Sanselig

Jeg copypastede det her indlæg i en tråd under "Politik" i går ... Jeg tillader mig også at gøre det her, da det måske ikke er SÅ mange, der går ind på Politik-Forum. Jeg bliver bare nødt til at reagere på den med "forkølelsen" ... Ja, sådan vil den være for en del, men langt fra for alle. Det er en kvinde, der slog det her op på facebook cirka i går, og det er delt tusindvis af gange nu og også citeret i nogle medier (og læg mærke til: Hun er ikke indlagt; hvor mange ligger derude med den slags symptomer?) : Kære dig. En personlig corona-beretning fra en frisk og rask 39-årig kvinde, der alligevel er blevet ramt hårdt af corona. Jeg ville egentlig ikke lave endnu et "Kan I SÅ blive indendøre!" opslag. Dem er der rigtig mange af derude, og jeg forstår, hvis du er ved at være træt af dem. Men jeg kan ikke lade være og føler heller ikke at jeg skal. Jeg skriver ikke dette opslag for at få nogen til at skamme sig. Men please please PLEASE forstå alvoren af dét her - også selvom størstedelen af os kommer godt igennem (hvilket stadig betyder, at der er dem, der ikke gør). Men jeg krummer tæer hver gang jeg læser opslag fra mennesker, der ikke tror at der overhovedet ER nogen virus - fordi de ikke kender nogen der er smittede. Nogen tror at det er opspind med en konspirations-baggrund. Jeg ser billederne af folk, der oversvømmer Københavns zoo, eller sidder tæt i rad og række på bænke. Jeg hører fra venner og familie med svagt immunforsvar, der stadig holder fast i aftaler udenfor hjemmet, som ikke er strengt nødvendige. Og jeg KAN ikke forstå det.. Jo, jeg kan godt forstå at du måske ikke får øje på konsekvenserne i din egen hverdag - endnu. Men vi er ikke en gang gået i gang. Det krise-scenarie der er opstillet, skal først så småt til at udspille sig nu. Jeg er selv blevet smittet. Og nej, jeg er ikke blevet testet positiv, for jeg fik først voldsomme symptomer efter de stoppede med at teste i større skala. Og jeg har også mødt velmenende kommentarer a la "Hvis du ikke er blevet testet, så ved du det jo ikke. Der er også influenza-typer der giver de samme symptomer". Og det er sandt - i de indledende stadier. Hvis det ikke bliver værre, end den almindelige influenza, hvilket 80 % heldigvis slipper med. Men jeg er langt forbi de almindelige symptomer. Og jeg vil gerne fortælle jer om min oplevelse. IKKE for at skræmme, for selvfølgelig overlever jeg, og det gør de fleste andre også. Jeg er jo sund og rask, og har et stærkt immunforsvar. Først kom den første og indledende uge med symptomer, som - ja, med god vilje kan man godt sige, at det også kunne være almindelige influenzasymptomer. De føltes ikke sådan, og alligevel troede jeg helt ærligt ikke på at det var corona. For det var stadig så nyt i dk (jeg blev smittet d. 3. marts), og dengang var der 6-7 bekræftede tilfælde i landet. Jeg holdt alligevel afstand og selvisolerede mig - just in case. Det var en helt enorm træthed, sløve bevægelser, smertende muskler og led, og udmattelse helt ind til benet. Alt dét er klassisk influenza. Men under det hele lå en fysisk følelse og ulmede, som jeg aldrig har oplevet tidligere, og som ikke kan forklares. Det var bare... helt anderledes. Efter ca. en uge udviklede det sig og gik i vævet omkring lungerne. Bindevævet hele vejen rundt om lungerne, både i ryggen, på siden og foran, inkl rundt om hjertet, begyndte at svide og smerte. Det begyndte at blive udfordrende at trække vejret. Det føltes som om lungerne var for små, eller som om der var en spændetrøje rundt om dem. Jeg kunne ikke trække vejret frit. Det var først her jeg fik feber. Efter et døgns tid blev det værre. I en grad, hvor jeg begyndte at blive lidt bange. Ikke fordi jeg gik i panik, for selvfølgelig overlever jeg. Det ved jeg, og det har jeg ikke været i tvivl om. Men bange, fordi kroppen begyndte at reagere, som om jeg blev kvalt indefra. Jeg kunne ikke sidde oprejst i fem minutter uden at blive så udmattet helt ud i cellerne, at jeg blev nødt til at lægge mig ned. Det var ikke en frygt i hovedet, men cellerne der kæmpede for overlevelse. For det er dét corona gør, ved de 20 % der oplever det værre end den almindelige influenza; den indkapsler cellerne, så de får svært ved at optage ilt. Den indkapsler lungerne, så selvom der ikke er betændelse i lungerne, så er der betændelse i vævet omkring, som ligeledes blokerer for kroppens ilttilførsel. Resultatet er en følelse af at mangle ilt og luft, og jeg begyndte at hive efter vejret. Jeg var flere gange i kontakt med lægevagten i løbet af de to dage, hvor iltblokeringen var værst. For hvor gik grænsen? Hvornår krævede det indlæggelse? Jeg bor alene, og hvad hvis det lige pludselig blev så slemt, at jeg ikke længere selv kunne ringe efter hjælp? Men lægevagten kunne ikke gøre andet, end at bede mig ringe, hvis det blev mere kritisk. For der er intet at gøre - selv på hospitalet, kan de kun give ekstra ilt og lade immunforsvaret gøre sit. Så jeg lå alene, med en krop der skreg efter ilt og kunne ikke gøre andet end at ligge fladt og vente på at det gik over. Med hjælp fra et væld af kosttilskud, var der heldigvis bedring efter 2 dage, i stedet for de 4-6 dage, som denne fase KAN vare. Så det var dejligt. Og alligevel jublede jeg ikke. For corona har en tendens til at blive bedre et par gange, før det bliver værre igen - afhængig af hvor slemt det bliver for den enkelte, selvfølgelig. Så jeg ventede og så hvor det bar hen. Og i dag - efter halvanden dags bedring, er jeg så på vej ind i kraftig forværring igen. Det føles som om at det er "the final battle" i kroppen mellem immunforsvar og corona. Og det bliver grimt. Temperaturen steg kraftigt i løbet af få timer, det føles som om at der er inflammation i vævet omkring hjertet, og jeg kan bare mærke det - de næste 1-2 dage bliver rigtig grimme. Og så er det værste (sandsynligvis) overstået. Jeg håber på at kunne klare det uden at optage en plads på hospitalet. Men helt ærligt ved jeg ikke hvad der kommer til at ske. Og det er så mig. 39-årig, sund og rask. Og alligevel er det her nok det værste sygdomsmæssigt jeg nogensinde har oplevet. Og jeg har ellers også en kritisk blodforgiftning med i sygdomshistorien. Og jeg har ikke haft influenza i seks år, fordi mit immunforsvar er for stærkt til at jeg bliver rigtig syg af den slags længere. Så hvis jeg kan opleve det her - så kan du også. Og det vil 20 % af jer der bliver smittede, gøre. Opleve et scenarie som mit, eller dét der er værre. Og endnu værre - de af jer, der oplever få eller ingen symptomer - i spreder smitten til andre. Kender du én med astma, et ældre menneske, én med hjerteproblemer, én med kræft eller lignende? Så risikerer de altså et scenarie der er MEGET værre. Et som de risikerer at miste livet på. Alt sammen fordi vi endnu ikke ser de konsekvenser, der venter lige rundt om hjørnet for rigtig mange. Alle kommer sandsynligvis til at kende mindst én i de kommende måneder, der bliver så syg, at de frygter for deres liv. Så igen... Please please PLEASE forstå, at det her ikke bare vedrører de gamle og svage, mens resten kan leve livet som de plejer. Tag de forholdsregler der skal til for at beskytte - hvis ikke dig selv, så dine kære. Hvem ønsker at være årsag til at andre skal tilsvarende eller værre igennem? Det er ikke min intention at sprede frygt - vi bliver bare nødt til at forstå dét ansvar vi i fællesskab skal løfte her. Jeg har brugt en del kræfter, som jeg faktisk ikke har, på at skrive dette opslag. Fordi det var for vigtigt. Budskabet kan ikke vente, til jeg er oven vande igen. Det går så stærkt med spredning af smitten de steder, hvor mennesker stadig tager let på det. Tak <3 Nu lukker jeg ned og koncentrerer mig om at komme igennem hvad der forhåbentligt er sidste omgang. Og så står jeg klar til at yde støtte til ramte efterfølgende. Nu ved jeg på egen krop hvor slemt det KAN blive, også for helt almindelige, ikke-risikogruppe-mennesker. (må gerne deles) UPDATE MED SVAR PÅ SPØRGSMÅL. HOLD NU OP, hvor er det vildt, med alle de kommentarer og delinger! <3Tusind TAK fordi I sender budskabet ud. Jeg kan læse mig til, at det har gjort en forskel for mange <3 Der er en række spørgsmål og bemærkninger i kommentarerne, som jeg gerne vil svare på (og nej, jeg har ikke kunnet læse alle, jeg har blot skimmet hurtigt). Hvordan har jeg det nu? Efter en feberfyldt og meget begivenhedsrig nat tror jeg, at jeg er ovre det værste nu. Feberen er i hvert fald gået ned, og inflammationen er på tilbagetog. Så jeg håber <3 Der er rigtig mange der har spurgt til hvilke kosttilskud jeg har taget. Jeg vil gerne svare, men jeg ved også allerede nu, at det vil møde voldsom kritik fra dem, der ikke tror at kosttilskud kan gøre noget. Så lad mig starte med at sige, at der findes INGEN kosttilskud der kan kurere corona. Jeg har IKKE taget dem for at de skulle klare ærterne for mig. Jeg har taget dem for at give kroppen de antioxidanter mm. der skal til, for at den kan gøre sit arbejde bedst muligt. Det er KUN immunforsvaret der kan klare corona (og influenza og meget andet for den sags skyld). Så det er vigtigt at gøre hvad vi kan for at holde immunforsvaret stærkt. De kosttilskud som jeg har taget er: * Mælkesyrebakterier med højt antal bakterier (60 mia dagligt) * 1 g c-vitamin hver time dagen igennem * Dobbelt dosis af ren omega3 olie * Større doser d-vitamin (det må man ikke i længere tid, men under kortere sygdom er det godt) Jeg siger heller ikke, at dette vil virke for alle. Men det ER vigtigt at styrke immunforsvaret - det kan vi vist allesammen blive enige om. Og i dén forbindelse vil jeg også pointere, at det generelt er vigtigt at spise en del frugt og grønt hver dag. Og sidst men ikke mindst; jeg er ked af at beretningen skræmmer nogen af jer. Det er på ingen måde min intention. Frygt er noget forfærdeligt skidt, der både stresser kroppen, og kan føre til panik. Det er ikke dét jeg ønsker med min beskrivelse. Men det er desværre lidt pest eller kolera. Hvordan får man folk til at forstå, at det skal tages alvorligt, uden at de bliver gjort bekendt med de konsekvenser det kan have? Det er svært. LANGT de fleste vil overleve. Også selvom de har svagt immunforsvar. Men for de svageste VIL det kræve indlæggelse. Og så er det vigtigt at der er sygehussenge nok. Og det er der kun hvis vi spreder smitten langsomt. Ved at tage det seriøst, blive hjemme når vi kan og passe på hinanden.

Sandt nok, og det er forfærdeligt. De gør det bare ikke i samme hast som den her virus – og det er jo derfor, der skal handles – også så der stadig er tid til at tage sig af de andre syge.

Alle, der af besynderlige årsager stadig tager let på den her krise eller ikke mener, det kan være SÅ slemt, bedes læse følgende beretning, som bliver delt på facebook– og som nogle medier også har taget op. Jeg har fjernet kvindens navn. Men I kan google teksten, hvis I vil have bekræftet, det ikke bare er noget, jeg har siddet og strikket sammen. Kære dig. En personlig corona-beretning fra en frisk og rask 39-årig kvinde, der alligevel er blevet ramt hårdt af corona. Jeg ville egentlig ikke lave endnu et "Kan I SÅ blive indendøre!" opslag. Dem er der rigtig mange af derude, og jeg forstår, hvis du er ved at være træt af dem. Men jeg kan ikke lade være og føler heller ikke at jeg skal. Jeg skriver ikke dette opslag for at få nogen til at skamme sig. Men please please PLEASE forstå alvoren af dét her - også selvom størstedelen af os kommer godt igennem (hvilket stadig betyder, at der er dem, der ikke gør). Men jeg krummer tæer hver gang jeg læser opslag fra mennesker, der ikke tror at der overhovedet ER nogen virus - fordi de ikke kender nogen der er smittede. Nogen tror at det er opspind med en konspirations-baggrund. Jeg ser billederne af folk, der oversvømmer Københavns zoo, eller sidder tæt i rad og række på bænke. Jeg hører fra venner og familie med svagt immunforsvar, der stadig holder fast i aftaler udenfor hjemmet, som ikke er strengt nødvendige. Og jeg KAN ikke forstå det.. Jo, jeg kan godt forstå at du måske ikke får øje på konsekvenserne i din egen hverdag - endnu. Men vi er ikke en gang gået i gang. Det krise-scenarie der er opstillet, skal først så småt til at udspille sig nu. Jeg er selv blevet smittet. Og nej, jeg er ikke blevet testet positiv, for jeg fik først voldsomme symptomer efter de stoppede med at teste i større skala. Og jeg har også mødt velmenende kommentarer a la "Hvis du ikke er blevet testet, så ved du det jo ikke. Der er også influenza-typer der giver de samme symptomer". Og det er sandt - i de indledende stadier. Hvis det ikke bliver værre, end den almindelige influenza, hvilket 80 % heldigvis slipper med. Men jeg er langt forbi de almindelige symptomer. Og jeg vil gerne fortælle jer om min oplevelse. IKKE for at skræmme, for selvfølgelig overlever jeg, og det gør de fleste andre også. Jeg er jo sund og rask, og har et stærkt immunforsvar. Først kom den første og indledende uge med symptomer, som - ja, med god vilje kan man godt sige, at det også kunne være almindelige influenzasymptomer. De føltes ikke sådan, og alligevel troede jeg helt ærligt ikke på at det var corona. For det var stadig så nyt i dk (jeg blev smittet d. 3. marts), og dengang var der 6-7 bekræftede tilfælde i landet. Jeg holdt alligevel afstand og selvisolerede mig - just in case. Det var en helt enorm træthed, sløve bevægelser, smertende muskler og led, og udmattelse helt ind til benet. Alt dét er klassisk influenza. Men under det hele lå en fysisk følelse og ulmede, som jeg aldrig har oplevet tidligere, og som ikke kan forklares. Det var bare... helt anderledes. Efter ca. en uge udviklede det sig og gik i vævet omkring lungerne. Bindevævet hele vejen rundt om lungerne, både i ryggen, på siden og foran, inkl rundt om hjertet, begyndte at svide og smerte. Det begyndte at blive udfordrende at trække vejret. Det føltes som om lungerne var for små, eller som om der var en spændetrøje rundt om dem. Jeg kunne ikke trække vejret frit. Det var først her jeg fik feber. Efter et døgns tid blev det værre. I en grad, hvor jeg begyndte at blive lidt bange. Ikke fordi jeg gik i panik, for selvfølgelig overlever jeg. Det ved jeg, og det har jeg ikke været i tvivl om. Men bange, fordi kroppen begyndte at reagere, som om jeg blev kvalt indefra. Jeg kunne ikke sidde oprejst i fem minutter uden at blive så udmattet helt ud i cellerne, at jeg blev nødt til at lægge mig ned. Det var ikke en frygt i hovedet, men cellerne der kæmpede for overlevelse. For det er dét corona gør, ved de 20 % der oplever det værre end den almindelige influenza; den indkapsler cellerne, så de får svært ved at optage ilt. Den indkapsler lungerne, så selvom der ikke er betændelse i lungerne, så er der betændelse i vævet omkring, som ligeledes blokerer for kroppens ilttilførsel. Resultatet er en følelse af at mangle ilt og luft, og jeg begyndte at hive efter vejret. Jeg var flere gange i kontakt med lægevagten i løbet af de to dage, hvor iltblokeringen var værst. For hvor gik grænsen? Hvornår krævede det indlæggelse? Jeg bor alene, og hvad hvis det lige pludselig blev så slemt, at jeg ikke længere selv kunne ringe efter hjælp? Men lægevagten kunne ikke gøre andet, end at bede mig ringe, hvis det blev mere kritisk. For der er intet at gøre - selv på hospitalet, kan de kun give ekstra ilt og lade immunforsvaret gøre sit. Så jeg lå alene, med en krop der skreg efter ilt og kunne ikke gøre andet end at ligge fladt og vente på at det gik over. Med hjælp fra et væld af kosttilskud, var der heldigvis bedring efter 2 dage, i stedet for de 4-6 dage, som denne fase KAN vare. Så det var dejligt. Og alligevel jublede jeg ikke. For corona har en tendens til at blive bedre et par gange, før det bliver værre igen - afhængig af hvor slemt det bliver for den enkelte, selvfølgelig. Så jeg ventede og så hvor det bar hen. Og i dag - efter halvanden dags bedring, er jeg så på vej ind i kraftig forværring igen. Det føles som om at det er "the final battle" i kroppen mellem immunforsvar og corona. Og det bliver grimt. Temperaturen steg kraftigt i løbet af få timer, det føles som om at der er inflammation i vævet omkring hjertet, og jeg kan bare mærke det - de næste 1-2 dage bliver rigtig grimme. Og så er det værste (sandsynligvis) overstået. Jeg håber på at kunne klare det uden at optage en plads på hospitalet. Men helt ærligt ved jeg ikke hvad der kommer til at ske. Og det er så mig. 39-årig, sund og rask. Og alligevel er det her nok det værste sygdomsmæssigt jeg nogensinde har oplevet. Og jeg har ellers også en kritisk blodforgiftning med i sygdomshistorien. Og jeg har ikke haft influenza i seks år, fordi mit immunforsvar er for stærkt til at jeg bliver rigtig syg af den slags længere. Så hvis jeg kan opleve det her - så kan du også. Og det vil 20 % af jer der bliver smittede, gøre. Opleve et scenarie som mit, eller dét der er værre. Og endnu værre - de af jer, der oplever få eller ingen symptomer - i spreder smitten til andre. Kender du én med astma, et ældre menneske, én med hjerteproblemer, én med kræft eller lignende? Så risikerer de altså et scenarie der er MEGET værre. Et som de risikerer at miste livet på. Alt sammen fordi vi endnu ikke ser de konsekvenser, der venter lige rundt om hjørnet for rigtig mange. Alle kommer sandsynligvis til at kende mindst én i de kommende måneder, der bliver så syg, at de frygter for deres liv. Så igen... Please please PLEASE forstå, at det her ikke bare vedrører de gamle og svage, mens resten kan leve livet som de plejer. Tag de forholdsregler der skal til for at beskytte - hvis ikke dig selv, så dine kære. Hvem ønsker at være årsag til at andre skal tilsvarende eller værre igennem? Det er ikke min intention at sprede frygt - vi bliver bare nødt til at forstå dét ansvar vi i fællesskab skal løfte her. Jeg har brugt en del kræfter, som jeg faktisk ikke har, på at skrive dette opslag. Fordi det var for vigtigt. Budskabet kan ikke vente, til jeg er oven vande igen. Det går så stærkt med spredning af smitten de steder, hvor mennesker stadig tager let på det. Tak <3 Nu lukker jeg ned og koncentrerer mig om at komme igennem hvad der forhåbentligt er sidste omgang. Og så står jeg klar til at yde støtte til ramte efterfølgende. Nu ved jeg på egen krop hvor slemt det KAN blive, også for helt almindelige, ikke-risikogruppe-mennesker. (må gerne deles) UPDATE MED SVAR PÅ SPØRGSMÅL. HOLD NU OP, hvor er det vildt, med alle de kommentarer og delinger! <3Tusind TAK fordi I sender budskabet ud. Jeg kan læse mig til, at det har gjort en forskel for mange <3 Der er en række spørgsmål og bemærkninger i kommentarerne, som jeg gerne vil svare på (og nej, jeg har ikke kunnet læse alle, jeg har blot skimmet hurtigt). Hvordan har jeg det nu? Efter en feberfyldt og meget begivenhedsrig nat tror jeg, at jeg er ovre det værste nu. Feberen er i hvert fald gået ned, og inflammationen er på tilbagetog. Så jeg håber <3 Der er rigtig mange der har spurgt til hvilke kosttilskud jeg har taget. Jeg vil gerne svare, men jeg ved også allerede nu, at det vil møde voldsom kritik fra dem, der ikke tror at kosttilskud kan gøre noget. Så lad mig starte med at sige, at der findes INGEN kosttilskud der kan kurere corona. Jeg har IKKE taget dem for at de skulle klare ærterne for mig. Jeg har taget dem for at give kroppen de antioxidanter mm. der skal til, for at den kan gøre sit arbejde bedst muligt. Det er KUN immunforsvaret der kan klare corona (og influenza og meget andet for den sags skyld). Så det er vigtigt at gøre hvad vi kan for at holde immunforsvaret stærkt. De kosttilskud som jeg har taget er: * Mælkesyrebakterier med højt antal bakterier (60 mia dagligt) * 1 g c-vitamin hver time dagen igennem * Dobbelt dosis af ren omega3 olie * Større doser d-vitamin (det må man ikke i længere tid, men under kortere sygdom er det godt) Jeg siger heller ikke, at dette vil virke for alle. Men det ER vigtigt at styrke immunforsvaret - det kan vi vist allesammen blive enige om. Og i dén forbindelse vil jeg også pointere, at det generelt er vigtigt at spise en del frugt og grønt hver dag. Og sidst men ikke mindst; jeg er ked af at beretningen skræmmer nogen af jer. Det er på ingen måde min intention. Frygt er noget forfærdeligt skidt, der både stresser kroppen, og kan føre til panik. Det er ikke dét jeg ønsker med min beskrivelse. Men det er desværre lidt pest eller kolera. Hvordan får man folk til at forstå, at det skal tages alvorligt, uden at de bliver gjort bekendt med de konsekvenser det kan have? Det er svært. LANGT de fleste vil overleve. Også selvom de har svagt immunforsvar. Men for de svageste VIL det kræve indlæggelse. Og så er det vigtigt at der er sygehussenge nok. Og det er der kun hvis vi spreder smitten langsomt. Ved at tage det seriøst, blive hjemme når vi kan og passe på hinanden.

Til kenderen: Jeg tænkte bare, at jeg ville lade tvivlen komme stedet til gode og ikke gøre det så tydeligt, hvilket sted jeg taler om (og jeg nævnte stedet, fordi jeg blev regulært skuffet) (men det sted er under alle omstændigheder blot et blandt mange) – de kan dog nå at tænke sig om endnu..

Ok; redigeret. Og tak.

(Nå, så kom jeg alligevel til at kommentere). Man kan dog redigere i sit indlæg (har lige tjekket), og skulle det ske, at det sted også lige viser lidt samfundssind, skal jeg også nok nævne det i en kommentar.

Jeg er ikke synligt aktiv herinde. Har været sådan en, der læser og lader sig inspirere. Jeg har kun kommunikeret med et par stykker – også GP'er – privat. Så jeg ved, at jeg sandsynligvis bliver udskammet for det her, og nogle vil måske betragte mig som en Hellig-Frans. Jeg kommer dog ikke til at sige mere i en debat om det, og jeg vil nok heller ikke læse tråden, så I kan sige, hvad I vil. Men jeg vil simpelthen opfordre alle, bordeller, solo-arbejdende GP'er og gæster til at lukke ned for aktiviteten en periode. Det gør en forskel. Jeg noterer mig bl.a., at Mon Cherie, som jeg aldrig har besøgt, har lukket ned, og det kan meget vel blive mit nye foretrukne bordel engang på den anden side af Corona; respekt for det. Jeg noterer mig også med ret stor ærgrelse, at et sted, jeg i mange år betragtede som mit yndlingsbordel kører ufortrødent videre. Jeg tror, det er slut for mit vedkommende med at komme der, medmindre de lukker sådan cirka i dag. Jeg er selv i familie med mennesker, der helst ikke skal smittes, derfor er valget om ikke at besøge GP'er i en periode ret nemt for mig. Men tag det alvorligt, alle mænd og kvinder.