Moderator stoppede med rette tråden: vicky-basno-er-utroligt-sød-og-service-minded. Den kørte desværre af sporet mellem flere af Vickys gralsriddere.
Tillad mig dog alligevel en enkelt pointe om Vicky på baggrund af mit eget sidste besøg hos hende for ganske få dage siden.
Pointen har intet med nævnte tråd at gøre, skal jeg understrege, og er ingen opfordring til at tage diskussionen derfra op igen.
Tværtimod bør den kunne forene såvel alle hendes gralsriddere (også de der stredes så bravt i nævnte tråd) som hendes beundrere i øvrigt og alle andre, der anser dejlige kvinder som den største gave på denne jord.
Pointen er følgende:
Jeg har ikke den eksakte dato på, hvornår Vicky kom til Danmark i denne omgang. Men det er mindst to måneder siden – formentlig nærmere tre. Jeg har registreret to korte ”holidays” (hvoraf den ene blev tilbragt hjemme , så vidt jeg forstod) samt en eller to sygedage efter den anden ferie, hvor hun ikke arbejdede.
Ellers har hun været på for os alle ugens dage lige siden.
Som sagt besøgte jeg hende for ganske få dage siden.
Og der var intet: Ingen træthed, ikke et eneste fraværende blik, ingen tøven, ikke lyden af hjemve. Det var den samme smilende, supersøde, belevne og ekstremt servicemindede Vicky, som jeg mødte for mere end to måneder siden.
Vicky er en pige med kvaliteter, der gør, at hun kan bedrive sin business med succes hvor som helst på denne planet.
Alligevel vender hun tilbage til vores ringe stad gang efter gang.
Og denne gang længere end jeg tidligere har registreret. Ofte er hun her så kort, så det er svært at få en tid med hende – især hvis man også selv har travlt.
Men som sagt: Denne gang, denne gang har der været tid og ro til os alle.
Det har været et kæmpe privilegium.
Men nu. Nu er hun trods alt og efter så lang tid hos os endelig på vej væk vicky basno last days
Jeg ved ikke, hvordan man i et Forum som dette, hvor skriftligheden styrer, kan udråbe et leve for Vicky.
Men det burde vi.
Et taknemmeligt og kollektivt leve fra Forum, der kan høres ikke blot til Islands Brygge, men hele vejen hjem på den forhåbentligt lange og velfortjente ferie, som Vicky skal på.
Et leve for en kvinde, der får os til at leve, og som gør at vi til sin tid kan møde vores skæbne med sindsro.
Cobham