Wauw
Megan er anmeldt før, men jeg tillader mig alligevel i ren begejstring et brush up på Forums vegne. Det er således første gang for mit vekommende.
Fysisk er Megan langlemmet som Nessa Devil, men har heldigvis undgået Nessas håbløse brystoperation.
Megan er tatoveret i et for mig tilgiveligt omfang (og jeg ret kritisk i så henseende).
Uden at drage sammenligningen med Nessa for vidt har Megan også et meget kønt ansigt (tro mig: billederne lyver vitterligt ikke) og det smukkeste lange sorte hår, jeg har set på nogen kvinde.
Men det bedste er, at Megan simpelt hen er så sød at være sammen med.
Og så er hun godt nok serviceminded, hvilket min erfaring fra eftermiddagens besøg dokumenterer:
Fra naturens hånd kan jeg normalt og alt i min alder stadig godt holde den gående/stående til to gange på en lille times tid.
Men den gik ikke anden gang med Megan.
Megan var på grænsen til det ulykkelige og spurgte, hvad hun kunne gøre. Jeg bedyrede, at det skyldtes varmen og det fremskredne tidspunkt på (arbejds-)ugen og intet havde med hende at gøre.
Hvilket var den sorteste løgn. Det havde alt med hende at gøre.
Jeg var simpelt hen for benovet og overrasket over, hvor køn og sød hun var. Det var ren regression - en tilbagevenden til dengang, hvor jeg havde samme alder som alle de unge, der i disse dage kører rundt i studentervognene.
Og da navnlig til de gange, hvor det lykkedes at score klassens eller festens sødeste pige.
Sandheden i ære og intet praleri: selv ved en fintælling skete netop dette med den sødeste pige højst en halv snes gange for mit vedkommende.
Men disse erobringer har selv i dag den særlige aura, hvor nuet forsvinder og alle erindringslag træder krystalklart frem.
Og konfronteret med Megans sødme skete det.
De seneste op mod 30 år, hvor jeg har knoklet for at sikre, at jeg var herre i eget hus og selv bestemte det vigtigste i mit liv, var væk på et splitsekund. Jeg var atter den meget unge og også usikre Cobham junior med alle hans drømme og længsler.
Og derfor lykkedes det ikke anden gang med Megan.
Megan kunne ikke i al sin desperation vide, at hun havde bragt mig en tur i tidsmaskinen, og at det var den største gave, hun i virkeligheden kunne give mig.
For Cobham junior var som sagt også ham med alle længslerne og drømmene i behold. Fattigere og mere forvirret, men utvivlsomt også mindre kedelig og forudsigelig end senior.
Megan er samme type pige, som også Vicky B og Alexandra, hvor man vitterligt skal holde fast i sig selv.
Enhver tilskyndelse i kroppen tilsiger, at man går ned og hæver hele opsparingen og bortfører dem til sydligere himmelstrøg, hvor alt er varmere og nemmere end i vores (og deres egen) afkrog af verden.
Men jeg og alle andre riddere skal huske på, at det er vores længsler og drømme. Ikke nødvendigvis deres.
God sommer
Cobham