21. december
En uventet vending
Det ringende igen på døren da Den Vakse Telefonpige noget forsinket kom som den sidste. Hun fandt en ledig stol og tog sit strikketøj frem – en hobby hun havde startet på, nu da hun havde så meget tid på hånden. ”Godt du er kommet dig igen Telly” sagde Mutter, ”det er vist første gang du har fået influenza før julefrokosten”, pigerne grinede – ”bare gå videre Fie” sagde Mutter.
”Jo som Rasmus sagde var boet efter den første Mutter og hendes søster ikke specielt stort, der var stort set kun ejendommen i Brønshøj”
– "og det beviser jo, at skatten aldrig blev fundet af arvingene” sagde Mutter overbevist.
Fie fortsatte diplomatisk ”det sikre sted ville mest sandsynligt enten være i Brønshøj, eller i søstrenes hjem på Frederiksberg”. Mutter nikkede forbeholdent bekræftende ”og mente hun et helt 3. sted finder vi det aldrig her over 100 år senere”.
– "og derfor er det i et af husene” sagde Mutter, et argument hvis logiske holdbarhed Fie undlod at kommentere.
Hun fandt nogle nye fotokopier frem og bladrede i dem. ”Villaen de lejede på Frederiksbjerg blev revet ned for nogle år siden og der blev ikke fundet nogen skat”.
– "det sikre sted er så garanteret i haven” sagde Mutter fortrøstningsfuldt.
”… og hele grunden blev gravet op til en parkeringskælder til den nye ejendom” fortsatte Fie som nu så på Mutter med medlidenhed i blikket – hun gjorde en pause for at lade argumentet synke ind, men Mutter svarede glædesstrålende - ”så ved vi det er i Brønshøj”.
Fie trak vejret dybt og satte nådesstødet ind ”... og havde der været et hemmeligt gemmested i Brønshøj ville du eller dine forgængere jo for længst fundet det” – Mutter ville modsige hende men tøvede af mangel på indlysende argumenter.
”Hvad snakker I om”? spurgte Den Vakse Telefonpige - Mutter, Fie og Lola gav hende tre vidt forskellige udlægninger af de kryptiske instruktioner i Ur-Mutters sidste brev. ”Nå” - Den Vakse Telefonpige strikkede koncentreret videre og sagde så henkastet, ”hun mente vel bare pengeskabet”? Mutter vendte sig mod hende og sagde i en irriteret tone ”hvad for et pengeskab Telly, det står der da ikke noget om”?
”Det inde i væggen i den gamle dungeon på 1. sal”
”Hvad-er-nu-det-for-noget-vrøvl” sagde Mutter affejende hvad der stødte Den Vakse Telefonpige så meget, at hun stoppede strikkeriet og i stedet kastede sig ud i en længere forklaring. ”Husker du da vi opgav førstesalen efter der var kommet det der hul i taget og det dryppede ind og du ikke ville ofre penge på at få det repareret fordi du hellere ville have den taske og så flyttede vi alt inventaret ned i den nye Dungeon”? – Mutter nikkede forbeholdent bekræftende, ”ja det var jo så mig og Sille der flyttede det hele, for dengang havde du jo gæster nok” - ”dengang!! - må jeg være fri!”afbrød Mutter indigneret, men blev selv afbrudt af de andre som nu hørte interesseret efter.
Hun fortsatte, ”da vi tog korset med alle remmene ned fra vægen, ja så opdagede vi et skab bagved - altså det var mere sådan en trælåge i panelvægen som skubbes til side end et rigtigt skab, og bagved den var der så det der pengeskab”.
Den Vakse Telefonpige genoptog klodset strikningen, men da Mutter stadigt så helt uforstående ud spurgte hun overrasket ”vidste du ikke du havde et hemmeligt pengeskab”? – ”nej” svarede Mutter – ”nå, vi sagde så aldrig noget, for vi troede, at du bare ville blive sur over vi havde opdaget det”.
Forsamlingen tyggede i tavshed på de nye oplysninger. ”Nå jeg sagde det jo”. Mutter så med et triumferede blik på Fie – ”ja, øh, ja det kunne måske være det sikre gemmested der nævnes i brevet, men der betyder ikke nødvendigvis at …”
Mutter afbrød hende ved at løfte hånden …”Telly, vi tager til Brønshøj og henter skatten - NU”.