Louie De Palma

Beklager, Jernsvinet, du blander det sammen. Gerontofili: http://da.wikipedia.org/wiki/Gerontofili Nekrofili: http://da.wikipedia.org/wiki/Nekrofili

Hvis man er til ældre mennesker, hedder det vist gerontofil.

Den her snak hører måske mere hjemme i "Feedback om Eroguide.dk". Så kan vi få opklaret, hvem der har ret. Men generelt er det sådan med de fleste sites, at annoncerne tilpasses efter de enkelte brugere. Hvis du klikker ind på en hjemmeside, så er den måske fyldt med annoncer for sko og skønhedsartikler. Hvis jeg klikker ind på den samme side, så er den måske fyldt med annoncer for billige hoteller i Tyskland og kontaktannoncer. Det er vistnok det, man kalder målrettet markedsføring. Det er fint nok privat - men møg irriterende i hverdagen, for på min arbejdsplads bruger vi nettet i professionelt øjemed - hele tiden, og udveksler konstant links til hjemmesider. Og så følger "vores" annoncer desværre med! Så mine links er flankeret af annoncer med eksotiske damer der poserer, en af mine kollegers er flankeret af annoncer for køkkenudstyr, en anden af smarte biler - og en meget kraftig kollega af tøjannoncer for svært overvægtige.

Det er som holstebronx skriver, at man sælger annoncepladsen. Sådan foregår det overalt, ikke kun på EG. Men her på stedet kan man i det mindste slippe for dem, hvis man er logget ind - så det er jo et incitament til at gøre det!

Stort set det samme fremfører hun i et interview i denne uges Weekendavisen - endda med stort foto på forsiden. Det kan anbefales at læse! Det er jo dén form for feminisme, os gamle der husker 70erne savner i dag. Dengang stod venstrefløjen og kvindebevægelsen for frisind, frigørelse og frihed. Nu står den stort set for alt det modsatte.

Dårlige anmeldelser er lige så vigtige som gode, når vi skal navigere rundt i Københavns underliv.

Tak for link'et Stump, det kastede et helt nyt lys på historien: Det var ikke alligevel ikke "Che" der myrdede Jens Overgaard Bjerre! Men en helt anden dame, som jeg ikke umiddelbart kan finde henvisninger til i hans skriverier. Her citat fra BT: "Den 65-årige danske kunstner, Jens Overgaard Bjerre, mødte sin skæbne midt i juli på et hotelværelse i den filippinske by Cebu. Hans 36-årige filippinske kæreste, CM, har indrømmet at have dræbt ham med tre stik med en saks mod hans bryst. Det ene ramte den dræbtes hjerte. Mordet skete den 17. juli men er først nået til den danske offentligheds kendskab nu. Kaptajn Rey Cuyos fra drabsafdelingen ved Cebu Politi vil ikke ind på, hvad der udløste den tragiske hændelse. - Jeg vil ikke gå i detaljer med, hvad vi ved om begivenhederne, der førte til at den 36-årige kvinde dræbte sin danske kæreste med en saks. Vores rapport om sagen er overdraget til det danske konsulat her i Cebu, og vi må ikke udtale os om den, siger han til BT. Konsulatet ønsker heller ikke at udtale sig. Den 36-årige kvinde har tilstået at have stukket Jens Overgaard Bjerre og er fængslet i Cebu, indtil sagen kommer for retten. Ansatte på Cebu Century Hotel fortæller til avisen Cebu Daily News, at de hørte råb om hjælp fra værelset, hvor det dansk- filippinske kærestepar boede. Da de bankede døren ind, fandt de den 36-årige siddende med den dræbte i sine arme i en sofa indsmurt i blod. Personalet alarmerede politiet og tilkaldte en ambulance, hvor den 36-årige kvinde fulgte med sin døende kæreste til Chong Hua Hospital i Cebu. Hun blev senere anholdt af politiet på skadestuen, hvor danskeren døde. Rey Cuyos fortæller, at afhøringer af den nu fængslede kvinde ikke har givet en forklaring på, hvad der fik hende til at gribe en saks og stikke den tre gange i brystet på sin kæreste. - Vi prøver stadig at danne os et klart billede af begivenhederne, men kvinden har været meget oprevet og uligevægtig, så det har ikke været muligt at slå årsagen til handlingen fast, siger han. Jens Overgaard Bjerre var kendt i den danske kunstverden som en udtryksfuld billedkunstner med sine farverige abstrakte malerier stærkt inspireret af Cobra malere som Asger Jorn og Carl-Henning Pedersen. Den 65-årige kunstner var uddannet fra Frederiksberg Tekniske Skole, og har desuden en kandidat eksamen i kommunikation fra Roskilde Universitets Center. Han havde sin faste bopæl i København, men hans kærlighed til Filippinerne og det filippinske folk var stor og især den fattige del af befolkningen stod hans hjerte nær. Ifølge scanasia.com arbejdede han for at hjælpe netop disse mennesker, hvor han kunne. Således donerede han overskuddet fra salget af fire af sine malerier til ofrene efter Tyfonen Yolanda hærgede store dele af ø-riget i november sidste år. Jens Overgaard Bjerre besøgte Filippinerne og sin nu fængslede kæreste ved adskillige lejligheder. Hans seneste besøg blev på tragisk vis også hans sidste. Liget af Jens Overgaard Bjerre er allerede ankommet til Danmark, hvor det vil blive obduceret på Retsmedicinsk institut i København." ... Men hold da op hvor bliver der slået mange vesterlændinge, kinesere og japanere ihjel på Filippinerne! Og politiet kan åbenbart kun "opklare" sagen, hvis morderen bliver taget på fersk gerning, som i dette tilfælde. Egentlig efterforskning er de efter sigende slet ikke uddannet i.

Det var nu ikke jøder i almindelighed der tænktes på, men fanatiske ortodokse.

De går meget op i at få så mange børn som muligt, så svaret på dit indledende spørgsmål er nej!

Min løn er ikke steget relativt mere end det! Korrigeret for inflation, er jeg faktisk gået ned i løn siden 2007 - det skrev min tillidsmand i alt fald for nyligt. Men hvis du vælter dig i kunder til 2800 pr. time, så synes jeg du skal glemme mig og denne konversation. Nyd det!

Pjat med jer. Det er ikke særlig spændende for damerne med al det gummi. Det er ikke kun os mænd, der har det sådan. Så når en liderlig, uerfaren teenager tropper op hos en dame på et halvt hundrede år, så er det klart, at det der gummi bare er irriterende. Hun er næppe bange for at få børnelammelse.

Ja ok, 2300 for en times escort, det er måske også lige i overkanten. Jeg synes faktisk det er lidt af et turn-off at betale så meget i overpris. Skal der megafransk oveni, så er det 2800. Jeg kan godt betale det, men jeg får den tanke, at hvis hun virkelig synes det er så forfærdeligt at have sex med mig, så er jeg også helst fri og klarer det fint med højre hånd og en pornofilm. Da jeg begyndte med det her for ti år siden, kostede den første time 1600 hos de danske escortbureauer. Nu koster det typisk 1800. Ungarerne forlanger måske 1000 - 1500. Jeg er ikke i finansiel krise, det går bare ud over min libido at skulle betale det samme som pigerne ville forlange af en spedalsk. Jeg ser OK ud og er sød og hensynsfuld. Og så gider jeg kun helt undtagelsesvis betale 2800 for en time. Så skal det virkelig være noget særligt.

Man har vel ikke klamydia som nybegynder, medmindre man kan få det ved at sidde på brættet på et offentligt toilet?

Fin og detaljeret anmeldelse, tak for den. Og velkommen herinde. Med hensyn til porno, er det vist ikke en kvalifikation at man har svært ved at komme. Det er derimod en kvalifikation at man kan komme, når instruktøren beder om det.

Du må have læst Jens Overgaard Bjerres beretninger på en anden måde end jeg gjorde. På mig virkede han som en følsom og sårbar kunstner, der blev forelsket i den forkerte pige, og ikke kunne finde ud af at forlade Cebu på det rigtige tidspunkt. Jeg læser meget på nettet, og er klar over, at hvis man decideret "dyrker" Filippinerne, som Jens Overgaard Bjerre gjorde - så skal man være indstillet på, at det er temmelig lovløst. Der er en del danskere og skandinaver, der er blevet myrdet dernede. Man skal bogstavelig talt være parat til at forlade den by man er i, med et øjebliks varsel. Ikke noget med at gå tilbage til hotellet og pakke, og den slags. Kreditkort og pas har man på sig, og når nakkehårene rejser sig, så er det bare om at komme videre, med et minuts varsel. Så må hotellet samle ens efterladte sokker sammen.

Der er en del kvinder, der ikke bryder sig om kondomer, men når de er i denne "branche" er de jo nødt til det, både af hensyn til sig selv og kunderne. Men en erfaren dame nær de 50, der får en teenager på besøg - gider naturligvis ikke alt det gummipjat, det forstår jeg udmærket. Hun kunne med et halvt øje se, at han var nybegynder, så hvad skulle han smitte hende med? Filipenser?

For nyligt var jeg på FKK World med en fyr der var 10 år yngre, og så endnu yngre ud. Og det slog aldrig fejl - de henvendte sig altid til ham først - selv om han brugte briller! Så jeg er ikke enig i, at alder bare er et tal for pigerne. Jeg læser også tit herinde, at de unge fyre får ekstra tid og udvidet service, ja undertiden alt gratis.

Javist var der nogen dæmoner på spil. Det blev jo heller ikke bedre af at hun åd methamfetamin-piller hele tiden. Hvilket åbenbart er det helt store hit i Sydøstasien i øjeblikket. Jeg var i øvrigt inde på Getty og kigge billeder. De her billeder er måske også af Che (samme fotograf og ligger lige ved siden af i billedsøgningen): https://www.eroguide.dk/forum/uploads/monthly_09_2014/post-15744-0-13750600-1411921911.jpghttps://www.eroguide.dk/forum/uploads/monthly_09_2014/post-15744-0-92717800-1411922025.jpghttps://www.eroguide.dk/forum/uploads/monthly_09_2014/post-15744-0-41565000-1411922026.jpghttps://www.eroguide.dk/forum/uploads/monthly_09_2014/post-15744-0-86593400-1411922026.jpghttps://www.eroguide.dk/forum/uploads/monthly_09_2014/post-15744-0-27351400-1411922027.jpg

Og resten: "Køn som ind i helvede og sandsynligvis dømt til et kortvarigt liv her på denne side af jordkloden. Livet er en uretfærdig ting. Og danskerne dumme hvis de virkelig tror at skønheden er den vi for serveret i elendige amerikanske film og modemagasiner lavet af bøsser og lesbiske. Men om ikke så mange måneder, måske et par år er hun ved at være færdig med at se godt ud. Livet er alt for hårdt og næste gang står der sandsynligvis ikke en forelsket americano og redder hende. Filippinerne gør det i hvert fald ikke. På den anden side set lærte jeg at kende hende på en lidt anden måde. Jeg opdagede, at selvom hun var så ung som hun, så var hun allerede ekspert i at lyve, smigre og fuppe systemet. Og at der bag den bestemt kønne overflade befandt sig en helt anden, hård og ligegyldig person. Hun var blevet hærdet af institutionsopholdene og havde et ordforråd og en tankegang, som ville få enhver hustler til at blegne. Men på den anden side var hun jo seksuel behagelighed, som ikke havde nogen snerpede grænser, hvis der ellers blev betalt. Og ikke speciel dyr. Dog, som hun konstaterede i den sidste sms jeg fik fra hende: "- Hvis du er forelsket (i hende) og vi skal ses, så skal du betale dobbelt takst." Det er der jo en vis logik i. I øvrigt er der ikke så mange ludere, som man kunne få indtrykket af. Det er i det store hele de samme 'gamle ludere' som for 5-6 år siden. Men masser af 'lady-boys' (men de tæller jo ikke i den højere middelklasses kvindelige statistik, da de ikke udgør nogen fare for kvindens dominans i ægteskabet). Filippinerne er det land i verden som oplever den stærkeste økonomiske fremgang. Og det betyder at prostitutionen er faldende. Der er også kommet amerikansk betalte ( hellige) ansatte, som afslører prostitutionen og især traffiking. Traffiking her, er bare at pege på en anden kvinde til en eventuel kunde, så er det livsvarigt fængsel. Desuden 'går' man efter de hvide. Så mens den filippinske mand og kvinde kan være relativt sikker, så skal de hvide i den grad passe på. Selv et husspetakkel mellem en filippinsk kvinde og en hvid mand kan koste manden adskillige år i fængsel. Det er det såkaldte Kvinde- og Børnepoliti, som står for dette. Og her er der ingen nåde. Så mens prostitutionen foregår med pimps og små lodges lige rundt om hjørnet for filippinerne, skal de hvide i den grad passe på. JOB, 04.04.2014 På Filippinerne var der masser af lady-boy's. Langt flere en bøsser, men måske var der nogen af dem som bare var bøsser. Det ved jeg ikke. De var meget opmærksomhedskrævende og overdrev de kvindelige bevægelser og tonefald så det blev en hel, men ensformig, forestilling. Men de var fuldt ud accepteret og man fandt dem sjove og interessante. Hvorimod to mænd, som var bøsser ikke var accepteret i helt samme udstrækning. Men filippinerne er ligeglade. De har deres syndebukke, bajauerne, som de ikke kan lide. De kan ikke få noget fra den katolske kirke og er i det hele taget et foragtet folkefærd, selvom man lader dem være. Men de får så skyld for alt mellem himmel og jord. De har samme funktion som en slags lynafleder i samfundet eller en slags gratis aflad for sine frustrationer. OB, København den 17. juli 2013 "Masturbate DK" Maleriet er malet i Cebu City og malet endeligt færdig ude i Lynettehavnen i København, hvor jeg arbejder midlertidigt under primitive forhold i en værkstedsvogn fra militæret. Det drejer sig om vores undertrykkelse af vore sexbehov og den fimsefinhed eller pseudopænhed som mange danskere udviser. Og det skift vi har fået af politikere, som i dag er rene administratorer. Det er fuld knald på lærredet og i mellemtiden har jeg glemt hvorfor jeg lige tænkte på at male det og det. For eksempel de to mærkelige tvillinger af en slags, som står nede i venstre og har et ekstra hoved som krop og er ved at flyve til vejrs i fyrværkeri, men den ene siger lala og den anden har et hagekors i munden. Oppe i venstre hjørne er et af mine ynglingeslogans: ”tv makes you to an idiot, idiot!” Med andre ord, vi er allerede blevet skøre og afhængige af det lort. 4-5 timer sidder danskerne i gennemsnit om dagen og glor sig til idioter. Det er grusomt. Og mange af den sidder og glor på noget, som overhovedet ikke handler om dem selv og det liv de har. Jeg glemmer ikke engang jeg sad på en lille restaurant på Filippinerne og iagttog en gammel mand. jeg ville skyde ham til omkring de 80. Han sad ganske forsigtigt og med megen værdighed og spiste sin mad. Han var pænt klædt, men ikke i noget specielt eksklusivt tøj og da han var færdig med at spise, blev han bare siddende. Så kom der pludselig to unge kvinder hen til ham. Det var åbenbart en mama-san og en luder. Luderen var slank og køn omkring de 25 år vil jeg skyde på. Hun smilede over hele hovedet og det gjorde mande også. Så rejste han glad og gik med dem. Herhjemme ville det måske være normalt, hvis han havde været bøsse. Jeg ved det ikke og er efterhånden også fuldstændig ligeglad. Hvorfor skal man ikke have nogle glæder selvom man er gammel. Jeg fatter ikke hele den diskussion om sex, som kører herhjemme. </FONT></SPAN><SPAN style="FONT-SIZE: 14pt"><FONT size=4>På et tidspunkt kunne mennesker på pleje- og alderdomshjem få sig et knald med en luder, men om den ordning stadigvæk fungerer, det tvivler jeg på. Det er ikke pænt nok. Kun hvis det er lesbisk eller bøssesex. JOB, København, den 30. juni 2013 "May took my pressure" Maleriet er malet i Danmark efter jeg kom hjem fra Filippinerne. Min tidligere luder-kæreste havde fundet sig en fast boyfriend og det passede mig udemærket. Hun kom dog engang i mellem og slog mig for nogle penge. Jeg havde på en måde medlidenhed med hende, for hun havde - i modsætning til så mange andre mennesker - en naiv-sjov-ærlig-tillidsfuld - måde at være på. Selvom hun snød mig. Og selvom det irriterede mig. Så holdt jeg alligevel af hende og brød mig ikke om at hun røg længere og længere ned i møget. Nu skulle hun jo også underholde sin kæreste med penge til bolig, mad og stoffer. Især det sidste kom jeg til at hade mere og mere - jeg kunne jo se konsekvenserne af det - også selv det vel kun er et symptom på elendigheden. Fattigdom fører til elendighed overalt i verden. May mødte jeg helt tilfældigt på gaden. Hun var en spinkel ung pige på 19 år som allerede havde et barn. Vi snakkede sammen nogle gange og jeg blev lidt lun på hende. Hun ville ikke sove på hotellet sammen med mig, eller tage med på ferie rundt på øerne, så jeg kunne godt regne ud af hun var lidt af en løs fugl. Og at hun så økonomi i mig, selvom hun påstod at hun var min girlfriend. Men sådan er det i vel mange forhold, selvom man selvfølgelig ikke vil indrømme det. Men på den anden side set kunne hun også meget godt li mig. Det kunne jeg mærke. Hun slappede af og grinte og pjattede, selvom hun var ikke særlig god til engelsk eller havde nogen uddannelse, hvad der gælder for mange fra underklassen, rigtig mange. Det gælder også Danmark, som hurtigere og hurtigere dykker økonomisk ned i det sorte dynd i lighed med det fattigeste land i verden: Afrikas Zimbabwe. I Danmark ved man det bare ikke, hvis man ikke ligefrem er sociolog eller engang i mellem slukker for propagandaen i tv og læser bøger og orienterer sig i de få lødige medier som er tilbage. Jeg behandlede May pænt og hun textede til mig konstant. Jeg gik tidligt i seng og slukkede for mobiltelefonen, men allerede om morgenen var der gang i beskederne på telefonen igen. Jeg har aldrig i mit liv mødt en kvinde som kunne få mig til at komme så hurtigt og endda flere gange på en dag. Hun var et naturtalent. Vorherre har været glad den dag han skabte hende. - <EM>Nu skal de sgu have en gave dernede på den stakkels næsten ødelagte jordklode</EM>, har han sagt til Maria og blinket til Jesus, som har været helt enige. Og så lavede han "May"! Maleriet er malet på mit atelier i Cebu på Filipinerne. Det er det med damerne. Det er - er jeg overbevist om - usundt at mangle sex. Og det gør man ikke i Cebu og det er det jeg har beskrevet med maleriet. High Tide betyder jo det tidspunkt hvor højvandet når klimaks. Der er ingen ide´ bag maleriet, jeg gik bare i gang. Men efterhånden som det udviklede sig skrev jeg nogle udsagn på det. Og resultatet blev som det ses. Jeg har igen nævnt Kamagayan, som er en bydel i downtovn i Cebu City. Det et tidligere marked, som stort ikke sælger fødevarer mere. Men tilgengæld er det blevet beboet. De fleste bor i klondyke-agtige små rum. Der er masser af børn og der går lokale civile 'bydels politifolk' rundt og holder øje med eventuel ballade. Og om børnene ikke løber rundt efter mørket udbrud eller ikke går i skole. Hvis der er familiemæsige problemer, afgøres sagerne på bydelens "rådhus" af bydelens kaptajn. Som derudover holder orden og "dømmer" i de tvister og hvad der ellers kan være af problemer i denne meget specielle bydel. Men der er gang i livet her. Der en baseball bane, som benyttes flittigt hele dagen af de unge mænd - det man nu kalder streetbasket herhjemme - og som ved mørkets frembrud overtages af luderne fra et lokalt bordel, hvor de sidder pyntet og venter på kunder. Der er mængder af spillemaskiner, playstationer eller hvad det hedder. Små boder med mad, pantelånere, ulovligt raflespil osv.osv. Men det hele kan skifte meget hurtigt især det med luderne og det ulovlige spilleri, hvis det statslige polti kommer. Bydelen skal - så jeg har fået oplyst, rives ned - men har fået dispensation et par år. Det er sgu synd synes jeg. Det er en slags ægte tidligt Christiania bare i filippinsk stil. Det er meget få mennesker jeg har mødt, som kender Danmark, men nogen har hørt om det lille land. Men det de kender Danmark for er ikke for det gode. Det er "trafficking"! De er dybt forundret over at det er tilladt, eller at man ikke rigtigt gør noget ved problemet. I Cebu City kører man i øjeblikket en meget hård linie overfor traffiking. Hvis det er en pige eller dreng (den vej går det jo også, selvom man ofte glemmer det), som er under 18 år bliver ekspederet videre til en kunde via en alfons, så falder hammeren meget hårdt til de implicerede. Så kan pigen have født et barn eller rendt rundt på gaden i årevis. Bang! Det er lidt sørgeligt, for alfonserne er ofte nogle fattige stofafhængige stakler. Men filippinerne har valgt at sætte hårdt mod hårdt og rydde op i denne form for trafficing. Men, som jeg skriver på maleriet, er fattigdom den største grund til seksuelt misbrug, det samme gælder vel også i Danmark. Åndeligt som materiel fattigdom. Og de to ting behøves nødvendigvis ikke at følges ad. Maleriet "Kneppedyret" er inspireret af ludernes konstante faglige snak og sladder om at kneppe. Jeg blev lidt lun på 1 af luderne. Hun så skidegodt ud og var impornerende kvik i pæren. Jeg var ikke den eneste. Der var også en hollandsk læge, som var helt skør med hende og sendte hende penge og besøgte hende flere gange om året. Hun fniste når hun fortalte at han ikke vidste at hun stoffer og kneppede på livet løs med alle og enhver når han ikke besøgte hende. Første gang jeg kneppede hende, var hun en smule flov over at hun over sin barberede fisse, hvor der på huden på skambenet med store klodsede bogstaver var tatoveret en tidligere kærestes navn og under det: FUCK TOY. Hun havde en krop og lækker fisse og forstod at bruge den sammen med sit utrolige humør. Jeg var taget tilbage til Filippinerne og til den prostituerede kæreste jeg kendte der. Det var ikke en særlig romantisk historie. Hovedproblemet var, at hun satte sig på mig så at sige. Ikke kun når vi kneppede, men hun ville have mig fuldstændig for sig selv. Efter jeg havde givet hende nogle penge og sagt at jeg ikke var interesseret i hende længere tog jeg på på en 10 dages ø-ferie alene. Men hun var frygstesløs. Da jeg kom tilbage til Cebu og ikke ville have noget med hende at gøre kæmpede hun hårdt for "sin" americano. To gange tæskede hun andre kvinder ude på gaden, som jeg havde taget med op til mit hotelværelse. Til sidst sagde de andre ludere, at de simpelthen ikke turde at gå med mig på grund af hende. Politiet blev indblandet og det blev et frygteligt rod. Et af problemerne er, at "alle" filippinere tror at hvide er kanon rige. Det har de fra tv og selvfølgelig fra de turister som har råd til mere der i landet. De tror det er det samme i turisternes hjemland. Det er umuligt at forklare at man ikke er rig og ejer store huse med tilhørende swimmingpools og har en bilpark, et jetfly og så videre. I tv er der - næsten lige som i Danmark - kun posetive udsendelser fra USA. Og masser af elendige amerikanske film, hvor alle er rige. Det er paradoksalt når virkeligheden i USA er en helt anden, og selv i de rige områder står der folk og tigger. Det går ad helvede til i Guds eget land, men vi ser kun et omvendt billede af sandheden. Farvel licenspenge og tak tv. Slikker i røv? Samtidig er mange fra samfundets bund tv-narkomaner og dermed meget passive og uvidende. Mange havde filippinerne heller ikke råd til at betale for skolegangen for deres børn og der er en enorm forskel på rig og fattig. De rige var rigtig rige og de fattige rigtig fattige. Men til gengæld var der så mange af de fattige og det var så åbenlyst at de umiddelbart sollidariserede sig med hinanden. At filippinerne i årevis har været underlagt andre lande og deres kultur, og blevet påduttet katolismen med al dens overtro og fornægtelse, betød at man dybest set så skævt til de hvide. Det var noget som var gået igen i generationer. På den anden side var de fattigste ofte de mest åbne og hjælpsomme og imødekommende. På Filippinerne skal man være fyldt 18 og ikke som herhjemme 15 år, før de må have sex. Det kan selvfølgelig ikke overholdes, da man - hvor meget kirken end har propaganderet imod sex - kan man ikke standse drifterne og en del blev da også gravide før de blev 18. Når de gjaldt de prostituerede var det om at sikre sig at de var fyldt 18. Ellers ville det være alt for risikalbelt. Der var masser af historier om folk som var blevet lokket til at tage en yngre kvinde med på hotelrummet og inden nul komma fem, stod politiet stået der. Og uanset om der var sket noget eller ej, måtte "americanoen" til lommerne eller i fængsel. At pigens far var svoger eller bror til politimanden var fuldstændig ligegyldigt i sammenhængen. Det skal dog siges at der i 2007 er blevet oprettet en specielt turist-politigruppe i nogle af de større byer, som er trænet til at håndtere de mere korruptive sider af politiarbejdet. Men uanset hvad, så har mange af de prostituerede lidt knald i låget, enten fra de startede deres karrierer som luder, eller osse så får de det af arbejdet. Og af stofferne! Men de fleste virkede venlige og søde, selvom mange stjal og udnyttede en en så man blev helt rundtosset. Men man kan ikke forvente andet. Det var okay. Jeg hører stadig fra et par af dem via internettet. Jeg mødte Mae på Filippinerne og hun lyttede med stor interesse til de gamle rocknumre på min mp3 afspiller. Et sted synger John Lennon på pladen Rock 'N' Roll, i nummeret Stand By Me: <EM>“When the night has come - and the land is dark - the moon is the only flying pussy”</EM>, og Mae spurgte om hvad han mente med det. Jeg sagde at det han mente var, at månen var den eneste flyvende kusse. Altså en rigtig trist sag. Mae grinte bare og lod som om hun fangede flyvende kusser ligesom man prøver at fange myg. Derfor titlen - og maleriet. Inspirationen til serien "Che - Only For Men", er kommet fra et forhold jeg havde til en ung kvinde på Filippinerne som jeg rejste rundt på øerne sammen med. Hun var prostitueret og afhængig af methamfetemin, et meget afhængighedsskabende stof som hun røg dagligt. Det blev et forhold, som startede med at være ren forretning fra hendes side og en hovedkulds forelskelse fra min side. Men vores forhold tog en drejning, så hun faktisk begyndte at holde af mig og den økonomiske lettelse og afveksling i hendes livsstil, som jeg kunne tilbyde. Hvorimod jeg til gengæld endte med at blive noget betænkelig ved hende og hendes livsform, hvilket satte min forelskelse nogle grader nedad. Min titel "Che - Only For Men", skal forstås dobbelt og symbolsk. Således refererer den ikke alene til Che's erhverv som luder, men billederne er faktisk 'malet for mænd' som målgruppe. Jeg mener at man i de fleste tilfælde ikke kan male for begge køn. Ikke at det ikke kan lade sig gøre, men en maler der tager sig selv alvorligt, må overveje hvem det egentlig er han maler for. I de fleste tilfælde er det jo for sig selv. Som abstrakt maler kan man sagtens have en forestilling eller ide' om hvad man vil male, men farver og figurer ændrer sig undervejs. Det endelige billede bliver aldrig som man forestillede sig sig fra starten. Med min baggrund i kommunikation, kan jeg kun sige at langt hovedparten af mine billeder er rettet til mænd. Hvis der er kvinder, som finder glæde ved dem og synes at de siger dem noget, er jeg selvfølgelig glad for det. Men da de er malet indefra mig selv som mand, har de derfor givetvis mandlige udtryksformer i langt højere grad end kvindelige. Det er en kæmpe fejltagelse at tro, at mænd og kvinder stort set er ens i deres opfattelse af visuelle udtryk som f.eks. malerkunst. I og med man hele tiden vil gøre os "ens", så forsvinder gnisten eller magnetismen i mellem os. Det er måske hoved årsagen til at der er omkring 1 million mennesker i DK som bor alene. Men som det filosofiske menneske jeg nu engang er, så har malerierne også et bud på den (altid) i gang værende debat om prostitution. Prostitution er i forvejen tæt knyttet til kriminaliteten omkring hårde stoffer. Og det kan ikke undgås, at man bliver påvirket af det miljø man færdes i. Her er der både spænding og en subkultur man kan identificere sig med. Men konkurrencen bliver mere og mere hård med alderen, mere og mere nedværdigende. Allerede i slutningen af 20'erne er man stort set færdig fordi der er kommet yngre til. Det er også et miljø som tiltrækker hårde og psykopatiske kriminelle. Jeg vil tro at man tilsidst mister så meget af sig selv at der er fare for at man bliver sindssyg. "Hens, I am Only Dancing". Titlen, som jeg har tyvsjålet fra David Bowies sang: "John, I'm Only Dancing", henviser til at jeg var forelsket i Che og gav udtryk for at jeg ikke brød mig om at hun trak. Og hvad værre var: hun fik også udløsning med kunderne. Som hun sagde forundret og stolt: "- I can come every day". Det kunne jeg jo skrive under på. Hun trøstede mig med, da jeg var tvunget til at rejse hjem, at: "- Det skulle jeg ikke tænke så meget på"! Nej, det kunne hun sgu let sige. Af alle luderne var jeg blevet forelsket i en som kunne få orgasme med kunderne. Det var jo nærmest en umulighed. "Ones I came three times with a customer". Her trøstede hun den gamle idiot med, at det var en filippiner det var sket med. "- Tak, tak, darling." Crystal Queen". Det er det eneste maleri af de 6 i serien, som jeg havde lavet inden jeg tog afsted til Filippinerne i 2008. Jeg kan skide godt li det og det har hængt hjemme hos mig selv. Jeg var kommet til at skrive datoen 20.08. i forbindelse med min signatur og lod den af en aller grund blive og undlod at overmale den. Jeg var ikke tvivl om at det skulle med på min udstilling af de 6 malerier på Lauritz.com i Helsingør, i forbindelse med min 60 års fødselsdag. Jeg synes at maleriet har samme effekt som en gammel filmplakat til en gyserfilm. Og titlen kom også med det samme. 'Crystal' er slang for metamfetamin. Et rædselsfuldt stof som med garanti også vil komme til DK, men som nu florerer i store dele af asien. Stoffet har 2 umiddelbare tiltrækkende virkninger: Det tager appetitten så man kan slanke sig, og så bliver man kanonliderlig og vil kneppe hele tiden. Og med hvem som helst. Orgasmerne er måske 10 gange større end ved de ugentlige onsdagsknald. Men problemet er, som ved alle stoffer, at "de vender om og virker modsat", men så er løbet kørt og flyveren fløjet. Og man skal kæmpe med depressioner og anden elendighed i lang tid for at komme ud af det, hvad der sjældent lykkes for de laveste grupper i samfundet. Det gælder i Filippinerne og det gælder i DK. You Really Got Me<BR>(you sexfreak)". Det er et Kinks rocknumre af samme navn som jeg har brugt til titlen. Det er ikke et af mine bedste billeder, men heller ikke et af mine værste. Det er OK. Og det er helt op til beskueren at vurdere om det er kunst. Ikke til mig. Jeg har mine fordomme ligesom alle andre mennesker. Jeg er bare formidleren og håndværkeren. "Shake, shake, fuck, fuck, shake, shake, fuck, fuck". Helt igennem inspireret fra Filippinerne. Og af "min" lille luder, som kunne kneppe så man var ved at blive vanvittig. Og komme. Når hun kom, så sad hun gerne ovenpå mig og skiftevis pumpede min pik med sin røv som var den et stempel der bare kunne sættes i gear 'op og ned' uden at resten af kroppen fulgte med, mens hun ind i mellem gned skambenet og sin clitoris mod mine knogler lige over pikken. Så skete det. Hun vendte det hvide ud af øjnene. Det var lidt uhyggeligt den første gang jeg så det, men jeg vænnede mig hurtigt til det. Så gled hun ned på min højre side og gloede et par sekunder på mig med et tåbeligt smil om munden og et sløret blik. Så var hun frisk igen. Jeg vil tro, at hun i de år hun sagde at hun havde været protitueret, havde kneppet med omkring 2 - 3 tusinde mænd. Hun var utrolig øvet. Jeg var var ved at blive sindssyg af al den snak om kneppe og kneppe, om store negerpikke og udløsninger, om "grønne costumers", som kunne snydes på pengepungen og som luderne hurtig kunne slippe fra igen. Men jeg var forelsket og det udnyttede Che fuldt ud. I starten i hvertfald. I starten af vores bekendtskab snød hun mig (det holdt hun aldrig helt op med) med sine tricks. Indtil en dag hvor vi på grund af en tyfon var "strandet" på et hotel uden at kunne komme videre. Her lavede vi rollespil med tøjet på. Jeg spillede luderen og hun var kunden. Vi var ved at dø af grin. Hun tog mig bagfra mens jeg lå i 'doggy-style', og jeg stønnede "shit", "shit", "I come, I come", og "oh it so big - it hurts" og den slags pis. Hun spillede med: "Oh, its very good, oh, oh", "is it too much for you baby? Is it too big?", "Come on - fuck me, fuck me, oooh ooh I come". Og i den dur. Vi skreg af grin. Men egentlig var det slet ikke sjovt. Bag morskaben var realiteten den, at jeg kunne ophidse hende ved at nedværdige hende mens vi kneppede, ved at fortælle hende at hun ingenting var værd, at hun kun var skabt for at kneppe alle som gad, og den slags. Sammen med nogle håndfaste slag i røven og nogle fantasier om tatoverede muskelmænd og psykopatiske seksuelle overgreb, var den sikker hver gang: kort tid efter vendte hun det hvide ud af øjnene. "Dangereous Times - And Beautiful Moments". Billedet er inspireret af rejserne på Filippinerne hvor jeg rejste rundt med Che. Udgangspunktet var Cebu City, som er en havneby og den næststørste by efter hovedstaden Manila. Den ligger på øen Cebu og er ved at udvikle sig eksplosivt til en turistmagnet. Bl.a. fordi øen Bohol med masser af turistfaciliteter og Chocolate Hills ligger tæt på. Titlen på maleriet refererer også til det satans stof metamfetamin, som jeg lykkeligvis undgik. Men det var med nød og næppe. Jeg blev påvirket af miljøet omkring luderiet, ungdommen og stofindtagelsen, men udgik det heldigvis. Ikke alene er der stadig dødstraf på Filippinerne bl. a. for handel med hårde stoffer, men da jeg var ung fik jeg også et chok af en cocktail af amfetamin, blandet godt op med alkohol, hash og mængder af smøger, på en lang dags nat, som varede 1½ døgn. Og som endte med at jeg fik hallucinationer i timevis. I den forbindelse havde jeg lovet mig selv ikke at prøve det lort mere. Når vi rejste, og Che var væk fra sine stoffer og gadelivet betød det hver gang, at hun fuldstændig mistede lysten til sex. Hun fik ganske enkelt en 'mangel på stof fremkaldt depression' og havde det ad helvede til. Og ville egentlig hellere hjem til stofferne og trækkeriet igen. Forståeligt nok. Men meget besværligt. Efter en uges tid, hvor hun sov meget gik det bedre. Men hjem ville hun, det kunne tydeligt mærkes, selvom det var usagt. Men samtidig havde hun opfattelsen af at hun gerne ville rejse og se en masse, så det var noget af et dilemma for os begge to. Men vi nåede alligevel langt rundt og fandt vidunderlige steder. Nogle af dem vil jeg ikke skrive om, af rædsel for at de skal blive overrendt af turister. Men det er ved at ske. På mange af øerne rundt om Cebu er grundene med havudsigt er allerede købt op af udlændinge, som har giftet sig med filipinske kvinder."

Jeg stødte tilfældigvis på en lille notits i BT med ovenstående titel. Og tænke straks, hvem mon det er - er det én man kender? http://www.bt.dk/krimi/dansk-kunstner-draebt-i-filippinerne "Drabet skete 17. juli, men er først nu kommet frem i offentligheden. Ifølge mediet scanasia.com er der tale om en 65-årig kunstner fra Danmark, der angiveligt blev dræbt med tre knivstik af sin filippinske ekskæreste, mens han sov. Drabet fandt sted på et hotelværelse i Cebu, og et af knivstikkene ramte danskeren direkte i hjertet. Bt.dk erfarer, at der er tale om billedkunstneren Jens Overgaard Bjerre." Ham kendte jeg ikke lige, men en hurtig søgning på Google viste nogle Asger Jorn-inspirerede malerier. Han havde også fået lavet en hjemmeside, hvor han viser sine billeder frem og skriver løs om alt hvad der falder ham ind. http://www.jensovergaardbjerre.com/billeder-memu/oversigt.html Under kategorien "Forelskelse og sex", har han skrevet en udførlig beretning om sit kæresteri med en ung luder der var på methamfetamin. Che, som han kalder hende, må være pigen der myrdede ham. Det er spændende at læse, når man nu ved hvad historien ender med. Jeg har prøvet at lave nogen uddrag af beretningen, som er hæftet op på de malerier, Jens' oplevelser gav inspiration til. men han skriver også om alt muligt andet. Det har jeg skåret noget væk af, for at det ikke skulle blive for langt: "Gud hjælpe mig om det ikke skete igen! Jeg blev forelsket en gang til. Til de tilfredse tåber, som læser uge- og romanblade og ellers kun ser tv, er en forelskelse en stor og vidunderlig ting. Men for dem som virkelig oplever forelskelsen, er det en forbandelse eller en sød fælde som koster masser af tårer og elendighed. Denne gang var det en ung kvinde på 18 år og som lige var startet som prostitueret i gaden. Jeg sad ved en slags cafe ikke langt fra hotellet, da denne smukke unge kvinde spurgte om hun måtte sætte sig ned. Jeg kikkede op på hende og fik et mindre chok. Hun var ualmindelig køn og skabt på en dag hele Gudefamilien havde taget sig sammen. Inden hun havde sat sig kom der ældre mand hen og hev i hendes arm og spurgte om hun ikke ville med ham. Og på vejen til hotellet var der flere mænd som vendte sig mod os og hilste på hende. Jeg som troede, at jeg havde set alt inden for kvinder, men det var løgn. Hun havde ikke alene et ualmindeligt kønt og harmonisk ansigt, men hendes lille krop var overdådigt formet efter alle kunstens regler. Hendes lille krop var udstyret med forholdsvis store bryster, som stod ud som bløde både. Og hendes ben var - efter min og desværre også en masse andre mænds opfattelse - fuldendte sammen med hendes lille og let behårede kusse. Hendes røv var lille og en smule drenget og hendes hud blød og glat. Hun var fantastisk god til engelsk. Hun forklarede mig, at hun havde været på en kristen institution og havde lært at tale engelsk der. Hun var lattermild og meget givende. Der var overhovedet ingen grænser og jeg var dybt forundret over hendes seksuelle interesse og lyst og især kunnen. En gang kom jeg gående med hende fra Colon Marked, en turistattraktion med blomsterbindere, fiskemarked og meget andet, hvor vi havde spist. Hun havde fået en ny sommerkjole med 'spagetti holdere' til skuldrene. Den sad ikke rigtig på hendes lille kønne krop med de alt for store bryster og hun måtte hele tiden hive op og ned i den, da det ene øjeblik viste hendes lille røv og det andet øjeblik afslørede hendes pragtfulde bryster. Filippinere er absolut vant til lidt af hvert når det gælder udklædning. Og om du går rundt med en blå paryk og en pind i røven vil ikke vække opsigt. Men her blev der gloet. Mændene var ved at tabe munden og kvinderne holdt op med deres arbejde og kneb øjnene i. Hold kæft en opsigt hun vakte. Den eneste som grinte var en gammel tandløs kvinde som jeg plejer at købe blomster af på Colon Markedet. Og den gamle kvinde spurgte efter hende lige siden. Vi sås alt den tid jeg kunne få hende op på mit hotelværelse men pludselig begyndte besøgene at ebbe ud. Jeg havde godt set en mærkelig kvinde-mand skælde hende ud engang da hun havde brugt et par timer hos mig. Det var hendes nye kæreste sagde hun. En lesbisk kvinde i 30'erne. Og, fandt jeg ud af, også hendes pimp-partner. En udspekuleret narkoman som i den grad havde lært at manipulere. Hun spillede 'min elskedes' mor og havde på den måde magten over hende, da hun som 1 årig var blevet fjernet fra sin rigtige mor og havde boet hos nogle tanter, hvor den ene også var misbruger. Fra at have været nogenlunde optimistisk blev jeg nærmest en skygge af mig selv. Mit selvværd faldt til minus og mit maleri ophørte. Når jeg så hende trække i gaden eller de andre pimps (jeg hader dem som pesten) lånte hende ud til en 'foreinger', var jeg ved at kaste op og måtte gå op på mit værelse. Jeg kunne af forskellige årsager ikke rejse fra byen og efterhånden vidste alle at jeg var forelsket i pigen. Hendes lesbiske pimp-partner pressede hende til at arbejde og havde forbudt hende at sælge sig selv til unge mænd. Især unge filippinske mænd, da chancen for at hun faldt for en af den så ville være tilstede. Så der blev kastet 'blomster' til de gamle fede og skaldede hvide turister på hele Pelaiz Street og de omliggende gader. Hun var så eftertragtet så de gamle 'americanoer' sad på vagt efter hende. Og som sagt, når der ikke lige var nogen kunne hun få lov at ringe til mig. Jeg så hende ikke et par uger og havde besluttet mig for at lade være med at have mere med hende at gøre, da det gjorde at for ondt. Så en aften jeg var gået ned på 7/11 og købe vand, var der en pige som kaldte på mig og sagde at min forelskelse sad derovre og pegede. Jeg kunne ikke se nogen men pigen trak mig hen i et hjørne på fortovet og her under et tæppe sad hun. Jeg løftede op i tæppet og kunne se at hun var dødssyg. Gul materie væltede i store dråber ud af øjnene på hende og hun havde udslæt og høj feber. Hendes idiot af en lesbisk pimp-partner stod bar og gloede åndssvagt på at hans 'guldæg' var ved at dø. Det viste sig at hun have mæslinger og gonore i svælget som altså havde bredt sig. Og over 40 i feber. Jeg hørte fra de andre piger at hun havde arbejdet op til 2 dage før jeg fandt hende. Jeg fik hende på et offentligt hospital og her var de var meget interesseret i, at det var mig som var kommet med hende. For så skulle jeg betale. Jeg blev gal og spurgte om de gik i kirke. Ja, bestemt, det var meget vigtigt. Men åbenbart havde de aldrig lært om medfølelse og om at hjælpe deres næste. Men som lægerne påpegede, så kunne jeg bare lade være med at komme med hende. Jeg måtte til lommerne og købe medicinen til hende. Og den er ikke billig i Filippinerne. Her skal medicinalindustrien virkelig tjene på de fattige. Jeg besøgte hende hver dag og måtte så hente medicin og betale for prøver osv. Hendes lesbiske pimp-partner var der hver gang. Og en dag jeg kom og pimp-partneren stod og gjorde sig klog over for personaler med det medicin som jeg havde betalt fik jeg nok. Jagede pimp-partneren ud og skrev et brev til lægerne om at aftalen var brudt og jeg stod af med hensyn til betalingen, da pimpen kom hver dag. Da jeg afleverede brevet et par dage efter sammen med mad og drikke til mit elendige hjertes udkårende, var hun stort set rask. Mæslingerne var væk og betændelsen forsvundet. Og hun så pragtfuld ud. Hun flåede mig lige for penge til load til sin telefon og lommepenge. Og selvfølgelig uden at tekste mig tak. Der er desværre ingen tvivl om at hun vil ende på gaden igen godt presset af sin lesbiske pimp som allerede har haft en anden partner som døde af stofmisbrug. En uge efter kom var hun rask og kom ud fra hospitalet. Og påbegyndte med det samme sin tjans som luder sammen med sin pimp-partner. Jeg fik et enkelt tak på en sms og en masse skældsord fordi pengestrømmen ophørte. En 'americano' er og bliver en fyr som skal malkes for alt. Og hvis han er forelsket er han en idiot/guldgruppe, som skal tømmes til det yderste. Selv 'almindelige' filippinere har en fattigdomsmatrice, som de med det samme trækker ind i en samtale. Så kan de eje et lille hus, have børnene på college og have en motorcykel og et godt arbejde. De vil være fattige, ligesom danskerne som folk vil være rige på trods af den voksende fattigdom. I det store foto og modelfirma Getty Images er hun allerede højt placeret. Der var en fotograf som hurtig fik øjnene op for hendes skønhed, men jeg kan kun tillade mig at vise et par billeder, hvor hun har maske for ansigtet."

Og en dejlig politisk ukorrekt Bugs Bunny:

Hvem snakker om Disney? Jeg snakkede om Warner Brothers. Her er f.eks. Birds Anonymus: http://www.ebaumsworld.com/video/watch/82131185/

Den er jeg helt med på. Så mangler vi bare at låne BX's lystyacht. Tænk engang at knalde i internationalt farvand.

Jeg kan godt lide tegneserier, og har absolut intet problem med at finde gamle Warner Brothers figurer på diverse damer. "What´s up Doc?" og hvad de eller siger, det kan da umuligt være et turnoff: "I think i saw a putty cat" får heller ikke stådrengen til at falme.

Rolig nu, der er andre der læser med her. Private ting via PM, tak.