At GP'er ikke nødvendigvis altid finder samlejet med en kunde dejligt, er vel et af vilkårene i branchen. Dette kan ikke sidestilles med den situation, hvor en pige siger fra, og hvor en kunde ved tvang og med det fornødne forsæt alligevel gennemfører samlejet. I dit indlæg ligestiller du også "overgreb" med at "overtræde grænser". Hvordan tror du en 25-årig GP har det, når hun får en 80-årig kunde. Tror du virkelig, at de alle sammen finder det super lækkert? Hvor går din grænse? Er det ok, hvis hun "kun" finder det "klamt", men ikke "afskyeligt"? Hvad hvis hun rent faktisk finder det afskyeligt, men er bedre til at skjule det end den anmeldte GP var her. Er det så også overgreb? Hvorfor er det afgørende for dig, om man er god til at skjule det? Hvis det ikke er afgørende, kan du så selv være helt sikker på, at du aldrig har været med en GP, som fandt seancen forfærdelig, men skjulte det godt, og hvor du derfor under den definition selv har forgrebet dig på en pige? Det afgørende må være, om der er givet et oprigtigt samtykke til samlejet.
Og tænk dig nu lidt om, mon ikke trådstarter her overdriver lidt for at fremme forståelsen - pigen har nok næppe bogstaveligt talt ligget og grædt og haft opkast i mundet under besøget. I sådan en situation vil de fleste jo nok kunne forstå, at pigen ved sin adfærd har sagt fra og trukket sit samtykke tilbage.
Det er dig, der burde genfinde din egen anstændighed. Du beskylder et andet menneske, helt uden belæg, for at begå en af de mest forfærdige forbrydelser. Du kan have dine egne definitioner, og man kan have mange svære diskussioner om, hvor præcist grænsen går, men absolut intet i trådstarters indlæg antyder, at han skulle have begået et seksuelt overgreb.
Det står dig frit for at have din egen moralske holdning til, hvad trådstarter burde have gjort, da det gik op for ham, at pigen ikke nød det. Jeg tror heller ikke, jeg ville have lyst til at gennemføre under sådanne vilkår. Men det berettiger dig ikke til dine alvorlige beskyldninger.