Hvis det blev normen, at man kunne få sine penge eller halvdelen deraf tilbage alt efter, om man nu havde været sammen med pigen i tre minutter eller det halve af den aftalte tid, hvad skulle så forhindre nogen som helst i at afbryde hvad som helst, de har gang i, efter at den halve tid er gået og sige, at man alligevel ikke er helt tilfreds og derfor gerne vil have sine penge tilbage?
Og hvad skulle forhindre en hel masse i at gå og kigge på piger og dytte dem på barmen klappe dem i numsen og efter tre minutter erklære, at det alligevel ikke var sagen og gå med næsten alle sine penge igen?
På denne måde kunne alle jo blive tilfredse (men skjule, at de er blevet det) for halvdelen af pengene eller mindre end det - og pigernes indtjening ville falde drastisk blive fuldstændig ukontrollerbar for ikke at tale om, at tidsbestillingen ville sejle fuldstændig...
Og for da slet ikke at tale om, at vores anseelse derude ville falde brat - og hvor seriøst vil vi så lige blive taget efter sådan en omgang?
I ganske få tilfælde ville man måske godt kunne forestille sig, at noget sådan kunne blive aktuelt (selv om jeg ikke har fantasi til lige på siddende endeballe at forestille mig en situation - men alt kan jo ske i branchen) - men ellers er det i min optik os selv, der har ansvaret for vores gøren og laden derude.
Ikke alle er naturligvis lige erfarne på kundesiden i denne branche - og for nybegyndere kan det naturligvis komme som en overraskelse, at alt ikke lige er eller går, som man havde håbet - men vi, der har været i branchen (på kundesiden) i et stykke tid, kan det ikke komme som nogen overraskelse, at man risikerer at få brugt penge på noget, som alligevel ikke var helt optimalt.
Altså - man må jo hjemmefra inden man ta'r afsted have gjort op med sig selv, at nu vil man altså bruge de hér tusind eller to tusind kroner eller et beløb der imellem på et besøg. Og med baggrund i sin erfaring fra tidligere ved man også, at det kan gå galt.
Man vælger at satse - og man kan tabe.
Lissom hvis man sætter sig ved rouletten i et casino eller sådan noget.
Lige bortset fra, at på massageklinikken har man altså større chance for succes end i casinoet.
Jeg nævner det lige én gang til: man har valgt at satse pengene - og man ved, at det kan gå galt.
Det må efter min mening være helt på eget ansvar, at man vælger at være sammen med den pågældende pige, når man har mødt hende.
Nå jeg møder en pige, som jeg ikke tidligere har mødt, har jeg ganske få sekunder til at bedømme, om jeg vil være sammen med hende. I den korte tid, der går, medens jeg giver hende hånden og siger: "Dav - jeg hedder Spider. Kunne du tænke dig at..." skal jeg have afgjort med mig selv, om jeg vælger at blive eller at gå igen.
Nå den påbegyndte sætning er færdig, skal jeg ha' bestemt mig - og så fanger bordet!
For mig er pigens udseende altafgørende - så jeg skal være hurtig. Og det plejer at gå godt. I de tilfælde, hvor jeg må sige, at hun desværre ikke er min type alligevel, har det altid slået stik, idet jeg ganske få gange har haft bestem mig til at give en pige en chance til - og med samme resultat.
Når jeg har valgt at blive hos pigen, bruger jeg også tid på at forklare hende, hvad jeg godt kunne tænke mig - og hvis det er noget helt specielt, er det sket, at vi har sat os ned og snakket om det, medens jeg har gjort rede for detaljerne i det, jeg har ønsket mg.
Og da jeg jo som ovenfor nævnt vælger meget efter udseendet, er det også sket, at jeg har måttet afstemme mine ønsker efter hende, hvis hun ikke lige har ment, at hun kunne opfylde alle detaljerne i mine ønsker. Altså det er udseendet, der afgør, om jeg vælger at blive – derefter finder vi ud af, hvad vi rent praktisk skal lave, så alt er afstemt nøje, inden pengene gives ud og seancen begynder.
Ikke forstået på den måde, at der ikke er plads til spontanitet under akten - med hovedlinjerne er aftalt, hvis det er specielle ønsker.
Og herefter er det naturligvis pigens ansvar at opfylde aftalen - men det er i høj grad også mit ansvar at få det ud af det, som jeg gerne ville.
Hvis det for eksempel viser sig, at pigen alligevel er mere passiv, end jeg havde håbet på, er det jo mig, der må være den mere aktive - omvendt: hvis hun er for frembrusende i forhold til planen, må jeg jo sætte en dæmper på. Alt kan jo trods alt ikke forudses - og så tager man den undervejs.
Går det for hurtigt, får hun lige lidt massage eller andet for at fylde tiden ud - ofte får hun det i starten, fordi jeg ved, at det måske vil gå for hurtigt.
Altså: man har selv ansvaret og må selv tage del i udførelsen.
Hvis kemien alligevel trods alle odds ikke har været der, så er det jo bare ærgerligt - men under samtalen i starten har man jo haft lejlighed til lige at føle hinanden på tænderne. Og hvis pigen er smuk og dejlig, kan den side af sagen i hvert fald ikke gå helt galt.
Ellers er det jo en dejlig branche at færdes i og hobby at ha’ – og man kan glæde sig til næste gang.
Hvis jeg ved mødet i starten kan se, at pigen ikke lige er sagen for mig, sige jeg stille og roligt til hende, at hun alligevel ikke er min type. Dette sige jeg som regel, medens jeg stadig holder hendes hånd som led i hilsenen - og jeg har ikke så vidt, jeg husker, mødt sure miner desangående.
En enkelt gang i nyere tid er jeg selv blevet afvist. Det var en yngre model, som desværre måtte fortælle mig, at hun syntes, at jeg var for gammel til hende, men at hendes kollega, som hun sad sammen med den dag, sandsynligvis gerne ville ta' mig i stedet, da denne mere var til ældre fyre. Jeg tog afvisningen med et smil, men sagde til pigen, at da det var hende, jeg var kommet for at besøge, ville jeg jo ikke bare ta' en anden i stedet for. Ingen sure miner dér - og jeg forlod klinikken igen.
At have taget den anden ville jeg synes, var dårlig stil - jeg havde jo forberedt mig på den første - kigget på hende på nettet adskillige gange, valgt hende ud fra opgiven vægt og højde (pigerne må helst ikke være for 'store', da jeg selv er en spinkel fyr) etc. etc.
Og ja - jeg ved godt, at vægten ikke er en konstant - men det er højden jo trods alt. De fleste højdeangivelser passer vel - og forholdet mellem de to giver jo alligevel et fingerpeg, når de ellers ikke rigtig er andet at gå efter.
Angående snak før séancen, som nogle af de seneste indlæg har handlet om (jeg kan se, at der er kommet fire nye, medens jeg har siddet og skrevet), så kom jeg en gang hos en pige ude i Folehaven, hvor vi som regel sad og snakkede i lang tid ude i vindfanget, inden vi overhovedet gik ind og til makronerne. Den lange snak, som var fast rutine under mine besøg, var pigens initiativ og dræbte aldrig stemningen. Tværtimod var det helt fint, at jeg lærte hende bede at kende.
Ærbødigst, Spider.