Jeg har aldrig kunne holde pikkemanden i bukserne. Jeg har været utro overfor samtlige kærester jeg har haft i mit liv, inkl. min kone, som jeg elsker over alt på Jorden. Vorherre mente åbenbart at jeg skulle fødes som en liderlig egoist. Men oppe i mit psykopathoved er sex og parforhold/kærlighed, lige så sammenlignelige som grankogler og robotteknologi. Det er skam fantastisk når det er foreneligt, men det fungerer lige så fint hver for sig.
Når man så samtidig er utrolig dårlig til at lyve, og er blevet taget med hånden i kagedåsen gang på gang, ender psykopathovedet med at fortælle dig, at du må lægge en ny strategi. Så for en ca 7 års tid siden, ændrede jeg kurs og begyndte at besøge piger, som mod betaling havde sex med mig. Det fortalte psykopathovedet mig var helt ok, og havde intet med utroskab at gøre. Det fortæller nok mere om hvor afstumpet jeg er, end hvad der er rigtigt og forkert. Men i min hjerne var problemet løst. Nu fik jeg ikke længere smsér eller opringninger fra de andre kvinder, på dårlige tidspunkter, og den dårlige samvittighed forsvandt.
Så konklussionen for mig har været, at så længe der er penge imellem os, er det ikke utroskab. Psykopathovedet har overbevist mig om, at det trods alt er meget bedre end det tidligere alternativ.
Der kommer nok en følelsesmæssig regning på et tidspunkt. Det ville være mærkeligt andet.
Dette skal for Guds skyld ikke opfattes som et facit. Det er heller ikke en undskyldning, men snarere en dårligt formulleret forklaring. Jeg ved jo godt at det er skrup forkert inderst inde. Men jeg er som jeg er, og det er som det er. Man kan ikke vaske striberne af en tiger.
Lad din egen samvittighed råde dig. De råd du får herinde, er lige så værdifulde som en køkkenkniv i en gummibåd.