

Har I haft snakken med jeres kærester/koner? Eller ville de ikke kunne acceptere det?

Ja, uden fordømmelse eller diskussionsklub. Hvad, om noget, savner I i jeres forhold siden I går til prostituerede. Har I forsøgt at snakke med konen/kæresten om det? Eller hvad driver værket. Hvis jeres forhold var en maskine, hvad skulle der så skrues på, for at I ikke havde lyst til at søge købe-græsgange?

Hey, jeg har været sammen med min mand i 7 år. Jeg er lidt ældre end ham, og vi har været sammen siden han var 22 år. Vi har et super godt ægteskab og er gode forældre, og sexlivet fejler intet. Inden vi fandt sammen, havde min mand haft et semi-seriøst forhold på et års tid, og han var som single virkelig ude og give den gas. Så det er bestemt ikke fordi, han mangler at få udlevet noget! Men alligevel tænker jeg, at det kunne være sjovt og spændende for os, at prøve en trekant med en anden pige. Jeg vil af forskellige årsager vælge en professionel, det har JEG det bedst med. Det passer med, at han fylder 30 år her om lidt. Men - jeg har jo mine usikkerheder og tanker omkring det her. Hvad nu hvis det får ham til at søge uden for vores forhold, bag min ryg? Åbner jeg Pandoras Æske her? Hvad nu, hvis jeg ikke synes at oplevelsen er fed nok til at gentage. Vil han så føle sig snydt? Hvad nu, hvis han synes den anden kvinde er så lækker og fræk, at han opsøger hende selv uden om mig? Vi er ikke til åbne forhold, og utroskab er utroskab. Jeg tør ikke forelægge ham mine tanker om en trekant, før jeg er klar til at føre det ud i livet, og jeg skal have mine usikkerheder på plads inden. Jeg ønsker IKKE at skade mit forhold.