Det er interessant, jeg har heller aldrig været forelsket.
Men jeg ved ikke rigtig om det er fordi jeg er følelsesmæssigt begrænset som udgangspunkt .. ?
Det, jeg ikke har følt, er den store, altopslugende og eksklusive begejstring for kvinden.
Oplevelsen af at den pågældende kvinde er fuldendt og fejlfri,
Det er , så vidt jeg forstår, nærmest definitionen på en forelskelse.
Jeg kan derimod sagtens føle både stærk seksuel tiltrækning og stærk sympati for en kvinde, samtidig.
Jeg har haft et par regulære erotiske passioner, og det var 'slemt' nok, men jeg vil ikke kalde det forelskelse ...
Det er af de grunde, at jeg generelt er noget skeptisk over for idealet om det forelskelsesbaserede parforhold.
Det virker som om man forventes at starte ud med en Hollywood-passion og et episk kærlighedsdrama som så helt af sig selv udvikler sig til det rolige Familie-Journal parforhold i 'fred og fordragelighed' ude i parcelhuskvarteret ...
Som lidt 'udenforstående' iagttager må jeg indrømme - jeg tror ikke på den ...
Tror du misforstår mig - eller vi ser forskelligt på det.
Jeg har både et mentalt og følelsesmæssigt, og et fysisk behov - de hænger sammen.
Jeg tænker heller ikke på terapi - bare samtale og udveksling af tanker og inspiration.
Det har jeg gode erfaringer med, fra snakkene med min sexolog-GP
(Når jeg er lidt 'mystisk' omkring det, er det fordi samtalerne er til 'almindelig' Coaching-pris - ikke GP-prisniveau ..
Men det er ikke en officiel del af hendes tilbud ... )
Vi har haft en del rigtig hyggelige 'kaffe-dates' efterhånden ...