Okay… det her er et lidt sårbart indlæg, og jeg er klar over, at det måske ikke er super relevant for alle - men jeg håber, at nogle kan genkende noget i det, eller måske har nogle erfaringer eller råd, de vil dele.
Jeg er en 26-årig mand. Jeg har været i seng med lidt over en håndfuld escort-piger efterhånden i mit liv, og det er de eneste rigtige seksuelle oplevelser, jeg har haft. Den primære årsag til, at jeg har valgt at betale for sex, har været et håb om at opbygge noget erfaring til, hvis/når jeg på et tidspunkt skal have ”ægte” sex. Jeg tror, at den primære grund til, at jeg ikke er lykkedes med eller har undgået at opsøge seksuelle oplevelser udenfor escort-verdenen er usikkerhed pga. mangel på erfaring og en social angst skabt af samme.
Dog er jeg næsten hver gang gået fra escort-aftalerne uden den store følelse af, at jeg fik særligt meget ud af mødet andet end måske (hvis jeg har været heldig) en udløsning.
Jeg tror, at ud af de 6 glædespiger, jeg har været hos, har jeg haft en enkelt oplevelse, hvor jeg gik tilfreds derfra, og det tror jeg egentlig primært handlede om, at pigen var utroligt sød og nem at snakke med og ikke nødvendigvis selve akten. Desværre er hun ikke aktiv i Danmark længere :’(
Jeg prøver aktivt at opsøge de piger, som i deres annoncer tilbyder GFE med mulighed for cunnilingus i håb om, at jeg kan blive bedre til både kys og oralsex. Jeg har dog ikke mødt nogen endnu, der har indvilliget i at kysse rigtigt, og de gange, jeg har insisteret på at prøve at ”forkæle” pigen, har jeg følt, at det har været forholdsvist modvilligt fra deres side, og noget der bare skulle overstås uden på nogen måde at hjælpe eller indleve sig. Der er primært en følelse af, at alle bare ”goes through the motions” og udelukkende gerne vil have mig til at komme så hurtigt som muligt.
De gange jeg har forsøgt at sige til pigen, at jeg ikke er så erfaren, og hun meget gerne må fortælle, hvad hun kan lide, er det blevet så godt som ignoreret.
Det er selvfølgelig muligt, at de alle simpelthen bare ikke har været tiltrukket af mig overhovedet og derfor på ingen måde havde lyst til det ene eller det andet, hvilket er et ekstra knæk i selvtilliden og nok også en indikation på, at det står værre til, end jeg frygtede.
Jeg forstår også godt, at deres job jo selvfølgelig primært går ud på at give manden nydelse, så det er selvfølgelig dér deres fokus er. Og jeg vil heller ikke nævne navnene på de piger, jeg har haft skuffende oplevelser med, da det ikke som sådan er en kritik af dem – jeg er helt med på, at det kan være et meget udfordrende job, og de har alle gjort, hvad de kunne for at få mig i mål på trods af adskillige rejsningsproblemer formentlig skabt af nervøsitet, så det skal de bifaldes!
Men jeg har ikke lært noget. Og selvom jeg teknisk set ikke kan kalde mig selv for jomfru, så kunne jeg lige så godt være det. Jeg føler mig i hvert fald ikke mere forberedt på ægte seksuel forbindelse, end før jeg begav mig ud på mit escort-eventyr.
Jeg må indrømme, at jeg er blevet en smule opgivende efterhånden og ved ikke rigtig, hvad jeg skal gøre for at få det bedre med mig selv og mine evner (eller mangel på samme).
Så hvad tænker I? Er der noget at hente i escort-verdenen, som jeg bare ikke har oplevet endnu, eller er det helt håbløst for mig?
Tak fordi I læste med. Det har krævet lidt at skrive det her, men det føles rart at sige det højt. Jeg sætter pris på alle svar – især hvis de er venlige