At jeg nævner den schweiziske dom skyldes det forhold, at det er den eneste dom, hvor det omhandlede forhold er blevet bedømt, som værende omfattet af den pågældende jurisdiktions voldtægtsparagraf, hvilket er ganske sigende.
Som du bør vide, såfremt du under dit jurastudie nåede til International Strafferet, er der et markant sammenfald mellem definitionerne af voldtægt i de forskellige Vesteuropæiske jurisdiktioner. Den tyske straffelov (StGB) lod sig således i forbindelse med såvel den oprindelige affatning, som den efterfølgende revision, inspirere af de nordiske straffelove og straffelovskommissioners betænkninger. Lovgivningen i såvel Østrig som Schweiz (og efterfølgende Ungarn og Tjekkiet) har i forbindelse med deres revisioner af deres respektive straffelove søgt inspiration i StGB. At landenes lovgivning har haft afsmitning på hinanden er velkendt, og lighederne i definitionen af bl.a. voldtægt skyldes også det forhold, at man har skulle tage stilling til de samme problemstillinger og modstridende interesser i alle jurisdiktionerne. Dette sætter således dommen fra Schweiz i sit rette perspektiv.
Når du nævner amerikansk forskning, må jeg ærligt erkende, at jeg ikke har den fjerneste idé om, hvad du mener. Jeg har ikke nævnt amerikansk forskning eller baseret mine argumenter på en sådan forskning.
Jeg kan konstatere, at du ikke evner/har ønsket at underbygge dine påstande vedrørende forholdets rette subsumption, hvilket i sig selv er ganske sigende. Og din opfattelse af, hvordan Stk. 1, 2. Pkt., skal fortolkes taler sit eget tydelige sprog. Nu skal jeg ikke spilde hverken min tid, eller tiden for de der måtte læse dette med at gå videre med en manuduktion udi strafferettens spidsfindigheder, hvis du vil manuduceres, er jeg sikker på, at du kan finde rigeligt med studerende på overbygningen, der vil være dig behjælpelig. Jeg vil fortsat opfordre dig til at sætte dig ind i, hvordan paragraf 216 er defineret og fortolkes af domstolene, og kan i det hele henholde mig til, hvad jeg tidligere har skrevet om juraen.
Jeg må dog påpege, at jeg finder det meget uheldigt, at du vælger at fremkomme med postulater, som du vælger at underbygge ved at oplyse, at du har læst jura. En lægmand vil kunne få den opfattelse, at du vidste noget om, det du udtalte dig om. I dette tilfælde er der to mennesker, som befinder sig i en dybt ulykkelig situation. At du så vælger at fremkomme med faktuelt forkerte oplysninger om, hvordan de vil kunne få den lille trøst, som en domfældelse for voldtægt måtte give, finder jeg helt utilstedeligt. Falske forhåbninger kan ikke bringe de berørte mennesker noget godt
Morten